Forside

Søgeresultat

Viser resultat 981 - 990 af 2405

Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark. , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-06-uden-stemmeret

Bag tallene

Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

Bag tallene

Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2020

Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 43 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele., 14. april 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2020 modtog politiet 40.642 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 31.094 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 43 pct., Ser man udviklingen i forhold til året forinden, så faldt antallet af cykeltyverier med 12 pct. I 2019 blev der anmeldt 46.212 cykeltyverier, hvilket på daværende tidspunkt var det hidtil laveste niveau. , ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”, Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF20, Faldet er kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele., Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,1 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, som omfatter en række sjællandske kommuner som fx Næstved, Lolland og Kalundborg., I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.280 cykeltyverier i 2020, hvilket er 65 pct. færre end i 2010, hvor der blev anmeldt 3.672. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2020., Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.356 til 1.339 fra 2010-2020 svarende til et fald på 60 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2020., De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som samtidig er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 25 og 32 pct. fra 2010-2020., 41 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2020 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn., Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2010 & 2020, , Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF22, Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2020 blev der anmeldt 40.642 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 615 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,5 pct., Sigtelsesprocenten var i 2020 højest i landsdelene Bornholm og Vestjylland med 3,3 og 3,1 pct. Dernæst følger Sydjylland med 2,7 pct. og derefter Nordjylland med 2,4 pct., Den samlede sigtelsesprocent i 2020 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct., Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/STRAF20 og www.statistikbanken/STRAF22, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: IBC@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-04-14-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2020

Bag tallene

Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs. , 10. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 var der 651.000 lønmodtagere i Danmark, som havde siddet i deres nuværende job i op til 1 år, og som dermed enten havde skiftet job eller var kommet i arbejde efter arbejdsløshed mv. , 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer, hvorigennem 32 pct. fik nyt job., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . AKU er en kontinuerlig interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen., Anm: Spørgsmål om, hvordan man har fundet sin stilling er stillet til beskæftigede lønmodtagere, der har været ansat i deres nuværende job i op til 1 år., De nyansatte mænd fik også i lidt højere grad end kvinder deres nye job ved at blive kontaktet af arbejdsgiveren – altså headhuntet. Knap hver syvende nyansatte mand (14 pct.) blev headhuntet mod hver tiende nyansatte kvinde (10 pct.). Mænd og kvinder havde stort set samme held med at få arbejde ved at kontakte arbejdsgiveren uopfordret – her fik 16 pct. af mændene deres nye arbejde mod 15 pct. af kvinderne. , Hver sjette beskæftigede jobsøger blev headhuntet, Ca. halvdelen af de 651.000 lønmodtagere, som i 2017 havde været ansat i op til 1 år i deres job, angav at have været i arbejde året forinden, mens 10 pct. kom fra arbejdsløshed og 39 pct. kom fra ”andet,” hvilket dækker over en lang række mindre grupper herunder værnepligtige, alderspensionister, førtidspensionister, efterlønnere, langtidssygemeldte m.fl. , De allerede beskæftigede jobsøgende blev oftere headhuntet af en ny arbejdsgiver, end de arbejdsløse jobsøgende gjorde. Det var tilfældet for hver sjette beskæftigede jobsøger (17 pct.), mod knap hver tiende arbejdsløse (9 pct.). , De beskæftigede havde også mere held med at finde et job ved at svare på jobannoncer end de arbejdsløse, (31 pct. mod 25 pct.) og fik også oftere job via deres netværk (26 pct. mod 21 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . , Anm: Svarkategorierne ”annoncerede selv” og ”praktikplads via seminarium” er udeladt grundet stikprøveusikkerhed. Oplysningerne om tidligere status er baseret på spørgsmålet ’Hvad betragtede du dig hovedsagligt som for et år siden?’, Ikke overraskende fandt de arbejdsløse oftere end de beskæftigede nyt job via kommunen, a-kassen eller jobcentre, (22 pct. mod 7 pct.) og fik også oftere deres nye job via vikarbureauer (5 pct. mod 3 pct.). Den mest gængse vej i arbejde for arbejdsløse var dog stadig at svare på annoncer (25 pct.). , Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Sofie Valentin Weiskopf. Har du spørgsmål til tal i denne artikel, kan du kontakte Sofie Valentin Weiskopf på 39 17 34 64, , swe@dst.dk, . Flere artikler fra Arbejdskraftsundersøgelsen kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-Maend-faar-oftere-job-gennem-naetvaerk-og-bliver-lidt-oftere-headhuntet-end-kvinder

Bag tallene

Tre ud af fire nye virksomheder går ned

Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 , , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

Bag tallene

50 år siden afstemning om EF-medlemskab

I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-02-50-aar

Bag tallene

Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022, , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

Bag tallene

Grundskylden stiger i stort set alle kommuner

Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere stiger i 96 af de 98 kommuner. Stigningen gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er relativt størst i Midtjylland, men størst i kroner og ører tæt på København. , 18. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Grundskylden stiger fra 2017 til 2018 for både en-familiehuse og ejerlejligheder. For en-familiehuse lyder stigningen på i gennemsnit 5,0 pct. eller 511 kr., så den ender på 10.813 kr. i 2018, mens stigningen for ejerlejligheder i gennemsnit er på 5,4 pct. eller 235 kr., så den ender på 4.604 kr. i 2018. , Grundskylden er i gennemsnit højere og stiger mere for to-familiehuse end for både ejerlejligheder og en-familiehuse. Stigningen i procent er i de enkelte kommuner den samme for de forskellige beboelsesejendomme, men der er forskel i udviklingen i grundskylden kommunerne imellem., Grundskylden stiger relativt mest i Midtjylland, Målt i procent stiger grundskylden for en-familiehuse og ejerlejligheder relativt meget i en del kommuner i Midtjylland fra 2017 til 2018. Det er dog Holbæk Kommune, som topper stigningerne med 11,7 pct. efterfulgt af Ikast-Brande (11,2 pct.) og Herning (10,4 pct.). Også Rebild (8,2 pct.), Horsens (7,8 pct.), Randers (7,7 pct.) og Silkeborg (7,6 pct.) kommuner er blandt de ti kommuner med højest procentuel stigning i grundskylden fra 2017 til 2018., Grundskylden stiger i 96 af 98 kommuner. Kun i Billund (-2,7 pct.) og i Dragør (-0,8 pct.) kommuner falder grundskylden i 2018. I Slagelse (0,1 pct.), Egedal (0,5 pct.) og Aabenraa (0,9 pct.) kommuner stiger grundskylden mindst., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Faktaboks: Datakilder, Data kommer fra to kilder. Tallene for 2017 kommer fra SKAT og bygger på de faktisk udskrevne ejendomsskatter, mens tallene for 2018 kommer fra Indenrigsministeriet og bygger på kommunernes indberetning af deres budgetter i efteråret 2017., Da der i 2018 kun findes aggregerede data for landbrugsejendomme og resten af ejendommene for hver kommune, er fordelingen på de enkelte boligtyper for hver kommune sket med samme fordeling som i 2017. Ligeledes er der i 2018 brugt samme antal ejendomme som i 2017, da vi ikke har nogen information herom i 2018. , Tal for kommunernes regnskaber og budgetter kan findes i , Statistikbanken, . , , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, , Grundskylden stiger mest i kroner og øre tæt på København, Stigningen i grundskyld opgjort i kroner og ører er størst for boligejere i kommunerne tæt på København. Det gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder. , For en-familiehuse er stigningen størst i Frederiksberg (2.621 kr.), Lyngby-Taarbæk (2.307 kr.) og København (1.857 kr.) kommuner. For ejerlejligheder er den størst i Hørsholm (402 kr.), Lyngby-Taarbæk (389 kr.) og Helsingør (386 kr.) kommuner., Vest for Storebælt ses de største stigninger i grundskylden for en-familiehuse i Aarhus Kommune (924 kr.) og for ejerlejligheder i Silkeborg Kommune (332 kr.)., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Den gennemsnitlige grundskyld for en-familiehuse i 2018 er i øvrigt højest Frederiksberg Kommune efterfulgt af Rudersdal og København kommuner. For ejerlejligheder er grundskylden størst i Hørsholm, Rudersdal og Helsingør kommuner. Grundskylden er i gennemsnit lavest for en-familiehuse i Morsø, Tønder og Vesthimmerland kommuner. For ejerlejligheder ligger Vesthimmerland, Ærø og Thisted lavest., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, Artiklen her er skrevet samarbejde med Per Svensson, som har udarbejdet dette regneark med data for alle kommunerne. , Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , PSV@DST.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-18-grundskylden-stiger

Bag tallene

Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

Bag tallene

Næsten en tredobling i navne til nyfødte

I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 , , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar., , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation