Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 871 - 880 af 2419

    Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

    Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

    Bag tallene

    Hurtigere nationalregnskab

    Fra november vil det kvartalsvise nationalregnskab udkomme en måned hurtigere i en speciel flash-udgave., 12. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Den Europæiske Centralbank og Eurostat har et stykke tid pustet til EU-landenes statistikbureauer: Udgivelsestiden for nationernes kvartalsvise nationalregnskab skal ned. Det er specielt den Europæiske Centralbank, der presser på for hurtigere at få et samlet overblik over den europæiske økonomi, hvorved de kan få et bedre grundlag for at bedømme, om renten skal sættes op eller ned. , Danmarks Statistik har derfor gennem næsten to år arbejdet på at komme et formelt krav i forkøbet. Resultatet ligger færdigt sidst i november, hvor det kvartalsvise nationalregnskab for 3. kvartal 2001 vil udkomme i en speciel flash-udgave. Dermed kan man allerede 60 dage efter et kvartals udløb få et samlet overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling til vurdering af de økonomiske konjunkturer. Det mere dybdegående kvartalsvise nationalregnskab vil som tidligere blive offentliggjort 90 dage efter kvartalets udløb. , For den almindelige dansker vil omlægningen først og fremmest betyde, at vi vil høre økonomiske eksperter kommentere tallene 30 dage tidligere end ellers. , En anelse større usikkerhed, Etableringen af det kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave har betydet omlægninger af arbejdsrutinerne i Danmarks Statistik. Der er blevet indført en større grad af automatisering, arbejdsprocedurerne er blevet strammet op, og der er tilført flere ressourcer. , Nationalregnskabet bygger på andre statistiske kilder, fx udenrigshandelsstatistik, momsstatistik, detailomsætningsindekset og ATP-beskæftigelsen, der hver for sig beskriver dele af økonomien og beskæftigelsen i Danmark. Derfor er nationalregnskabet afhængig af, at der også på disse statistikområder kan leveres hurtigere data. Det er da også kortere produktionstid på væsentlige kilder som fx udenrigshandelsstatistikken, der er forudsætningen for den reducerede udgivelsestid. Den øgede aktualitet har den pris, at data hovedsageligt vil være til rådighed i foreløbige versioner - og nogle i ufuldstændig form - så flash-udgaven vil i højere grad bygge på skøn, forklarer Timmi Graversen, specialkonsulent i Danmarks Statistik: , "Det er alligevel vores foreløbige konklusion, at vi kan lave det hurtige kvartalsvise nationalregnskab uden væsentlige kvalitetstab, fordi vigtige kilder nu kommer hurtigere. At vi bliver nødt til at skønne os frem til nogle af tallene, vil samlet kun betyde en anelse større usikkerhed," vurderer han. , Det første kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave udkommer den 30. november.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-12-Hurtigere-nationalregnskab

    Bag tallene

    Giftelystne danskere

    Portugisere og danskere er de mest giftelystne i EU. Den generelle tendens er, at færre og færre bliver gift i EU, men det gælder ikke Danmark., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Antallet af vielser pr. 1.000 indbyggere er aftagende i EU - faldende fra 6,2 pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 5,1 i 1999. Den nedadgående tendens er den samme i alle EU-lande - undtagen Danmark, hvor flere og flere bliver gift. Det viser Eurostat Yearbook 2001, som er udgivet af Eurostat - EU's statistiske kontor i Luxemburg. , De mest giftelystne europæere findes i Portugal og Danmark, hvor henholdsvis 6,8 og 6,7 pr. 1.000 indbyggere blev gift i 1999, men modsat Danmark er der i Portugal tale om et fald. Sverige er det land, hvor færrest bliver gift pr. 1.000 indbyggere (4,0). , Men Danmark er også med helt i front, når det handler om skilsmisser. I 1999 blev 2,5 pr. 1.000 indbyggere skilt i Danmark - her blev vi kun overgået af Storbritannien (2,7), Finland (2,7) og Belgien(2,6). Det europæiske gennemsnit steg fra 1,7 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 1,8 i 1998. I bunden ligger Grækenland, Spanien og Italien, hvor der er mindre end en skilsmisse pr. 1.000 indbyggere. , Hvert fjerde barn født uden for ægteskab, Antallet af børn født uden for ægteskab steg markant i EU op gennem 1990'erne. Mere end hvert fjerde barn blev født uden for ægteskab i 1998, hvor det i 1989 var mindre end hvert femte barn. Og trods de mange ægteskaber er Danmark også her med helt fremme i feltet. I Danmark blev 45 pct. født uden for ægteskab i 1999. Her bliver vi kun overgået af Sverige, hvor 55 pct. af børnene er født uden for ægteskab - til gengæld har Sverige altså også det laveste antal vielser i EU pr. 1.000 indbyggere. I Italien er der både få vielser og få børn født uden for ægteskab. , Største antal vielser i 31 år, De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der var næsten 39.000 vielser i 2000. Det er det største antal siden 1969. Flest blev gift som 29-årig. Den gennemsnitlige vielsesalder for førstegangsviede var for mænd 33 år og kvinder 30 år. , Men også antallet af skilsmisser steg i 2000, hvor der var næsten 14.400 skilsmisser - det højeste antal siden 1989. Det var mest almindeligt at blive skilt som 34-årig. I gennemsnit blev mænd skilt som 42-årige og kvinder som 39-årige.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Giftelystne

    Bag tallene

    Danmarks Statistik blandt de ti bedste til digital forvaltning

    Et godt digitalt kanalskift med hjemmesiden som hovedkanal for udgivelse af statistik er en af grundene til, at Danmarks Statistik har fået en pris i DM i Digital Forvaltning., 11. oktober 2006 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har fået en pris for at være blandt de ti bedste i landet til digital forvaltning. Prisen er uddelt af bladet Computerworld i samarbejde med firmaet NNIT og brancheforeningen Dansk IT., Førstepladsen i det såkaldte DM i Digital Forvaltning gik til SKAT, som har været igennem en gennemgribende digital omlægning. , Danmarks Statistik fik især udmærkelse for et godt digitalt kanalskift, hvor hjemmesiden og databankerne i dag er blevet hovedkanal for al formidling af statistik til samfund og borger. , - Det er dejligt at få sådan en pris. I det daglige arbejde glemmer man nemt, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Vi er formentlig blandt de bedste i verden, når det gælder formidling af statistik, siger kontorchef  Torben Søborg, som modtog prisen på vegne af Danmarks Statistik., Han understreger, at der ligger mange års arbejde til grund for at kunne komme så langt, som Danmarks Statistik er i dag. For at opnå en velfungerende levering af statistik fra hjemmesiden til kunder og brugere, kræver det nemlig, at alle de interne systemer også virker. , En samlet strategi, Danmarks Statistik har ansvaret for enorme mængder af data om samfund, erhvervsliv og borgere, og der er lagt rigtig mange årsværk i at systematisere og strømline publiceringen internt. Det digitale kanalskift fra papir til internet er altså ikke bare noget udvendigt, men et led i institutionens samlede udviklingsstrategi., - En meget tydelig konsekvens er, at vi lukker vores trykkeri til nytår, siger Torben Søborg.,  , Papiret ikke helt væk endnu, Danmarks Statistik er i dag en meget digitaliseret institution, både internt og når det gælder det, der leveres ud af huset. Men når det drejer sig om at få data ind i huset, halter det. En del statistik laves på baggrund af registre eller interviews, og her er arbejdsgangen digital. Men en anden stor del laves på baggrund af indberetninger fra virksomheder, som i stor udstrækning stadig foregår på papir.,  - Jeg kunne godt drømme om, at den næste pris, vi får, bliver for at have et velfungerende digitalt system på indberetningssiden, siger Torben Søborg., Det er i øvrigt ikke første gang, Danmarks Statistik indhøster ros udefra for formidlingen af statistik. Vicekontorchef Annegrete Wulff indhentede for nyligt en førstepris for sit indlæg på en konference i Barcelona om output-databaser, og formidlingschef Leon Østergaard høstede en andenplads på en konference i Washington om statistikformidling., Denne artikel er offentliggjort 11. oktober 2006.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-10-11-Pris-til-danmarks-statistik

    Bag tallene

    Moderigtige grøntsager vinder frem

    Jordskok, pastinak og persillerod er i fremgang på de danske grøntsagsmarker, mens alternative salattyper i stigende grad erstatter den traditionelle iceberg. Kinakål fortsætter den årelange nedtur. Grøntsagerne på friland afspejler, hvordan danskerne i stigende grad ønsker at eksperimentere med utraditionelle grøntsager i madlavningen., 14. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Romaine- eller escarolsalat i stedet for den traditionelle iceberg. , Jordskok, pastinak og persillerod i stedet for broccoli og rosenkål. , Danmarks Statistiks opgørelse over grøntsager på friland viser, at moderigtige grøntsager i disse år vinder frem på de danske grøntsagsmarker. Samtidig er produktionen af grøntsager på friland steget 20 pct. siden 2000. , Nye salater på vej frem, En af de nye sorter, som i øjeblikket vinder frem på markerne er romainesalat. Romaine er sødere i smagen, har mindre blade og er mørkere i farven. I statistikken bliver romaine stadig optalt i kategorien "andre salater". Men tendensen er ikke til at tage fejl af: Høsten af "Andre salater på friland" var i 2003 steget med over 110 pct. i forhold til 2000. Romaine oplever netop nu fremgang over hele verden som et alternativ til den traditionelle icebergsalat. I USA sælges romaine nu i lige så store mængder som den traditionelle iceberg. , "Der er ingen tvivl om, at forbrugerne hele tiden er på udkig efter utraditionelle grøntsager, som både smager anderledes og ser flottere ud end de gamle travere," siger erhvervsgartner Søren Flink Madsen fra Yding, som i de seneste år har afsat et stadig større areal af sine marker til at dyrke romainesalat. , "Jeg tror, at romaine vil være i fremgang i de kommende år, skønt der fortsat er lang vej, før romainesalat bliver solgt i ligeså store mængder som iceberg," siger Søren Flink Madsen. , I Danmark blev der i 2003 høstet 4777 tons icebergsalat på friland, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til 2000., Populære rodfrugter, Statistikken viser, at rodfrugter som jordskok, pastinak og persillerod bliver stadig mere populære., "Når der går mode i en grøntsag, mærker vi hurtigt en stigende efterspørgsel fra supermarkedskæderne," siger Claus Vestergaard, som driver Tange Frilandsgartneri. Han planlægger at bruge mere plads på at dyrke nogle af de populære rodfrugter som jordskok og persillerod. , "Forbrugernes efterspørgsel på grøntsager bliver hele tiden påvirket af modetendenserne fra tv-kokkene og damebladenes madsider," siger Claus Vestergaard.  , Fortsat nedtur for kinakål, For kinakålens stadig færre tilhængere er statistikken nedslående læsning. Der blev i 2003 høstet lidt over 3700 tons kinakål på friland i Danmark. Unægtelig et dramatisk fald i forhold til kinakålens velmagtsdage i 1980'erne. I 1987 høstede frilandsgartnerne ifølge statistikken over 10.000 tons af den dengang så moderigtige salat.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-14-Moderigtige-groentsager-vinder-frem

    Bag tallene

    Lettest for fædre at hente børn

    Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 ,  , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

    Bag tallene

    Elektroniske bøger om statistik bliver gratis

    Tema-bøger fra Danmarks Statistik bliver nu gratis i net-versionen. Det samme gør de fleste års-publikationer., 23. august 2007 kl. 0:00 ,  , Fremover vil man på Danmarks Statistiks hjemmeside kunne hente gratis elektroniske udgaver af Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer. Samtidig sænkes priserne på papirudgaverne af de samme bøger. , Første gratis bog bliver Indkomster 2005, som udkommer 30. august. Hen over efteråret kan man så glæde sig til andre gratis publikationer som Færdselsuheld 2006, Landbrug 2006, en ny publikation om turisme samt Befolkningens udvikling 2006. ,  , Borgerhensyn, Danmarks Statistik har en relativt stram økonomi, hvor det er nødvendigt at skaffe indtægter fra kunder for at få butikken til at løbe rundt. Umiddelbart kan det derfor forekomme besynderligt at forære tallene væk, men andre hensyn vejer tungere, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , - Det er vigtigt, at borgerne har nem og gratis adgang til vores tal. Det kan også have betydning for kvaliteten af den offentlige og politiske debat, at så mange som muligt har mulighed for at sætte sig ind i de tal, der beskriver vores samfund, siger han. ,  , Gode erfaringer med gratis tal, I forvejen har Danmarks Statistik gode erfaringer med at gøre adgangen til tal gratis. Da betalingen for at bruge Statistikbanken blev fjernet i 2001, steg besøgene på hjemmesiden kraftigt - og det har de gjort lige siden. Statistisk Årbog har også i nogen tid kunnet hentes gratis på hjemmesiden i pdf-format, og netversionen har i dag flere brugere end den trykte version. , Når den nye prispolitik træder i kraft, vil mange tidligere udgivne publikationer også kunne hentes gratis, hvis de findes i pdf-format. Det gælder for eksempel tema-publikationer som De ældre og arbejdsmarkedet, Privatøkonomi og uddannelse eller Familie og arbejdsliv. , - Læsning af vores temapublikationer kan ofte være en god og relativt let måde at skaffe sig viden om et bestemt område. Og så kan man jo altid bagefter finde de allernyeste tal i Statistikbanken, siger Jan Plovsing. , De gratis glæder har dog en grænse. Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik og Statistisk Tiårsoversigt vil man skulle betale for som hidtil. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.., Denne artikel er offentliggjort 23. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-23-Elektroniske-publikationer-bliver-gratis

    Bag tallene

    Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

    Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

    Bag tallene

    12-08-2002 - Familiesammenføringer er oftest mindre børn

    Hvis man tror, at familiesammenføringer normalt er ægteskaber med kvinder fra fjerne landsbyer, så viser de seneste tal fra Danmarks Statistik noget andet. Det er nemlig mere og mere mindreårige børn, der dominerer i familiesammenføringerne, og de fleste af disse børn er i øvrigt født i Danmark., 12. august 2002 kl. 0:00 ,  , Tallene fremgår af statistikken over asylansøgninger og opholdstilladelser for 2. kvartal i år. 56 pct. af de 3102 mennesker, der fik familiesammenføring i 2. kvartal, er børn, og næsten to tredjedele af dem er født på dansk grund. , "De mange danskfødte børn, der får familiesammenføring i dag skyldes, at der allerede er en del udlændinge i Danmark. De er kommet hertil gennem årene, og i tiden før de fik dansk statsborgerskab har en del af dem stiftet familie og fået børn," siger chefkonsulent i Direktionssekretariatet Morten Bo Laursen, Udlændingestyrelsen. , Når et udenlandsk par med opholdstilladelse i Danmark føder et barn, så bliver barnet automatisk registreret som familiesammenført. Det sker, uanset om forældrenes tilladelse er midlertidig eller varig. Disse fødsler skete så hyppigt i det seneste kvartal, at de udgjorde 36 pct. af samtlige familiesammenføringer. , Barnet kan føle sig trygt, hvis forældrene har en varig opholdstilladelse. Men hvis forældrenes opholdstilladelse kun er midlertidig, så er barnet ikke nær så sikker på dansk grund. For hvis forældrenes opholdstilladelse stopper, så skal barnet normalt også forlade Danmark. , Færre ægtefæller og samlevende, Til gengæld er der nedgang i antallet af familiesammenføringstilladelser til ægtefæller og samlevende. Det er 19 pct. lavere i 2. kvartal sammenlignet med kvartalet før, og ligger lidt lavere end gennemsnittet for 2001. Familiesammenføringer til forældre over 60 år er også faldet med 23 pct. fra 1. til 2. kvartal. , Der kommer også færre asylansøgere til Danmark, og færre mennesker har fået flygtningestatus. "Det er især blandt irakerne, at faldet er sket. Her er faldet på 71 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Til gengæld har der været en stigning på 38 pct. blandt somaliere, der har fået flygtningestatus," siger afdelingsleder Dorthe Larsen, Danmarks Statistik. Det samlede fald i antal med flygtningestatus fra 1. til 2. kvartal er 31 pct. , Kigger man et år tilbage, så er faldet endnu kraftigere. I 2. kvartal i fjor blev der nemlig givet to en halv gang så mange opholdstilladelser i asylsager, som i 2. kvartal i år. Man skal faktisk mere end fire år tilbage for at finde kvartaler, hvor der blev givet færre opholdstilladelser til asylansøgere, end i 2. kvartal i år.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-08-12-Familiesammen

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation