Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2721 - 2730 af 3202

Vi siger ja til hinanden på valentinsdag

Februar er ikke den klassiske bryllupsmåned. Men skal det ske i februar, vælger mange valentinsdag den 14. februar som deres bryllupsdag, viser tal fra Danmarks Statistik., 14. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 14. februar stikker ud i statistikken over bryllupper i februar måned. I årene fra 2007 til 2015 blev i alt 1.161 par gift på denne dag. Til sammenligning var den næstmest populære dag den 2. februar, hvor 678 par blev viet., Valentinsdag slår ud i , opgørelsen, , selvom ugedage traditionelt betyder meget for, hvornår man vælger at blive gift., Tallene for den 1. til den 28. februar viser, at specielt lørdag og til dels fredag er populære ugedage, når bryllupsdagen skal findes. I de ni år fra 2007 til 2015 blev 5.834 par gift på en lørdag, mens 2.491 par valgte fredag. Den absolut mindst brugte ugedag er søndag. Kun 322 par valgte at blive gift på ugens sidste dag., I de ni år opgørelsen indeholder, faldt valentinsdag på én søndag, en fredag, to lørdage og fem almindelige hverdag. Sammenligner man den 14. februar med den samme dag i ugen før og ugerne efter, sporer man også betydningen af at være gift på valentinsdag., Den 14. februar er med sine 1.161 vielser dobbelt så benyttet som både den 7., den 21. og den 28. februar, hvor henholdsvis 522, 519 og 567 vielser fandt sted., Den klart mest populære dato for et bryllup fra 2007 til 2013 er den 7. september 2013 – eller 7-9-13. På denne dag alene blev 3.136 par gift. Du kan se specielle vielsesdatoer i et regneark nederst på , emnesiden om vielser, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-14-vi-siger-ja-til-hinanden-paa-valentinsdag

Bag tallene

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 , , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september, (Nyt fra Danmarks Statistik),

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

Pengenes halveringstider

Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid., 20. april 2005 kl. 0:00 , , På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft. , Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser. , De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år. , Priser fordoblet om 70 år , Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år. , Letland har største prisstigninger , På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år. , De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet. , Laveste prisstigninger i Nordeuropa, Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten. , Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene. , Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-04-20-Pengenes-halveringstider

Bag tallene

Ældre er mere digitale end nogensinde før

Borgere mellem 65 og 74 år er blevet langt mere aktive på onlinetjenester som fx Facetime og Messenger end før COVID-19. Det viser nye tal fra ’It-anvendelse i befolkningen 2022’., 2. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Sociale medier, Facetime og Netflix. Ældre bruger i langt højere grad forskellige onlinetjenester til at kommunikere med andre eller til underholdning end i 2019. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ’, It-anvendelse i befolkningen, ’ viser, at udbredelsen af digitale løsninger til at høre musik og podcast, streame tv, anvende sociale medier og kommunikere på tjenester som fx Messenger og Facetime er blevet væsentlig større i aldersgruppen 65-74 år end for blot fire år siden. , I 2022 brugte 60 pct. af de 65-74-årige mindst et socialt medie mod 51 pct. i 2019. Til sammenligning bruger 85 pct. af de 16-74 årige sociale medier i følge undersøgelsen. Fire ud af ti af de 65-74-årige lyttede sidste år til musik enten via webradio eller en streamingtjeneste. I 2019 var det 30 pct. Derudover har 67 pct. sendt beskeder på fx Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i 2022. I 2019 var tallet 26 procentpoint lavere. Andelen, der har brugt videoopkald via sociale tjenester, er også vokset fra 29 pct. til 46 pct. i samme periode. , ”Generelt stiger ældres brug af onlinetjenester, onlinekøb og digitalt forbrug af nyheder og kultur år for år. Derudover kan ældres frygt for at blive smittet med COVID-19 og nedlukninger have givet et ekstra boost til brugen af onlinetjenester. Det er især brug af tjenester som fx Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy. , It-anvendelse i befolkningsgruppen 65 til 74 år i 2019 og 2022. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT09. , Danske ældre blandt de allermest digitale i EU-lande, Vender vi blikket ud i Europa, så viser tal fra Eurostat, at personer i Danmark mellem 65 og 74 år er ganske godt med på det digitale område ift. borgere i samme aldersgruppe i de 27 EU-lande. , Fx orienterer 75 pct. i aldersgruppen i Danmark sig i onlinenyheder, og det er kun overgået af finnerne, hvor 78 pct. i gruppen trykker på en app eller taster url’en til et nyhedsmedie ind på computer, iPad eller lign. Gennemsnittet i EU-landene ligger på 44 pct. for borgere mellem 65 og 74 år. Danmark indtager førstepladsen, når det kommer til andelen af borgere i målgruppen, som vælger at bestille en lægetid online. Det gør 63 pct. blandt de 65 til 74-årige. På andenpladsen ligger Finland med 53 pct. Her ligger EU-gennemsnittet på 22 pct. , Når der sendes beskeder via Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i Europa, så ligger Danmark på tredjepladsen med 67 pct. – kun overgået af Spanien med 71 pct. og Holland med 82 pct. EU-gennemsnittet ligger 25 procentpoint under Danmarks med 42 pct. , Den største forskel målt i procentpoint på borgere i Danmark i aldersgruppen 65 til 74 år og EU-gennemsnittet finder vi ift. brug af netbank, hvor 88 pct. af de ældre i Danmark bruger netbank mod 36 pct. i gennemsnit i EU-landene. , Udvalgte online aktiviteter 2022., , Danmark, EU gennemsnittet, , 65-74 år, 16-74 år, 65-74 år, 16-74 år, Sender eller modtager e-mails, 85, 94, 49, 77, Sender beskeder fx via Messenger, 67, 87, 42, 72, Bruger video eller audioopkald , 46, 73, 37, 66, Bruger sociale medier, 60, 85, 24, 58, Informationssøgning om varer mv., 79, 90, 45, 70, Læser online nyheder, e-aviser mv., 75, 86, 44, 64, Bruger netbank, 88, 94, 36, 60, Sælger varer eller tjenester online, 14, 32, 7, 19, Online spil, (games eller apps), 30, 49, 11, 29, Lytter til musik (streaming), 39, 78, 19, 54, Streamer films, videos, mv, 65, 89, 33, 65, e-læringsaktiviteter, 11, 43, 6, 30, Bestiller tid hos læge mv, 63, 66, 22, 34, Ser personlige sundhedsdata online, 56, 66, 15, 24, Deler politiske meninger online, 12, 19, 6, 14, Kilde: , Eurostat, (isoc_ci_ac_i), Langt færre fritages for digital selvbetjening, Alle personer på 15 år eller derover er som udgangspunkt forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige i Danmark. Det kan fx være via e-Boks, Mit.dk eller på Borger.dk. Men borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger, kan blive fritaget. Her er det primært aldersgruppen 65+, der er fritaget, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen. 20 pct. af denne aldersgruppe var fritaget i 2022, og det er et fald fra 29 pct. i 2018. For de 65-74-årige var 9 pct. fritaget i 2022., Faktaboks:, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Danmarks Statistik udarbejder også en national undersøgelse, som dækker bl.a. aldersgruppen 75-89 år. Her kan man dog ikke sammenligne tallene med tal fra andre lande. Du kan læse mere i Danmarks Statistiks nye tema om digitalisering her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-02-aeldre-er-mere-digitale

Bag tallene

Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling. , 5. februar 2021 kl. 11:55 - Opdateret 16. marts 2021 kl. 13:03 , Af , Presse, Opdateret 16.03 med data for efterskoler, antal testpositive elever samt opdatering af data til og med uge 09., , Det viser en , eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik, , som siden november er blevet udgivet i et samarbejde med Statens Serum Institut., Statistikken kan blandt andet vise, hvor mange kommuner der har haft mulige smitteudbrud med COVID-19 på grundskoler. Grundskoler er både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler mv. (læs mere om metoden i faktaboksen herunder)., Indskolingen (0.-3. klasse) har med 80 kommuner det laveste niveau for mulige smitteudbrud. I 91 kommuner har der været mulige udbrud på mellemtrinet (4.-6. klasse), og i 92 kommuner har der været mulige smitteudbrud i udskolingen (7.-9. klasse). Dertil kommer mulige udbrud i 10. klasser samt på efterskoler, der er opgjort for sig i statistikken., ”Der har været mulige smitteudbrud på grundskolerne i langt de fleste kommuner i den undersøgte periode. Undtagelserne er særligt ø-kommunerne, som er kendetegnet ved at have relativt få elever og generelt lave smittetal,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Et muligt smitteudbrud forstås som tre eller flere elever, der går på samme skole og skoletrin, og som er testet positive for COVID-19 inden for en periode på 14 dage. Statistikken viser ikke, om eleven er smittet på skolen eller et andet sted. , Selvom der er kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud, så kan der godt have været tilfælde af elever, der har været smittet med COVID-19. Se mere om definition og metode i faktaboksen herunder:, Faktaboks: Hvad er et muligt smitteudbrud i statistikken?, Den eksperimentelle statistik , Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen, kobler smittedata med data om elever i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse) i grundskolen. Statistikken følger Danmarks Statistiks grundskoledefinition som fx både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler. , Læs mere om grundskoledefinitionen her., Elever på efterskole og elever på 10. klasse er særskilte kategorier i statistikken, men de indgår ikke i opgørelsen i denne artikel. , Læs mere i statistikdokumentationen for den eksperimentelle statistik, ., Et muligt smitteudbrud er i statistikken defineret som tre eller flere elever, der går på samme grundskole og skoletrin (i denne artikel indskoling, mellemtrin og udskoling), som er testet positive for COVID-19 inden for et tidsvindue af 14 dage. , Prøvetagnings-datoen for den første positive test er udbruddets startdato. Et muligt udbrud er pågående, indtil der har været 14 dage på den pågældende skole og skoletrin, uden at en ny elev er testet positiv., Udbrudsdefinitionen er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI). Det er ikke muligt ud fra denne definition at sige, om eleverne er smittede på skolen eller uden for skolen: Smitten kan have fundet sted i hjemmet eller i det offentlige rum. , Det skyldes altså, at statistikken alene baserer sig på oplysninger om, hvorvidt elever fra den samme skole er smittede, men ikke om de faktisk er smittede på skolen., Statistikken viser også data på udbrudslængde. SSI har også udgivet fokusrapporten , Udbrud på grundskoler, , der anvender statistikken., I fokusrapporten fra SSI fremgår det, at 41 pct. af de smittede elever ikke var en del af et muligt udbrud., Faktaboks: Hvilke kommuner har ikke haft mulige smitteudbrud?, De 18 kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i indskolingen, er Aabenraa, Billund, Bornholm, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Hjørring, Langeland, Lemvig, Læsø, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Svendborg, Thisted, Vesthimmerlands og Ærø. , De syv kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud på mellemtrinnet, er Fanø, Haderslev, Læsø, Morsø, Nyborg, Samsø og Ærø., De seks kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i udskolingen, er Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø., 2.223 nye mulige udbrud siden august, På landsplan har der fra statistikkens start i august sidste år til og med uge 9 i år i alt været 2.223 mulige nye udbrud på skoler i hele landet. , De 659 mulige udbrud fandt sted i indskolingen, 654 på mellemtrinnet og 776 i udskolingen. De resterende udbrud fandt sted i de andre skoletrinskategorier i statistikken, som fx efterskoler (75 mulige smitteudbrud), det beskrives senere i artiklen, samt 10. klasse-elever (54 mulige smitteudbrud), som ikke indgår i denne artikel. , Der er et forskelligt antal elever i de forskellige trin, bl.a. fordi indskolingen består af fire årgange (0.-3. klasse), mens mellemtrinnet (4-6. klasse) og udskoling (7-9. klasse) er tre årgange. Desuden går en del elever i 10. klasse eller fra 8.-10. klasse på efterskole, hvilket opgøres som en separat kategori i den eksperimentelle statistik, og som ikke er en del af denne artikel. , ”Generelt følger udbruddene på skolerne smitteaccelerationen i samfundet. For alle skoletrin var smitten lavest i sommer, og derefter steg den henover efteråret. Det er imidlertid ikke alle skoler, der udbyder alle skoletrin, så antallet af udbrud er ikke direkte sammenligneligt mellem skoletrin,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Figur 1: Antallet af nye mulige smitteudbrud på skoler fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021, ., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Det første spike i mulige smitteudbrud skete efter uge 42 sidste år - altså i forbindelse med efterårsferien. Det næste spike skete omkring uge 50 og frem mod jul, hvor skolerne blev lukket ned. Vores data viser frem til uge 09, men eftersom der går 14 dage, før vi har overblikket over mulige smitteudbrud, kan de seneste tal ændre sig,” siger Laust Hvas Mortensen. , Selvom skolerne er nedlukket lige nu, vil der stadig vise sig nye mulige udbrud i tallene. Det skyldes, at mulige smitteudbrud på skolerne er knyttet til eleverne. Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom de ikke har været på skolen., ”Vi ved ikke, hvor eleverne bliver smittet, kun at de er testet positive. Hvis skolerne er lukkede, men der stadig er udtalt samfundssmitte, så vil vores definition føre til, at vi sandsynligvis vil registrere nye udbrud på skoler,” siger Laust Hvas Mortensen., Smitteudbrud tager tid, Hvor den første figur viser antallet af nye mulige udbrud, så viser figur 2 de igangværende mulige udbrud, altså de udbrud, som ikke er afsluttet i en pågældende uge. , ”Den store kontrast mellem første figur og den anden figur skyldes, at det kræver en periode på 14 dage uden et nyt tilfælde for at konkludere, at et muligt udbrud er afsluttet. Så hvis der er drypvis smitte blandt eleverne, så fortsætter udbruddet,” siger han. , Figur 2: Antal igangværende mulige udbrud fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Figuren viser ikke en stor forskel på de tre skoletrin. Hvor udskolingen i det meste af perioden har ligget højest, har niveauet udlignet sig i de seneste uger, så indskoling og udskoling er på samme niveau, mens mellemtrin ligger lidt lavere,” siger Laust Hvas Mortensen og understreger igen, at der er flere forbehold ved tallene, der gør, at de enkelte skoletrin ikke er direkte sammenlignelige. , Positivprocenten har samme udvikling i alle regionerne, I den eksperimentelle statistik kan man – udover at se på nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud – også se på andelen af smittede ud af alle testede elever, hvilket betyder, at der kan beregnes en positivprocent. , I figur 3 kan det ses, at udviklingen i positivprocent over tid er ret ens i alle regioner, men også, at positivprocenterne har svinget i takt i hele landet, forklarer Laust Hvas Mortensen. Der er altså ikke de store geografiske forskelle på, hvor mange smittede elever der er, ud af de testede., ”Figur 3 viser, hvordan smitten hurtigt kan ændre sig. Det kan vi se i positivprocenten for Region Nordjylland, der generelt har ligget lavt, men hvor smitten omkring uge 49 begynder at stige voldsomt,” siger Laust Hvas Mortensen. , Figur 3: Positivprocent i regionerne. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Testpositive elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, Figur 4a: Antallet af test-positive elever på indskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4b: Antallet af test-positive elever i mellemskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4c: Antallet af test-positive elever i udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , , Smitte på efterskoler følger smitte i samfundet, ”Smitten på efterskolerne følger generelt smitte på skolerne”, siger Laust Hvas Mortensen. Antallet af både nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud på efterskolerne var højest ved juletid, men faldt efterfølgende. , I ugerne efter jul, hvor efterskolerne har været nedlukket, har der ikke været nye mulige udbrud, mens der stadig er igangværende udbrud. Det fremgår af nedenstående figurer. , Figur 5: Antallet af nye mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , Figur 6: Antallet af igangværende mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , Flest positivtestede på efterskoler i Region Midtjylland, Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark har der været mange positivtestede elever på efterskoler, hvilket kan ses i figur 6. , Det hænger til dels sammen med, at der er mange efterskoler i Region Midtjylland., Figur 7: Antal positivtestede elever på efterskoler fordelt på regioner. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Anm.: I denne tabel er der angivet antallet af elever der er testet positive og ikke positivprocent. Dette fordi efterskoleelever er en mindre gruppe og således ikke et numerisk stabilt udgangspunkt for en positivprocent., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , Data refereret i denne artikel kan du finde på Danmarks Statistiks side for eksperimentel statistik. Her kan du også finde statistik om generel smittespredning i samfundet og andre forhold under COVID-19. , Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Laust Hvas Mortensen på 3719 3218 eller lhm@dst.dk., Laust Hvas Mortensen er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og medlem af Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19, som er nedsat af Statens Serum Institut.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

Bag tallene

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 , , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct. , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:, 1. Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405, 2. Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863, 3. Byggeriområdet: , 3.422, 4. , Strøm og elektronik: , 2.290, 5. , Maskinteknik og produktion, 2.058, 6. , Fødevarer mv.: , 1.804, 7. , Jordbrug og natur: , 1.397, 8. , Transport og logistik: , 1.310, , 9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189, 10., Grafisk teknik/medieproduktion: , , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Ukrainere i Danmark

Ved årsskiftet boede der lidt over 16.000 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark. Halvdelen er på arbejdsmarkedet og arbejder inden for især svine- og kvægproduktion. , 18. marts 2022 kl. 7:30 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 13:50 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi har opdaget en fejl i tallet for offentligt forsørgede i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., 16.422. Så mange ukrainere boede der i Danmark den 1. januar 2022. Det er mere end en tredobling siden 2008. Ukrainerne i Danmark fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder, og 13.363 er indvandrere, mens 3.059 er efterkommere. 2.186 har et dansk statsborgerskab., Personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark over tid, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Region Midtjylland er den landsdel, der huser flest med ukrainsk oprindelse og dernæst følger Region Syddanmark. Der bor færrest i Region Sjælland., De bosatte i Danmark med ukrainsk oprindelse er forholdsvist unge, og her bor flest, der har kunnet fejre deres 30-års fødselsdag inden for det seneste år., ”Størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark er i 20’erne og 30’erne, og meget få er over 50 år. Der er også en stor andel af helt små børn, hvilket formodentlig skyldes, at dem i 30’erne har fået børn inden for de seneste år,” siger statistikansvarlig Dorthe Larsen., Aldersgruppefordeling af personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, ”De personer med ukrainsk baggrund, der kommer til Danmark i de kommende måneder, vil formentlig have en anden køns- og alderssammensætning end den ukrainske befolkning, der allerede bor i Danmark. Det vil for eksempel sandsynligvis primært være kvinder og børn, der kommer hertil,” understreger Dorthe Larsen., Tilknytning til arbejdsmarkedet, I slutningen af november 2020 var der 8.694 lønmodtagere med ukrainsk oprindelse på det danske arbejdsmarked. Her tæller både indvandrere og efterkommere med. Over halvdelen, 4.808, arbejdede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, og dernæst var en del ansat inden for handel og transport samt i industrien., Det er især i svine- og kvægbranchen, der findes mange lønmodtagere med ukrainsk oprindelse. I svinebranchen var der 2.016 beskæftigede, mens der var 1.593 i kvægbranchen. , ”Hver fjerde af de beskæftigede lønmodtagere i den danske svineproduktion kom i 2020 fra Ukraine. I kvægbranchen var det hver femte. Det er ikke ualmindeligt, at beskæftigede fra et land fylder meget i en branche på denne måde. Det kan skyldes, at beskæftigede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche,” forklarer Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigede med ukrainsk oprindelse, 2020-tal , Kilde: Særkørsel på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik , , Mod slutningen af 2019 var 247 personer med ukrainsk oprindelse arbejdsløse, mens , 238 var på offentlig forsørgelse eksklusiv SU, . Derudover var 5.279 ukrainere i andre grupper uden for arbejdsstyrken, herunder var 1.597 under uddannelse, og 1.813 var børn og unge., ”Meget få var arbejdsløse eller offentligt forsørgede. Det skyldes højst sandsynligt, at de fleste med ukrainsk oprindelse, som er i den normalt erhvervsaktive alder, er kommet til Danmark for at arbejde,” siger Pernille Stender., Ved spørgsmål angående befolkningstal er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på , dla@dst.dk, eller tlf. 3917 3307, Ved spørgsmål angående beskæftigelsestal er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller tlf. 3917 3404

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-18-ukrainere-i-danmark

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023. , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation