Søgeresultat

Booking af feriehuse i vinterferien stiger efter tyskere vender tilbage

I februar 2021 dominerede danske gæster tydeligt bookingerne af de danske feriehuse, men i år vender tyskerne stærkt tilbage. Danskerne benytter især feriehusene i vinterferien, mens tyskernes besøg spreder sig jævnt over februar., 11. februar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 blev det betydeligt mere populært at flytte i et dansk feriehus i vinterferien. Men selvom danskerne i år har booket færre ferieuger (hele uger fra lørdag til lørdag) i februar, er der stadig en lille stigning i det samlede antal bookinger. De tyske turister, der tidligere har siddet på størstedelen af bookingerne af danske feriehuse, er nemlig begyndt at krydse grænsen igen efter et år med langt færre besøg end normalt., ”Rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 gjorde det svært for danskerne at tilbringe vinterferien på ski eller på en varm strand i 2021. Til gengæld så vi en stor stigning i antallet af danskere, der tilbragte ferien i et dansk feriehus," siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik, og fortsætter:, "I år er der bedre muligheder for at forlade landet. Det kan vi også se ved, at danskerne i mindre grad holder ferie i danske feriehuse, mens tyskerne i højere grad vender tilbage til ferierne på dansk grund.” , I alt er der booket 10.481 husuger i februar, hvoraf danskerne står for lige over halvdelen med 5.549 bookinger, mens tyskerne rykker ind i 4.749 uger, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år, hvor de , stod for,  2.215 bookede husuger, . De resterende 183 bookinger er foretaget af andre udenlandske gæster., Forudbookede husuger (lørdag-lørdag) i februar ved udgangen af 2021, Kilde: , FERIEH2, Danskerne flytter ind i vinterferien, Selvom antallet af danske gæster stadig ligger højere end antallet af gæster fra vores naboland mod syd, er det blot én uge, der giver danskerne føringen. Mens udlejningerne til tyske gæster er spredt jævnt over hele februar måned, sker der nemlig mere end en seksdobling i antallet af danske feriehusgæster fra omkring 500 bookede huse per døgn i uge 6 til over 3.000 i uge 7. Ved slutningen af uge 7 pakker de fleste tasken og rejser tilbage til hverdagen. Der er fortsat en del danske gæster i uge 8, hvorefter besøgene tager et drastisk dyk i uge 9., ”De fleste holder vinterferie i uge 7, og det er her, vi kan se den største interesse i feriehusene blandt danske gæster. I nogle kommuner ligger vinterferien i uge 8, så derfor ligger antallet af gæster også højere denne uge end ellers for måneden. Skoleferierne ligger anderledes i Tyskland, så derfor ser vi ikke de samme udsving i de tyske gæsters feriemønster,” forklarer Paul Lubson., Bookede huse pr. dag i februar ved udgangen af 2021, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-02-11-feriehusbookinger-i-vinterferien

Bag tallene

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. ,  Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017.  Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7,  Norge, 44.416, 6,  Thailand, 31.135, 15,  Øvrige lande, 183.461,  Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på  , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen.    , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark

Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland. , 21. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der har ultimo januar aldrig i noget år tidligere været så mange bookede husuger i danske feriehuse i marts og april måned, som der var i slutningen af januar 2024.  63.600 husuger var booket, og det er det højeste antal, der nogensinde er booket i påskemånederne på det tidspunkt af året. I 2022 var det med 63.300 bookinger på næsten samme niveau, men tallene skal ses i lyset af, at påsken i 2022 lå to uger senere end i år. Sidste år var der i slutningen af januar 60.100 bookede husuger i marts og april. , Det er især tyske turister, som besøger de danske feriehuse, og det ses også i bookingtallene for marts og april, hvor 51.700 af de bookede husuger er foretaget af tyske gæster. Det er 3.200 flere tyske bookinger ift. samme tidspunkt sidste år, hvor 48.500 husuger var booket af tyske gæster. Danske gæster har booket 9.300 husuger i marts og april, og nederlænderne står for 1.100 bookede husuger. , ”Danske bookinger af feriehuse i påskemånederne er næsten ti pct. over niveauet før COVID-19, og antallet af tyske bookinger er også stigende. Derimod er antal bookinger fra Nederlandene faldet både i forhold til sidste år og i forhold til niveauet før COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Bookede husuger i marts-april 2019-2024, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Bookingerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og tallene for 2020 er dermed ikke påvirket af, at COVID-19 senere forårsagede nedlukninger i Danmark og internationale rejserestriktioner. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/ferieh2, Flest danske bookinger skærtorsdag og langfredag, Kigger vi på hvilke dage, der er flest danske bookinger, så falder de i selve påskeugen med start lørdag den 23. marts, og bookingerne topper skærtorsdag og langfredag med hhv. 3.400 og 3.200 bookninger. , De tyske bookinger tager derimod allerede et stort hop op lørdag den 16. marts og holder et højt niveau frem til lørdag den 6. april, hvor antallet falder lidt. Det skyldes formentlig, at påskeferien på tværs af Tysklands forskellige delstater er fordelt over en længere periode end i Danmark. , Bookede feriehuse per dag omkring påsken 2024 ,  Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-03-21-Bookingtallene-tyder-paa-en-travl-paaske-for-feriehusudlejerne

Bag tallene

Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, .  , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

Bag tallene

Konkurser

Hvor mange virksomheder blev erklæret konkurs de seneste år? Og hvor mange medarbejdere beskæftigede de? Her finder du statistikken om konkurser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/konkurser

Emneside

Nyregistrerede og brugte biler

Hvor mange nye biler købtes sidste år? Hvor mange var elbiler? Og hvor energieffektive er de? Her finder du statistik om nyregistrerede og brugte biler i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/nyregistrerede-og-brugte-biler

Emneside

NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51725

Nyt

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016

I publikationen beskrives europæernes anvendelse af it i bred forstand, herunder udbredelse og anvendelse af internet., I år er der et særligt fokus på it-sikkerhed - et emne, som belyses i publikationens sidste afsnit. Afsnittet belyser to hovedemner: Deling og beskyttelse af personlige oplysninger., Publikationen viser, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU, når der handler om borgernes it-anvendelse. Det gælder blandt andet digital selvbetjening, internetkøb, brug af netbank og sociale netværkstjenester., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse:,  , Danskerne er flittige til at handle på nettet, 82 pct. af danskerne handler på nettet, og det er den næststørste andel i EU. Kun i Storbritannien handler en større andel på nettet med 83 pct. Mens det generelt er mænd, der handler mest på nettet i EU, så forholder det sig omvendt i Danmark – her blev mændene overhalet af kvinderne for første gang i 2016.,  , Danskerne er EU-mestre i digital selvbetjening, Danskerne er førende i EU mht. digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 48 pct. EU-borgerne. Andelen af danskere, der indsender udfyldte blanketter til det offentlige, er fordoblet siden 2008.,  , 53 mio. europæere er aldrig på nettet, 14 pct. af europæerne mellem 16 og 74 år er ikke online. Det svarer til ca. 53 mio. personer. 71 pct. af EU-borgerne er på nettet dagligt – andelen er 89 pct. i Danmark. Danmark er et af de lande, hvor andelen af dem, der aldrig er på nettet, er lavest (2 pct.).,  , Takket være et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen samt Kulturstyrelsen er undersøgelsen i Danmark gennemført med udvidet indhold. Denne publikation belyser udelukkende resultaterne fra det seneste harmoniserede EU-spørgeskema for 2016, der muliggør sammenligning på tværs af landegrænser, mens den danske undersøgelses samlede resultater er offentliggjort i en separat årspublikation:, It-anvendelse i befolkningen 2016, ., Publikationen findes også på engelsk som , ICT usage in households and by individuals - EU benchmark 2016, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2251-7, Udgivet: 5. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/20744

Publikation

Publikation: Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling 1915-2015

Hvor langt er kvinderne nået på 100 år? Danmarks Statistik markerer Grundlovens jubilæum med denne publikation, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag., Video giver overblik, I denne video kan du få et hurtigt overblik over udviklingen.,  , Hver ottende borgmester er kvinde, 100 år efter at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater., At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Flere facts, Ved et klik på overskrifter til bogens grafer og tabeller kan man hente regneark med tal for alle årene., Publikationen kommer rundt om mange aspekter af livet - fra familieforhold og fødsler til uddannelse og løn. Læs bl.a. om disse facts:, • Da børn uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab. , • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden - den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig "opad" med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne. , • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Mere om ligestilling, Se flere tal om ligestilling på , www.dst.dk/ligestilling, ., Hent som pdf, Kvinder og mænd i 100 år, Kolofon, Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, Borgere, ISBN: 978-87-501-2176-3, Udgivet: 1. juni 2015 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/22699

Publikation