Forside

Søgeresultat

Viser resultat 791 - 800 af 2405

Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

Det koster julen...

Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 , , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

Bag tallene

Store forskelle på danskeres brug af computer

Næsten alle familier har en computer, og ni ud af ti danskere har brugt en computer, men der er store forskelle på, hvad vi bruger computeren til., 29. september 2003 kl. 0:00 , , Computeren og mobiltelefonen er blevet fast inventar i stort set alle familier. Der sendes i gennemsnit to sms-er pr. mobilkunde om dagen. Hver fjerde internetbruger har e-handlet den seneste måned, og hver fjerde dansker har brugt nettet til helbredsrelaterede aktiviteter som informationssøgning om skader, sygdom eller ernæring., Danskerne har taget informationssamfundet til sig. Det viser , Informationssamfundet Danmark 2003,, som Danmarks Statistik netop har udgivet i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen samler flere års udviklingsarbejde og giver et bredt og dækkende statistisk billede af centrale aspekter af informationssamfundet., 89 pct. af befolkningen har brugt en computer, mens 11 pct. aldrig nogensinde har prøvet at bruge en computer. Og blandt de, som har prøvet at bruge en computer, er der store forskelle på, hvorvidt de har modtaget undervisning i brug af en computer, og hvad de bruger computeren til. , Kun 58 pct. af befolkningen har modtaget undervisning i brug af computer. Det er først og fremmest funktionærer (70 pct.) og studerende (63 pct.), der har modtaget undervisning, mens der blandt de selvstændige og personer uden for erhverv kun er 43 pct., To ud af ti har hjemmeside, Når det handler om befolkningens praktiske kompetencer i brugen af computere, så har 85 pct. åbnet et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og brugt -kopier sæt ind- i et dokument. 63 pct. af befolkningen har brugt regneark til almindelige udregninger, 48 pct. har flettet breve eller labels fra en forsendelsesliste, og 20 pct. har oprettet en hjemmeside og programmeret., Også i den praktiske brug af computeren er det funktionærer og studerende, der har prøvet mest, mens de selvstændiges andele er en anelse lavere end for befolkningen samlet set ved alle former for computeranvendelse. Dog er der lidt flere selvstændige (22 pct.), der har prøvet at oprette en hjemmeside., Informationssamfundet Danmark 2003 , er den tredje i serien af statistik om informationssamfundet. Ud over befolkningens it-kompetencer og brug af informationsteknologi afdækker publikationen også virksomhedernes og den offentlige sektors brug af it, adgangsveje til internettet, it-sikkerhed samt it-erhverv og it-produkter., Bogen koster i trykt form 325 kr. og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, eller den kan læses gratis på , www.dst.dk/it, . , Denne artikel er offentliggjort 29. september 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-09-29-Store-forskelle

Bag tallene

Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018., 5. august 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere. I 2008 var 7,3 pct. af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 pct. i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000., ”Dermed er både andel og antal højere end nogensinde. Stigningen er i øvrigt sket både blandt indvandrere med vestlig- og med ikke-vestlig baggrund,” siger chefkonsulent, Pernille Stender, Danmarks Statistik., Andelen af indvandrere varierer imidlertid brancher i mellem, viser tal for Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november, I seks brancher er mere end hver femte indvandrer, I samtlige brancher med mere end 10.000 beskæftigede i 2018 var andelen af indvandrere højere i 2018 end i 2012, hvorefter antallet af beskæftigede begyndte at stige igen efter finanskrisen. I seks brancher var mere end hver femte beskæftigede i 2018 indvandrer. Andelen var størst i brancherne Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 pct. af de beskæftigede), Slagterier (32 pct.) samt Lokaltog, bus og taxi mv. (29 pct.). Også i Restauranter (28 pct.), Hoteller mv. (23 pct.) samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser (22 pct.) var mere end hver femte beskæftigede indvandrer i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Få brancher med stor andel af ikke-vestlige indvandrere, I de fleste brancher med relativt mange indvandrere er fordelingen mellem indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund nogenlunde ligelig. Men i brancherne Lokaltog, bus og taxi mv. samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er der væsentligt flere beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig baggrund end med vestlig. Det samme gælder til dels også for brancherne Restauranter og Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pernille Stender, chefkonsulent, psd@dst.dk, 39 17 34 04.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-10-Stoerre-andel-med-indvandrerbaggrund-er-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.)., I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

Bag tallene

Udenlandsk øl i fremgang

Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 , , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik. , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003. , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004. , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 , , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. , , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Danskerne sat på formel

Der bliver færre enlige i Danmark, og samtidig holder de, der bliver gift, sammen længere end hidtil. Det viser Statistisk Årbog 2001, der for 105. gang portrætterer Danmark og danskerne., 6. november 2001 kl. 0:00 , , Først et par gode nyheder: Der bliver færre og færre enlige i Danmark - og samtidig er der en tendens til, at de, der bliver gift, holder sammen længere end hidtil. Det er nogle af de mange oplysninger om danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, der udkom forleden. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling., Efter mange år med flere og flere enlige er der de seneste par år sket en lille nedgang. Men det er stadigvæk mere end en tredjedel af alle voksne, der ikke lever i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de, som ikke har en partner, bor 61 pct. af kvinderne og 55 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er deres forældre eller børn., Der er flere yngre mænd end yngre kvinder, der bor alene. Det skyldes dels, at enlige kvinder i større udstrækning end enlige mænd, har børn boende hos sig. Dels at mænd gennemgående er et par år ældre end kvinder, når de indgår i et parforhold. Derudover er der også flere mænd end kvinder i de unge aldersklasser. Til gengæld er det i de ældre aldersklasser langt mere udbredt blandt kvinder end mænd at bo alene. Det hænger sammen med, at der er flere ældre kvinder, fordi de lever længere end mændene., Godt nyt om ægteskabet, Der har hidtil været en stigning i andelen af ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse. Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var opløst ved skilsmisse efter 25 år - for ægteskaber fra 1975 var andelen helt oppe på 37 pct. efter 25 år. Men for tiden er der tegn på, at billedet er ved at vende for de ægteskaber, der er indgået i 1990 eller senere - det viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra 1985: Andelen af tilbageværende ægteskaber efter fem år var knap 85 pct. for 1985-vielsesårgangen mod 89 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 1995., Om danskeren har årbogen også enkelte andre gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid., Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan bestilles her, og er desuden gratis tilgængelig på , http://www.dst.dk/aarbog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-11-06-Paa-formel

Bag tallene

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 , , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation