Forside

Søgeresultat

Viser resultat 861 - 870 af 2419

Danmarks Statistik blandt de ti bedste til digital forvaltning

Et godt digitalt kanalskift med hjemmesiden som hovedkanal for udgivelse af statistik er en af grundene til, at Danmarks Statistik har fået en pris i DM i Digital Forvaltning., 11. oktober 2006 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har fået en pris for at være blandt de ti bedste i landet til digital forvaltning. Prisen er uddelt af bladet Computerworld i samarbejde med firmaet NNIT og brancheforeningen Dansk IT., Førstepladsen i det såkaldte DM i Digital Forvaltning gik til SKAT, som har været igennem en gennemgribende digital omlægning. , Danmarks Statistik fik især udmærkelse for et godt digitalt kanalskift, hvor hjemmesiden og databankerne i dag er blevet hovedkanal for al formidling af statistik til samfund og borger. , - Det er dejligt at få sådan en pris. I det daglige arbejde glemmer man nemt, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Vi er formentlig blandt de bedste i verden, når det gælder formidling af statistik, siger kontorchef Torben Søborg, som modtog prisen på vegne af Danmarks Statistik., Han understreger, at der ligger mange års arbejde til grund for at kunne komme så langt, som Danmarks Statistik er i dag. For at opnå en velfungerende levering af statistik fra hjemmesiden til kunder og brugere, kræver det nemlig, at alle de interne systemer også virker. , En samlet strategi, Danmarks Statistik har ansvaret for enorme mængder af data om samfund, erhvervsliv og borgere, og der er lagt rigtig mange årsværk i at systematisere og strømline publiceringen internt. Det digitale kanalskift fra papir til internet er altså ikke bare noget udvendigt, men et led i institutionens samlede udviklingsstrategi., - En meget tydelig konsekvens er, at vi lukker vores trykkeri til nytår, siger Torben Søborg., , Papiret ikke helt væk endnu, Danmarks Statistik er i dag en meget digitaliseret institution, både internt og når det gælder det, der leveres ud af huset. Men når det drejer sig om at få data ind i huset, halter det. En del statistik laves på baggrund af registre eller interviews, og her er arbejdsgangen digital. Men en anden stor del laves på baggrund af indberetninger fra virksomheder, som i stor udstrækning stadig foregår på papir., - Jeg kunne godt drømme om, at den næste pris, vi får, bliver for at have et velfungerende digitalt system på indberetningssiden, siger Torben Søborg., Det er i øvrigt ikke første gang, Danmarks Statistik indhøster ros udefra for formidlingen af statistik. Vicekontorchef Annegrete Wulff indhentede for nyligt en førstepris for sit indlæg på en konference i Barcelona om output-databaser, og formidlingschef Leon Østergaard høstede en andenplads på en konference i Washington om statistikformidling., Denne artikel er offentliggjort 11. oktober 2006.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-10-11-Pris-til-danmarks-statistik

Bag tallene

Moderigtige grøntsager vinder frem

Jordskok, pastinak og persillerod er i fremgang på de danske grøntsagsmarker, mens alternative salattyper i stigende grad erstatter den traditionelle iceberg. Kinakål fortsætter den årelange nedtur. Grøntsagerne på friland afspejler, hvordan danskerne i stigende grad ønsker at eksperimentere med utraditionelle grøntsager i madlavningen., 14. juli 2004 kl. 0:00 , , Romaine- eller escarolsalat i stedet for den traditionelle iceberg. , Jordskok, pastinak og persillerod i stedet for broccoli og rosenkål. , Danmarks Statistiks opgørelse over grøntsager på friland viser, at moderigtige grøntsager i disse år vinder frem på de danske grøntsagsmarker. Samtidig er produktionen af grøntsager på friland steget 20 pct. siden 2000. , Nye salater på vej frem, En af de nye sorter, som i øjeblikket vinder frem på markerne er romainesalat. Romaine er sødere i smagen, har mindre blade og er mørkere i farven. I statistikken bliver romaine stadig optalt i kategorien "andre salater". Men tendensen er ikke til at tage fejl af: Høsten af "Andre salater på friland" var i 2003 steget med over 110 pct. i forhold til 2000. Romaine oplever netop nu fremgang over hele verden som et alternativ til den traditionelle icebergsalat. I USA sælges romaine nu i lige så store mængder som den traditionelle iceberg. , "Der er ingen tvivl om, at forbrugerne hele tiden er på udkig efter utraditionelle grøntsager, som både smager anderledes og ser flottere ud end de gamle travere," siger erhvervsgartner Søren Flink Madsen fra Yding, som i de seneste år har afsat et stadig større areal af sine marker til at dyrke romainesalat. , "Jeg tror, at romaine vil være i fremgang i de kommende år, skønt der fortsat er lang vej, før romainesalat bliver solgt i ligeså store mængder som iceberg," siger Søren Flink Madsen. , I Danmark blev der i 2003 høstet 4777 tons icebergsalat på friland, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til 2000., Populære rodfrugter, Statistikken viser, at rodfrugter som jordskok, pastinak og persillerod bliver stadig mere populære., "Når der går mode i en grøntsag, mærker vi hurtigt en stigende efterspørgsel fra supermarkedskæderne," siger Claus Vestergaard, som driver Tange Frilandsgartneri. Han planlægger at bruge mere plads på at dyrke nogle af de populære rodfrugter som jordskok og persillerod. , "Forbrugernes efterspørgsel på grøntsager bliver hele tiden påvirket af modetendenserne fra tv-kokkene og damebladenes madsider," siger Claus Vestergaard. , Fortsat nedtur for kinakål, For kinakålens stadig færre tilhængere er statistikken nedslående læsning. Der blev i 2003 høstet lidt over 3700 tons kinakål på friland i Danmark. Unægtelig et dramatisk fald i forhold til kinakålens velmagtsdage i 1980'erne. I 1987 høstede frilandsgartnerne ifølge statistikken over 10.000 tons af den dengang så moderigtige salat.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-14-Moderigtige-groentsager-vinder-frem

Bag tallene

Lettest for fædre at hente børn

Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 , , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde vinterferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i februar 2021 sammenlignet med året før., 12. februar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres vinterferie end normalt. , Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 7.000 hus-uger i danske feriehuse i februar 2021, hvilket er 102 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende februar. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm, : Forud-bookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. december måned og viser altså, hvor mange der i december måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende februar måned., Stigende trend inden Covid-19, Antallet af danskere, som valgte at bruge vinterferien i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19., I 2016 blev der i alt udlejet 7.388 hus-uger til danskere i februar måned, et tal som var steget til 9.760 i februar 2020. Dette svarer til en stigning på 32 pct. , ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson. , Udlejede hus-uger købt af danskere i februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i februar, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i februar 2020 danske udlejede hus-uger til 4 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere. , Herefter følger august med 12 pct. af de samlede hus-uger. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs, mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-12-staycation-flere-danskere-vil-holde-vinterferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Ph.d.-uddannelser

Hvor mange i Danmark begynder, går på eller afslutter en Ph.d. uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ph-d-uddannelser

Emneside

Elektroniske bøger om statistik bliver gratis

Tema-bøger fra Danmarks Statistik bliver nu gratis i net-versionen. Det samme gør de fleste års-publikationer., 23. august 2007 kl. 0:00 , , Fremover vil man på Danmarks Statistiks hjemmeside kunne hente gratis elektroniske udgaver af Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer. Samtidig sænkes priserne på papirudgaverne af de samme bøger. , Første gratis bog bliver Indkomster 2005, som udkommer 30. august. Hen over efteråret kan man så glæde sig til andre gratis publikationer som Færdselsuheld 2006, Landbrug 2006, en ny publikation om turisme samt Befolkningens udvikling 2006. , , Borgerhensyn, Danmarks Statistik har en relativt stram økonomi, hvor det er nødvendigt at skaffe indtægter fra kunder for at få butikken til at løbe rundt. Umiddelbart kan det derfor forekomme besynderligt at forære tallene væk, men andre hensyn vejer tungere, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , - Det er vigtigt, at borgerne har nem og gratis adgang til vores tal. Det kan også have betydning for kvaliteten af den offentlige og politiske debat, at så mange som muligt har mulighed for at sætte sig ind i de tal, der beskriver vores samfund, siger han. , , Gode erfaringer med gratis tal, I forvejen har Danmarks Statistik gode erfaringer med at gøre adgangen til tal gratis. Da betalingen for at bruge Statistikbanken blev fjernet i 2001, steg besøgene på hjemmesiden kraftigt - og det har de gjort lige siden. Statistisk Årbog har også i nogen tid kunnet hentes gratis på hjemmesiden i pdf-format, og netversionen har i dag flere brugere end den trykte version. , Når den nye prispolitik træder i kraft, vil mange tidligere udgivne publikationer også kunne hentes gratis, hvis de findes i pdf-format. Det gælder for eksempel tema-publikationer som De ældre og arbejdsmarkedet, Privatøkonomi og uddannelse eller Familie og arbejdsliv. , - Læsning af vores temapublikationer kan ofte være en god og relativt let måde at skaffe sig viden om et bestemt område. Og så kan man jo altid bagefter finde de allernyeste tal i Statistikbanken, siger Jan Plovsing. , De gratis glæder har dog en grænse. Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik og Statistisk Tiårsoversigt vil man skulle betale for som hidtil. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.., Denne artikel er offentliggjort 23. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-23-Elektroniske-publikationer-bliver-gratis

Bag tallene

Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

Bag tallene

Prisfald på spiritus og cigaretter påvirker økonomien

Den laveste inflation i 50 år, øget omsætning i butikkerne og flere passagerer på færgerne. Afgiftslettelserne på spiritus og cigaretter kan mærkes overalt i samfundet., 1. juni 2004 kl. 0:00 , , Bacardi og Ballantine's; Smirnoff og Sambuca. I godt otte måneder har det været lidt sværere at modstå fristelsen til at liste sin foretrukne flaske spiritus ned i indkøbsvognen. Siden 1. oktober har det nemlig været markant billigere at købe spiritus og cigaretter i Danmark. , Det har ikke alene sat skub i salget af sprut og cigaretter. Det har også sat svingninger i samfundsøkonomien. , I Helsingør oplevede enkelte butikker en tidobling af omsætningen i oktober i forhold til måneden før. Lignende dramatiske stigninger i butikshandlen blev registreret i havnebyer som Frederikshavn og København. , Virkningerne af afgiftslettelserne kan imidlertid registreres over hele landet - ikke blot i grænsebyerne ved Øresund og Kattegat. , Danmarks Statistiks landsdækkende indeks for omsætningen i supermarkeder, discountbutikker og vinforretninger viste en markant omsætningsstigning i løbet af oktober. Udviklingen i landets vinforretninger var den mest dramatiske, hvor indeks steg fra 89 i september til 130 i oktober. , Ifølge cheføkonom i Dansk Handel og Service, Jan Poulsen, har afgiftslettelserne ikke blot betydet et øget salg af cigaretter og spiritus. , "Når en husstand har købt det månedlige forbrug af spiritus og cigaretter, er der nu pludselig penge til overs i forhold til tidligere. Mange familier vælger at bruge disse penge til at købe andre varer. Derfor har afgiftslettelserne været en positiv oplevelse for næsten alle butikker - ikke blot dem, der sælger spiritus og cigaretter," siger Jan Poulsen. , Han mener, at afgiftslettelserne har været givtige for samfundsøkonomien, idet meget af den spiritus og de cigaretter, der tidligere blev købt i udlandet, nu bliver købt i Danmark. , Øget handel på Øresund og Kattegat , Nedsættelsen af afgifterne har også været en positiv oplevelse for en række færgeselskaber. , I 4. kvartal 2003 oplevede øresundsruterne til Sverige en fremgang på 13 pct. i passagertallet i forhold til samme periode året før. På ruterne mellem Jylland og Sverige steg passagertallet 15 pct. i samme periode. , Historisk lav inflation, De lavere priser på spiritus og cigaretter har samtidig været en af de vigtige årsager til, at den danske inflation netop nu befinder sig på et historisk lavt niveau. , Fra marts i fjor til marts i år er priserne kun steget med 0,7 pct. Det er den laveste stigning, Danmarks Statistik har registreret, siden man begyndte at indsamle de månedlige inflationstal i 1968. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-01-Lavere-afgifter-paa-spiritus

Bag tallene

Danskerne er blandt EU's flittigste brugere af internet

Vi har europæisk førsteplads, fx når det gælder om at lave hjemmesider, kontakte myndigheder og sælge varer over internettet., 14. december 2007 kl. 0:00 , , Borgerne i Danmark er de mest flittige i EU til at bruge internettet til at sende jobansøgninger, kontakte offentlige myndigheder og downloade og installere software. Og Danmark ligger på en europæisk andenplads når det gælder husstande med adgang til bredbånd, kun overgået Holland. , Det fremgår af en række it-indikatorer, som EU's statistiske organ, Eurostat, har offentliggjort. 80 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år anvender søgemaskiner, 72 pct. sender e-post og 34 pct. bruger nettet til at se tv eller høre radio, hvilket bringer danskerne ind på en andenplads på disse områder. , Nummer ét til hjemmesider , Tallene peger i retning af, at de danske internetbrugere for alvor er ved at gøre nettet til deres eget. Danskerne ligger nemlig også nummer ét, både når det drejer sig om at lave hjemmesider og når det gælder om at sælge ting via internetauktioner og lignende., 18 pct. af de adspurgte har på et tidspunkt lavet hjemmesider og 22 pct. sælger ting via nettet. Begge dele er typisk noget, brugeren gør af helt egen drift eller fx i foreningsregi, i modsætning til brug af internetbank eller indsendelse af selvangivelser, hvor borgeren bliver kraftigt tilskyndet af banker og skattevæsen til at benytte internettet. , Borgernes brug af internettet i Danmark og EU. 2007, Også de danske virksomheder kan bryste sig af en europæisk førsteplads, nemlig når det gælder brug af eksterne leverandører til at varetage it-funktioner. Det benytter 76 pct. af danske virksomheder sig i større eller mindre omfang af, hvor gennemsnittet blandt alle virksomheder i EU er 44 pct. , 84 pct. af virksomhederne har hjemmesider, hvilket giver en europæisk andenplads. Til gengæld er det kun 80 pct. af de danske virksomheder, der har bredbåndsforbindelse, og det rækker ikke længere end til en europæisk niendeplads. 33 pct. har modtaget ordrer via internettet, mod et europæisk gennemsnit på 14 pct., og her sætter Danmark sig på førstepladsen. , Virksomheders køb og salg via nettet. 2006, , Ser man i stedet på, hvor mange virksomheder der har modtaget mindst 25 pct. af de samlede ordrer via nettet, ryger Danmark ned på en andenplads. Seks procent har ordreindgang via nettet i den størrelse, mod et europæisk gennemsnit på tre procent. , Flere tal kan findes på Eurostats hjemmeside: , http://ec.europa.eu/eurostat, Detaljerede danske tal kan downloades fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk/it, under 'Befolkningens brug af internet' og 'Danske virksomheders brug af it'. , , , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Polfoto., Denne artikel er offentliggjort fredag 14. december 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-12-14-Danskerne-blandt-eus-flittigste-paa-nettet

Bag tallene

Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil. Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation