Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2431 - 2440 af 2916

      KARAKTER_UDD

      Navn, KARAKTER_UDD , Beskrivende navn, Karakter for en uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1978, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KARAKTER_UDD er den karakter som kendetegner en afsluttet uddannelse., På det gymnasiale område vil det være en gennemsnitskarakter. , På en række uddannelser, hvor der ikke beregnes et gennemsnit, er der tale om karakteren for den opgave eller eksamen, der i øvrigt betragtes som afslutningen på uddannelsen. , Detaljeret beskrivelse, KARAKTER_UDD er den karakter som kendetegner en afsluttet uddannelse., På det gymnasiale område vil dette være en gennemsnitskarakter. , På en række uddannelser, hvor der ikke beregnes et gennemsnit, er der tale om karakteren for den opgave eller eksamen, der i øvrigt betragtes som afslutningen på uddannelsen. , Eksempelvis er der for SOSU-uddannelserne tale om karakteren på den afsluttende opgave, og for professionsuddannelserne er det karakteren i det afsluttende professionsbachelorprojekt., For de lange videregående uddannelser er det tale om karakteren for speciale- eller bachelor-opgaven. , Da der kan være tale om et gennemsnit for en uddannelse indeholder karakterværdien en decimal. Kommaets placering fremgår ikke af værdisættet, men er altid placeret mellem de 2 sidste cifre i karakteren. -30 betyder således, at det opnået karaktergennemsnit er -3,0. 117 betyder, at det opnået karaktergennemsnit er 11,7., Bemærk, at karakterskalaen kan skifte. Variablen SKALA angiver, hvilken karakterskala karakteren er givet efter., Populationer:, Personer som har afsluttet en uddannelse, Personer som har afsluttet en uddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_UDD - karaktergennemsnit, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 0, 10, 10, 100, 100, 101, 101, 102, 102, 103, 103, 104, 104, 105, 105, 106, 106, 107, 107, 108, 108, 109, 109, 110, 110, 111, 111, 112, 112, 113, 113, 114, 114, 115, 115, 116, 116, 117, 117, 118, 118, 119, 119, 12, 12, 120, 120, 121, 121, 122, 122, 123, 123, 124, 124, 125, 125, 127, 127, 129, 129, 130, 130, 2, 2, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 4, 4, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53, 54, 54, 55, 55, 56, 56, 57, 57, 58, 58, 59, 59, 60, 60, 61, 61, 62, 62, 63, 63, 64, 64, 65, 65, 66, 66, 67, 67, 68, 68, 69, 69, 7, 7, 70, 70, 71, 71, 72, 72, 73, 73, 74, 74, 75, 75, 76, 76, 77, 77, 78, 78, 79, 79, 80, 80, 81, 81, 82, 82, 83, 83, 84, 84, 85, 85, 86, 86, 87, 87, 88, 88, 89, 89, 90, 90, 91, 91, 92, 92, 93, 93, 94, 94, 95, 95, 96, 96, 97, 97, 98, 98, 99, 99

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hele-uddannelser-med-eksamensgennemsnit/karakter-udd

      AJO_ATP_BELOEB

      Navn, AJO_ATP_BELOEB , Beskrivende navn, Indbetalt ATP-bidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidrag , Detaljeret beskrivelse, AJO_ATP_BELOEB er det indbetalte ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pensions bidrag) for det pågældende job. Arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for sine ansatte, når de:, * er lønmodtagere, * er fyldt 16 år, * arbejder i Danmark eller er udsendt af en dansk arbejdsgiver til kortvarigt arbejde i udlandet, * arbejder mindst 9 timer om ugen, * arbejder mindst 18 timer i 14-dages periode, * arbejder mindst 39 timer pr. måned, For løsarbejdere gælder en særlig regel, idet der skal betales ATP-bidrag, uanset hvor få timer løsarbejderen arbejder. En løsarbejder er en person, der er ansat hos flere forskellige arbejdsgivere inden for én enkelt uge. Det vil typisk være en person, der er ansat og aflønnes fra dag til dag., Arbejdsgiveren skal indberette både virksomhedens og den ansattes del af ATP-bidraget til SKAT's eIndkomst fire gange årligt, når ATP sender en opkrævning ud. Lønmodtagerens andel udgør 1/3 og arbejdsgiverens andel 2/3 af det samlede bidrag., Satserne på det enkelte job registreres i variablen AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE i beskæftigelse for lønmodtagere. Satsernes størrelse afhænger af:, * om virksomheden er privat eller offentlig, * om lønmodtageren er måneds-, 14-dages- eller ugelønnet eller løsarbejder., * antal timer, der er arbejdet, Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside:, ATP - satser for 2009-2013, AJO_ATP_BELOEB laves i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BELOEB, ANVENDELSE af AJO_ATP_BELOEB: , ATP-beløbet er en del af det brede lønbeløb (AJO_BREDT_LOENBELOEB), men ikke det smalle (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., AJO_ATP_BELOEB indgår sammen med AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, nationalregnskabet og arbejdsmarkedsregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) sammen med bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) i en række sammenhænge:, * Til beregning af smalt og bredt lønbeløb, * Ved dannelse/afgrænsning af job, som forudsætter indberetning af positive værdier af enten ATP, smalt og bredt lønbeløb eller løntimer., * Ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BELOEB: , 1. januar 2010 blev den øvre aldersgrænse for betaling af bidrag til ATP fjernet, således at der også skal betales ATP-bidrag for de ansatte, der fortsætter med at arbejde, selvom de får pension. Indtil 1. januar 2010 skulle der ikke betales ATP-bidrag for ansatte, når de fyldte 67 år., Satserne reguleres fra tid til anden. De historiske satser kan ses på ATP's hjemmeside:, Gamle satser for offentlig virksomhed: , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/13ad6b004859cec6b95af9431711949c/Alle+ATP-satser+til+www+-+opdateres+p%C3%A5+excell.pdf?MOD=AJPERES, Gamle satser for private virksomheder: , http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/26923300486f22bbb6f0ff431711949c/Alle+ATP-satser+private+virksomheder+til+www+-+opdateres+p%C3%A5+excell.pdf?MOD=AJPERES, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_ATP_BELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-beloeb

      AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE

      Navn, AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE , Beskrivende navn, ATP-bidragssats på jobbet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidragssats på jobbet , Detaljeret beskrivelse, VJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE er ATP-satsen for det komprimerede job. , Ved indberetning til SKAT's eIndkomst af ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pension) skal angives, hvilken sats-kode, der er tale om. Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/dabarsel/indberetning_betaling/Beregning, Der er flg. sats-koder: A-B-C-D-E-F, hvor B-F bidragssatser kun gælder ansatte på det offentlige arbejdsmarked:, A-bidrag: Almindeligt ATP-bidrag, der gælder for alle privat ansatte og de grupper af offentligt ansatte, som ikke i 1987 valgte at fastfryse ATP-bidraget til et B-bidrag. , B-bidrag: Var gældende for de grupper af offentligt ansatte, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987 valgte af fastfryse deres ATP-bidrag. , C-bidrag: Gælder for de grupper af offentligt ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst eller i bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår har vedtaget at forhøje dette bidrag. C-bidraget kan anvendes fra den 1. januar 1996., D-bidrag: Gælder for de grupper af offentlige ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst har vedtaget at dette bidrag skal forhøjes. D-bidraget kan anvendes fra 1. januar 2006, dog ikke før parterne har bestemt, at det skal gælde fra. Bidraget er tænkt som en midlertidig overgang til C-bidraget., E-bidrag: Bidraget gælder for en del af de ansatte på det offentlige arbejdsmarked, der er på C-bidrag. Det vil fremgå af de enkelte overenskomster, om det er C- eller E-satsen, der skal anvendes., F-bidrag: Den 1. januar 2010 forsvandt B-bidraget, idet de berørte grupper dengang overgik til det højere D-bidrag. Fra 1. januar 2012 erstattes D-bidraget med det nye F-bidrag., AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE kommer fra Danmarks Statistik s eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE., Hvis der har været forskellige ATP-sats-koder på de indberetninger, som et job består af, er ATP-satskoden valgt for den indberetning, der har det største ATP-beløb. Såfremt ATP-beløbene er lige store, er den mindste ATP-satskode valgt (A, ANVENDELSE af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: , AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE indgår sammen med AJO_ATP_BELOEB i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet og nationalregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) sammen med ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE:, Variablen valideres ikke yderligere i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_ATP_BIDRAG_SATS - ATP bidrags sats på jobbet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, A, B, C, D, E, F, 01-01-2010

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-bidrag-sats-kode

      AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER

      Navn, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER angiver det samlede antal betalte timer, som er indberettet af arbejdsgiveren på det eller de prodjob, der indgår i jobbet., Løntimer defineres af SKAT, hvortil indberetningen foretages, som timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. , For timelønnede omfatter løntimetallet det antal timer, som der i lønperioden er betalt løn for, inkl. timetallet for evt. betalt overarbejde. Der skal ikke indberettes løntimer under fravær (ferie, sygdom etc.), når lønmodtageren ikke får løn under fraværet., For fastlønnede, funktionærer o.l. skal indberettes timenormen samt timer for evt. udbetalt overarbejde. For månedsansatte på fuld tid er timenormen fx 160,33 timer (37 timer om ugen). Fuld tid indberettes altid med 160,33/37 timer pr. måned/uge ("normtid"), selvom den fastsatte og faktiske arbejdstid er større eller mindre. Hvis pågældende er ansat på deltid i forhold til normtiden, indberettes en forholdsmæssig andel heraf., For ansatte med en normtid på mere end 37 timer pr. uge, der aflønnes efter denne normtid, skal indberettes det antal timer, der aflønnes for. Fx ved 40 timer pr uge skal der indberettes 173,33 timer pr. måned. Der skal også indberettes løntimer (normtiden) for fx konsulenter, direktører mv., selvom lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af normtid, typisk 160,33 månedligt., Hvis der for en medarbejdergruppe gælder en anden norm for en fuldtidsansat end 37 timer om ugen, skal timetallet angives i forhold hertil. Hvis eksempelvis fuldtidsnormen for en månedslønnet ansat er 37,5 timer om ugen, og vedkommende har en betalt arbejdstid på 35 timer om ugen, skal der indberettes 35/37,5*160,33 = 149,64 timer pr. måned (mod 151,67 timer, hvis fuldtidsnormen for den pågældende havde været 37 timer)., Hvis lønnen udgør et fast beløb for en bestemt opgave uanset tidsforbrug, eller hvis lønnen er rent provisionsbaseret, skal der ifølge SKATs retningslinjer ikke indberettes løntimer (tidl. 999999,99 timer)., Der er også tale om betalte løntimer, hvis den ansatte får løn for en periode, hvor der ikke er udført arbejde, fx under ferie eller sygdom. , Hvis der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, skal der ikke indberettes løntimer. Det kan gælde fx rent provisionslønnede, sælgere, fiskere og taxichauffører. , Løntimer skal heller ikke indberettes i forbindelse med udbetaling for "ikke afholdte feriefridage", diverse tillæg og udbetaling af G-dage (dagpengegodtgørelse) mv., AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER er hentet fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VPJ_LOENTIMER og indeholder summen af løntimer på komprimerede prodjob., ANVENDELSE af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER bruges til sammenlingning med AJO_LOENTIMER, som kan være imputeret., DATABRUD inden for AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , Før 2017 skulle der indbettes 999999,99 timer, hvis der eksempelvis var aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen skete ved ren provision. På indberetninger modtaget før 27.11.2009 har timetal ingen decimaler og kan maksimalt udgøre 999 timer pr. indberetning., VALIDERING af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER:, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER valideres ikke. , Validering af det indberettede løntimetal til SKATs eIndkomst foretages i eIR, når der er foretaget en komprimering af de prodjob, der indgår i jobbet, jf. variablen AJO_LOENTIMER i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indberettede-loentimer

      BRUHONAGG

      Navn, BRUHONAGG , Beskrivende navn, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BRUHONAGG (Bruttohonorar til læge mv., aggregeret pr speciale pr. person) angiver det honorar i hele kroner, som lægen mv. har fået af det offentlige for de enkelte ydelser, dvs. sygesikringens tilskud. Patienters eventuelle egenbetaling indgår ikke i BRUHONAGG.., BRUHONAGG opgøres pr. speciale pr. person., For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger) vil der derimod normalt være en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud., Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som adderer basishonorar og praksisomkostningshonorarer. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv., Foruden ydelseshonorar modtager de almene læger et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - uafhængigt af om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle de gruppe 1-sikrede modtagere, som har modtaget ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser., Bemærk omkring fodterapeuter, at der i perioden fra juni 2005 til juni 2011 var en konflikt, der betød, at størstedelen af honoraret blev afregnet uden om sygesikringssystemet og derfor ikke indgår i statistikken. , Detaljeret beskrivelse, BRUHONAGG er opgjort pr. special pr. person ved at summere BRUHON (bruttohonorar)., Det er ikke muligt at danne BRUHONAGG ud fra BRUHON før 2005 ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON er lig med nul og summere pr. speciale pr. person. Årsagen er, at BRUHON og BRUHONAGG fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar., Basishonorar og praksisomkostningshonorar indgår ikke i statistikkens inputmateriale, men er beregnet af Danmarks Statistik., Summen af det beregnede basis- og praksisomkostningshonorar fordelt ud på de gruppe 1-sikrede personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med barnemarkering). , Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter, uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser., Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 2010), § 54, s. 67og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret., Beregningseksempel for 2011:, Der er for basishonoraret anvendt følgende værdier i 2011 (i kr. pr. gruppe 1-sikret person):, Jan Apr Juli Okt, 90,97 95,24 95,24 95,89, Praksisomkostningshonoraret pr. læge er et årligt beløb, der udbetales per lægekapacitet. Taksten reguleres hvert år den 1. april og 1. oktober. Takst findes på laeger.dk (honorartabel) og på okportalen.dk (i skrivelser om regulering af praksisområdet). Praksisomkostningshonoraret i 2019 var 17.017,11 kr., Før 2018 blev praksisomkostningshonoraret beregnet af DST ud fra udsving i nettoprisindekset (NPI)., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, BRUHONAGG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/bruhonagg

      SPECIALE

      Navn, SPECIALE , Beskrivende navn, 6-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPECIALE er det 6-cifrede speciale, som består af to delelementer. De første to cifre angiver yderens speciale (altså om det er en praktiserende læge, en tandlæge osv.), mens de sidste fire cifre angiver typen af ydelsen, der er blevet givet den pågældende person. Informationer om speciale og typen af ydelse (ydelseskode) kan ses i overenskomstens takstmapper - se www.okportalen.dk og den detaljerede beskrivelse., På det 6-cifrede niveau forekommer et stort antal tekstdubletter - fx findes 'Konsultation' mange gange. Beskrivelsen af den 6-cifrede kode skal derfor ses i sammenhæng med beskrivelsen af det 2-cifrede speciale (de to første cifre i den 6-cifrede kode), som beskrevet under SPEC2., Da SPECIALE (2-cifret speciale og 4-cifret ydelse) er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i praksissektoren mellem regionerne (tidligere amterne) og de forskellige faggrupper, sker der ofte ændringer i ydelserne, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne data over tid. , Detaljeret beskrivelse, SPECIALE (6-cifret speciale) indeholder information om såvel yders speciale (SPEC2) og den leverede ydelse på et meget detaljeret niveau., Variablen bestemmes af overenskomsten mellem de forskellige faggrupper på praksisområdet og regionerne (tidligere amterne), og der eksisterer 1-2 årlige versioner af takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (vælg T i den alfabetiske oversigt, vælg derefter Takstmapper og herefter takstmappen for den relevante periode). I disse takstmapper opgøres for hvert 2-cifret speciale de ydelser, der gives tilskud til, samt honoraret for de enkelte ydelser. Takstmapperne indeholder kun de generelt gældende ydelser, men herudover kan de enkelte regioner (tidligere amter) have indgået lokale aftaler med yderne om særlige ydelser, som ikke indgår i takstmapperne., Værdisættet til SPECIALE er ikke komplet. I tilfælde af manglende koder eller tekster henvises til de historiske takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (se ovenfor), hvor takstmapper med forskellige gyldighedsperioder kan findes., I 2007 blev ydelsen der til og med 2006 i takstmappen havde heddet "0105 E-mail konsultation", ændret til "0105 E-kommunikation med kommunens plejepersonale". I statistikbanktabellerne og NYT publikationerne står betegnelsen fortsat som "e-mail konsultation", selvom det mere retteligt burde ændres til "e-kommunikation (herunder kommunens plejepersonale)"., I 2011 udgik ydelsen "0106 Aftalt forebyggelseskonsultation" fra takstmappen, hvilket medførte et betydeligt fald i denne type kontakter såvel i 2011 og 2012., I 2012 er medregnet et yderligere antal ydelseskoder for psykologer, som ikke er eksplicit nævnt i takstmappen. Disse ydelseskoder er ikke medtaget i tidligere år, hvorfor udviklingen fra 2011 til 2012 hvad angår psykologer er overvurderet., I første halvår af 2012 skete registrering på Bornholm ikke på sædvanlig vis for et større antal af kommunens almene læger, som deltog i et pilotprojekt. Der blev oprettet og registreret på særlige koder, som ikke findes i Danmarks Statistiks udtræk af registret. Fra Danske Regioner er det oplyst, at der er tale om 112.631 ydelser/kontakter til 22.790 personer. Disse kontakter er ikke med i statistikken for 2012, hvormed niveauet for almen læge er en smule undervurderet., Tolkebistand optræder i takstmappen i 2012 og giver ikke anledning til ændring i antallet af kontakter. Det er efter en nøjere vurdering besluttet ikke at medtage udgifterne til tolkebistand i 2012, omend dette kan betvivles., Et markant fald i laboratorieydelser fra 2015 til 2016 skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktise-rende Lægers Laboratorium per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf - Speciale 1990-2005, Tabel - Speciale 1990-2005, Speciale koder med tekst samt vejledning, Tabel 2005-2019, Graf 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, SPECIALE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/speciale

      IMP_MARK

      Navn, IMP_MARK , Beskrivende navn, Markering for imputering af borgere , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om record er indberettet af kommunen eller imputeret. Hvis kommunen ikke har indberettet, anvendes typisk indberetning for året før. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere, Såfremt IMP_MARK er NULL eller angivet med 'KOM', er data om borgeren modtaget fra den pågældende kommune fra EOJ (elektronisk omsorgsjournal) leverance L21 - visiteret hjælp plejehjem/-bolig., Hvis IMP_MARK er angivet med 'FTI', er feltet derimod imputeret. (FTI står for "field to impute")., Imputeringen dannes ud fra befolkningsregisteret, hvor beregningen starter med, at en medarbejder i Danmarks Statistik finder alle borgere på 80 år og derover for det år, som statistikken vedrører. For de kommuner, hvor Danmarks Statistik modtager data, er borgerne hovedsageligt 80 år og derover. Det antages, at hvis der bor mange 80 årige på en adresse, er dette et plejehjem. Det er undersøgt ved at sammenholde med allerede kendte plejehjemsadresser samt google yderligere adresser. Befolkningsregistret omfatter og beskriver detaljeret de personer, der har sin bolig i Danmark efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR. Yderligere er for hver person oparbejdet oplysninger om familie- og husstandsforhold. Disse personer matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor på hver opgangsadresse. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst 6 borgere på 80 år og derover. Som udgangspunkt medtages dere adresser, hvor der bor ca. 75 pct. ældre i forhold til unge. Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre testes på forskellige kommuner, hvor Danmarks Statistik kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret, og borgerens personnummer indgår i opgørelsen til statistikken. Således kommer alle borgere, der bor på adressen, med i statistikken, også borgere under 80 år., Da ikke alle indberettende kommuner indberetter alle måneder. kan der, udover de borgere kommunen har indberettet, være borgere i den indberettende kommune, som er fundet via befolkningsregistret. De er således også imputeret. , Kommentar til graf og tabel:, Antallet af borgere, der bor på plejehjem/-bolig er stigende - ligesom antallet af ældre generelt er stigende. Der kan dog variere fra år til år, hvor mange kommuner der indberetter. Fra 2008-2013 har antallet ligget mellem 28-40 kommuner. Set over årene er antallet af imputerede borgere højt, hvis antallet af kommuner, der indberetter, er lavt, og vice versa., Se en mere detaljeret gennemgang af metoden i notatet "Imputering af plejehjemsbeboere". , Bilag, Tabel, Graf, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Populationer:, Personer, der er visiteret til at modtaget hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Modtager optræder én gang pr. år. Da datagrundlaget er mangelfuldt, og da kun ca. 40 pct. af kommunerne indberetter, er modtagere for de resterende kommuner imputeret., Værdisæt, D283000.TXT_IMP_MARK - Markering for imputering af borgere, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, FTI, Imputeret, 01-01-2000, IOT, Ikke offentligjorte tal, 01-01-2018, KKC, Indberettet af Kvindekrise Center, 01-01-2017, KOM, Indberettet fra kommunen, 01-01-2000, 31-12-2099

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-/imp-mark

      ANDIF

      Navn, ANDIF , Beskrivende navn, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af "andre lønmodtagere" (PSTILL=36)( primær arbejdsstilling) i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede), Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af "anden lønmodtager" (PSTILL=36) (Primær arbejdsstilling) beregnes efter følgende formel: , if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDIF=round((ANTAL36*100)/( ANTNOV-ANTNOVBI))), end;, "ANTAL36" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 36. , " ANTNOV-ANTNOVBI)" er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere)., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "anden lønmodtager" (PSTILL=36) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , Faldet i 90 pct.- percentilen kan ligeledes forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 36 (andre lønmodtagere) falder således i 2003, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDIF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andif

      ANDHF

      Navn, ANDHF , Beskrivende navn, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau" ("direktører, overordnede og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33), i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede), Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau " (direktører, overordnet funktionærer og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDHF=round((ANTAL33*100)/(ANTNOV-ANTNOVBI)), end;, "ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , "ANTNOV-ANTNOVBI" er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere). , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnet og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDHF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andhf

      ANDLF

      Navn, ANDLF , Beskrivende navn, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede) , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) beregnes efter følgende formel:, if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDLF=round((ANTAL34*100)/( ANTNOV-ANTNOVBI)), end;, "ANTAL34" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 34. , "ANTNOV-ANTNOVBI" er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere)., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen I lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , Faldet i 90 pct.-percentilen i 2000 kan ligeledes forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 34 (lønmodtager på mellemniveau) falder således i 2000, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Antallet af lønmodtagere på mellemniveau stiger sidenhen, hvilket ligeledes påvirker antallet af arbejdssteder med hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau. 90 pct.-percentilen stiger derfor tilsvarende., For en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDLF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andlf
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation