Forside

Søgeresultat

Viser resultat 871 - 880 af 2403

Giftelystne danskere

Portugisere og danskere er de mest giftelystne i EU. Den generelle tendens er, at færre og færre bliver gift i EU, men det gælder ikke Danmark., 1. august 2001 kl. 0:00 , , Antallet af vielser pr. 1.000 indbyggere er aftagende i EU - faldende fra 6,2 pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 5,1 i 1999. Den nedadgående tendens er den samme i alle EU-lande - undtagen Danmark, hvor flere og flere bliver gift. Det viser Eurostat Yearbook 2001, som er udgivet af Eurostat - EU's statistiske kontor i Luxemburg. , De mest giftelystne europæere findes i Portugal og Danmark, hvor henholdsvis 6,8 og 6,7 pr. 1.000 indbyggere blev gift i 1999, men modsat Danmark er der i Portugal tale om et fald. Sverige er det land, hvor færrest bliver gift pr. 1.000 indbyggere (4,0). , Men Danmark er også med helt i front, når det handler om skilsmisser. I 1999 blev 2,5 pr. 1.000 indbyggere skilt i Danmark - her blev vi kun overgået af Storbritannien (2,7), Finland (2,7) og Belgien(2,6). Det europæiske gennemsnit steg fra 1,7 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 1,8 i 1998. I bunden ligger Grækenland, Spanien og Italien, hvor der er mindre end en skilsmisse pr. 1.000 indbyggere. , Hvert fjerde barn født uden for ægteskab, Antallet af børn født uden for ægteskab steg markant i EU op gennem 1990'erne. Mere end hvert fjerde barn blev født uden for ægteskab i 1998, hvor det i 1989 var mindre end hvert femte barn. Og trods de mange ægteskaber er Danmark også her med helt fremme i feltet. I Danmark blev 45 pct. født uden for ægteskab i 1999. Her bliver vi kun overgået af Sverige, hvor 55 pct. af børnene er født uden for ægteskab - til gengæld har Sverige altså også det laveste antal vielser i EU pr. 1.000 indbyggere. I Italien er der både få vielser og få børn født uden for ægteskab. , Største antal vielser i 31 år, De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der var næsten 39.000 vielser i 2000. Det er det største antal siden 1969. Flest blev gift som 29-årig. Den gennemsnitlige vielsesalder for førstegangsviede var for mænd 33 år og kvinder 30 år. , Men også antallet af skilsmisser steg i 2000, hvor der var næsten 14.400 skilsmisser - det højeste antal siden 1989. Det var mest almindeligt at blive skilt som 34-årig. I gennemsnit blev mænd skilt som 42-årige og kvinder som 39-årige.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Giftelystne

Bag tallene

Danmarks Statistik blandt de ti bedste til digital forvaltning

Et godt digitalt kanalskift med hjemmesiden som hovedkanal for udgivelse af statistik er en af grundene til, at Danmarks Statistik har fået en pris i DM i Digital Forvaltning., 11. oktober 2006 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har fået en pris for at være blandt de ti bedste i landet til digital forvaltning. Prisen er uddelt af bladet Computerworld i samarbejde med firmaet NNIT og brancheforeningen Dansk IT., Førstepladsen i det såkaldte DM i Digital Forvaltning gik til SKAT, som har været igennem en gennemgribende digital omlægning. , Danmarks Statistik fik især udmærkelse for et godt digitalt kanalskift, hvor hjemmesiden og databankerne i dag er blevet hovedkanal for al formidling af statistik til samfund og borger. , - Det er dejligt at få sådan en pris. I det daglige arbejde glemmer man nemt, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Vi er formentlig blandt de bedste i verden, når det gælder formidling af statistik, siger kontorchef Torben Søborg, som modtog prisen på vegne af Danmarks Statistik., Han understreger, at der ligger mange års arbejde til grund for at kunne komme så langt, som Danmarks Statistik er i dag. For at opnå en velfungerende levering af statistik fra hjemmesiden til kunder og brugere, kræver det nemlig, at alle de interne systemer også virker. , En samlet strategi, Danmarks Statistik har ansvaret for enorme mængder af data om samfund, erhvervsliv og borgere, og der er lagt rigtig mange årsværk i at systematisere og strømline publiceringen internt. Det digitale kanalskift fra papir til internet er altså ikke bare noget udvendigt, men et led i institutionens samlede udviklingsstrategi., - En meget tydelig konsekvens er, at vi lukker vores trykkeri til nytår, siger Torben Søborg., , Papiret ikke helt væk endnu, Danmarks Statistik er i dag en meget digitaliseret institution, både internt og når det gælder det, der leveres ud af huset. Men når det drejer sig om at få data ind i huset, halter det. En del statistik laves på baggrund af registre eller interviews, og her er arbejdsgangen digital. Men en anden stor del laves på baggrund af indberetninger fra virksomheder, som i stor udstrækning stadig foregår på papir., - Jeg kunne godt drømme om, at den næste pris, vi får, bliver for at have et velfungerende digitalt system på indberetningssiden, siger Torben Søborg., Det er i øvrigt ikke første gang, Danmarks Statistik indhøster ros udefra for formidlingen af statistik. Vicekontorchef Annegrete Wulff indhentede for nyligt en førstepris for sit indlæg på en konference i Barcelona om output-databaser, og formidlingschef Leon Østergaard høstede en andenplads på en konference i Washington om statistikformidling., Denne artikel er offentliggjort 11. oktober 2006.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-10-11-Pris-til-danmarks-statistik

Bag tallene

Lettest for fædre at hente børn

Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 , , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

Bag tallene

Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 , , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen. , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

Bag tallene

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode. , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). , , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.” , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”, , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler. , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene

Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark

Tyrkerne går søndag d. 24. juni til valgurnerne for at bestemme, hvem der skal være landets præsident, og hvem der skal sidde i landets parlament. Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 pct. af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse., 22. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 boede der i Danmark 63.352 mennesker, som enten er indvandret fra Tyrkiet, eller er efterkommere med tyrkisk oprindelse. Denne gruppe er ca. ligeligt delt mellem indvandrere (32.924) og efterkommere (30.428)., En af de første store ikke-vestlige indvandringsgrupper, En stor andel af tyrkiske indvandrere er over 30 år. 53 pct. af de tyrkiske indvandrere var i 2018 mellem 30-49 år, og 38 pct. var 50 år eller derover. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., , Sådan Defineres indvandrere og efterkommere, Indvandrere er personer, som er født i udlandet, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark., Knap 36 pct. af de tyrkiske indvandrere kom til Danmark før 1986, som illustreret i grafen. Denne tidlige indvandring skyldes, at indvandrere fra netop Tyrkiet var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne., Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere fra Tyrkiet er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. , Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe, Indvandrere med oprindelse i Polen udgør 40.601 personer i 2018, hvilket gør Polen til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Syrien har med 35.441 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er tredjestørst med 32.924 indvandrere., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Gruppen af tyrkiske efterkommere er den største, Efterkommere med tyrkisk oprindelse talte i 2018 30.428 personer og udgjorde 17 pct. af alle efterkommere i Danmark. Tyrkiske efterkommere er dermed klart den største gruppe af efterkommere, vi har herhjemme. Efterkommere med libanesisk og pakistansk oprindelse følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C, Efterkommerne er aldersmæssigt en relativ ung gruppe. 45 pct. af de tyrkiske efterkommere er under 19 år og 34 pct. er mellem 20-29 år., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Forrige tyrkiske folkeafstemning, I forbindelse med den forrige tyrkiske folkeafstemning i 2017 blev det vurderet, at der bor i omegn af 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Dengang valgte i omegn af 11.000 vælgere at stemme, hvilket gav en valgdeltagelse på 33 pct. (kilde: Tyrkiets valgkommission, YSK).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-22-tyrkere-er-den-tredjestoerste-indvandrergruppe-i-danmark

Bag tallene

Fakta: De fleste sommerhuse handles i andet kvartal - men prisen er højest i tredje (opdateret)

Ser man på det kvartalvise ejendomssalg, så er det typisk april, maj og juni, der tager føringen i forhold til flest sommerhussalg. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der her ser nærmere på sommerhussalget i Danmark., 12. april 2017 kl. 8:44 - Opdateret 1. august 2018 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Antal solgte sommerhuse 1992-2017, Sommerhussalget toppede tilbage i andet kvartal 2005, hvor 3.693 sommerhuse skiftede ejere. Herefter dalede den almindelig frihandel med sommerhuse frem mod finanskrisens lavpunkt i første kvartal 2009., Siden da er salget langsomt steget igen, men med store udsving: Typisk ligger salget forholdsvist lavt i årets første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om årets førsteplads i sommerhussalg. Hidtil højeste niveau siden lavpunktet i 2005 er 2.770 sommerhussalg i andet kvartal 2017., Ser man generelt på hele opgørelsesperioden, blev der solgt flest sommerhuse i andet kvartal. Ud af 196.616 salg er 62.999 opgjort i andet kvartal i perioden 1992-2017. Det svarer til 32,0 procent. Derefter følger tredje kvartal med 28,8 procent af sommerhussalgene, fjerde kvartal står for 19,7 procent, og første kvarter havde 19,5 procent af salgene., Salgstallene dækker sommerhuse solgt i almindeligt frit salg., PRISEN ER OFTE HØJEST I TREDJE KVARTAL, To år efter sommerhussalget toppede i 2005, ramte prisindekset sit højeste niveau i andet kvartal 2007 med 105,9. Herefter dalede indekset med godt 27 procent til indeks 76,9 i første kvartal 2013, hvor det ramte bundniveauet efter finanskrisen. Sidenhen er prisindekset steget igen til over 87 i tredje kvartal i 2017. Indeks 100 er gennemsnitsniveauet for 2006., Prisindeks for ejendomme, , Ligesom antallet af solgte sommerhuse svinger fra kvartal til kvartal har prisindekset en sammenlignelig cyklus. I 13 af de 26 opgjorte år har prisindekset toppet i tredje kvartal, mens andet og fjerde kvartal begge kan noteres for årets højeste prisindeks i fem af årene. I første kvartal var det samme tilfældet i tre af de opgjorte år. Ser man på kvartalernes gennemsnitlige prisindeks, er niveauet dermed også højest for tredje kvartal med et indeks på 66,0. Næsthøjeste niveau finder man i andet kvartal, hvor gennemsnitsindekset er 65,0. Første og fjerde kvartal ligger med henholdsvis 62,7 og 64,7 i gennemsnitligt prisindeks for perioden., Data til denne artikel er leveret af Annette Walther Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Annette Walther Nielsen på , att@dst.dk, eller 3917 3438., Har du lyst til at læse om ejendoms generelt, kan du blandt andet gøre det her:, www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/ejendomme/ejendomssalg, Her kan du finde den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om ejendomssalg:, www.dst.dk/nyt/25982

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-10-Fakta-De-fleste-sommerhuse-handles-i-andet-kvartal

Bag tallene

Ferietid er indbrudstid

Sommerferien er højsæson for indbrud. I 2017 blev der anmeldt over 600 indbrud i gennemsnit pr. uge i uge 27-29, der alle falder i juli måned. I alle ugerne mellem påske og efterårsferien var der til sammenligning i gennemsnit lidt over 450 indbrud pr. uge., 29. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Antallet af anmeldte indbrud i beboelse er højere i sommerferien end i ugerne op til og umiddelbart efter, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2017 blev 671 indbrud i beboelse anmeldt i uge 28 – midt i juli måned. Også i uge 27 (620 indbrud) og 29 (594 indbrud) var antallet af indbrud relativt højt i forhold til resten af sommerhalvåret, hvor der i gennemsnit var 459 indbrud per uge fra påske til efterårsferien., Også i andre ferier stiger antallet af indbrud., ”Tendensen med stigende indbrud i sommerferien går igen i en række andre skoleferier, så både vinterferie, påsken og efterårsferien ligesom sommerferien slår ud som toppe i statistikken over indbrud,” siger chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik., Antallet af indbrud i 2017 var dog højest i ugerne i november og december og toppede i uge 48 med 862. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Antallet af sommerindbrud falder, Antallet af indbrud har været relativt høj i sommerugerne i alle årene siden 2012. Men antallet af anmeldte indbrud i beboelse i uge 27-29 er faldet stødt fra 2.868 i 2012 til 1.885 i 2017. Det er et fald på 34 pct. Faldet i antallet af sommerindbrud følger et generelt fald i indbrud i løbet af hele året. I 2017 blev der anmeldt 29.147 indbrud mod 43.480 i 2012., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Relativt flest indbrud i Nordsjælland, På landsplan blev der begået 5,1 indbrud per 1.000 indbygger i 2017, men i flere kommuner nord for København var antallet noget højere. Gentofte Kommune toppede med 12,9 indbrud per 1.000 indbygger, viser statistikken over indbrud i beboelse i 2017. Efter Gentofte fulgte Rudersdal (12,1), Hørsholm (10,6), Helsingør (10,5) og Allerød (10,1) kommuner, der som de eneste havde mere end 10 indbrud per 1.000 beboer. , Brønderslev Kommune var den kommune uden for Region Hovedstaden med relativt flest indbrud i 2017. Her blev der begået 9,2 indbrud per 1.000 indbygger., I den anden ende af skalaen blev der ikke anmeldt et eneste indbrud i ø-kommunerne Fanø, Læsø og Samsø i 2017. Udover disse kommuner var indbrudsraten per 1.000 indbygger lavest i Bornholm (0,3), Lemvig (0,9) og Struer (1,5) kommuner., Anmeldte indbrud i beboelse per 1.000 indbygger. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/STRAF22, og , Statistikbanken.dk/FOLK1A, Artiklen er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-ferietid-er-indbrudstid

Bag tallene

16,7 mia. støttekroner fra danske fonde i 2016

De 23 største erhvervsdrivende fonde stod med knap 9 milliarder bevilligede kroner i 2016 for over halvdelen af de samlede fondsbevillinger., 22. marts 2018 kl. 16:10 - Opdateret 7. juni 2018 kl. 12:03 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Afsnittet "De fleste midler går til offentlige institutioner" er tilføjet nederst i artiklen, I Danmark er der over 10.000 fonde, som bevillinger penge til almennyttige formål. 23 af dem er store erhvervsdrivende fonde, der hver især bevilger over 50 mio. kr. om året. Disse 23 fonde stod alene for bevilliger på 8,9 mia. kr. i 2016. De samlede bevillinger fra fonde var i 2016 på 16,7 mia. kr., Det viser Danmarks Statistiks fondsstatistik, som blev lavet første gang i 2017., En del af pengene bliver dog ikke udbetalt i samme år, som de bliver bevilliget. Således udbetalte de 23 store erhvervsdrivende fonde 4,5 mia. kr. i 2016., ”Statistikken viser, at relativt få fonde står bag en relativt stor del af de støttekroner, der bliver givet i Danmark, siger Jesper Moltrup-Nielsen”, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/fond00, , Erhvervsdrivende fonde giver til videnskabelige formål, 59 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger gives til videnskabelige formål. I 2016 gik pengene især til naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som tilsammen modtog 87 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger til videnskabelige formål., Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond05, De fleste midler går til offentlige institutioner, Langt over halvdelen af de bevilligede fondsmidler gik i 2016 til offentlige institutioner. I de i alt 16,7 mia. kr. modtog de offentlige institutioner 9,7 mia. kr. Derefter fulgte non-profit organisationer med 3,2 mia. kr., Når man alene ser på fondsmidler til videnskabelige formål, går næsten 90 pct. at de bevilligede midler til offentlige institutioner. Af de i alt 7,9 mia. kr., som blev uddelt af erhvervsdrivende og almennyttige fonde i 2016, gik 7,0 mia. kr. til offentlige institutioner. Derefter fulgte non-profil organisationer og individuelle personer med hver 0,3 mia. kr., De erhvervsdrivende fonde gav relativt mere til offentlige institutioner end de almennyttige fonde, som relativt bevilligede flere midler til de andre kategorier og særligt individuelle personer. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond03, Du kan læse mere om fondsbevillingerne i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Spørgsmål til fondsstatistikken:, Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-22-16-7-mia-stoettekroner-fra-danske-fonde-i-2016

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde vinterferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i februar 2021 sammenlignet med året før., 12. februar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres vinterferie end normalt. , Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 7.000 hus-uger i danske feriehuse i februar 2021, hvilket er 102 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende februar. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm, : Forud-bookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. december måned og viser altså, hvor mange der i december måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende februar måned., Stigende trend inden Covid-19, Antallet af danskere, som valgte at bruge vinterferien i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19., I 2016 blev der i alt udlejet 7.388 hus-uger til danskere i februar måned, et tal som var steget til 9.760 i februar 2020. Dette svarer til en stigning på 32 pct. , ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson. , Udlejede hus-uger købt af danskere i februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i februar, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i februar 2020 danske udlejede hus-uger til 4 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere. , Herefter følger august med 12 pct. af de samlede hus-uger. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs, mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-12-staycation-flere-danskere-vil-holde-vinterferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation