Forside

Søgeresultat

Viser resultat 811 - 820 af 2419

Fire gange så mange indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS er her for at arbejde

Fra 2008 til 2018 er antallet af indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, vokset fra 7.500 til 30.900. Indere og kinesere udgør de største grupper., 16. oktober 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30.900 indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS (Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein) var 1. januar 2018 i Danmark med erhverv som opholdsgrundlag. Disse personer er kommet til Danmark efter 1997., Den største gruppe kom fra Indien, hvor 6.979 havde oprindelse. Derefter fulgte Kina, Ukraine, Pakistan og USA med henholdsvis 3.476, 2.924, 2.607 og 2.045 indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag i Danmark., Firdobling siden 2008, I forhold til 2008 er billedet i 2018 anderledes, idet antallet af indvandrere med oprindelse udenfor EU/EØS, der er i Danmark for at arbejde, er firdoblet fra godt 7.500 til godt 30.900. Antallet af indvandrere fra alle de tyve største oprindelseslande er steget, men især indvandrere med oprindelse i Indien, Kina, Ukraine og Pakistan bidrager til stigningen siden 2008. Stigningen af indvandrere med oprindelse i disse fire lande svarer til over halvdelen af den samlede stigning af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag med oprindelse uden for EU/EØS., Kilde: Danmarks Statistik; Særkørsel på baggrund af befolkningsstatistikken, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Opgørelsen omhandler kun indvandrere, som er indvandret efter 1997, der har erhverv som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik kan ikke opgøre opholdsgrundlag for indvandrere, der er kommet til Danmark før 1997. 1. januar 2018 var 358.700 indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS i Danmark, hvoraf 114.500 var indvandret før 1997. I 2008 var der 247.200 indvandrere i Danmark, hvoraf 133.200 var indvandret før 1997., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre, specialkonsulent, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, Det viser tallene i artiklen, Denne artikel ser på indvandrere med oprindelse i lande uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag. Oprindelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvilket statsborgerskab som den enkelte indvandrer har. Man kan fx godt have svensk statsborgerskab men have oprindelse i USA., Opholdsgrundlag er det legale grundlag, som indvandrere har for at opholde sig lovligt i Danmark. Udenlandske statsborgere som ikke har et EU/EØS-statsborgerskab, skal have opholdstilladelse for at kunne indvandre til Danmark. Opholdstilladelse dækker over asyl, familiesammenføring, erhverv, studie og andet. EU/EØS-borgere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og skal søge om registreringsbevis, hvilket er et bevis på de rettigheder, som EU-borgeren allerede har. Samlet set betegnes opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis som opholdsgrundlag. Da oprindelse ikke er ensbetydende med statsborgerskab kan nogle personer med oprindelse uden for EU/EØS godt være EU-borgere og få opholdstilladelse i Danmark efter EU/EØS reglerne., Indvandrere, der har ophold i Danmark som nordiske statsborgere eller EU/EØS-borgere kan også godt være i Danmark for at arbejde. I denne artikel er disse grupper ikke belyst, da artiklen fokuserer på indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-fire-gange-saa-mange-indvandrere-med-oprindelse-uden-for-eu-eoes-kommer-for-at-arbejde

Bag tallene

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 , , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

Bag tallene

Indkomsten steg fire gange mere i toppen end i bunden

Siden år 2000 har dem med de højeste indkomster haft en fire gange større årlig indkomststigning end dem med de laveste indkomster. , 18. august 2015 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, Den femtedel af befolkningen, der har de højeste indtægter, har i gennemsnit haft en årlig indkomststigning på 1,9 pct., mens indkomsten hos den laveste femtedel kun er steget 0,5 pct. årligt. Det viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2015, , som udkommer i dag. Tallene er opgjort i årlig stigning i ækvivaleret disponibel indkomst efter skat, hvilket betyder, at indkomsten for en enlig kan sammenlignes med indkomsten for en stor familie., Gennemsnitlig årlig stigning i ækvivaleret familieindkomst i forskellige indkomstgrupper. 2000-2013, , ”Udviklingen er markant, men ikke overraskende,” siger Torben M. Andersen, Professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for velfærdskommissionen. , ”Det følger en international trend de seneste 10-20 år, hvor indkomstfordelingen er blevet mere ulige i mange OECD-lande. Det er som en harmonika, der bliver trukket ud, men især i toppen, hvor de mest velstående løber fra resten. I nogle lande har der endda været et fald i indkomst for de lavest placerede.”, Da perioden dækker hen over den økonomiske krise, har der været store forskelle på indkomstudviklingen i løbet af de 13 år, både inden for og imellem grupperne. , ”Selvfølgelig er det påvirket af krisen, idet nogle har haft stigende formuer og tabt penge på fx aktier, da krisen kom. Men den større spredning er en trend, som har at gøre med mere end finanskrise,” siger Torben M. Andersen og uddyber: , ”Danmark følger et internationalt mønster i mange OECD-lande, hvor en væsentlig drivkraft er en større lønspredning på arbejdsmarkedet. Samtidig er lettelsen af topskatterne kommet de højestlønnede til gavn.”, Stigende indkomstulighed – i Danmark og internationalt, I årene op til krisen steg indkomstuligheden målt med ginikoefficienten, der bruges internationalt som en målestok for ulighed. I starten af den økonomiske krise faldt indkomstuligheden i Danmark kortvarigt. Faldet skyldes primært et kraftigt fald i formueindkomsterne hos de rigeste under krisen. Men efterfølgende er uligheden steget igen. , Ginikoefficient. 2000-2013, , En stigende ulighed kan have nogle samfundsmæssige konsekvenser ifølge Torben M. Andersen: , ”Meget tyder på, at ikke alle har de samme løn- og beskæftigelsesmuligheder. Det kan dels betyde, at vi som samfund ikke udnytter tingene bedst muligt, dels kan det mindske sammenhængskraften i samfundet og være med til at give spændinger”. , På trods af den stigende ulighed i det danske samfund, er vi stadig blandt de lande, der har den laveste ginikoefficient, påpeger Torben M. Andersen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-08-18-tiaar

Bag tallene

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder., 25. januar 2019 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2005 til 2015, hvor de seneste tal for barselsdagspenge er fra, er barselslængden for mænd i gennemsnit steget fra 19 til 31 dage. , Der er dog forskel på, hvor lang tid mænd er på forældreorlov, når man deler dem efter deres uddannelse. Nybagte fædre uden en ungdomsuddannelse – dvs. studentereksamen eller en erhvervsuddannelse – var i gennemsnit på orlov 19 dage i 2015. Til sammenligning var fædre med en lang videregående uddannelse på orlov med deres børn i 47 dage., Blandt mødre var den gennemsnitlige barselslængde på omkring 300 dage i 2015. Mødre med en lang videregående uddannelse adskiller sig fra de andre mødre ved at være kortere tid på barsel (279 dage) i gennemsnit., Som reglerne er i dag har forældrepar til sammen ret til 48 ugers barsel efter barnet er født, hvilket svarer til 336 dage. 300 dage svarer til knap 43 uger., ”Hvis mændene i fremtiden skal have øremærket forældreorlov, er det særligt fædre med kortere uddannelser, som skal være længere tid på orlov. Omvendt vil det også være i familier med kvinder uden en lang videregående uddannelse, at kvindernes barselslængde i fremtiden kan blive kortere,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Torben Lundsvig., , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Når begge forældre har kortere uddannelser har moren mere barsel, I familier, hvor begge forældre har højest en ungdomsuddannelse, var kvindernes barsel 309 dage i gennemsnit i 2015, mens mændenes var 18 dage. I familier, hvor begge forældre havde mindst en mellemlang videregående uddannelse, var kvindernes barsel kortere med 283 dage, mens mændenes barsel var længere med 46 dage., , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Mænd holder mest barsel i København, I 2015 var den gennemsnitlige forældreorlov for nybagte fædre med 44 dage længst i landsdel Byen København efterfulgt af Københavns Omegn og Nordsjælland, hvor fædrene var på orlov i henholdsvis 34 og 33 dage. , Korstest forældreorlov holdt fædrene i landsdelene Nordjylland (23 dage), Vestjylland (24 dage), Sydjylland (24 dage) og Vest- og Sydsjælland (25 dage)., ”De geografiske forskelle kan i nogen grad skyldes forskelle i forældrenes uddannelsesbaggrund,” understreger Torben Lundsvig., Nye fædres forældreorlov i gennemsnit i dage. 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Torben Lundsvig, 39 17 34 21, , tlu@dst.dk, ., Danmarks Statistik har tidligere udgivet , denne artikel om orlovslængde og ret til barselsdagpenge, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-25-barsel-til-faedre

Bag tallene

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Modtagerne af bibliotekspenge klumper sig sammen i Region Hovedstaden

Ni af de ti kommuner, hvor personlige modtagere af bibliotekspenge hyppigst bor, ligger i Region Hovedstaden., 6. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet på baggrund af tal fra statistikbanken.dk/BIA01 og statistikbanken.dk/FOLK1A, 8.157 personer modtog i 2016 såkaldt biblioteksafgift, der i daglig tale er bedre kendt som bibliotekspenge. Samlet set blev det til knap 168.208.000 kr. i 2016. Bibliotekspengene udbetales til bøgernes bidragsydere ud fra række kriterier, der defineres af , Slots- og Kulturstyrelsen, ., For hver gang, der er 1.000 indbyggere i Gentofte og Frederiksberg kommuner (pr. 1. juli 2016), er der henholdsvis 5,06 og 4,94 personlige modtagere af bibliotekspenge., Dermed har disse to kommuner relativt set flere modtagere af bibliotekspenge end alle øvrige kommuner. Nummer tre på listen er Rudersdal Kommune, hvor 4,54 personer modtog bibliotekspenge, for hver gang kommunen havde 1.000 indbyggere i 2016., Uden for Region Hovedstaden ligger Fanø øverst med 4,20 modtagere pr. 1.000 indbyggere, mens Langeland er hjemkommune for 2,22 modtagere pr. 1.000 indbyggere., Læsø er med nul modtagere den kommune i landet, hvor bibliotekspenge er mest sjældne. Brønderslev Kommune har 0,25 modtagere af bibliotekspenge pr. 1.000 indbyggere, mens Vejen Kommune har 0,26 modtagere. , Store variation af udbetalingernes størrelse, I 2016 fik hver modtager af bibliotekspenge udbetalt lidt mere end 20.600 kr. i gennemsnit. Der er dog stor variation på tværs af kommunerne. De største udbetalinger er spredt mere ud over hele landet, end det er tilfældet med andelen af modtagere, som i høj grad er koncentreret i Region Hovedstaden., Der er altså ikke nødvendigvis et sammenfald mellem de kommuner, der har en høj del af modtagere af bibliotekspenge og de kommuner, hvor udbetalingerne af bibliotekspenge er højest pr. modtager., For eksempel er der i Ringkøbing-Skjern kommune kun 0,42 personlige modtagere af bibliotekspenge pr. 1.000 indbyggere, mens den gennemsnitlige udbetaling af bibliotekspenge til disse personlige modtagere i kommunen er 30.100 kr., Kilde: Beregnet på baggrund af tal fra statistikbanken.dk/BIA02 og statistikbanken.dk/BIA01, Bibliotekspengene er en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur med en årlig bevilling på finansloven, der har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker benyttes på folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre., Hvis du har spørgsmål til de anvendte statistikker eller søger mere information om statistikker, der berører økonomiske forhold på kulturområdet, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-06-Modtagerne-af-bibliotekspenge-klumper-sig-sammen-i-Region-Hovedstaden

Bag tallene

Antallet af danske feriehusgæster på Bornholm firdobles under Folkemødet

Sidste år steg antallet af danske feriehusgæster fra omkring 1.000 i ugen op til folkemødet til over 4.000 natten mellem fredag og lørdag i folkemødeweekenden. Også antallet af flyrejser stiger kraftigt i dagene med folkemøde., 13. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Mens Folkemødet løb af stablen på Bornholm i juni 2018, steg antallet af gæster i sommerhusene til op til fire gange så mange, som i dagene før og efter Folkemødet. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”Folkemødeeffekten kan i den grad ses i vores tal for feriehusudlejninger,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Folkemødet lå i 2018 fra torsdag den 14. juni til søndag den 17. juni. Antallet af danske feriehusgæster steg fra 999 den 8. juni, over godt 3.000 overnattende gæster i begyndelsen af ugen med folkemøde til 4.043 gæster natten til lørdag på Folkemødet., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Månedstal kan findes her: , www.statistikbanken.dk/FERIEH6, ., En del gæster tager tidligt hjem, Folkemødet varede i 2018 til og med søndag d. 17. juni, men allerede natten til søndag var antallet af sommerhusgæster begyndt at falde. Således var der 2.929 gæster i sommerhusene den 16. juni og blot 1.398 den 17. juni, hvor Folkemødet sluttede. Den typiske udlejningsperiode for et feriehus er lørdag til lørdag, hvilket også kan være tilfældet her. , ”Gæsterne til Folkemødet bor ikke kun i feriehuse, men tallet er alligevel bemærkelsesværdigt,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Efter Folkemødet faldt antallet af gæster i sommerhusene til niveauet fra før Folkemødet på omkring 1.000 gæster pr. dag. , Flypassagerer topper torsdag og søndag, Antallet af flypassagerer til og fra Bornholm steg markant i dagene omkring Folkemødet i 2018. På en ”almindelig” juni-dag fløj 500-1.000 passagerer til og fra Bornholm sidste år. Men i alle Folkemødets fire dage fløj mindst 2.000 passagerer til eller fra øen. Antallet var størst den 14. juni – på Folkemødets første dag – hvor 3.625 passagerer lettede fra eller landede i lufthavnen i Rønne., Den 14. juni var langt de flest passagerer rejsende til Bornholm, mens de den 17. juni altovervejende forlod øen., ”Mens gæsterne i feriehuse ser ud til at komme i dagene før Folkemødet og tage hjem inden folkemødet er forbi, ser det ud til, at flypassagererne kommer på den dag, Folkemødet begynder, og forlader Bornholm på den sidste dag for Folkemødet,” siger Else-Marie Rasmussen., Kilde: , http://stat.trafikstyrelsen.dk/, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , emr@dst.dk, , 39 17 33 62., Danmarks Statistik deltager på Folkemødet 2019, som en del af #Faktaboksen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-12-feriegaester-til-folkemoede

Bag tallene

Der blev sparet på naturgassen over vinteren

Selvom den forgangne vinter var koldere end sidste år, har forbruget af naturgas været markant lavere. Det kan skyldes privatforbrugeres besparelser samt brug af andre opvarmningskilder., 22. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der blev skruet ned for varmen over de tre vintermåneder december, januar og februar. I hvert fald den varme og energi, der kommer fra naturgas. Forbruget af naturgas har nemlig været 6 petajoule svarende til 24 pct. mindre end forrige vinter. Og det på trods af, at middeltemperaturen over vinteren har været 0,4°C lavere end vinteren 2021/2022, ifølge DMI. Naturgas anvendes til opvarmning med naturgasfyr, til produktion af fjernvarme samt til industrielle processer., ”Naturgasforbruget er meget afhængig af temperaturerne og er derfor typisk højere om vinteren. Faldet i forbruget af naturgas er så stort, at der må være sparet på varmen og brugt andre energikilder til opvarmning,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I vintermånederne har prisen på bio- og naturgas været betydeligt højere end forrige vinter. I december 2022 kostede det 39,7 pct. mere at skrue op for naturgassen end i december 2021, i januar i år 28,5 pct. og i februar 5,8 pct. mere end samme måneder sidste år, ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks., Derudover kan en mindre del af faldet i forbruget af naturgas forklares med, at der blev tilført 1 petajoule mere bionaturgas til naturgasnettet., Forbruget af bio- og naturgas over vinteren, december-februar 2022/2023, Anm: Vinteren er opgjort som månederne december, januar og februar., Kilde: Data fra Energidataservice trukket af Danmarks Statistik. Tilsvarende opgørelser for forbrug af fossil naturgas opgjort for uger kan findes på , www.statistikbanken.dk/gasbrug, , Forbruget lavest i årets sidste uge, Det højeste forbrug af naturgas var i uge 50 i midten af december 2022, hvor der blev brugt 2.355 terajoule eksklusive bionaturgas. 1.000 terajoule er det samme som 1 petajoule. Dette var også den eneste uge i perioden, hvor forbruget var højere end forrige vinter. Det laveste forbrug var mellem jul og nytår i uge 52, hvor forbruget var 734 terajoule, hvilket er under en tredjedel af forbruget i uge 50., Forbrug af naturgas ekskl. bionaturgas, ugerne 48-52, 2022, og 1-8, 2023, Anm.: Alle måneder begyndte i en igangværende uge, hvorfor ugerne ikke præcist redegør for forbruget under en given måned. Fx medtager uge 48 også slutningen af november, mens februar fortsatte ind i starten af uge 9. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gasbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-22-forbrug-naturgas-vinter

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation