Søgeresultat

Forbrugerjulen står på and, elpærer og nye håndklæder

Elpærer og færdigretter konkurrerer med snaps og and om vores julehusholdningspenge., 26. november 2007 kl. 0:00 ,  , Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at danskernes forbrug af gløgg, snaps og and er meget højere i julemåneden end i resten af året. Men hvem havde gættet, at den mørke tid også gås i møde med køb af flere elpærer og nye håndklæder? Det kan man se, hvis man nærlæser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik hvert år laver på baggrund af forbrugsundersøgelsen. , Den gennemsnitlige danske husstand bruger i julemåneden fire gange så mange penge på elpærer og dobbelt så mange penge på stearinlys som i årets øvrige måneder. Men der bruges også tre gange så mange penge på lamper og lysestager, så man kan ikke umiddelbart se, om de nyindkøbte pærer bliver tændt med det samme, eller om de skal pakkes op sammen med en julegave-lampe selve juleaften. , Anden er højdespringer, Derimod er det ret sikkert, at det meste af julemånedens madindkøb havner i maverne, før gaverne pakkes ud. Anden er årets højdespringer her. Gennemsnitsfamiliens forbrug af frossen and er fire en halv gange højere end i de øvrige måneder, og når det gælder ferske ænder - som næsten ikke spises resten af året - er udgifterne næsten 40 gange højere. , Vi bruger omtrent lige så mange penge på flæskestegen som på anden, men stigningen i forhold til årets øvrige måneder er ikke så iøjnefaldende, da vi også spiser meget svinekød uden for julemåneden. Til gengæld femdobles forbruget af oksemørbrad, og der bruges næsten lige så mange husholdningskroner på den som på flæskestegen., Ål i detaljer , Forbrugsundersøgelsens juleopgørelse dækker perioden 25. november til 24. december. De familier, der er med i undersøgelsen, fører regnskab med, hvad de bruger pengene til - helt ned i detaljen. Derfor kan man fx se, at det gennemsnitlige forbrug af røget ål i julemåneden er på 9 kroner og 80 øre, mod blot 73 øre i de øvrige måneder. , Tallene er dog et gennemsnit af årene 2003-2005, så dette års forbrug af røget ål ryger nok over en tikrone, alene på grund af den almindelige prisudvikling. Det er ikke meget røget ål, man kan få for en flad tier, så gennemsnitstallet fortæller også indirekte, at der må være mange, som ikke køber røget ål. , Forbruget af appelsiner og klementiner ligger dobbelt så højt som resten af året, dadlerne bruger vi fire gange så mange penge på, og mandler er også godt med. Og så selvfølgelig rødkål, som vi bruger tre en halv gange flere penge på i julemåneden., Husstandens gennemsnitlige forbrug af udvalgte varer i julemåneden, (Gennemsnit 2003-2005), Juletid med parisertoast, Men julemåneden er ikke kun kræs for ganerne. Det er også den tid, hvor der gribes dybere i køledisken efter færdigretterne. Familiernes indkøb af færdige kød- og fjerkræretter vokser til næsten det dobbelte, og en stor del at årets forbrug af frosne parisertoasts og burgere sker netop i december. Ogå så ryger der nok også en del kødsovs og hakkebøffer ned i juleganerne, for hakket oksekød er stadig den største enkeltpost på kødbudgettet, selv om forbruget daler lidt i julemåneden. , Biografbudgettet fordobles i julemåneden, mens der ikke bruges flere penge på at spise ude. Statistikken kan ikke fortælle os, om det er ungerne, der skal i julebio og så hjem til spaghetti med kødsovs. Men læseren har da lov at gætte. , Pilsnerforbruget daler lidt, men vi køber til gengæld flere stærke og flere lyse øl. En lille snaps bliver til to store, og vi drikker tre gange så meget Gammel Dansk som resten af året., Tre gange så meget på håndklæder, Og så var der det med håndklæderne: Det gennemsnitlige forbrug af håndklæder tredobles til knapt tyve kroner. Heller ikke her kan statistikken fortælle, om der bliver tørret hænder i dem før juleaften. Men der er en klar jule-trend inden for de bløde varer: Vi bruger i snit tre gange så meget på dyner og hovedpuder og tre en halv gange mere på sengetøj end i de øvrige måneder. , Tøj-indkøbet stiger også, og her viser statistikken, at der er forskel på mor, far og børn. Til kvinderne stiger især forbruget af skindtøj, kjoler, undertøj og nattøj, mens der købes skjorter, bluser og t-shirts, undertøj og slips ind til mændene. Drengene får overtøj, bukser, bluser og t-shirts, mens indkøbet til pigerne især stiger indenfor badekåber, træningstøj og støvler., Ud med skægget, ind med duften   , Udgifterne til de fleste typer legetøj to- eller tredobles. Barbermaskiner indkøbes næsten kun i julemåneden, og indkøbet af parfume er små ti gange større end resten af året. Far skal af med skægstubbene, og mor skal dufte. , Der er også ting, man absolut ikke bruger ekstra penge på i julen, viser juleopgørelsen fra Danmarks Statistik: Møbler, gardiner, nye briller, golfudstyr og museumsbesøg hører ikke højtiden til. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-11-26-Forbrugerjulen

Bag tallene

Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet

Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed. , 26. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De danske marker forbliver i stigende grad uforstyrret og dyrkes med minimal jordbearbejdning – hvilket er ét af hovedprincipperne i såkaldt , Conservation Agriculture, . Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 2016-2018, svarende til 26 pct., Dette betyder, at 12 pct. af det samlede danske landbrugsareal nu dyrkes pløjningsfrit. , Ifølge FN , kan reduceret jordbearbejdning bidrage til øget biodiversitet og mindre brug af traktorer, som har højt brændstofforbrug. , Udviklingen skyldes især, at både de helt små og de helt store landbrug har taget metoden til sig. På to år blev antallet af pløjningsfri landbrug på under 10 hektar forøget med 126 bedrifter, mens antallet af pløjningsfri landbrug med over 200 hektar jord blev forøget med 145 bedrifter. Der er i alt 3.364 bedrifter i Danmark, som dyrker landbrug uden pløjning.  , Størst vækst i Vestjylland og på Fyn, Antallet af marker, som dyrkes uden brug af plov, er vokset mest i , landsdelen , Vestjylland, som fik 15.400 flere pløjefri hektar fra 2016-2018, svarende til en stigning på 44 pct. , Pløjefrit landbrugsareal voksede næstmest i Vest- og Sydsjælland med knap 12.000 flere hektar, svarende til en stigning på 20 pct. En af de laveste procentvise vækstrater fik landsdelen Sydjylland, hvor det pløjefri areal steg med knap 2.800 hektar svarende til 6 pct. , Pløjefrit areal, landsdele. 2016-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5,  , En femtedel af landbrugsjorden i Østsjælland er pløjefri, Opgør man hvor meget pløjefrit landbrugsareal de forskellige landsdele har i forhold til deres samlede landbrugsareal, så topper landsdelen Østsjælland listen. Her er det nemlig 20 pct. af landsdelens 43.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit., Efter Østsjælland følger landsdelene Fyn og Vest- og Sydsjælland, hvor 16 pct. af de hhv. 229.000 og 453.000 hektar landbrugsareal dyrkes pløjningsfrit. Byen København og Københavns omegn er de landsdele, som har færrest pløjefri hektar som andel af samlet landbrugsareal med hhv. 1 og 4 pct. , Af landsdele med over 10.000 hektar landbrugsjord har Sydjylland den laveste andel pløjefrit landbrug med 10 pct. af landsdelens 532.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit, hvilket er under landsgennemsnittet på 12 pct. Sydjylland har med sine 51.000 pløjefri hektar tredjemest pløjefrit areal i Danmark i absolutte tal. , Størst pløjefrit areal i forhold til samlet landbrugsareal. 2018,  ,    , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel,  ,  ,  Fakta: De pløjefri landmænd, Er typisk yngre end den gennemsnitlige landmand: 28 pct. af de pløjefri landmænd er under 50, mens 22 pct. af landmænd generelt er under 50. , De pløjefri landbrug er større end det gennemsnitlige danske landbrug: 52 pct. af bedrifter der dyrker uden pløjning har 200 eller derover hektar landbrugsjord, mens 22 pct. af landbrugsbedrifter generelt er så store., Pløjefrit areal er mest udbredt blandt konventionelle landmænd: 98 pct. af det pløjefri areal i Danmark dyrkes konventionelt, mens 2 pct. af det pløjefri areal er økologisk. , Det økologiske landbrugsareal udgør alt i alt 10 pct. af det danske landbrugsareal., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5,  , Fakta: Conservation agriculture, Minimal forstyrrelse af landbrugsjorden via plov er et af hovedprincipperne i Conservation Agriculture, som ifølge FN kan øge landbrugets bæredygtighed og biodiversiteten., Conservation Agriculture bygger på tre hovedprincipper: Ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække., Ved Conservation Agriculture forsøger man at øge kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med en minimering af jordbearbejdningen i forhold til hvad praksis er i dag., Kilder: , FN , og , Miljø og Fødevareministeriet ,  , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Karsten Larsen på 3917 3378, , KKL@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-26-flere-danske-landmaend-dropper-ploven

Bag tallene

Pandemien har sat skub i ældres nethandel

Covid-19 har givet et ekstra rygstød til nethandlen, som allerede i mange år har set opadgående tendens. Stigningen er blandt andet båret frem af ældre danskeres øgede nethandel under pandemien. , 17. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rekordmange danskere hiver varer ned fra de virtuelle hylder i danske og udenlandske webshops. , Således svarer 79 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år, at de har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, svarende til rundt regnet 3.4 millioner nethandlende personer.  , Dette er 7 pct. procent flere end i 2019, hvor 3.2 millioner handlede på nettet, svarende til 74 pct. af alle danskere mellem 16-74 år. , ”Antallet af danskere, som handler via nettet tager et markant spring opad i 2020. Mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Noget tyder altså på, at COVID-19 i den grad har pustet til et allerede ret mættet marked.” , Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne marts-maj 2020, og beskriver danskernes internethandel inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at året 2020 i statistikken både belyser nethandel før og under nedlukningen af samfundet. , Andel af befolkningen som har handlet på nettet (seneste tre måneder), Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Især den ældre del af befolkningen tog nethandlen til sig, Nethandlen er i perioden 2019-2020 vokset mest i den ældre del af befolkningen. Blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16 pct., hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper. , Væksten i de ældres nethandel betød, at hvor 45 pct. af alle danskere mellem 70-74 år i 2019 havde handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, så havde 53 pct. gjort det samme i 2020., ”Generelt set, så er den ældre del af befolkningen dem, som nethandler mindst,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. , ”Men efter COVID-19’s indtog ser vi for første gang nogensinde, at over halvdelen af de 70-74 årige havde handlet på nettet inden for en tremåneders periode.” , Den næststørste procentvise vækst i nethandel fandt sted blandt de 55-59 årige, hvor 13 pct. flere nethandlede i 2020 sammenlignet med 2019, efterfulgt af de 20-24 årige, som så en stigning på 12 pct. i nethandel. , Ser man på de absolutte tal, er det i de antalsmæssigt større aldersgrupper 20-24, 50-54 og 54-59 år, at flest nye internethandlende er kommet til., Andel af befolkningen som har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Flest har købt tøj og sko og streaming, Især tøj og sko har været prioriteret højt i de nethandlene danskeres digitale indkøbskurve. Således købte 51 pct. af befolkningen mellem 16-74 år tøj eller sko på nettet i månederne mellem januar og maj 2020., Blandt fysiske varer købt via nettet var fastfood og færdiglavet mad fra restauranter den næstmest populære varegruppe. Dette svarede 40 pct. af alle danskere mellem 16-74 år at have købt online i perioden., Lægger man alle fysiske varer sammen, så havde 77 pct. af alle danskere i den undersøgte aldersgruppe købt en fysisk vare over nettet mellem januar og maj 2020. , Kigger man på de digitale varer, som kan købes online, så var streaming-abonnementer den mest populære. Her svarede 49 pct. af den danske befolkning mellem 16-74 år at have købt abonnementer såsom Netflix, HBO, Blockbuster eller YouSee. , Den næstmest populære varegruppe blandt de digitale varer var billetter til biograf, koncert, teater eller oplevelser, hvor 38 pct. svarede at have købt sådan et produkt online. I alt 70 pct. af befolkningen havde købt mindst én eller anden form for digital vare over nettet mellem januar og maj 2020., Tabel: 16-74 åriges køb af fysiske varer via nettet de seneste tre måneder. Januar-maj 2020, Pct. , Mindst én fysisk vare, 77, Tøj og sko, 51, Restauranter og fastfood, 40, Hjem og have, 30, Computer, tablet, mobiltelefon eller tilbehør, 24, Elektronik, 23, Kosmetik, skønhed og wellness, 22, Medicin eller kosttilskud, 20, Bøger, magasiner og aviser, 19, Sportsudstyr, 18, Legetøj eller børneprodukter, 17, Mad eller drikke fra supermarkedet eller måltidskasser, 17, Rengøring eller personlig hygiejne, 13, Cykel, knallert eller bil, 11, Film eller serier på DVD eller Blu-Ray, 7, CD'er eller vinylplader, 3, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Tabel: 16-74 åriges køb af digitale varer via nettet inden for seneste 3 måneder. Januar-maj 2020, Pct., Mindst én digital vare, 70, Film eller serier fx Netflix, 49, Billetter til bio, koncert, teater, 38, Musik fx Spotify, 36, Spil online, 23, Software, apps eller opgraderinger, 22, Tilmeldt internet- eller mobilabonnement, 19, e, -bøger, online magasiner , 18, Tilmeldt el, vand, varme, skraldeservice, 17, Fitness- og sundhedsapps, 12, Andre betalte apps , 10, Billetter til sportsbegivenheder, 7, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08, Læs mere om de it-sikkerhedsmæssige problemer, som danskere oplever ved nethandel her: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , Ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-17-pandemien-har-sat-skub-i-aeldres-nethandel

Bag tallene

2020

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020

Danske ældre er de mest digitale i EU

Danske ældre er de seneste 10 år blevet markant mere digitale og bruger internettet mere end deres jævnaldrende i EU’s øvrige 28 medlemslande. De danske ældre er dog ikke uden digitale udfordringer. , 24. april 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Den digitale udvikling blandt danske ældre mellem 65 og 74 år har de seneste 10 år taget fart. Fra 2009-2018 er andelen af danske ældre, som aldrig har brugt internettet faldet fra 44 til 6 pct., mens andelen, der har brugt internettet inden for de seneste tre måneder er steget fra 52 til 92 pct. , Internetbrug er dermed mere udbredt blandt danske ældre end blandt ældre i EU’s øvrige medlemslande, hvor kun 56 pct. af de ældre generelt har brugt internettet inden for de seneste tre måneder. Ud over Danmark er Nederlandene, Sverige, Luxembourg og Storbritannien også at finde i den digitale top fem for ældre, som jævnligt bruger internettet. I alle fem lande er andelen på over 80 pct. , Denne opgørelse dækker kun ældre mellem 65 og 74 år, da der for denne aldersgruppe findes sammenlignelige tal på tværs af EU. Tal for danskere over 74 år, og deres brug af internet, kan findes i , IT-anvendelse i Befolkningen , og i bunden af denne artikel. , 65-74 åriges brug af internettet i 2018. EU-28, Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, Hver sekstende ældre har aldrig brugt internettet, I 2009 havde 44 pct. af de danske ældre aldrig brugt internettet, en andel som i 2018 var faldet til 6 pct.  I den danske befolkning som helhed havde 4 pct. aldrig brugt internettet i 2018. De 6 pct. ældre, som aldrig har brugt internettet, er den laveste andel i EU, hvor 37 pct. af de ældre i gennemsnit aldrig har brugt internettet. , På denne parameter indtager Nederlandene, Sverige, Luxembourg og Storbritannien igen den digitale top fem, mens befolkningerne i Grækenland og Bulgarien er at finde blandt de mindst digitale.   , 65-74 åriges brug af internettet i 2018. EU-28, Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, Danske ældre er bedst til e-mail og netbank og næstbedst til informationssøgning, Kigger man på, hvilke formål ældre anvender internettet til, så ligger de danske ældre også i top eller nær toppen af EU. Anvendelsen af netbank, internettelefoni og e-mail er mere udbredt blandt danske ældre, end i resten af EU, mens de danske ældre indtager en andenplads, når det kommer til at finde informationer om varer og services samt om at søge helbredsinformation på internettet. , Ældre fra Nederlandene er en smule bedre end de danske til at søge information om varer og produkter, søge helbredsinformation og til at sælge varer og services på internettet., 65-74 åriges internetanvendelse, udvalgte lande EU28 , Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, De ældste er de mindst digitale, Ældre i aldersgruppen 75-89 år er den befolkningsgruppe i Danmark, som bruger internettet mindst. I denne gruppe har 23 pct. aldrig været på internettet, hvilket er en markant højere andel end befolkningsgennemsnittet på 4 pct. De 75-89 årige har dog også gjort digitale fremskridt de senere år, og fra 2010-2018 er andelen af denne gruppe, som aldrig har været på internettet, faldet fra 66 pct. til 23 pct. De 23 pct. ældre, som aldrig har brugt internettet, svarer til ca. 100.000 personer, Personer der aldrig har været på internettet , Kilde: Danmarks Statistik, , IT-anvendelse i Befolkningen 2018,  , Selvom de ældre i højere grad bruger internettet i dag, så er de stadig den gruppe, som har sværest ved at bruge det. , En undersøgelse fra Danmarks Statistik , viste i 2017, at 29 pct. af de 65-89 årige nogle gange har brug for andres hjælp, når der skal kommunikeres digitalt med det offentlige. Dette var tilfældet for 13 pct. af befolkningen som helhed. , I samme undersøgelse svarede 27 pct. af de ældre, at de ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ følte sig rustet til at bruge internettet med egne it-færdigheder, hvilket kun var tilfældet for 13 pct. af befolkningen som helhed. Bemærk at aldersgruppen i 2017-undersøgelsen er anderledes sammensat end aldersopgørelsen i denne artikel., Her kan du finde andre artikler og undersøgelser fra Danmarks Statistiks om ældre og IT: , Ældre handler på nettet som aldrig før , Ældre og IT-sikkerhed samt brug af smartphones , Ældres brug af digital selvbetjening og kontakt med det offentlige, Samt publikationerne IT-anvendelse i befolkningen , 2016 , og , 2017, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy på tlf.: 3917 3144 eller , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-23-danske-aeldre-er-de-mest-digitale-i-eu

Bag tallene

Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik,  samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddags­timerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

Bag tallene

Færre anlægsudgifter til administrativ organisation

Fra 2007 til 2017 er andelen af kommunernes anlægsudgifter til administrativ organisation faldet fra 10,7 pct. til 4,4 pct. I samme periode er andelen til transport og infrastruktur steget fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Tallene dækker over store forskelle mellem kommunerne., 12. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kommunernes anlægsudgifter har, omregnet til 2017-priser, ligget nogenlunde stabilt mellem 18,5 mia. kr. og 20,9 mia. kr. siden 2007. Men fordelingen af udgifterne har ændret sig siden de nuværende kommuner så dagens lys i 2007. Således er andelen af udgifterne, der går til administrativ organisation, som fx er administrationsbygninger, kommunalbestyrelsens sekretariat og borgmesterkontor, mere end halveret fra 10,7 pct. i 2007 til 4,4 pct. i 2017. Omvendt er andelen af udgifter, der går til transport og infrastruktur fordoblet fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Også udgifterne til folkeskolerne er steget fra omkring 15 pct. i 2007 og 2008 til omkring 20 pct. i årene fra 2009 til 2017., ”Regeringen og KL indgår årligt aftaler om kommunernes økonomi med en anlægsramme for kommunernes samlede anlægsudgifter. Opdelingen af anlægsudgifterne på områder viser, at kommunernes prioritering af forskellige anlægsområder har ændret sig siden 2007,” siger Kevin Vejrup, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Se anlægsudgifter fordelt på kommuner i , dette regneark, ., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Anm.: Andelene i figuren summerer ikke til 100 pct., da en række udgifter ikke ligger under de fem udvalgte hovedområder. Resten af anlægsudgifterne gik til fx plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse. , Om data i artiklen, Alle udgifterne er bruttoanlægsudgifter, som viser kommunens samlede ressourceforbrug, dvs. samlede udgifter uden at tage højde for, om udgifterne er dækket af indtægter. Anlægsudgifterne er eksklusiv forsyningsvirksomheder og ældreboliger. Udgifterne er opgjort i faste priser (2017-priser) og er beregnet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets pris- og lønreguleringsindeks vedr. anlægsudgifter. Se mere på , http://www.noegletal.dk/, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. Se kommunernes kontoplan på , https://budregn.sim.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kommuner/, ., Højeste anlægsudgifter på øer og i store byer, Generelt ligger de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk tæt på de store byer og i de små ø-kommuner. Udgifterne pr. indbygger pr. år var i 2007-2017 højest i Samsø (6.887 kr.), efterfulgt af Læsø (6.280 kr.), Gentofte (6.080 kr.) og København (5.495 kr.)., Anlægsudgifterne pr. indbygger er lavest i en række kommuner langt fra de største byer: Brønderslev (1.881 kr.), Bornholm (2.031 kr.), Guldborgsund (2.105 kr.), Jammerbugt (2.113 kr.). Dragør er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger.,  , Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Ø-kommuner bruger mest på infrastruktur, I perioden 2007-2017 har ø-kommunerne Samsø, Læsø og Ærø brugt mere end dobbelt så meget pr. indbygger på transport og infrastruktur som de andre kommuner. Samsø har i gennemsnit brugt 4.775 kr. pr. indbygger om året i 2007 til 2017. Læsø og Ærø følger efter med henholdsvis 3.264 og 3.117 kr. pr. indbygger. København har med 1.454 kr. pr. indbygger brugt fjerdemest, men under halvdelen af de tre ø-kommuner. , ”Ø-kommunernes meget høje udgifter pr. indbygger til infrastruktur skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Høje udgifter til folkeskole i København og omegn, Anlægsudgifterne til folkeskoler var i perioden 2007-2017 højest i København og en række kommuner tæt på hovedstaden. Desuden havde Odder relativt høje anlægsudgifter til folkeskolen. København ligger med et gennemsnit på 22.944 kr. pr folkeskoleelev om året væsentligt over de andre kommuner, hvor Gentofte med 16.178 kr. pr. elev i folkeskolen om året havde de næsthøjeste anlægsudgifter., ”For Københavns vedkommende kan de høje anlægsudgifter til folkeskolen forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Danmarks Statistik har opgjort anlægsudgifterne på kommunalniveau i 2007-2017 på de samme kategorier, som anlægsudgifterne er opdelt på øverst i artiklen. Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2017 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-12-faerre-anlaegsudgifter-til-administrativ-organisation

Bag tallene

Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct.,  , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

Bag tallene

Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .”   , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og  hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

Bag tallene

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen.,  Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

Bag tallene