Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1961 - 1970 af 2418

      Flere passagerer i hvert fly

      Vi flyver mere end for ti år siden, men der letter ikke flere fly fra danske lufthavne. Flyene er blevet større, og det samlede energiforbrug stiger. Det hjælper dog på energiforbruget, at vi sidder tættere, og at der er færre tomme sæder i flyene. , 25. september 2007 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Vi flyver langt hyppigere end for ti år siden. Det samlede antal afrejsende passagerer på rute- og charterfly fra Danmark til udlandet, inklusive transferpassagerer, er steget med 45 pct. fra 1996 til 2006. , Alligevel er der ikke flere fly, som letter fra Kastrup, Billund og de andre danske lufthavne. Siden 1996 har det årlige antal starter svinget lidt frem og tilbage, men niveauet er i dag det samme som for ti år siden. Flyselskaberne er først og fremmest blevet bedre til at fylde flyene op. , Vi er dermed flere ombord på flyene, når der hvert fjerde minut letter et rute- eller charterfly fra en dansk lufthavn med kurs mod udlandet. I 2006 kørte der dagligt 353 fly ud over startbanen, hvilket på årsplan gav 129.000 afgange. , Antallet af afrejsende på ruteflyene til udlandet er vokset med hele 54 pct., mens der i dag er nogenlunde det samme antal passagerer med charterfly som i 1996. Det er dog kun et fåtal, som rejser med charterfly. , Billigere billetter, De sidste ti år er prisen på flybilletter til udlandet faldet. Målt i realpriser er det blevet 24 pct. billigere for almindelige forbrugere at flyve med rutefly fra Danmark til udlandet fra 1996 til 2006. , Mikkel Løndahl, kommunikationskonsulent i SAS, peger på, at prisfaldet især har været til gavn for privatpersoner. ,  - Priserne på flybilletter på det danske marked er overordnet blevet lavere fra 1996 til 2006. Særligt har der i perioden været store prisfald på økonomiklassebilletter, hvor den største del af passagervæksten også stammer fra, siger han. , Folketinget har med virkning fra 1. januar 2007 fjernet den såkaldte passagerafgift. Passagerafgiften kostede tidligere den rejsende 75 kr. pr. enkeltrejse, dvs. 150 kr. tur/retur. Målsætningen med at fjerne afgiften var bl.a. at skabe flere lavprisruter, og at der skulle komme flere afgange og flere destinationer. ,  , Afrejsende passagerer,  , Vi flyver i stedet for at køre, Rune Thomassen, bureauchef i bus- og flyrejseselskabet Thinggaard, har denne forklaring på, hvorfor flere og flere tager flyet: ,  - Det er blevet billigere at flyve, og lavprisselskaberne har skabt øget konkurrence på flyrejsemarkedet. Omvendt har bustransporten været ude for både stigende brændstofpriser og ændrede køre- og hviletidsregler, der øger udgifterne til chauffører. , Danmarks Statistik har ikke tal på, hvor meget det koster at køre med bus eller tog til udlandet. Men ser man fx på ferierejser til udlandet, hvor man har mindst fire overnatninger, vælger væsentligt færre i dag at tage med bus end tidligere. I 1998 tog 14 pct. med bus til udlandet, mens det i 2006 kun var 8 pct. Omvendt er andelen, der vælger at flyve, vokset fra 49 pct. til 60 pct. , For forretningsrejsende er det blevet mindre almindeligt at overnatte i udlandet i forbindelse med møder og lignende de sidste ti år. Mikkel Løndahl fra SAS har en forklaring på det: ,  - Antallet af forretningsrejsende, der rejser ud og hjem samme dag, er steget de sidste ti år. Det skyldes i høj grad, at det er muligt for dem at gøre det. SAS tilbyder fx direkte ruter til de destinationer, som kunderne ønsker, og vi har mange daglige afgange og fleksible billetter at vælge imellem. Det gør det muligt at rejse ud og hjem samme dag, siger han.  , Det samlede energiforbrug stiger, Vores øgede rejseaktivitet kan måles på antallet af personkilometer, hvor man ganger antallet af passagerer med det antal kilometer, de har fløjet. I 2006 fløj vi således 34 milliarder personkilometer. Det er 8 pct. mere i forhold til 2004. Begge år var den enkelte rejse i gennemsnit på omkring 1.600 km. , Med den øgede rejseaktivitet forurener luftfarten mere end tidligere. I 2004 og 2005 var udenrigsluftfartens energiforbrug højere end nogensinde før. , Udenrigs-lufttransportens forbrug af energi, Note: PJ står for energienheden petajoule. Til sammenligning var det samlede energiforbrug i Danmark 800 PJ i 2005. , Udviklingen er dog sket i bølger. Den internationale luftfarts forbrug af energi på flyvninger til og fra Danmark steg fra 1996 til 2001. Men i 2002 faldt energiforbruget kraftigt som følge af terroraktionen mod World Trade Center nogle måneder før. SARS-epidemien var tilsvarende med til at dæmpe rejseglæden i 2003. , Mindre benplads giver mindre forurening, Det hjælper dog på det samlede miljøbillede, at flyselskaberne er blevet bedre til at putte flere mennesker ind i de fly, der letter, oplyser Morten Winther, seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser: ,  - Et godt fyldt fly bruger mindre energi pr. passager end et halvfuldt fly af samme størrelse. Det er sund fornuft. Flyets egen vægt er væsentligt større end de fx 7,5 tons, som 100 passagerer måske vejer. At et fyldt fly bruger mere brændstof end et fly, hvor hver anden plads er tom, rykker ikke ved, at brændstofforbruget i det fyldte fly er lavere pr. passager. , En af måderne til at udnytte flyene bedre er at stille stolene lidt tættere i flyet, så man kan få plads til flere sæder. Langt mere afgørende er det dog, at luftfartsselskaberne er blevet bedre til at undgå at flyve med tomme sæder. Det vurderer luftfartsinspektør Henrik Gravesen fra Statens Luftfartsvæsen. ,  - En betydelig stigning i belægningsprocenten må være den altafgørende ændring, når der kommer flere passagerer samtidig med, at antallet af internationale flyoperationer ikke stiger, forklarer Henrik Gravesen, der til daglig arbejder med statistik for luftfarten. , SAS kan bekræfte, at der kommet flere passagerer i det enkelte fly. ,  - SAS og de fleste andre flyselskaber er over de sidste ti år blevet bedre til at fylde flyene og opnå højere belægningsprocenter. I dag flyver SAS med fly, hvor i gennemsnit syv ud af ti sæder er solgt. For år tilbage var det ganske normalt med fly, hvor seks ud af ti pladser var besat, siger fortæller Mikkel Løndahl fra SAS. , Mikkel Løndahl tilføjer, at der også er kommet flere sæder i SAS' fly. Det skyldes bl.a., at andelen af fritidsrejsende med økonomiklassebilletter er steget. De fritidsrejsende fylder hver især mindre i flyene end forretningsrejsende på businessclass. , Bedre brændstofudnyttelse, Siden midten af 1960'erne er flyenes brændstofudnyttelse i øvrigt blevet forbedret med 70 pct. I fremtiden er der også udsigt til, at flyenes brændstoføkonomi bliver lidt bedre. Statens Luftfartsvæsen anslår, at udnyttelsen af brændstof vil være forbedret med 15 pct. i 2015. , Det stigende offentlige fokus på CO2-udslip og klimaproblemer har fået flere luftfartsselskaber til at udvikle tiltag, hvor den rejsende kan betale for at gøre sin rejse CO2-neutral. Den ekstra betaling går typisk til investeringer i vedvarende energi. , Flere oplysninger:, Bestil tidsskriftet , Serviceerhverv 2007:37, (Ferie- og forretningsrejser 2006). , Hent publikationen , Trafik og miljøforhold 2006, gratis., Rune Stefansson er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik., Foto: René Strandbygaard, Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 25. september 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-09-25-Flere-passagerer-i-hvert-fly

      Bag tallene

      Flere vælger privat hjemmehjælp

      Antallet af ældre, der vælger et privat firma frem for kommunen til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 44 pct. på blot ét år. Privat hjemmehjælp er dog indtil videre langt mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland., 30. november 2005 kl. 0:00 ,  , Stadig flere ældre danskere vælger en privat hjemmehjælper til det praktiske arbejde i hjemmet. Men når det gælder hjælp til personlig pleje, peger seniorerne i langt de fleste kommuner fortsat næsten udelukkende på den kommunale hjemmehjælper.   , Antallet af ældre, der vælger et privat firma til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 7.500 personer på et enkelt år - en stigning på 44 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , 24.600 personer havde i marts 2005 valgt et privat firma til at udføre praktisk hjælp, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Året før lå tallet på 17.100.  De private leverandørers "markedsandel" i 2005 kan dermed anslås til 15,5 pct. for praktisk hjælp. Andelen var 10,5 pct. i 2004. I alt 160.500 personer er ifølge loven berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal og privat leverandør til praktisk hjemmehjælp. , PRAKTISK HJÆLP:,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp,  Omfattet af frit valg,  I alt      ,  24 631,  160 541,  Under 65 år ,  3 333,  22 180,  65-66 år    ,  491,  3.327,  67-79 år,  8 473,  50 482,  80+               ,                      12 334                      ,            84 552           , Størst udbredelse i 25 kommuner, Der er markante forskelle i udbredelsen af privat hjemmehjælp, hvis vi kigger ud over Danmarkskortet. Praktisk hjælp fra private leverandører er mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland. I alt ligger 21 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland. , Græsted-Gilleleje topper suverænt listen over de kommuner, hvor flest ældre borgere har en privat leverandør til at udføre praktisk hjemmehjælp. I Græsted-Gilleleje er alle ydelser inden for hjemmehjælp udliciteret til private virksomheder, hvorfor samtlige kommunens 721 borgere, som modtager hjælp til det praktiske, får arbejdet udført af en privat leverandør. Hørsholm ligger nr. to på listen - her har de private leverandører en markedsandel på 88 pct. I Søllerød - på tredjepladsen - har de private leverandører en markedsandel på 55 pct. , I de 25 kommuner, hvor praktisk hjælp fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør, 64 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 26 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp. Målgruppen er det antal personer, der er omfattet af reglerne om frit valg for ældre ifølge den sociale servicelov. , 2.800 har valgt privat leverandør til personlig pleje, 2.800 personer har valgt en privat leverandør af personlig pleje mod 1.900 året før. Det svarer til en stigning på 52 pct., men det er dog fortsat kun 3 pct. af modtagerne af hjemmehjælp til personlig pleje, som vælger en privat leverandør. De private leverandørers markedsandel er dermed steget fra 2 til 3 pct. i løbet af det seneste år. I alt er 99.100 personer ifølge lovgivningen berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af personlig pleje. , PERSONLIG PLEJE: ,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp, omfattet af frit valg , I alt        ,  2 805,  99 116,  Under 65 år ,  462,  12 882,  65-66 år    ,  56,  2.001, 67-79 år,  836,  27 868,  80+               ,                        1 451                       ,           56 365          , Personlig pleje fra private leverandører er mere jævnt fordelt hen over landet. I alt ligger 12 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland, en på Fyn og 12 i Jylland. , Også på dette område ligger Græsted-Gilleleje i top - ligesom på området for praktisk hjælp har de private leverandører her en markedsandel på 100 pct. efterfulgt af Ringsted Kommune, hvor de private leverandører har en markedsandel på 24 pct. og Hørsholm, hvor de har en markedsandel på 17 pct. , I de 25 kommuner, hvor personlig pleje fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør 67 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 14 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp., Yngre modtagere er mere tilbøjelige til at vælge privat hjemmehjælp, Den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandør af personlig pleje, er størst for personer under 65 år, nemlig 3,5 pct., mod 3 pct. og derunder for de øvrige aldersgrupper.  , Billedet er noget anderledes for den praktiske hjælp. Her er andelen, der vælger en privat leverandør, størst - nemlig 17 pct. - for personer i alderen 67-79 år, mens den er ca. 15 pct. for øvrige modtagere.  , 567 private leverandører, I løbet af det seneste år har 20 nye kommuner givet de ældre borgere mulighed for at modtage hjemmehjælp fra en privat leverandør. På landsplan var der i alt 567 private leverandører af hjemmehjælp i 196 kommuner i marts 2005. Året før var der 538 private leverandører i 176 kommuner. 75 kommuner havde i marts 2005 fortsat ingen godkendt privat leverandør som alternativ til den kommunale hjemmehjælp. , Flere oplysninger: , Tal for kommunerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/05, - vælg Hjemmehjælp, VH3 og VH4, Har du uddybende spørgsmål? Kontakt Steffen Hougaard på 39 17 31 09 eller , sho@dst.dk, Oplysningerne indberettes af kommunerne til Danmarks Statistik i forbindelse med statistikken om hjemmehjælp. , Ved kommunernes indberetning til Danmarks Statistik angives modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje fra private leverandører hver for sig. Personer, der er omfattet af begge former for hjælp, er således talt med begge steder. Det er derfor ikke meningsfuldt at lægge tallene sammen., Hjemmehjælpsmodtagere har også mulighed for at vælge at ansætte en privat hjælper i stedet for at få hjemmehjælp fra kommunen eller en privat leverandør. I marts 2005 havde 1.100 personer valgt at ansætte en privat hjælper mod 1.000 i marts 2004. Også disse oplysninger indsamles på indberetningsskemaer fra kommunerne.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-11-30-Hjemmehjaelp-frit-valg

      Bag tallene

      Københavnerne bruger flest penge

      Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-15-forbrug-regionalt

      Bag tallene

      Her er din europæiske familie

      På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde.,  , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd.,  , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. ,  , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

      Bag tallene

      En halv million bruger podcast

      En ud af fem i alderen 16 til 34 år benytter sig af de såkaldte podcast. Hvem der henter lyd- og billedfilerne på nettet afhænger især af alder, uddannelse og geografi. Det viser en ny undersøgelse om podcast, som ikke tidligere er offentliggjort, 23. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Nyheder, magasinprogrammer, lydbøger, sprogundervisning, byrådsmøder og meget meget mere. Alt sammen ligger det derude i cyberspace og venter på at blive downloadet til alverdens computere og bærbare afspillere. Siden 2008 er der sket en fordobling i antallet af internetbrugere, der har stiftet bekendtskab med podcast, men det er stadig langt fra flertallet, der har kastet sig over den nye medieaktivitet. , I Danmark er det 14 procent af alle internetbrugere, hvilket svarer til ca. en halv million mennesker, som enten gratis eller mod betaling henter lige præcis deres yndlingsprogram som podcast. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet. , Også i 2008 blev danskerne spurgt om deres brug af podcast. Dengang var det kun syv procent af internetbrugere, der svarede ja til, at de havde benyttet podcast. , 2010-undersøgelsen viser, at det først og fremmest er de unge, der har taget podcast til sig. 19 procent af de 16- til 24-årige og 21 procent af de 25- til 34-årige internetbrugere benytter sig af podcast, mens det samme kun gælder for ni procent af de 45- til 54-årige og endnu færre af de ældre generationer. , At det er de yngre generationer, der først tager den nye teknologi til sig, er måske ikke så overraskende, men der er en række andre faktorer, der spiller ind på, hvem der bruger podcast, og de er interessante at se nærmere på., Kvinder vil kommunikere, mænd vil fordybe sig, En af disse faktorer er køn. Der er nemlig en del flere mænd end kvinder, der har kastet sig ud i brugen af den nye medieaktivitet. Kun 11 procent af de kvindelige internetbrugere har forsøgt sig med podcast, mens 17 procent af mændene har prøvet kræfter med det. , Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener, at forklaringen skal findes i forskellen på, hvad mænd og kvinder bruger medierne til., "Vi ved, at kvinder først og fremmest bruger nye medier til kommunikation og i mindre grad til information, som det er tilfældet for mændene. Podcast rækker over i den informative del, så derfor svarer resultatet godt til, hvad vi ved fra undersøgelser af andre medier," siger hun., Indvandrere er med på podcast-moden, Overraskende er det måske også, at kun 14 procent af internetbrugerne med dansk oprindelse bruger podcast, mens 17 procent af de internetbrugere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, bruger podcast. Da undersøgelsen er baseret på stikprøve, er der en vis statistisk usikkerhed, men på baggrund af undersøgelsen kan det fastslås, at indvandrere og efterkommere er mindst lige så aktive i forhold til at bruge podcast, som personer med dansk baggrund, og den fordeling kommer umiddelbart bag på Thomas Ryberg, der er lektor ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet. Han har dog et bud på, hvorfor det forholder sig sådan., "Det er en måde at følge med i de hjemlige medier og debatter. Hvis man for eksempel kommer fra Island, så er der måske ikke så mange islandske kanaler til rådighed ellers. Der er podcast en mulighed for at få et bredere udvalg," siger han., Og den teori er Kirsten Drotner helt enig med ham i., "Noget tyder på, at den gruppe via podcast finder nyheder med større relevans for dem. Det kan være, fordi de finder programmer fra deres hjemland på deres eget sprog. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end når danskere i udlandet læser Politiken Weekly," siger Kirsten Drotner., At indvandrere og efterkommere af indvandrere har et lille forspring foran dem med dansk oprindelse, når det kommer til nye medier, ligger desuden i tråd med en undersøgelse fra 2001 om unges mediebrug, som Kirsten Drotner har lavet. Den viste nemlig, at store teenagedrenge med anden etnisk baggrund var overrepræsenterede, når det kom til avanceret it-brug som for eksempel programmering. , Podcast er for de trendy, Eftersom det i høj grad er de unge, der henter filer via podcast, er det også gruppen af studerende, der med 22 procent har den højeste andel af podcastbrugere, når man ser på de adspurgtes beskæftigelse. En markant forskel er der imidlertid mellem lønmodtagere, som har en arbejdsfunktion under grundniveau og dem, der har en arbejdsfunktion over grundniveau. 11 procent af gruppen under grundniveau bruger podcast, mens 18 procent af gruppen over grundniveau benytter sig af dem. En person med en arbejdsfunktion over grundniveau er fx leder eller har en fagbetegnelse som fysiker, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst., En forklaring på den forskel kan igen være, at de podcast, der i dag er tilgængelige, er i den lidt tungere informative ende. Men en anden ting, som formentligt også spiller ind er trend og mode, mener Kirsten Drotner. , "Jeg tror, at podcast er lidt mere trendy blandt de højtuddannede. Alle er på Facebook, så hvis du vil markere dig lidt på området, så er podcast stadig en niche, som giver mere street credibility. Selv din moster kan jo finde ud af at dele noget over Facebook," siger hun., Rent geografisk er det også helt tydeligt, at podcast er slået mest igennem hos internetbrugerne i hovedstadsområdet, hvor 19 procent bruger podcast, mens niveauet i de øvrige dele af landet er stort set det sammen med 13 procent i Midtjylland, 11 procent i Nordjylland, 13 procent på Sjælland og 11 procent i Syddanmark. Det billeder stemmer fint overens med udbredelsen af andre nye medier, som ofte først bliver populære omkring de større byer, hvorefter interessen breder sig til andre dele af landet, fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria:, "Mange ting starter i miljøet omkring de unge i de store byer, hvor der er en særlig puls. Derfra spreder det sig så til bedstemor i Skjern med tiden, og undervejs bliver tingene også ofte mere praktiske og anvendelige." ,  , Hvad er podcast?, Podcasts er musik, radio og videoklip, som man kan abonnere på via internettet. Når man abonnerer på et særligt program, bliver de nyeste filer automatisk hentet ned til ens computer. Herefter kan de afspilles når som helst via computeren eller en bærbar afspiller. Det er i de fleste tilfælde gratis at abonnere på podcast. I Danmark er DR en stor udbyder af gratis podcast.,  , Udviklingen ændrer sig med lynets hast, Fra 2008 til 2010 er der som sagt sket en fordobling i antallet af brugere af podcast, og den udvikling vil fortsætte, mener både Anne-Marie Dahl og Kirsten Drotner. der forudser, at podcast er en medieaktivitet, som vil opleve en stor fremgang de kommende år. , "Det er helt sikkert, at alt hvad der hedder transportable medier, er i kraftig vækst. Det er først lige startet, og det vil stige efterhånden, som folk får værktøjerne til rigtig at bruge det," mener fremtidsforskeren., "Podcast egner sig til tidslommerne frem for de hurtige medier, som vi i høj grad omgiver os med lige nu. Det er som et personligt bibliotek, som vi hele tiden har lige ved hånden" siger Anne-Marie Dahl om mulighederne i podcast., Skæver vi til udlandet, er udbuddet af podcast langt mere varieret i forhold til information og underholdning. Den trend er også på vej herhjemme, siger Kirsten Drotner, og det, mener hun, for alvor vil få flere folk til at benytte podcast., "Jeg tror, det kommer til at ændre sig herhjemme med lynets hast. Om fem år vil flere være hoppet med på moden, og der vil også være sket en vis udjævning blandt de forskellige grupper. Men der er tale om en anden type af medieaktivitet end for eksempel Facebook. Det kræver sammenhængende lytning i en eller anden grad, og derfor vil der heller ikke være lige så mange, der springer med på det her som på Facebook," lyder forudsigelserne fra Kristen Drotner. ,  ,  , Vidste du, at..., Figurerne fra artiklen kan frit benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-23-podcast

      Bag tallene

      Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

      Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet., 12. marts 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Danskernes uddannelsesniveau stiger, Uddannelsesniveauet blandt personer i den erhvervsaktive alder i Danmark er stigende, og stadigt flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således var fx andelen med grundskolen som deres højeste uddannelse i de ældre aldersgrupper væsentligt højere end i de yngre aldersgrupper i 2018. Samtidig var andelen, der havde en lang videregående uddannelse, langt højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre i 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik., Dertil kommer, at andelen med en lang videregående uddannelse var højere i alle aldersgrupper i 2018 end i 2006. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,  , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Færre med erhvervsuddannelser, Fra 2006 til 2018 faldt andelen af 25-69-årige med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 38 til 35 pct. Faldet skyldes især et fald i de yngre aldersgrupper på 25-44 år, mens andelen blandt 45-64-årige var nogenlunde ens i de to år. Faldet var med 10 procentpoint størst blandt de 25-29-årige., Udviklingen med færre med en erhvervsuddannelse er sket samtidig med, at stadig flere tager en gymnasial uddannelse. Så samlet var andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse på sit højeste i 2017, hvor 71 pct. af de 25-årige havde afsluttet en ungdomsuddannelse, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,   , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Næsten 40 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne er faldet fra efter fem år, Frafaldet var fem år efter påbegyndt uddannelse størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af årgang 2012 var faldet fra i 2017. Derefter fulgte frafaldet på de korte videregående uddannelser med 31 pct. og på bacheloruddannelserne med 24 pct. Samlet var frafaldet fem år efter påbegyndt uddannelse på 24 pct. for alle studerende, der begyndte i 2012. , Fra årgang 2008 til årgang 2012 steg frafaldet på næsten alle uddannelser. På erhvervsuddannelserne steg frafaldet fra 32 pct. til 39 pct., viser tal fra Danmarks Statistik., Læs mere i , NYT fra Danmarks Statistik , eller i , statistikbanken, , hvor frafaldet også kan opgøres på indvandrere eller efterkommere., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har også tal for, hvor mange der , falder fra inden for det første studieår, . , Frafaldsstatistikken omfatter ikke personer, som aldrig møder op på uddannelsen. Danmarks Statistik har tidligere opgjort, at , 20 pct. af alle nye tilmeldte på erhvervsskolerne i perioden 2011-2016 aldrig mødte op, . , Udenlandske studerende, De fleste udenlandske studerende er fortsat i Danmark 21 måneder efter sidste eksamen, Af de i alt 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var 3.900 udenlandske studerende, idet de havde haft ”studie” som opholdsgrundlag i Danmark, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , En del af disse udenlandske dimittender forlod Danmark relativt hurtigt. Efter tre måneder var 20 pct. ikke længere i befolkningen, og efter 21 måneder var andelen 31 pct., viser , NYT fra Danmarks Statistik, . , Andelen, der var rejst ud, var størst blandt studerende på lange videregående uddannelser, hvor 38 pct. havde forladt landet 21 måneder efter fuldført uddannelse. Blandt udlændinge på mellemlange videregående uddannelser var andelen 33 pct., mens 21 pct. af dem med en kort videregående uddannelse og 17 pct. med en bachelorgrad var rejst ud af landet 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Det viser ikke tidligere offentliggjorte beregninger på baggrund af denne , tabel i Statistikbanken, ., Flere ledige udlændinge, Blandt personer, der fortsat var i befolkningen 21 måneder efter endt videregående uddannelse, var 17 pct. af de udenlandske dimittender fra 2014 ledige, mens det gjaldt 5 pct. af andre dimittender. Omvendt var beskæftigelsesgraden for dimittender 21 måneder efter endt uddannelse 37 pct. for udenlandske dimittender og 54 pct. for andre dimittender. , Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Anm.: ”Øvrige studerende” er studerende med dansk statsborgerskab samt udenlandske studerende, der har haft et andet opholdsgrundlag end studie. Der kan være personer i kategorien ”Ikke i arbejdsstyrken”, som er udvandret, da Danmarks Statistik i nogle tilfælde først modtager oplysninger om udvandring flere år efter udvandringen., Næsten halvdelen af de kandidatstuderende læser på engelsk, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 var 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk. Dette svarer til 43 pct., skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . På de korte videregående uddannelser læste 16 pct. af de studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, mens det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser var hhv. 8 og 7 pct. af de studerende. Særligt DTU og CBS havde en stor andel engelsksprogede uddannelser., Ulighed i uddannelse, Forældrenes uddannelse afgørende for om de unge gennemfører uddannelse , Mens vi som befolkning bliver stadig højere uddannet, og andelen, som får en uddannelse, bliver stadig større, har forældrenes uddannelse fortsat stor betydning for, om børnene får en uddannelse, viser disse tal fra Danmarks Statistik. I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med forældre uden anden uddannelse end grundskolen fuldført en ungdomsuddannelse. For børn af forældre med videregående uddannelser var andelen over 84 pct., For de 30-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse var situationen den samme: Jo længere uddannelse forældrene havde, jo større andel havde fuldført en videregående uddannelse. 20 pct. af 30-årige med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde selv en videregående uddannelse. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse var andelen 78 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/Status12,  og , www.statistikbanken.dk/Status42, Anm.: Gymnasiale uddannelser dækker her over både gymnasiale uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb., Uddannelse afgørende for arbejde, 35-39-årige, som ikke har anden uddannelse end grundskole, er mindre i beskæftigelse end andre i samme aldersgruppe. 79 pct. af alle de 35-39-årige var i beskæftigelse i 2017, mens det blot gjaldt for 52 pct. af dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, som ikke havde anden uddannelse end grundskole, var i højere grad end hele aldersgruppen uden for arbejdsstyrken i 2017.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD15, Dimittender med korte videregående uddannelser er i mindre grad i beskæftigelse, Ser man på personer, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2014, som ikke var en bacheloruddannelse, var beskæftigelsesfrekvensen 21 måneder efter fuldført uddannelse lavest blandt personer, der fuldførte en kort videregående uddannelse (52 pct.), mens den var højest for ph.d.-uddannede (74 pct.). Det viser denne tabel fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsesgrupper var mellem 70 og 73 pct., En del af den lave beskæftigelsesfrekvens blandt personer med korte videregående uddannelser hænger sammen med, at en større andel af dimittenderne i denne gruppe er under uddannelse 21 måneder efter endt uddannelse end i de andre uddannelsesgrupper. , Uddannelsesstøtte, 324.400 SU-modtagere får til sammen ca. 20 mia. kr. i støtte om året, Ca. 324.400 fuldtidspersoner modtog SU i 2017, hvilket er en stigning i forhold til de 203.400 fuldtidsmodtagere, der var i 2008, viser , tal fra Danmarks Statistik, . I alle årene siden 2008 har flere kvinder end mænd modtaget SU., Det offentlige udbetalte 20,6 mia. kr. i SU i 2017, viser , Danmarks Statistiks tal, . Det svarer til 14,6 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Både beløbet og andelen af udgifterne til uddannelse er højere nu end i 2008., Grundskolen, Flere vælger privatskole, Andelen af eleverne i grundskolen, der går på fri- eller privatskole, er steget hvert år siden 2007, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til. Dengang var andelen 13 pct. – i 2018 var den steget til over 17 pct. Også andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler er steget. Tallene dækker over store geografiske forskelle, som du kan læse mere om i denne , artikel fra Danmarks Statistik, ., Se grundskoleelever fordelt på skoletyper i denne , tabel i statistikbanken, ., Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent, Susanne Mainz, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, . Hvis det handler om SU-modtagere, kan du kontakte chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43. , mzi@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-11-fakta-om-uddannelser-studerende-og-dimittender

      Bag tallene

      Her bor de yngste kriminelle

      Det kan godt være, at der ikke bliver begået meget kriminalitet i nærheden af dit hjem. Men måske bor indbrudstyven, voldsmanden eller fartsynderen alligevel tættere på dig, end du lige aner. Danmarks Statistik kortlægger her, hvor de yngste kriminelle i Danmark bor., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Unge i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der ser på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Næsten 6 pct. af de 15-19-årige i Halsnæs blev således dømt for en eller flere kriminelle handlinger i 2007. Det placerer kommunen helt i top på listen over, hvor stor en andel af kommunens 15-19-årige der fik dom for kriminalitet i 2007., Men det er ikke kun de alleryngste i kommunen, der er overrepræsenteret i kriminalstatistikken for 2007. De 20-29-årige i Halsnæs Kommune har også været flittige på det punkt. Ud af kommunens 2.361 unge mellem 20 og 29 år blev 213 dømt for en kriminel handling, hvilket betyder, at hver ellevte i denne aldersgruppe blev dømt for kriminalitet i 2007., Det placerer Halsnæs Kommune på andenpladsen på listen over hvor stor en andel af kommunernes 20-29-årige, der fik dom for kriminalitet i 2007. Kun Vordingborg Kommune har flere i samme aldersgruppe., Politichef er overrasket, Nordsjællands Politi er noget overrasket over, at der ifølge statistikken bor forholdsmæssigt flest dømte kriminelle i Halsnæs Kommune i forhold til indbyggertallet., - Mit indtryk er ikke, at Halsnæs er et sted med ekstraordinær belastning, så jeg er temmelig overrasket. Vi kører heller ikke specielt meget ud til kriminalitet i Halsnæs, fortæller Flemming Drejer, chefpolitiinspektør ved Nordsjællands Politi., Det er der nu også en god forklaring på. For statistikken siger nemlig kun noget om, hvor de dømte kriminelle bor, og altså ikke noget om, hvor kriminaliteten bliver begået. Den konkrete kriminalitet kan derfor sagtens være blevet begået i andre kommuner end Halsnæs., Tæt på unge kriminelle, En af de personer, der har tæt kontakt til de unge kriminelle i kommunen, er Steen Daugberg. Han har arbejdet som SSP-konsulent i Halsnæs Kommune i 12 år og møder de unge ved afhøringer hos politiet og ved retsmøder., - I det daglige oplever jeg ikke de unge i kommunen som dybt kriminelle. Men det er da naturligvis bekymrende at se tallene i statistikken. Nogle år går værre end andre, og 2007 var nok et af de mindre gode år, erkender Steen Daugberg., Han synes dog, at billedet igen er vendt til det bedre, og peger på, at man i kommunen gør en stor indsats med forebyggende arbejde for at forhindre kriminalitet blandt unge., - Vi har en tæt og god dialog med forældrene og også med de unge selv. Vi tager allerede fat på de unge i skolefritidsordningen og samarbejder med skolerne, som vi besøger for at fortælle eleverne om konsekvenserne af kriminelle handlinger, siger Steen Daugbjerg., Forskellige typer kriminalitet, Der findes forskellige typer af kriminalitet med vold, indbrud, tyveri, hærværk, overtrædelse af færdselsloven (forseelser som fx spirituskørsel og bøder over 1.500 kr.) som nogle af de hyppigste. Der er dog stor forskel på, hvilken type kriminalitet de unge rundt i landet typisk begår., De 15-19-årige i Halsnæs Kommune ligger altså helt i top, hvis man samler alle typer kriminalitet. Men dykker man ned i de forskellige typer kriminalitet markerer de yngste i Halsnæs Kommune sig faktisk kun i den absolutte top inden for overtrædelse af færdselsloven., En forklaring er, at mens andre kommuner markerer sig markant inden for én type kriminalitet, ligger Halsnæs Kommune generelt højt i flere af de forskellige typer kriminalitet., Indbrud og fartbøller, Inden for ejendomsforbrydelser (indbrud, tyverier, hærværk mv.) er de unge mellem 15 og 19 år generelt overrepræsenteret i Region Hovedstaden. Ser vi mere detaljeret på kommunerne, ligger Norddjurs Kommune helt i top skarpt forfulgt af Københavns Kommune. I begge kommuner blev flere end 2 ud af 100 dømt for en kriminel handling i 2007., Blandt de 20-29-årige markerer Region Syddanmark sig med flest dømte for ejendomsforbrydelse i forhold til antallet i befolkningen. Her er det dog Helsingør og Frederikssund i det nordsjællandske, som indtager de kedelige topplaceringer blandt landets kommuner., Om nordjyske 15-19-årige kører stærkest eller med for meget spiritus i blodet, er umiddelbart ikke til at sige. Men Nordjylland var i hvert fald den region i landet i 2007, hvor flest 15-19-årige blev dømt for overtrædelse af færdselsloven i forhold til, hvor mange unge der bor i regionen. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Flest voldsdømte bor i Assens, Der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark. Således er andelen af voldsdømte 15-19-årige og 20-29-årige højest i Danmark i den syddanske region., En af de kommuner i regionen, hvor det i 2007 stod værst til, var Assens Kommune. Her fik i alt 54 af kommunens lidt over 5.700 unge mellem 15 og 29 år en voldsdom, hvilket altså gør de unge i kommunen til nogle af de absolut voldeligste i Danmark., - Jeg oplever ikke, at Assens er et specielt voldeligt område. Men vi har efter kommunalreformen fået et par ekstra områder i nærheden af Odense med særlig tiltrækningskraft for uheldige typer. Det kan være en af forklaringerne på, at Assens Kommune ligger højt på listen over yngre voldsdømte, vurderer Børge Hemmingsen, vicepolitikommissær og sektionsleder ved Fyns Politi i Assens., Rolige unge i nordlige forstæder, Omvendt udmærker flere kommuner i nord for København sig med meget ikke-voldelige unge. Både Egedal, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner har meget få voldsdømte 15-19-årige, mens vi må vest for København for at finde de roligste 20-29-årige. De bor i Vallensbæk Kommune. Her fik kun én af kommunens 936 unge mellem 20 og 29 år en voldsdom i 2007., I den midtjyske region kan Lemvigs 15-19-årige bryste sig med, at kun to fik en voldsdom, hvilket placerer dem som de roligste yngste i landet, når man se bort fra de få unge på Læsø og Christiansø, der slet ikke har fået nogen dom for noget i 2007., Hvis du vil videre..., Top og bund for dømte (15-19-årige og 20-29 årige) i 2007 fordelt på kommuner og regioner:, Kriminalitet i alt, Vold, Ejendomsforbrydelse, (indbrud, tyveri, hærværk mv.) , Færdselsovertrædelse, (forseelse som fx spirituskørsel, bøder over 1.500 kr.) , Øvrig kriminalitet, (sædelighed, særlov mv.), Se flere oplysninger om dømte kriminelle i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/STRAFNA2,  og se middelfolketallet fra 2007, der er brugt i beregningerne på , www.statistikbanken.dk/BEF607, .,  , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 18. september 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle

      Bag tallene

      Danske virksomheder udleder mere CO2

      Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet., 18. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-udledningerne fra danske virksomheder. Men fra 2014 er CO2-udledningen fra de danske virksomheder igen begyndt at stige. I 2014 var CO2-udledningerne fra alle brancher 63,5 mio. ton CO2. I 2018, hvor de nyeste tal er fra, var udledningerne steget med knap 4 pct. til 67,3 mio. ton, viser tal fra Danmarks Statistik. , De stigende udledninger skyldes i høj grad stigende udledninger fra branchegruppen transport, som fylder meget i den danske økonomi. Omvendt er udledningerne fra energiforsyning overordnet fortsat med at falde siden 2014., ”Udviklingerne i udledningerne fra transport – især international skibsfart - og energiforsyning er afgørende for den samlede udvikling i CO2-udledningerne fra de danske virksomheder,” siger specialkonsulent  i Danmarks Statistik, Ingeborg Vind., ”De stigende udledninger fra skibsfart skyldes i høj grad øget international søtransport foretaget af danske rederier. De faldende udledninger i energiforsyningen skyldes især omlægning til vedvarende energikilder,” siger Ingeborg Vind., Samlet har udledningerne i brancher uden for transport og energiforsyning ligget relativt jævnt. Men inden for de enkelte brancher har der også her været forskellige udviklinger. , ”For eksempel udleder glas- og betonindustri væsentligt mere CO2 i 2017 end i 2014,” siger Ingeborg Vind om branchen, der efter skibsfart, luftfart samt energiforsyning udleder mest CO2., Fra 2006 til 2014 faldt den samlede CO2-udledning fra de danske virksomheder markant, og udledningen var i 2018 fortsat mindre end i 2006. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget i samme periode. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder set under et. Men inden for nogle af de store CO2-udledende brancher, som vi ser nærmere på i det følgende, har udviklingen været anderledes., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1,  , Anm.: CO2-udledning er her opgjort ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse., Skibsfart og luftfart har højere CO2-intensitet end landtransport, Udledningerne fra transportbranchen er steget siden 2014. Men i samme periode er produktionen også steget. CO2- intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. millioner kr. produktion, er stort set er uændret, viser tal fra Danmarks Statistik. Inden for skibsfart, som står for ca. 85 pct. af udledningerne fra transportbranchen, var CO2-udledningen pr mio. kr. produktion 156 ton i 2017 mod 151 ton i 2014., ”De stigende udledninger i de seneste år skyldes altså primært øget produktion i transportsektoren,” siger Ingeborg Vind. , Fra 2014 til 2017 steg CO2-intensiteten for luftfart, mens den faldt for landtransport., I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-intensiteten samlet for transportbranchen, hvilket især skyldes et fald på næsten 50 pct. inden for skibsfart fra 2006 til 2014., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,  , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse. Transportbranchen inkluderer ud over skibsfart, luftfart og landtransport også hjælpevirksomhed til transport, samt post og kurertjenester., I flere brancher med stort CO2-udslip stiger udledningerne mere end produktionen, Udover transport og energiforsyning er de fem brancher i den danske økonomi, som udleder mest CO2: glas- og betonindustri, råstofindvinding, renovation, affaldsbehandling mv., landbrug og gartneri samt bygge og anlæg. Disse fem brancher står tilsammen for 59 pct. af CO2-udledningerne fra danske virksomheder uden for transport og energiforsyning i 2017. CO2-intensiteten, målt som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er steget siden 2014 inden for både glas- og betonindustri, råstofindvinding samt renovation, affaldsbehandling mv. , I branchen glas- og betonindustri var CO2-intensiteten i 2016 og 2017 på omkring 140 ton CO2 pr. mio. kr. produktion. Det er det højeste niveau siden 2007, men dog lidt lavere end i 2000. Inden for både råstofindvinding og renovation, affaldsbehandling mv. har CO2-intensiteten siden 2015 ligget på det højeste niveau i dette årtusinde – og langt over niveauet i 2000. Råstofindvinding omfatter bl.a. indvinding af olie og gas i Nordsøen, mens renovation, affaldsbehandling mv. bl.a. omfatter drift af affaldsforbrændingsanlæg med energiproduktion., ”De store forskelle mellem branchernes CO2-udledninger og CO2-intensiteter skal ses i sammenhæng med deres produktionsprocesser. I nogle brancher er der meget betydelige procesrelaterede CO2-udslip, ud over dem der knytter sig til energiforbruget,” siger Ingeborg Vind., ”For glas- og betonindustrien udgør de procesrelaterede CO2-udslip omkring 45 pct. af de samlede udslip, hvilket hænger sammen med produktionsprocesserne, idet råvarerne afgiver CO2 under processen.”, Inden for landbrug og gartneri er CO2-intensiteten faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden – 34 pct. lavere end i 2000. Bygge og anlæg har haft en ret stabil CO2-intensitet gennem perioden. Branchen bygge og anlæg omfatter kun aktiviteterne i bygge- og anlægsvirksomheder, ikke fx fremstilling af byggematerialer eller bygningers efterfølgende drift., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,   , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra afbrænding af biomasse., Faldende udledninger fra energiforsyningsbranchen, CO2-udledningerne fra energiforsyningsbranchen (kraftværker mv.) er faldet markant fra 29,5 mio. ton i 2003 til 7,1 mio. ton i 2018. Det skyldes i høj grad at produktionen af energi er blevet meget mindre CO2-intensiv. I 2003 blev der udledt 496 ton CO2 for hver mio. kr. produktion i energiforsyningen, det tal var i 2017 faldet til 154 ton., ”Det kraftige fald i både CO2-udledninger og CO2-intensitet fra energiforsyning skyldes i høj grad, at man er gået over til vedvarende energikilder og væk fra kul og olie. Det gælder især vindenergi, men også i de senere år omlægning til biomasse, da CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i udledningerne i denne sammenhæng,” siger Ingeborg Vind. , Udviklingen i brugen af biomasse er omtalt mere indgående i artiklen ”Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere kommer fra importeret træ”, som Danmarks Statistik udgav i november 2019.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69, Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse., Kontakt: Specialkonsulent, Ingeborg Vind, 39 17 33 29., Tallene bag figurerne i denne artikel kan findes i , dette regneark, ., CO2-intensitet, CO2-intensitet er et mål for hvor meget CO2, der udledes ved en aktivitet i forhold til ’det der kommer ud af aktiviteten’. CO2-udledningen måles i ton, mens ’det der kommer ud af aktiviteten’ kan måles på forskellige måder, fx produktionen opgjort i fysiske enheder (fx ton cement, GWh elektricitet, kvm. byggeri) eller produktionen opgjort i kroner., Der findes ikke en enkelt fysisk enhed, som kan måle både produktionen fra en cementfabrik, et fjernvarmeværk, og en byggevirksomhed – så hvis man vil opgøre den samlede CO2-intensitet for danske virksomheder, må man måle i kroner. I denne artikel er CO2-intensiteten derfor opgjort som ton CO2 delt med mio. kr. produktion, i såkaldte kædede værdier, 2010-priser. Det sidste betyder, at tallene er korrigeret for prisudvikling og derfor principielt svarer til udviklingen i mængderne. , I andre sammenhænge bruger man også CO2-intensitet udregnet på basis af bruttoværditilvæksten. Det gælder fx SDG Indikator 9.4.1. Bruttoværditilvæksten (BVT) er produktionen fratrukket inputtet, og for de fleste brancher vil CO2-intensitetens udvikling være omtrent den samme, uanset om man opgør den baseret på produktion eller BVT. CO2-intensiteter beregnet i forhold til BVT kan dog være sværere at fortolke, da udsving kan skyldes flere forskellige komponenter i beregningen. , Hos EU’s statistiske kontor Eurostat kan man finde flere udledningsintensiteter og selv vælge hvilken type. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-18-danske-virksomheder-udleder-mere-CO2

      Bag tallene

      Fakta om arbejdsmarked

      Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 24. juni 2022 kl. 11:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Flere lønmodtagere end nogensinde , I 1. kvartal 2022 havde i alt , 2.932.154,  personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde., Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 1. kvartal 2022, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, var der , 2.447.269,  lønmodtagere., De seneste månedstal for lønmodtagere kan findes på , emnesiden for lønmodtagere, ., Næsten 3 mio. beskæftigede i alt i november 2020, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.906.044 personer i november 2020, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse, fra Danmarks Statistik., Beskæftigede og lønmodtagere (1.000 personer), Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2020., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om Danmarks Statistiks , beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,5 pct. i november 2020, hvor den seneste opgørelse er fra. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,3 pct. i 2020, mens den var 72,8 pct. for kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i , denne tabel i Statistikbanken, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år var beskæftigelsesfrekvensen 77,0 pct. i 2020. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 58,1 pct., mens den var 69,1 pct. for vestlige indvandrere i 2020, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Flere ældre i arbejde, Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 25,8 pct. i 2020 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,6 pct. fra 2008 til 2020. , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af de europæiske lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 76,5 pct. i 4. kvartal 2021. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, overgået af Island, Nederlandene, Schweiz og Norge, viser sæsonkorrigeret data fra Eurostat. Italien havde med 59,3 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2021., Arbejdsløshed, Arbejdsløsheden opgjort ud fra antal registrerede ledige lå i april 2022 på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, , hvilket svarer til 70.042 personer omregnet til fuldtid. Tallene er sæsonkorrigerede., En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ifølge den var ledigheden 131.000 personer i 1. kvartal 2022, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandt andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens arbejdsløsheden er omregnet til fuldtidspersoner. Se mere i faktaboksen nedenfor., Registrerede ledige og AKU-ledige, Anm.: *Registrerede ledige t.o.m. april 2022; AKU-ledige t.o.m. 1. kvt. 2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aku100K, To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede ledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-64-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.  Den registerbaserede opgørelse består af de 16-65-årige (omregnet til fuldtidsmodtagere), som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. Opgørelsen laves normalt og som i figuren brutto, hvilket indikerer, at aktiverede ledige er talt med, mens de aktiverede ledige ikke indgår i nettoledigheden. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Næsten 18.000 af de registrerede ledige personer er samtidig langtidsledige , I november 2021 var der 17.868 langtidsledige personer, svarende til lige over 18 pct. af alle de personer, der har været ledige i løbet af november 2021. , Størstedelen var på dagpenge, mens 3.711 modtog kontanthjælp. Man er langtidsledig, når man har været ledig i mindst 52 uger. Der er for langtidsledighed ikke korrigeret for sæsonudsving., Langtidsledige, personer i pct. af ledighedsberørte,  , Anm.: *T.o.m. november 2021. Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/AULK09, Antallet af offentligt forsørgede er faldet svagt, I 2021 var der 750.560 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere. Det er et fald på knap 6.000 siden 2020. , Offentligt forsørgede, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AUKS01, Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Antallet af ledige stillinger har generelt været højt i 2021, hvilket bl.a. kan ses i , denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, slog rekord i 2021 og har indtil videre været fortsat høj i 2022 – , se denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken.,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, ., Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, ., Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Wendy Tacaks Jensen, afdelingsleder, 39 17 34 02, , wta@dst.dk, ., Registerbaseret arbejdsløshed og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, ., Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, ., Ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, ., Mangel på arbejdskraft: Simon Bolding Halifax, specialkonsulent, 39 17 30 88, , sbh@dst.dk, .,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarkedet, Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), sæsonkorrigeret, 2.932.154, 1. kvartal 2022, Lønmodtagere (omregnet til fuldtid), sæsonkorrigeret, 2.447.269, 1. kvartal 2022, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.906.044, November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,5 pct., November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU, 76,6 pct., 1. kvartal 2022, Registerbaseret ledighed, sæsonkorrigeret, 70.042, April 2022, Ledighedsprocent (registerbaseret), sæsonkorrigeret, 2,4 pct., April 2022, AKU-ledigheden, 131.000, 1. kvartal 2022, AKU-ledighedsprocent, 4,4 pct., 1. kvartal 2022, Langtidsledige, 17.868, November 2021, Offentligt forsørgede (uden SU-modtagere), 750.560, 2021, Andel ledige stillinger, sæsonkorrigeret, 3,7 pct., 1. kvartal 2022

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-fakta-arbejdsmarked

      Bag tallene

      Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier

      Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer., 18. marts 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Nogle mennesker sætter alle deres ekstra penge ind på en konto i banken, mens andre vælger at investere dem. Én af de måder, man kan investere sine penge på, er ved at købe aktier. Enten ved at købe aktier i enkelte virksomheder eller ved at købe ejerandele i investeringsforeninger. Danmarks Statistiks nyeste data om aktieejerskab stammer fra formuestatistikken, der senest er opgjort pr. 31. december 2019. En særkørsel af disse data viser, at da havde 21 procent af den danske befolkning aktier.  Andelen af mænd, der har aktier, er på 23 procent, og det er en smule mere, end det er tilfældet for kvinder, hvor andelen er 20 procent. Hvis man ser på, hvordan mænd og kvinder har deres aktier, gælder det, at lige under 10 procent af både mænd og kvinder har aktier igennem en investeringsforening. Når det kommer til ejerskab af individuelle aktier, er der en større forskel mellem kønnene. Lige under 18 procent af mændene har aktier på denne vis, mens det er tilfældet for 14 procent af kvinderne i 2019.,  , Faktaboks om opgørelsen af aktieejerskab, I denne opgørelse er der kun set på personernes private og direkte ejerskab af børsnoterede aktier i depot, enten som individuelle aktier i specifikke virksomheder eller igennem investeringsforeninger. Aktieejerskab igennem for eksempel pensionsopsparinger indgår således ikke. Danmarks Statistik har ikke data om, hvordan de enkelte pensionsformuer er investeret., De private pensionsformuer, hvoraf en del også er investeret i aktier, er mere end 10 gange større end aktieformuerne. Mænd har gennemsnitligt også større pensionsformuer end kvinder, om end , forskellene mellem kønnene her er lidt mindre, , end de er på aktieformuerne. , Herudover har mange selvstændige og ejere af familievirksomheder unoterede aktier. Disse handles ikke på børserne, så værdien af de enkelte aktiebesiddelser er således ukendt, og indgår derfor heller ikke i denne opgørelse., ”Generelt er der større risikospredning, når man har aktier igennem en investeringsforening. Da andelen af mænd, der har enkeltstående aktier i deres private aktieinvesteringer, er større end andelen af kvinder med enkeltstående aktier, antyder data, at mænd overordnet er lidt mere risikovillige i deres investeringer, end det er tilfældet for kvinder,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Opgørelsen viser dog også, at der ikke er stor forskel mellem kønnene, når man ser på andelene, der ejer enkeltstående aktier og/eller aktier igennem en investeringsforening. Mænd har dog generelt flere penge stående i aktier, end det er tilfældet for kvinder”., I , formuestatistikken, kan man se, at 24 pct. af mænds og 18 pct. af kvinders finansielle formue er investeret i individuelle aktier. Dette skyldes, at mænd også gennemsnitligt investerer større beløb i individuelle aktier end kvinder., Mænd har større aktieformuer, Selvom der kun er nogle få procentpoint til forskel på andelene af mænd og kvinder, der har private aktieinvesteringer, er der generelt væsentlige kønsforskelle på den gennemsnitlige aktieformue. Målt i kroner og ører stiger forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitlige aktieformuer med alderen. Det sker nogenlunde i takt med, at aktieformuerne bliver større. Ser man på fordelingen i procent, udgør kvindernes gennemsnitlige aktieformue i alle aldersgrupper over 30 år mellem 60 og 70 procent af mændenes. , Befolkningsdata, viser, at der er flere ældre kvinder end mænd i befolkningen, og denne forskel bliver kun større med alderen. Det er relevant, fordi det er de ældste aldersgrupper, som har de højeste aktieformuer. Den større andel af kvinder i disse aldersgrupper trækker kvinders generelle gennemsnitlige aktie formue op, således, at kvindernes aktieformue gennemsnitligt udgør 74 procent af mændenes, hvilket gør de samlede kønsforskelle mindre. , ”Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om gennemsnit. Der er meget stor variation inden for grupperne. Overordnet set kan vi dog konstatere, at kvinderne har en markant mindre gennemsnitlig aktieformue, end det er tilfældet for mændene,” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter: , ”Ser man på totalen, ser forskellen ikke så stor ud, men det skyldes, at der er relativt mange kvinder i de ældre aldersgrupper, når man sammenligner med mændene. Deres formuer tilføjer meget til kvindernes total og er med til at udligne forskellen”.  , Få personer trækker den gennemsnitlige aktieformue op, Når man betragter den gennemsnitlige aktieformue i 2019 på tværs af kønnene, kan det give en fornemmelse af, at der er mange danskere med relativt store formuer i privatinvesterede aktier. Dette er ikke tilfældet og viser, at gennemsnit nogle gange skal tolkes med forsigtighed. Gennemsnitsbeløb kan nemlig afvige betydeligt fra det typiske beløb, når relativt få personer trækker et gennemsnit meget op eller ned. Dette kan illustreres ved at bruge den såkaldte median, som er den midterste værdi, når formuerne er sorteret fra mindst til størst. Eller med andre ord den værdi, hvor halvdelen af populationen har en formue, der er mindre og den anden halvdel har mere., Kigger man nærmere på de danske aktieformuer fordelt på aldersgrupper, viser det sig, at der er stor forskel på de gennemsnitlige aktieformuer og medianen, ”Når man har sådanne forskelle, skyldes det oftest, at der er meget store aktieformuer, der trækker voldsomt i gennemsnitsværdierne. Da man kan se, at de gennemsnitlige aktieformuer ligger meget højere end medianværdierne, vil det sige, at der er et færre antal personer med meget store aktieformuer, der trækker gennemsnittene op.” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Det er ikke sådan, at der er en masse personer mellem 70 og 74 år med aktieformuer på mere end 930.000 kr. som er gennemsnittet. Faktisk har halvdelen af alle aktieejere i gruppen en aktieformue på under 128.000 kr.”, Folk begynder først sent at lave private aktieinvesteringer  , Aktier er generelt en investering for de midaldrende og ældre danskere. Selvom der er børn og unge, der har private aktieinvesteringer, så er det først for alvor fra 40 år og frem, at der sker en stigning i andelen, der har private aktieinvesteringer – ud over de pensionsmidler, som er investeret i aktier. Andelen af personer, som ejer aktier, er 15 pct. for 35-39-årige og stiger jævnt til over 40 pct., når man betragter de 75-årige., ”Man må antage, at børn og helt unge med private aktieinvesteringer nok i vid udstrækning har dem, fordi deres familie har investeret i deres navn. En stor del af aktieinvesteringerne i disse grupper er altså ikke nødvendigvis bevidste for ejeren af aktierne.”, ”For grupperne mellem 15 og 40 år er andelene meget ens (henholdsvis 13 og 19 procent), hvilket indikerer, at få investerer i aktier i etableringsårene mellem 20 og 40 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at ekstra penge i denne del af livet i stedet bliver investeret i andre goder fx hus og bil,” siger chefkonsulent Jarl Quitzau., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Jarl Quitzau og praktikant Christian Schmidt Röttig, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39 17 35 94.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-18-Maend-og-kvinder-har-forskellige-tilgange-til-investering-i-aktier

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation