Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2301 - 2310 af 3694

    NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

    Støtte til handicapbil 2024

    Støtte til handicapbil 2024, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51811

    Nyt

    NYT: Eksporten steg i november

    Betalingsbalance og udenrigshandel november 2025

    Betalingsbalance og udenrigshandel november 2025, I november steg den samlede eksport af varer og tjenester med 0,7 pct. til 179,9 mia. kr. Den samlede import var uændret på 151,1 mia. kr. Over de seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 1,0 pct., mens importen er steget med 0,2 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten til USA faldt i november, I november 2025 var den samlede eksport til USA på 30,0 mia. kr., hvilket er 1,3 mia. kr. lavere end i oktober. Eksporten af varer faldt 0,9 mia. kr. til 21,0 mia. kr., mens eksporten af tjenester faldt 0,4 mia. kr. til 8,9 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Stigning i overskuddet på varehandel i november, I november lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 33,6 mia. kr., hvilket er 1,8 mia. kr. mere end i oktober. Overskuddet på varehandel steg med 3,0 mia. kr. i november som følge af stigning i overskuddet på varer, der krydser den danske grænse. Omvendt faldt overskuddet på tjenestehandel i samme periode med 1,7 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 0,1 mia. kr. for januar-oktober 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-november,  , Okt., Nov., Nov., 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 31,8, 33,6, .., .., 341,6, 341,1, Indtægter, 209,8, 211,1, 0,6, 0,9, 2, 239,8, 2, 296,5, Udgifter, 178,0, 177,6, -0,3, -0,3, 1, 898,2, 1, 955,4, Varer og tjenester, 27,6, 28,8, .., .., 292,0, 302,7, Eksport, 178,7, 179,9, 0,7, 1,0, 1, 884,6, 1, 948,2, Import, 151,1, 151,1, 0,0, 0,2, 1, 592,6, 1, 645,5, Varer, 25,2, 28,2, .., .., 244,7, 290,1, Eksport, 106,2, 109,2, 2,8, 1,1, 1, 081,0, 1, 168,1, Import, 81,0, 81,1, 0,0, 0,4, 836,3, 878,0, Varer som krydser dansk grænse, 2,2, 7,7, .., .., 64,7, 68,6, Eksport, 76,0, 81,9, 7,9, -1,1, 807,9, 861,2, Import, 73,8, 74,3, 0,7, 1,7, 743,2, 792,6, Varer som ikke krydser dansk grænse, 23,0, 20,5, .., .., 180,0, 221,5, Eksport, 30,3, 27,3, -9,9, 7,5, 273,1, 306,9, Import, 7,3, 6,8, -6,3, -11,2, 93,1, 85,4, Tjenester, 2,4, 0,7, .., .., 47,3, 12,7, Eksport, 72,4, 70,7, -2,4, 0,9, 803,6, 780,1, Import, 70,1, 70,1, -0,1, 0,1, 756,3, 767,4, Indkomst, 7,2, 7,7, .., .., 83,7, 71,8, Indtægter, 27,7, 27,8, 0,6, 0,6, 320,3, 310,1, Udgifter, 20,4, 20,1, -1,4, -3,8, 236,6, 238,3, Løbende overførsler, -3,0, -3,0, .., .., -34,1, -33,5, Indtægter, 3,5, 3,3, -3,3, -2,2, 34,8, 38,2, Udgifter, 6,5, 6,3, -2,5, -1,3, 68,9, 71,7, Kapitaloverførsler mv., -3,3, -3,2, .., .., -8,0, -11,5, Fordringserhvervelse, netto, 28,4, 30,4, .., .., 333,6, 329,5, 1, November 2025 i forhold til oktober 2025., 2, September-november 2025 i forhold til juni-august 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. januar 2026 - Nr. 6, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2026, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51879

    Nyt

    NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

    Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension

    Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54614

    Nyt

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    Biblioteker (tillæg) 2023

    Biblioteker (tillæg) 2023, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54660

    Nyt

    Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

    Download og læs publikationen, 13. februar 2023, Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer. Resultaterne viser, at 2021 som helhed blev et godt år for især produktionsgrene med planteavl og malkekøer, der gavnede fra stigende priser., Høståret 2021 bød på stigende priser for korn, Prisen for konventionelt korn steg med 26 pct. til 148 kr. pr. hkg i 2021. Korn blev dyrket på 52 pct. af det dyrkede areal, og var således den største planteafgrøde. Prisstigningen opvejede et fald i høstudbyttet på 7 hkg til 66 hkg pr. ha, og resulterede i et stigende nettooverskud. Af de forskellige kornsorter fik konventionel hvede det største nettooverskud på 2.648 kr. pr. ha, hvilket var 1.252 kr. pr. ha. mere end året før. For økologisk korn steg prisen i 2021 med 40 kr. til 203 kr. pr. hkg. Det resulterede i, at nettooverskuddet steg fra -618 kr. pr. ha i 2020 til 42 kr. pr. ha i 2021, hvoraf miljøtilskud udgjorde 955 kr. pr. ha. Øvrige tilskud, fx arealtilskud fra EU, er ikke indregnet i nettooverskuddet., Planteavlens bedste økonomi findes i kartofler og grøntsager, Nettooverskuddet blev igen i 2021 størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager. Økologiske kartofler havde et nettooverskud på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For alle tre produktionstyper af kartofler steg priserne i 2021 og medvirkede til, at nettooverskuddet øgedes til trods for faldende udbytter. For konventionelle spisekartofler faldt udbytterne med 9 hkg til 284 hkg pr. ha mens prisen steg med 38 pct. til 195 kr. pr. hkg og resulterede i et nettooverskud på 8.103 kr. pr. ha mod 3.583 kr. pr. ha året før., Store stigninger i overskuddet for raps og græsfrø, Raps var i 2021 den tredjestørste afgrøde efter hvede og byg, og udgjorde ca. 6 pct. af det dyrkede areal. Nettooverskuddet for raps steg med 2.726 kr. til 3.380 kr. pr. ha i 2021. Det skyldes både en stigning i høstudbytte på 2 hkg til 41 hkg pr. ha og en stigning i rapsprisen på 21 pct. til 340 kr. pr. hkg. For græsfrø blev nettooverskuddet mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha. i 2021. Mens udbyttet steg en smule med 1 hkg til 14 hkg pr. ha, steg produktprisen med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg. Produktionen af græs- og kløverfrø dækkede i 2021 et areal på knap 110.000 ha, hvilket svarede til 4 pct. af det dyrkede areal., 2021 var et godt år for mælkeproducenter, I 2021 steg både mælkeprisen og ydelsen af mælk pr. årsko. Fra 2020 til 2021 steg mælkeprisen 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko. Det mere end opvejede stigningerne i de samlede omkostninger og gav et overskud på hhv. 32 og 51 øre pr. kg for konventionel og økologisk mælk, svarende til en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time., Fald i nettooverskuddet for konventionelle svineproducenter, Efter et par rigtigt gode år faldt prisen for konventionelle slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021 og lønningsevnen faldt med 285 kr. til 508 kr. pr. arbejdstime. For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso og en lønningsevne på 84 kr. pr. time. For økologiske slagtesvin og søer med smågrise steg priserne hhv. 13 og 17 pct., hvilket medførte en lønningsevne på 659 kr. pr. time for økologiske slagtesvin og 306 kr. pr. time for økologiske søer med smågrise., Om publikationen, Titel, : Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2421-4, Udgivet, : 13. februar 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87, Mail: , hpe@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008

    https://www.dst.dk/pubomtale/46861

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation