Søgeresultat

Vegetabilsk produktion

Hvor meget korn høstes der om året? Hvor mange gulerødder og løg produceres der? Se statistik om kornhøst samt produktion af frugt og grøntsager.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/vegetabilsk-produktion

Emneside

It i virksomheder

Hvilke brancher benytter e-handel? Og hvilke brancher har flest it-specialister ansat?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/it-i-virksomheder

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

Animalsk produktion

Hvor mange kvæg og svin bliver slagtet i Danmark? Hvor stor er produktionen af kød, mælk og æg, herunder den økologiske produktion?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/animalsk-produktion

Emneside

Nettoprisindeks

Se udviklingen i forbrugerpriserne fratrukket moms og afgifter. Nettoprisindekset anvendes især til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/nettoprisindeks

Emneside

Fondes bevillinger og udbetalinger

Hvor mange penge uddeler de danske fonde årligt? Hvad går fondenes uddelinger til? Statistikken om fondes bevillinger og udbetalinger viser, hvordan flere milliarder kroner hvert år uddeles til en række formål på bl.a. kultur-, sundheds- og socialområdet. Herunder kan uddelingerne yderligere opdeles efter bevillinger til forskning.,  , Fondes almennyttige bevillinger og udbetalinger, Her kan du se de samlede bevillinger og udbetalinger fordelt på almennyttige formål. Almennyttige formål kan karakteriseres som velgørende eller nyttige for en bredere kreds i samfundet. Bevillinger og udbetalinger til ikke-almennyttige formål kan findes i Statistikbanken – klik ’Hent flere tal..’ under figuren., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler til almennyttige- og ikke-almennyttige formål (FOND17), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes samlede bevillinger efter formål, Her kan du se fondenes samlede bevillinger fordelt efter diverse formål., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler (FOND01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes samlede udbetalinger efter formål, Her kan du se fondenes samlede udbetalinger fordelt efter diverse formål., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler (FOND01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes bevillinger til forskning og udvikling, Her kan du se bevillingerne til forskning fordelt efter fagområder og herunder bevillinger, som har været konkurrenceudsat (givet i forbindelse med åben konkurrence med offentliggjorte kriterier). , Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler til forskning (FOND20), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes bevillinger til grøn forskning og udvikling, Her kan du se forskningsbevillingerne fordelt efter temaer inden for grøn forskning og udvikling., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler til grøn forskning (FOND21), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Fondes aktiviteter, Formålet med denne statistik er at bidrage med ny viden om danske fonde, ved at belyse fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger. Statistikken blev udarbejdet første gang for 2016. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Brug for flere tal om Fondes bevillinger og udbetalinger?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvordan bevillingerne fordeler sig på tværs af formål og hovedområder., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Sara Tvile Marker, Telefon: 23 74 28 36, Mail: , stk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/fondes-bevillinger-og-udbetalinger

Emneside

Regler for hjemtagelse af analyseresultater

i overensstemmelse med alle tre betingelser, er det tilladt at viderebearbejde det på din egen server, for eksempel ved at lave figurer eller udføre analyser

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/regler-for-hjemtagelse-af-analyseresultater

PSTILL

Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtager

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/pstill

KVANDIF

Navn, KVANDIF , Beskrivende navn, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af kvinder, som har en PSTILL=36 (anden lønmodtager) i procent af de hovedbeskæftigede, som har en PSTILL=36 (anden lønmodtager) opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige lønmodtagere med en PSTILL=36 (Primær arbejdsstilling lig anden lønmodtager). Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=36 er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=36 i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if ANTAL36>0 then KVANDIF=round((ANTALK36*100)/ANTAL36);, else KVANDIF=0;, "ANTAL36" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 36. , "ANTALK36" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 36. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af kvindelige lønmodtagere med en PSTILL=36 beregnes således som andelen med en PSTILL=36 ud af den samlede sum af hovedbeskæftigede lønmodtagere ansat på det enkelte arbejdssted. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergruppen i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., Udviklingen i percentilerne fra 2000 og frem kan ligeledes forklares ved ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information og en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDIF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandif

LEDPERG

Navn, LEDPERG , Beskrivende navn, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før. Ekskl. ledighed med AF-ferie. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt "faglært arbejder" og "ikke faglært arbejder", og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette), For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af gennemsnitlige ledighedsperioder, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX ((Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Ledighedsperioder blandt ledige på det enkelte arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if ledperi gt 0 then do;, antledpe+1;, sumledpe+ledperi;, end;, if antledpe>0 then ledperg=round(round(sumledpe*10)/antledpe); else ledperg=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med ledighedsperioder er positiv., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. 'U' angiver, at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet i forhold til året før. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, Ledperi: ledighedsperioder i året eksklusive AF-ferie, Antledpe: Antal arbejdere/lønmodtagere, med PSTILL=35 og 36, der har haft en ledighedsperiode pr. arbejdssted (optælles for lønmodtage e pr. arbejdssted) og været ansat året før., Sumledpe: summen af ledighedsperioder pr. arbejdssted (optælles for lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af ledighedsperioder på arbejdsstedet for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer der har haft en ledighedsperiode på arbejdsstedet i det aktuelle år. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 15. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har 15 ledighedsperioder blandt ledige arbejdere der har været ansat året før på det samme arbejdssted., Faldet i gennemsnitligt antal ledighedsperioder i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LEDPERG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ledperg