Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2961 - 2970 af 3282

Store forskelle på danskeres brug af computer

Næsten alle familier har en computer, og ni ud af ti danskere har brugt en computer, men der er store forskelle på, hvad vi bruger computeren til., 29. september 2003 kl. 0:00 , , Computeren og mobiltelefonen er blevet fast inventar i stort set alle familier. Der sendes i gennemsnit to sms-er pr. mobilkunde om dagen. Hver fjerde internetbruger har e-handlet den seneste måned, og hver fjerde dansker har brugt nettet til helbredsrelaterede aktiviteter som informationssøgning om skader, sygdom eller ernæring., Danskerne har taget informationssamfundet til sig. Det viser , Informationssamfundet Danmark 2003,, som Danmarks Statistik netop har udgivet i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen samler flere års udviklingsarbejde og giver et bredt og dækkende statistisk billede af centrale aspekter af informationssamfundet., 89 pct. af befolkningen har brugt en computer, mens 11 pct. aldrig nogensinde har prøvet at bruge en computer. Og blandt de, som har prøvet at bruge en computer, er der store forskelle på, hvorvidt de har modtaget undervisning i brug af en computer, og hvad de bruger computeren til. , Kun 58 pct. af befolkningen har modtaget undervisning i brug af computer. Det er først og fremmest funktionærer (70 pct.) og studerende (63 pct.), der har modtaget undervisning, mens der blandt de selvstændige og personer uden for erhverv kun er 43 pct., To ud af ti har hjemmeside, Når det handler om befolkningens praktiske kompetencer i brugen af computere, så har 85 pct. åbnet et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og brugt -kopier sæt ind- i et dokument. 63 pct. af befolkningen har brugt regneark til almindelige udregninger, 48 pct. har flettet breve eller labels fra en forsendelsesliste, og 20 pct. har oprettet en hjemmeside og programmeret., Også i den praktiske brug af computeren er det funktionærer og studerende, der har prøvet mest, mens de selvstændiges andele er en anelse lavere end for befolkningen samlet set ved alle former for computeranvendelse. Dog er der lidt flere selvstændige (22 pct.), der har prøvet at oprette en hjemmeside., Informationssamfundet Danmark 2003 , er den tredje i serien af statistik om informationssamfundet. Ud over befolkningens it-kompetencer og brug af informationsteknologi afdækker publikationen også virksomhedernes og den offentlige sektors brug af it, adgangsveje til internettet, it-sikkerhed samt it-erhverv og it-produkter., Bogen koster i trykt form 325 kr. og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, eller den kan læses gratis på , www.dst.dk/it, . , Denne artikel er offentliggjort 29. september 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-09-29-Store-forskelle

Bag tallene

Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

Bag tallene

Udenlandsk øl i fremgang

Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 , , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik. , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003. , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004. , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

Bag tallene

Jo længere uddannelse - jo mere hjemmearbejde

Knap tre ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Mest udbredt var hjemmearbejde blandt personer med en lang videregående uddannelse , hvor seks ud af ti arbejdede hjemme. Også i branchen information og kommunikation var hjemmearbejde relativt set meget udbredt. Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at noget arbejde er lettere at udføre hjemmefra end andet. Fx bruger 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, internettet., 28. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 29 pct. af alle beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Men hjemmearbejde er langt mere udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 61 pct. af de beskæftigede, som havde en lang videregående uddannelse, havde i 2017 arbejdet hjemme inden for fire sammenhængende uger. Det gjaldt blot for 12 pct. af de beskæftigede uden anden uddannelse end grundskole. , ”Forskellene i hjemmearbejde mellem uddannelserne skyldes formentlig, at personer med lange videregående uddannelser oftere har arbejdsopgaver, som ikke i så stor udstrækning kræver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes. , Blandt personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser var andelen med hjemmearbejde også relativt høj (40 pct.), mens den var lavere (22 pct.) både blandt personer med erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i uddannelsesgrupperne., Hjemmearbejde er mest udbredt inden for information og kommunikation , Hjemmearbejdets udbredelse varierer også mellem brancher. I 2017 var hjemmearbejde mest udbredt i branchen, information og kommunikation , (60 pct.) efterfulgt af , erhvervsservice , (44 pct.), som bl.a. dækker over advokatbistand, udlejning af materiel og rengøring. Dernæst fulgte , offentlig administration, uddannelse og sundhed, (30 pct.), , industri mv., (24 pct.), , bygge og anlæg, (21 pct.) og , handel og transport, (19 pct.). , ”Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at arbejdsopgaverne i højere grad egner sig til hjemmearbejde i nogle brancher frem for andre. Fx øges muligheden for at tage arbejdet med hjem, hvis det kan udføres foran en computer med internetadgang, hvilket arbejdet inden for information og kommunikation ofte kan,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes., ”I andre brancher som fx i byggebranchen og inden for handel og transport, vil det i mindre grad være muligt at arbejde hjemmefra” tilføjer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i brancherne., Netop opkobling til internettet er i øvrigt noget, som langt de fleste hjemmearbejdende gør brug af. Således viser Danmarks Statistiks undersøgelse af , it-anvendelse i befolkningen, , at 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, bruger internettet. , Mænd arbejder mere hjemme, Andelen, der arbejder hjemme, varierer også en smule mellem aldersgrupper og køn. I alle aldersgrupper var andelen med hjemmearbejde højest blandt mændene i 2017. Ud af alle 15-64-årige beskæftigede mænd havde 31 pct. arbejdet hjemme i løbet af fire sammenhængende uger, mens det gjaldt for 27 pct. af alle beskæftigede kvinder. Men der var forskel mellem aldersgrupperne på, hvor stor en andel, der arbejdede hjemme., Hjemmearbejde var mest udbredt blandt de 35-44-årige, hvor 40 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne arbejdede hjemme mindst én gang på fire uger. Blandt de unge 15-24-årige var det under 10 pct., der arbejdede hjemme. Forskellen mellem mænd og kvinder var størst blandt de ældste beskæftigede mellem 55 og 64 år. Her arbejdede 33 pct. af mændene hjemme og kun 26 pct. af kvinderne., ”Den lave andel hjemmearbejdende blandt de unge beskæftigede kan skyldes, at de ofte har ufaglært arbejde inden de tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover var halvdelen af de 15-24-årige i 2017 ansat i handel og transport, hvor hjemmearbejde var mindst udbredt. I de øvrige aldersgrupper var det omkring en femtedel, der arbejdede i denne branche, ” siger Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , http://statistikbanken.dk/aku603 , Hjemmearbejde mest udbredt i Region Hovedstaden, 35 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden arbejdede hjemme i løbet af fire sammenhængende uger i 2017, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. I Region Nordjylland var andelen, der arbejdede hjemme, 23 pct. og dermed lavest., I de tre andre regioner var andelen henholdsvis 28 pct., 27 pct. og 26 pct. Dermed var andelen med hjemmearbejde lavere end landsgennemsnittet i fire ud af fem regioner og kun højere i Region Hovedstaden., ”Forskellene mellem regionerne kan forklares af, at uddannelsesniveaet er højere i Region Hovedstaden ligesom brancherne, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, i større udstrækning er repræsenteret i Region Hovedstaden,” forklarer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede med bopæl i regionerne., Kontakt vedrørende tallene: Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-28-jo-laengere-uddannelse

Bag tallene

Gudstjenester i sogn med fire indbyggere

Selv om Danmarks mindste sogn Hirsholmene ifølge Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003 kun har fire indbyggere, bliver der fortsat afholdt gudstjenester med pænt fremmøde, siger sognepræst Laurids Korsgaard. I alt har Danmark 116 sogne med under 200 indbyggere, og det sker sjældent, at sogne bliver nedlagt, fordi kirker bliver taget helt ud af brug., 17. marts 2003 kl. 0:00 , , Hirsholmene er en lille øgruppe tre kvarters postbåd-sejlads fra Frederikshavn, og sognepræst Laurids Korsgaard, der ellers hører til i Frederikshavn Kirke, tager ud til øerne for at holde 6-8 gudstjenester om året., "Vi har landets højeste kirkegangsprocent i Hirsholmene - den ligger nemlig omkring et-tusinde," fortæller Laurids Korsgaard. Når kirkeporten i Hirsholmene åbnes til gudstjeneste, kommer der typisk ti gange så mange mennesker ind på bænkerækkerne, som der er indbyggere i sognet., "Det er først og fremmest sommerhusgæster og lystbådesejlere, der kommer når der er gudstjeneste," siger han., Kirken i Danmarks mindste sogn blev bygget i 1642 og vidner om en tid, hvor der boede op til 250 mennesker på Hirsholmene. 115 andre sogne i Danmark har ifølge , Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, under 200 indbyggere - det gælder bl.a. Lodbjerg (34), Bågø (35) og Nyord (50)., Selv om mange sogne er små, er det yderst sjældent, der sker noget så drastisk, som at kirken bliver taget helt ud af brug, og sognet samtidig bliver nedlagt. Ifølge informationskonsulent Jørgen Engmark, Kirkeministeriet, er det ikke sket, siden Christiansborg Slotskirke blev taget ud af brug som sognekirke og sognet nedlagt i 1965., Derimod er der i de senere år eksempler på, at to eller tre sogne bliver lagt sammen, men at man beholder kirkerne i brug. Det skete fx på Nørrebro i København i 1999, hvor tre sogne blev lagt sammen til ét. Der er flere steder i landet tanker om sådanne sammenlægninger, hvor man bevarer kirkerne., Glostrup er største sogn, Det største sogn i antal indbyggere er Glostrup, der siden i fjor er steget fra 20.412 til 20.586, efterfulgt af Ishøj og Karlebo. Roskilde Domsogn er Danmarks fjerdestørste målt i indbyggere, uanset at sognets indbyggertal faldt med 222 indbyggere. Femtepladsen har Kildebrønde Sogn, og sjettepladsen går til Farum Sogn., Farum kunne ellers smykke sig med en fjerdeplads i fjor, men indbyggertallet er faldet med 359 indbyggere - hvilket er det største fald blandt de danske sogne - og derfor er Farum røget nedad på listen., Hvad er et sogn?, Et sogn er et område med mindst en kirke. Da sognene blev skabt i middelalderen, var der kun én kirke i hvert sogn, men senere kan der være kommet yderligere kirker i sognet. Antallet af sogne i Danmark er pr. 1. januar 2.125, hvilket er væsentligt flere end antallet af kommuner (275). Der er store forskelle på, hvor meget et sogn fylder i areal. Fx er Danmarks største sogn Brande 400 gange større end Danmarks mindste sogn Christiansø., Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, er en Statistisk Efterretning, der kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Tallene kan også findes gratis i , www.statistikbanken.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 17. marts 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-03-17-Gudstjenester

Bag tallene

Danskerne sat på formel

Der bliver færre enlige i Danmark, og samtidig holder de, der bliver gift, sammen længere end hidtil. Det viser Statistisk Årbog 2001, der for 105. gang portrætterer Danmark og danskerne., 6. november 2001 kl. 0:00 , , Først et par gode nyheder: Der bliver færre og færre enlige i Danmark - og samtidig er der en tendens til, at de, der bliver gift, holder sammen længere end hidtil. Det er nogle af de mange oplysninger om danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, der udkom forleden. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling., Efter mange år med flere og flere enlige er der de seneste par år sket en lille nedgang. Men det er stadigvæk mere end en tredjedel af alle voksne, der ikke lever i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de, som ikke har en partner, bor 61 pct. af kvinderne og 55 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er deres forældre eller børn., Der er flere yngre mænd end yngre kvinder, der bor alene. Det skyldes dels, at enlige kvinder i større udstrækning end enlige mænd, har børn boende hos sig. Dels at mænd gennemgående er et par år ældre end kvinder, når de indgår i et parforhold. Derudover er der også flere mænd end kvinder i de unge aldersklasser. Til gengæld er det i de ældre aldersklasser langt mere udbredt blandt kvinder end mænd at bo alene. Det hænger sammen med, at der er flere ældre kvinder, fordi de lever længere end mændene., Godt nyt om ægteskabet, Der har hidtil været en stigning i andelen af ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse. Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var opløst ved skilsmisse efter 25 år - for ægteskaber fra 1975 var andelen helt oppe på 37 pct. efter 25 år. Men for tiden er der tegn på, at billedet er ved at vende for de ægteskaber, der er indgået i 1990 eller senere - det viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra 1985: Andelen af tilbageværende ægteskaber efter fem år var knap 85 pct. for 1985-vielsesårgangen mod 89 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 1995., Om danskeren har årbogen også enkelte andre gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid., Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan bestilles her, og er desuden gratis tilgængelig på , http://www.dst.dk/aarbog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-11-06-Paa-formel

Bag tallene

Bilmarkedet

Danskerne køber færre og færre nye biler. Bilsalget er nu det laveste siden 1993. Men det er lige efter bogen: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg., 22. august 2001 kl. 0:00 , , Det faldende bilsalg bliver ofte tolket som et resultat af dårligere konjunkturer og økonomiske indgreb. Men det er ikke kun gode og dårlige tider, der bestemmer, hvor mange biler der bliver solgt. Bilernes alder og markedets mætning spiller også en væsentlig rolle. Derfor er det ikke overraskende, at bilsalget netop har været inde i en periode med fald. Det mønster har gentaget sig de seneste tredive år: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg. , "Nedgangen i bilsalget er ikke kun økonomisk betinget. En væsentlig faktor er bilparkens alderssammensætning. Den seneste nedgang i bilsalget skal altså også ses som et resultat af, at fornyelsen af bilparken er ved at være tilendebragt. Markedet for nye biler er mættet," siger Søren Dalbro, fuldmægtig i Danmarks Statistik og ansvarlig for bilstatistikken. , Set i et længere perspektiv ligner mønsteret for nyregistreringer af biler i 1990'erne mønstrene i 1980'erne og 1970'erne. De store salgsår i sidste halvdel af 1970'erne, midt i 1980'erne og midt i 1990'erne er blevet fulgt af magre år i starten af 1980'erne, 1990'erne og nu også i starten af 2000. Efter en periode i bakgear, hvor bilsalget nåede det laveste niveau siden 1993, er bilsalget nu sat i frigear og vil formentlig stabilisere sig. I første halvår af 2001 blev der solgt 51.660 biler - i 1993 blev der solgt 74.122 i første halvår. , Stiger igen om fem år, Bilerne er i gennemsnit blevet yngre - gennemsnitsalderen på en personbil er faldet til 7,8 år i 2001 mod 8,2 år i 1997. Der er sket en stigning på 13 pct. i biler, der er 0-3 år, men også andelen af biler på 4-7 år og 12-15 år er vokset med henholdsvis 50 og 32 pct. I 2001 er 55 pct. af bilerne under otte år mod 46 pct. i 1997. , Også langt flere familier har nu bil. I 1992 havde 46 pct. af alle familier bil - i 2001 er tallet steget til 54 pct. I samme periode er andelen af familier, der har flere biler, steget fra 6 til10 pct. , "Mit bud er, at bilsalget vil stige igen i 2006/2007, når der kommer en ny pukkel af 12-14 årige biler," siger Søren Dalbro. Samtidig forventer han, at salget af nye biler i år vil blive på 93.000-95.000, hvilket er lavere end i 2000, hvor salget nåede 113.300. , "Jeg går ud fra, at bunden er nået nu - men det er alligevel et salg af nye biler, der ligger over det lave niveau først i 1990'erne. I 1993 var bilsalget helt nede på 82.000." , Opsving mættede markedet, Men konjunkturerne spiller naturligvis også en central rolle for bilsalgets udvikling. Stigende beskæftigelse og ejendomspriser satte skub i bilsalget sidst i 1990'erne. Den øgede beskæftigelse resulterede i et øget behov for biler, fordi folk bl.a. fik brug for en bil til at komme til og fra arbejde. Samtidig steg boligpriserne, hvilket gav mange boligejere mulighed for at få kapital fri, som de fx kunne bruge til en ny bil. , Omvendt har nedgangen i bilsalget til en vis grad været forårsaget af politiske indgreb mod privatforbruget - fx kartoffelkuren i 1986 og pinsepakken i 1998. Den seneste nedgang i bilsalget skyldes formentlig også stigende ejendomsskatter og energipriser, som har gjort det vanskeligt for mange familier at finde plads til et lån, som kan finansiere en ny bil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-08-22-Bilmarkedet

Bag tallene

Boom af talbrugere

Gratis tal på Danmarks Statistiks hjemmeside har givet boom i antallet af talbrugere. Nu er der 11.972 tilmeldte brugere af Statistikbanken - i 1999 var der kun 660., 1. juni 2001 kl. 0:00 , , Tirsdag den 17. april 2001 tilmeldte bruger nr. 10.000 sig , www.statistikbanken.dk, . Lisbeth Lodberg, der er elev i 3. g på Holstebro Tekniske Gymnasium, havde i nogen tid ledt efter tal, som hun kunne bruge i en eksamensopgave om rejsebranchen. Men hun fik først held med sin søgen, da hun blev opfordret til at prøve i Danmarks Statistiks Statistikbank på nettet. Her fandt hun alle de tal, som hun søgte. , Danskerne fik adgang til et væld af gratis tal om samfundet, da samtlige tabeller på www.statistikbanken.dk blev gratis tilgængelige den 1. januar 2001. Og siden har der været et boom af tilmeldte brugere i Statistikbanken: Nu er der 11.972 tilmeldte, sidst i 1999 og 2000 var der hhv. 660 og 1.427 tilmeldte. , De fleste af brugerne er ligesom Lisbeth Lodberg studerende, men også mange privat personer og virksomheder har tilmeldt sig. Og de mange nye brugere trækker i stor stil tal i Statistikbanken: I hele 1999 blev der udtrukket 21.151 tabeller - fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der til sammenligning udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Brugerne er specielt interesserede i tal om befolkningen pr. 1. januar, forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og befolkningen efter statsborgerskab. Statistikbanken indeholder næsten alle statistikker, som Danmarks Statistik offentliggør. Hvis man tog alle dens tal og tabeller og bandt dem ind til en bog, ville den blive 5.000 gange tykkere end Statistisk Årbog. , De ti mest brugte tabeller i Statistikbanken Fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der i alt udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Her er en top ti over, hvilke tabeller folk er mest interesseret i:, Antal udtrukne tabeller, 1.Befolkning pr. 1. januar , 10.492 , 2.Forbrugerprisindeks , 5.763 , 3.Nettoprisindeks , 4.632 , 4.Befolkning efter statsborgerskab , 4.105 , 5.Befolkningsfremskrivning til 2020 , 3.713 , 6.Udenrigshandel , 2.884 , 7.Nationalregnskab , 2.129 , 8.Anmeldte forbrydelser i kommunerne , 2.108 , 9.Befolkningens uddannelse , 2.099 , 10.Fødte efter moderens alder , 2.003

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-06-01-Boom-af-talbrugere

Bag tallene

Levende tal til pressen

Statistik kan være tung information at videreformidle: Journalister fra de største danske dagblade mener, at Danmarks Statistik kan få deres tal bedre formidlet ved at give pressen en hjælpende hånd - find historierne bag tallene., 3. oktober 2001 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik fodrer dagligt pressen med tal - men ikke alle statistikker er lige brugervenlige. Det viser en undersøgelse Dalum Kommunikation har foretaget for Danmarks Statistik blandt journalister på de største danske dagblade. , Undersøgelsen viser, at Danmarks Statistik scorer højt på troværdighed og kildeværdi - men flere journalister giver udtryk for, at Danmarks Statistiks formidling af tallene kunne forbedres på nogle områder. Én central anke er, at det kan være svært for en person uden statistisk viden at finde historierne bag tallene - journalisterne efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver. , Journalist Mogens Rubinstein fra TV-avisens pengemagasin opfordrer til, at offentlige virksomheder som Danmarks Statistik opmuntrer sine medarbejdere til at have øje for, ikke de perfekte tal, men hvornår der er noget, der ser anderledes ud: , "Det er præcis dét, der interesserer ikke bare journalister, men også omgivelserne. Og når man laver statistik, så må det da være rart, at der er nogle der interesserer sig for det." , Journalister er ikke eksperter, Det er ifølge flere journalister forskelligt, hvor meget hjælp til fortolkning af tallene de kan forvente - og hvor meget tid de selv har til at gnave sig gennem mange siders statistisk materiale. Ofte kan de mange tal være vanskelige at nå igennem, hvis man sidder med tre-fire andre historier på redaktionen - som er hverdag for de fleste dagbladsjournalister. , "Som journalist er man ofte ikke ekspert nok til at formulere et helt præcist spørgsmål, når man ikke kender materialet," fortæller en deltager i undersøgelsen. Hvis der er en historie, en overraskende nyhed, fx i de seneste tal om danskernes arbejdstider, så er det en stor hjælp, hvis den faglige medarbejder kan udpege den. , "Journalisters uddannelse er mindre egnet til at fange nyhederne end dem, der sidder og laver tallene. Det er nødvendigt at lave en indpakning, som er mere brugervenlig over for journalister," siger Mogens Rubinstein. , Undersøgelsen viser da også, at pressen efterlyser mere journalistisk orienterede pressemeddelelser og orienteringer fra Danmarks Statistik. Men de fleste deltagere i undersøgelsen er dog enige om, at den journalistiske service er blevet bedre de seneste år. , Elektronisk tilfredshed, De mener især, at Danmarks Statistik er blevet væsentlig bedre til at videregive sine produkter, nu da www.statistikbanken.dk blev lanceret som gratis netservice. Både journalisterne Eytan Steinitz fra Børsen og Hans Uldall-Poulsen fra Politiken er glade for denne fornyelse. Uldall-Poulsen fortæller, at han og hans kollegaer bruger tallene i Nyt fra Danmarks Statistik som inspiration til vinkler og historier, men materialet til historierne finder de på nettet. Men han gør også opmærksom på, at han ofte savner hjælp til at gennemskue om man fx kan sammenligne tallene fra de forskellige registre. , Tallene bør samles, Undersøgelsen viser desuden, at journalisterne ikke mener, at Danmarks Statistiks offentliggørelser giver dem et tilstrækkelig godt overblik over fx den økonomiske situation. , Hans Uldall-Poulsen fra Politiken og flere af hans fagfæller efterlyser som økonomiske journalister længere, sammenhængende tidsperioder på de forskellige statistikker, fx udviklingen i forbrugerprisindekset set over fem eller ti år. Det giver et bedre overblik fremfor, at journalisten skal sammenligne det seneste kvartal med samme kvartal året før og året før igen, og sammenflikke ti forskellige statistikker på egen hånd. , Danmarks Statistik sender mange økonomiske nøgletal ud hver dag, men hovedparten af dem bliver forbigået af de elektroniske medier. Det har både Uldall-Poulsen og Mogens Rubinstein en forklaring på: , "En lang opremsning af tal og økonomiske indikatorer er ikke specielt egnet til fjernsyn," siger Rubinstein og fortsætter: "Der skal man nok snarere pille nogle enkelte tal ud, og sætte noget kød og blod på - det er nok sådan vi ville gøre det. Man skal gøre det nærværende for seeren eller lytteren." , "Mange af de økonomiske nøgletal er et eller andet sted uanvendelige, fx konjunkturtallene," mener Uldall-Poulsen. Han peger på, at disse nøgletal kun egner sig til et lille publikum, fortrinsvis branchens egne interessenter - og sådanne historier mener han ikke har umiddelbar relevans for almindelige danskeres dagligdag. , Betaling kan spænde ben for historier, Nogle journalister fortæller om at måtte droppe en historie, fordi grundlaget for historien er en statistisk særkørsel, en skræddersyet kombination af forskellige statistikker - som derfor koster penge. Information fra Danmarks Statistik burde være offentlig, omkostningsfri og tilgængelig for alle, argumenteres der: , "Jeg forstår ikke, hvorfor Danmarks Statistik ikke synes, at omtale i pressen er markedsføring for Danmarks Statistik," siger en journalist i undersøgelsen. , Andre journalister, som Eytan Steinitz fra Børsen, oplever aldrig, at betaling er et problem, som stopper historier: "Det er en økonomisk afvejning. Hvis tallene kan give en god historie, betaler vi." , På baggrund af undersøgelsen har Danmarks Statistik nu besluttet at forbedre servicen over for pressen, når det drejer sig om mindre serviceopgaver og lignende. Derfor vil mindre serviceopgaver, særkørsler og besvarelser af forespørgsler, der kan klares inden for en halv time, være gratis for pressen fremover, hvis det er til redaktionel omtale, og hvis det i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , En bedre formidling af statistikken er et område, der er højt prioriteret i Danmarks Statistik. Derfor har organisationen formuleret en pressepolitik, der sætter fokus på service. Alle medarbejdere med pressekontakt kommer på internt pressekursus. Kurset sætter blandt andet fokus på pressens arbejdsvilkår, nyhedskriterier og pressens forventninger til en moderne offentlig virksomhed. Læs Danmarks Statistiks pressepolitik på www.dst.dk/presse

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-10-03-Levende-tal

Bag tallene

Bedre og billigere adgang til forskerdata

Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-01-07-AdgForskerdata

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation