Søgeresultat

Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

Bag tallene

40 år med uafhængig statistik

Folketinget vedtog i maj 1966 i fuld enighed loven om Danmarks Statistik, som trådte i kraft den 1. juli samme år. Danmarks Statistik kan derfor fejre sin 40 års fødselsdag., 5. juli 2006 kl. 0:00 ,  , Kronikken er bragt i Jyllands-Posten tirsdag d. 4. juli 2006., Det er imidlertid det danske demokrati, som har grund til at fejre fødselsdagen. Forgængeren - Det statistiske Departement - var direkte under en minister, men blev med den nye lov afløst af en uafhængig og central statistisk myndighed med navnet Danmarks Statistik., Det er let at indse, at statistik om udviklingen i arbejdsløsheden, beskæftigelsen, lønningerne, priserne, betalingsbalancen og den økonomiske vækst bør være uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Det er simpelthen en forudsætning for, at demokratiet kan fungere både i Danmark og i andre lande. , Politikere fra alle partier, interesseorganisationer, erhvervslivet, forskerne, pressen, ja hele befolkningen skal kunne stole på, at statistikken beskriver samfundsudviklingen på en uafhængig og politisk neutral måde. Regeringerne bedømmes af vælgerne på løfter og resultater. Det er statistikkens rolle at dokumentere vigtige resultater, som kan indgå i samfundsdebatten og i sidste instans i vælgernes beslutninger. , I FN's grundlæggende principper for officiel statistik, som blev vedtaget i 1994 efter kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa, fastslås det da også, at "den officielle statistik er et uundværligt element i ethvert demokratisk samfunds informationssystem". , Jeg kender ingen regeringer, som er ligeglade med, hvad statistikken viser om udviklingen i samfundet. Tværtimod. Regeringerne vil naturligvis gerne kunne vise, at samfundet bevæger sig i den retning de ønsker, fx at arbejdsløsheden falder, at beskæftigelsen stiger og at der er en god økonomisk vækst, så velstanden stiger. Hvis det er en målsætning i det pågældende land, vil regeringen også gerne kunne vise, at ældreomsorgen forbedres og at antallet af iværksættere stiger. , Det er derfor ikke overraskende, at nogle regeringer undertiden forfalder til forsøg på at påvirke statistikkens indhold, hvordan den kommenteres eller tidspunktet for offentliggørelse af en given statistik. , Statistisk uafhængighed, Danmarks Statistiks uafhængighed viser sig bl.a. i kraft af, at det er institutionen selv, som beslutter hvordan statistikken skal udarbejdes og formidles til pressen og brugerne. Vi offentliggør statistikkerne, når de er færdige, og tager ikke hensyn til hvad der kunne være politisk hensigtsmæssigt. Vi forudannoncerer også udgivelsestidspunkterne tre måneder i forvejen, så alle kan se, at det går rigtigt til. Under valgkampe har det en særlig betydning, at de nyeste tal om fx arbejdsløsheden udkommer helt uafhængigt af valgkampens forløb. Jeg vil også fremhæve, at alle danskere kan se de nyeste statistiske resultater på samme tid på vores hjemmeside kl. 9:30 dagligt. I Danmark har hverken ministre eller andre adgang til resultaterne før tiden. , Den danske statistik, som produceres i ministerier eller institutioner uden for Danmarks Statistik, lever mig bekendt ikke op til alle disse kriterier for uafhængighed. , Selv i de europæiske demokratier ser man eksempler på, at regeringer gerne vil påvirke statistikproduktionen, og tilmed hvad statistikken siger om samfundsudviklingen. I nogle lande er statistikinstitutionens øverste chef blevet afsat af en ny regering. I andre lande modtager finansministeren eller andre ministre den nyeste statistik om vigtige økonomiske nøgletal, før den offentliggøres. Hvad enten offentliggørelsen bliver påvirket af det eller ikke, så kan der nemt opstå en mistanke om, at tallene eller teksten bliver påvirket af, at ministrene bliver forhåndsorienterede. , I EU-sammenhæng har der været særlige problemer med den græske statistik. Stabilitets- og vækstpagten samt indførelsen af euroen stiller en række økonomiske krav, herunder at det offentlige budgetunderskud normalt ikke må overstige 3 pct. af BNP. En revision af de tal Grækenland havde indberettet til EU for perioden 1997 - 2003 afslørede imidlertid, at Grækenland i hele perioden havde haft et underskud, som var væsentligt over de 3 pct. Det store underskud skyldtes især overvurderede skatteindtægter og undervurderede militærudgifter. , Fælleseuropæisk kodeks, Blandt andet på den baggrund opfordrede Rådet af økonomi- og finansministre (ECOFIN) i 2004 EU-kommissionen til at udarbejde en "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Adfærdskodeksen blev vedtaget i 2005. Den består af 15 principper, som skal sikre, at statistikmyndighederne er fagligt uafhængige, at de har tilstrækkelige ressourcer, at de arbejder upartisk og objektivt, at de begrænser indberetningsbyrden og at der i det hele taget produceres kvalitetsstatistik. , Adfærdskodeksen gælder for alle, som udarbejder officiel europæisk statistik. I Danmark er det først og fremmest Danmarks Statistik, men også en række statslige styrelser og institutioner. Det er planlagt, at et antal uafhængige eksperter fra udlandet skal besøge Danmark i marts 2007 for at vurdere den danske statistiks overholdelse af adfærdskodeksen. Det understreger, at der på europæisk plan nu er stærkt fokus på, at den officielle statistik skal være uafhængig og have en høj kvalitet. , Styrelsens råderum, Da Det statistiske Departement i 1966 blev afløst af Danmarks Statistik, besluttede Folketinget, at den nu selvstændige institution skulle ledes af en Styrelse. Styrelsen har rigsstatistikeren som formand og består derudover af seks medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Det er Styrelsen, som beslutter arbejdsplanen, dvs. hvilke statistikker der skal udarbejdes. Det er også Styrelsen, som beslutter, hvilke oplysninger der skal indhentes fra erhvervslivet og den offentlige sektor. I praksis er Styrelsens råderum til at træffe beslutninger mere begrænsede i dag end ved lovens vedtagelse. Det skyldes især to forhold. , For det første blev Danmark medlem af EU i 1973. Blandt andet for at kunne overvåge udviklingen i EU er der i de forløbne år gjort et stort arbejde for at harmonisere statistikkerne, så resultaterne kan sammenlignes. Hvis man vil sammenligne arbejdsløsheden eller stigningen i forbrugerpriserne i EU-landene, er det nødvendigt, at tallene reelt er sammenlignelige. Det sikres ved, at Europaparlamentet og Rådet vedtager love om, hvilke statistikker der skal udarbejdes, og hvordan det generelt skal gøres. For Danmarks Statistiks vedkommende skal vi for tiden overholde 173 EU-love om statistik, og antallet af love stiger stadig. Det betyder i praksis, at størstedelen af den statistik vi udarbejder, er lovbestemt. , For det andet er Styrelsens råderum til at beslutte naturligvis begrænset af den bevilling, som regeringen og Folketinget stiller til rådighed. På det punkt må det konstateres, at statistikinstitutionerne i bl.a. Norge, Finland og Sverige har betydeligt flere ressourcer til rådighed. , Alle skal have let adgang, Når statistikken skal tjene demokratiet, skal den også være let tilgængelig for borgerne, politikerne, erhvervslivet og pressen mv. Her har it-udviklingen åbnet store muligheder i de senere år. Lad mig især fremhæve to initiativer til glæde for både ekspertbrugeren og den borger som af og til søger statistiske oplysninger. , Danmarks Statistik åbnede sin hjemmeside , www.dst.dk, i 1996. Her findes et hav af oplysninger om det danske samfund. På hjemmesiden findes bl.a. Nyt fra Danmarks Statistik, som udkommer med den nyeste statistik kl. 9:30, med tilsammen over 500 udgivelser om året. Her er de nyeste tal om alt fra skilsmisser, indvandring, arbejdsløshed, kriminalitet og erhvervenes produktion til udenrigshandlen og den økonomiske vækst. Man kan også se, hvilke navne der er de mest almindelige, og hvilke der er de mest populære for tiden. Man kan endvidere selv beregne priser, fx hvad 10 kr. i år 1900 svarer til af købekraft i dag. Hjemmesiden har for tiden omkring 3 mio. besøg om året. , I 2001 blev der gratis adgang til Danmarks Statistikbank på internettet. Her findes store mængder af statistik om stort set alle emner i meget detaljeret form, så man selv kan konstruere de tabeller, man er interesseret i. Statistikbanken er en af de mest avancerede i verden. Den benyttes meget og i stigende grad. I år vil brugerne udtrække omkring 1,7 mio. tabeller, som de selv har dannet. , Tiden er til tal, Danmarks Statistik spiller en central rolle i samfundsdebatten. Det må man også forvente af en institution, der tjener demokratiet. Brugen af statistik og tal i den politiske og samfundsmæssige debat har aldrig været større end i dag. Utallige artikler i de danske medier bruger formuleringen "viser nye tal fra Danmarks Statistik", når de beretter om tendenser i samfundets udvikling. Mediernes anvendelse af vores statistik har været stigende i de senere år, og omtalen i pressen ligger for tiden på omkring 2000 artikler om måneden. Tiden er til tal. , Den centrale danske statistikinstitution har historisk set altid været knyttet til demokratiet. Forgængeren for Det statistiske Departement, og nu Danmarks Statistik, var Det statistiske Bureau, som blev etableret 1. januar 1850 i forlængelse af Grundloven af 1849, som afskaffede enevælden. Institutionen har skiftet navn, og lovgivningen er ændret, men Danmark har nu haft en central statistikinstitution i 156 år. Ligesom demokratiet er blevet gradvis udviklet, er statistikinstitutionens rolle også blevet udviklet til i øget grad at tjene hele befolkningen. Som de seneste 40 år har vist, er uafhængighed og politisk neutralitet en vigtig forudsætning for dette. , Læs Lov om Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-07-05-Kronik

Bag tallene

2019

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Virksomhederne i store dele af Europa melder i stigende grad om mangel på arbejdskraft

Herhjemme melder stadigt flere virksomheder om produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. Andre steder i Europa har virksomhederne endnu større problemer med at finde nye medarbejdere. , 14. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ligesom i Danmark melder flere og flere virksomheder i store dele af Europa om mangel på arbejdskraft, viser tal fra , EU-kommissionen, ., Virksomhederne er i opgørelsen inddelt i tre branchegrupper, og inden for alle tre områder er andelen af virksomheder i EU, som har svært ved at rekruttere medarbejdere, steget i løbet af de seneste fem år., Inden for bygge- og anlæg er andelen, som mangler arbejdskraft, steget fra 4 pct. i april 2013 til 20 pct. i april i år. I industrien er andelen steget fra 6 pct. til 19 pct. på fem år, mens den inden for serviceerhvervene er steget fra 6 til 22 pct. i april 2018. , ”Hvis virksomhederne andre steder i EU ligesom de danske har problemer med at skaffe arbejdskraft, kan det alt andet lige også betyde at danske virksomheder får sværere ved at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande”, siger specialkonsulent fra Danmarks Statistik, Erik Slentø., I Danmark meldte 23 pct. af virksomhederne inden for bygge og anlæg, 15 pct. i serviceerhverv og 10 pct. inden for industrien om mangel på arbejdskraft i april 2018. Også her er , tallene inden for alle tre områder steget de seneste fem år, ., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren kan afvige lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, ., Mangel på arbejdskraft, Andelen af virksomhederne som oplever mangel på arbejdskraft undersøges i Danmarks Statistiks , konjunkturbarometre, . Barometrene bygger på kvalitative spørgeskemaundersøgelser af bl.a. virksomhedernes oplevelse af faktorer, der begrænser produktionen – én af dem er mangel på arbejdskraft. Årsagen til manglen på arbejdskraft er dog ikke nærmere specificeret i barometrene, hvorfor det med Danmarks Statistiks undersøgelse ikke kan afgøres, om virksomhederne mangler arbejdskraft generelt, eller om de kun har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft til mere specialiserede stillinger. Det kan heller ikke afgøres, hvilken betydning det har for virksomhedens drift., Polen, Sverige og Tyskland, Nogle steder i Europa har virksomhederne sværere ved at finde nye medarbejdere end i Danmark. I Polen svarede knap halvdelen af virksomhederne i april 2018 inden for både bygge og anlæg (45 pct.) og industri (46 pct.), at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhverv manglede 27 pct. arbejdskraft., I vores nabolande, Sverige og Tyskland, varierer situationen mellem de tre branchegrupper. I Sverige meddelte halvdelen (47 pct.) af virksomhederne i bygge og anlæg i april 2018, at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhvervene havde 37 pct. af virksomhederne problemer med at rekruttere. I Tyskland er problemerne mindre end i Sverige, når det gælder bygge og anlæg. Til gengæld rapporterede henholdsvis 33 pct. og 27 pct. af virksomhederne inden for serviceerhverv og industrien i april 2018, at der manglede arbejdskraft., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren afviger lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, , hvor der også kan findes tal for andre europæiske lande., Ledige hænder i Sydeuropa, I Spanien og Italien er manglen på arbejdskraft begrænset. I Spanien svarede under 10 pct. af virksomheder inden for hver af de tre branchegrupper i april 2018, at de har produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. I Italien er tallene for industri og bygge og anlæg under 2 pct. og under 5 pct. for serviceerhverv. Tallene for Spanien og Italien har ligget nogenlunde stabilt siden finanskrisen., Flest ledige stillinger i Tyskland – få i Polen, Mangel på arbejdskraft viser sig som flere ledige stillinger. Således er andelen af stillinger, som bliver slået op, relativt lille i Italien og Spanien, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne også er lav. Tilsvarende er andelen af ledige stillinger højere i Sverige og Tyskland, hvor manglen på arbejdskraft er større. Der er også en tendens til, at andelen af ledige stillinger er steget i løbet af 2017, hvor manglen på arbejdskraft er steget, viser tal fra , Eurostat, ., Der er dog forskelle på relationen mellem mangel på arbejdskraft og andelen af stillinger, som er slået op. I Polen, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne er relativt høj, er andelen af ledige stillinger på et relativt lavt niveau. Inden for industrien meddelte 47 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft ved indgangen til 1. kvartal 2018, hvor antallet af ledige stillinger på det tidspunkt alene svarede til 1,1 pct. (4. kvartal 2017) af alle besatte og ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger i Polen er dermed på niveau med Frankrig og Italien, der angiver en noget lavere mangel på arbejdskraft, med Italien helt nede på 1 pct. af virksomhederne. Billedet går igen inden for serviceerhverv, mens ledige stillinger inden for bygge og anlæg i Polen er højere og med sine 2,3 pct. omkring EU’s gennemsnit på 2,5 pct., Tyskland har den højeste andel af ledige stillinger blandt de udvalgte lande i alle tre brancher. Inden for bygge og anlæg svarede antallet af ledige stillinger til 4,1 pct. af alle stillinger i 4. kvartal 2017. Til sammenligning manglede 13 pct. af virksomhederne arbejdskraft på det tidspunkt., Andelen af ledige stillinger i de tre brancher i Danmark lå i 4. kvartal 2017 mellem 1,4 og 2,2 pct., hvilket placerer Danmark nogenlunde midt i feltet blandt de udvalgte lande. I Danmark er andelen af ledige stillinger steget de seneste år, samtidig med at arbejdsløsheden er faldet, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: , Eurostat, og , EU-Kommissionen, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Erik Slentø. Han kan kontaktes på 39 17 30 88 eller , esl@dst.dk, ., Har du spørgsmål vedrørende tal for ledige stillinger kan afdelingsleder, Henriette Sussi Rosenstrøm, kontaktes på 39 17 34 44 eller , hro@dst.dk, ., Om sammenligning af ledige stillinger og mangel på arbejdskraft, Hovedbranchegrupperne i konjunkturbarometrene og ledige stillinger er identiske for industri og for bygge og anlæg. For serviceerhverv er der forskel. For at kunne sammenligne her, er der ud fra brancherne i ledige stillinger sammensat en servicebranche, der svarer til konjunkturbarometerets serviceerhverv, hvilket omfatter branchekoderne H-S. Dog dækkes kun H-N for Danmarks vedkommende, som ikke har tal for det offentlige og kulturrelaterede servicebrancher (O-S). For alle tre hovedbrancher gælder det, at Frankrig kun opgør ledige stillinger for virksomheder med over 10 ansatte, mens øvrige landes tal dækker samtlige virksomheder. I begyndelsen af artiklen refereres der til data for arbejdskraftmangel pr. april 2018. Ved sammenligningen længere nede i artiklen er der valgt seneste tal for ledige stillinger pr. 4. kvartal 2017, som sættes over for tal for mangel på arbejdskraft pr. januar 2018 (1. kvartal 2018). Tallene er ikke sæsonkorrigerede, hvorfor tallene for bygge og anlæg ligger lavere på dette tidspunkt af året end i sommerhalvåret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-13-virksomhederne-i-store-dele-af-europa-melder-i-stigende-grad-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Større tiltro til institutioner end tal

Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-01-11-borgerundersoegelse

Bag tallene

Brud i familien fordobler risiko for uuddannede børn

Når et barns forældre flytter hver til sit, fordobles risikoen for, at barnet ikke får anden uddannelse end grundskolen., 30. juni 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Blandt de 18-årige i dag er det knap 40 pct., hvis forældre ikke længere bor sammen. Det kommer næppe bag på nogen, at det kan være en voldsom oplevelse for et barn, når mor og far ikke længere kan finde ud af det og vælger at gå hver til sit. Men at det fordobler sandsynligheden for, at barnet kun får en grundskoleuddannelse og på den måde også påvirkes langt ind i voksenlivet, kommer som en overraskelse for både seniorforsker i Rockwool Fonden Jens Bonke og Bente Boserup fra Børns Vilkår. , ”Jeg var godt klar over, at skilsmissebørnene har det vanskeligt, men jeg synes, tallene er meget markante. Det peger i retning af, at der skal gøres noget, så de børn også kan gennemføre en uddannelse uden at skulle stå så meget på tå, at de knækker,” siger Bente Boserup. , Som chef for børnetelefonen er hun dagligt i kontakt med både børn og forældre, der har det svært i forbindelse med brud i familien. , Tallene, der er fra Danmarks Statistik, tager udgangspunkt i de ”børn”, der blev født i 1980 – og som i dag altså er voksne. Knap 12 pct. af dem, hvis forældre stadig boede sammen, da barnet blev 18 år, har grundskolen som den højeste afsluttede uddannelse. Men for dem, hvis forældre var flyttet fra hinanden, inden barnet blev 18 år, er det 23 pct., der har grundskolen som den højeste uddannelse. Altså næsten dobbelt så mange. , Fakta:, Statistikken er opgjort på baggrund af 52.366 børn, der blev født i 1980. For alle gælder det, at de stadig er i den danske befolkning, og at begge forældre er kendt. 70 pct. af børnenes forældre boede på samme adresse, da barnet fyldte 18 år – dvs. at 30 pct. af børnene havde forældre, der var gået fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år., Uddannelsesniveauet er opgjort på baggrund af den højeste afsluttede uddannelse. Den af forældrene med den højeste afsluttede uddannelse repræsenterer forældrenes uddannelsesniveau. På opgørelsestidspunktet var ”børnene” fyldt 32 år., Se alle data , her, Børnenes uddannelse stiger i takt med forældrenes , Det er imidlertid værd at bemærke, at tidligere undersøgelser har vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller ind på børnenes uddannelse. De konkrete tal viser, at der er flere skilsmisser blandt par med korte uddannelser end blandt par med lange uddannelser. , 37 pct. af de forældrepar, der højest havde en grundskoleuddannelse, gik fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år, mens det samme kun gjaldt 28 pct. af de forældrepar, der havde en videregående uddannelse. Derfor kunne ovenstående også godt ende med at blive historien om, at forældrenes uddannelse smitter af på børnenes, og at det også er i gruppen af lavt uddannede, der er flest skilsmisser. , For at tage højde for det har Danmarks Statistik opdelt børnene fra 1980 i grupper efter forældrenes uddannelsesniveau. Og her er tendensen den samme. , Vi starter med at se på gruppen af børn, hvor den højeste uddannelse blandt forældrene er grundskolen. Her er det 24 pct. af de børn, hvis forældre stadig var sammen, da barnet fyldte 18 år, der også kun selv har grundskoleuddannelse. For dem, hvor forældrene ikke blev sammen, er det 40 pct. Igen næsten en fordobling. , For den næste gruppe, hvor en eller begge forældre har en erhvervsuddannelse som den højeste uddannelse, er de tilsvarende andele 12 pct. og 24 pct. Den sidste gruppe er børn, hvis forældre har gennemført en videregående uddannelse. Her er andelene 6 pct. og 13 pct. , Andelen af ”børn” med grundskole som højeste uddannelse fordelt på om forældrene bor sammen og forældrenes højeste uddannelse, ”På trods af niveauforskellene ser det ud til, at det er samme forhold, der gælder for alle grupper. Hvis forældrene bliver sammen halverer det risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse,” siger Jens Bonke, og fortsætter: , ”Det er formentligt heller ikke ligegyldigt, hvornår i barndommen forældrene går fra hinanden, men så markante tal som disse, kan ikke bortforklares.” , Logistik og konflikter skygger for læring , Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), mener primært, tallene afspejler, at de enlige forældre har mindre tid til rådighed i forhold til at hjælpe barnet med skolearbejdet. , ”Jeg vil ikke udelukke, at der også er andre forklaringer, men den mest indlysende forklaring er, at det betyder noget, om der er to eller fire hænder i hjemmet til at hjælpe barnet,” siger hun. , Jens Bonke fra Rockwool Fonden peger på, at et brud mellem mor og far kan være en ret dramatisk hændelse, som betyder, at barnet kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, hvorfor det får negativ indflydelse på læringen. , Når børn ringer til børnetelefonen og taler skilsmisse, er det begge problemer, Bente Boserup støder på. , ”For nogle børn er det det helt lavpraktiske, som ikke fungere. Det kan være, hvis forældrene ikke kan finde ud af at koordinere lektiehjælp, at få rigtige bøger med osv. Andre er så fyldt op og optaget af det derhjemme, at de ikke kan koncentrere sig, og derfor får de svært ved at følge med,” siger hun. , Bente Boserup understreger, at det er vigtigt at holde for øje, at problemerne ikke kun gælder de børn, hvis forældre står midt i en skilsmisse. Også de børn, hvor et brud ligger langt tilbage, er ofte påvirket, hvad enten det er i forhold til det lavpraktiske eller konflikter mellem forældrene. , Løsningen ligger ikke lige for , Men hvordan løser man så problemet, så forældrenes skilsmisse ikke spiller afgørende ind på barnets uddannelse? Mai Heide Ottosen har umiddelbart svært ved at se, at det helt lader sig gøre: , ”Det kyniske svar er, at det er en af omkostningerne med de meget liberale familiemønstre, vi har i Danmark. Det har konsekvenser for børnene,” siger hun. , Både Jens Bonke og Bente Boserup peger på, at en del af løsningen ligger på skolerne. , ”Jeg tror, at daginstitutioner og skoler er blevet mere opmærksomme på problemet. Noget relativt nyt er positiv omtale i forhold til andre familiemønstre, og det kan måske gøre det nemmere for barnet at håndtere,” siger Jens Bonke. , Men når det er sagt, tror han ikke på, at problemet helt kan fjernes. , ”At fjerne uligheden ville kræve, at alle eller ingen blev skilt,” siger han. , Bente Boserup kender også til flere skoler, der har tiltag særligt for skilsmissebørn – fx skilsmissegrupper uden for undervisningstiden. Men det er ikke tilstrækkeligt, for det er i klasseværelset, problemet skal håndteres bedre. Som det ser ud i dag indgår det ikke som en del af undervisningen på læreruddannelsen, hvordan man professionelt håndterer de problemer, mange skilsmissebørn har. Den viden skal lærerne selv opsøge. , ”Vi udklækker 25.000 til 30.000 skilsmissebørn årligt, så det er en viden, der er brug for, og de lærere, jeg møder, efterspørger den. Der er nogle andre familieformer i dag end for 50 år siden. Det burde også afspejles i uddannelsen,” siger hun. , Danmarks lærerforening kalder forslaget for sympatisk. Alligevel er specifikke forløb i håndtering af skilsmissebørn ikke på tegnebrættet, da man hellere vil have en bredere tilgang og se på hvilke fællesnævnere, der er for børn i krise. Hvor meget krisehåndteringen indgår i undervisningen af de kommende lærere varierer mellem uddannelsesstederne, da der ikke findes nogle overordnede krav.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-06-30-brudte-familier-og-uddannelse

Bag tallene

Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han.,  , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. ,  ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau.  , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

Bag tallene

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 24. juni 2022 kl. 11:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Flere lønmodtagere end nogensinde , I 1. kvartal 2022 havde i alt , 2.932.154,  personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde., Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 1. kvartal 2022, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, var der , 2.447.269,  lønmodtagere., De seneste månedstal for lønmodtagere kan findes på , emnesiden for lønmodtagere, ., Næsten 3 mio. beskæftigede i alt i november 2020, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.906.044 personer i november 2020, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse, fra Danmarks Statistik., Beskæftigede og lønmodtagere (1.000 personer), Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2020., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om Danmarks Statistiks , beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,5 pct. i november 2020, hvor den seneste opgørelse er fra. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,3 pct. i 2020, mens den var 72,8 pct. for kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i , denne tabel i Statistikbanken, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år var beskæftigelsesfrekvensen 77,0 pct. i 2020. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 58,1 pct., mens den var 69,1 pct. for vestlige indvandrere i 2020, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Flere ældre i arbejde, Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 25,8 pct. i 2020 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,6 pct. fra 2008 til 2020. , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af de europæiske lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 76,5 pct. i 4. kvartal 2021. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, overgået af Island, Nederlandene, Schweiz og Norge, viser sæsonkorrigeret data fra Eurostat. Italien havde med 59,3 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2021., Arbejdsløshed, Arbejdsløsheden opgjort ud fra antal registrerede ledige lå i april 2022 på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, , hvilket svarer til 70.042 personer omregnet til fuldtid. Tallene er sæsonkorrigerede., En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ifølge den var ledigheden 131.000 personer i 1. kvartal 2022, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandt andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens arbejdsløsheden er omregnet til fuldtidspersoner. Se mere i faktaboksen nedenfor., Registrerede ledige og AKU-ledige, Anm.: *Registrerede ledige t.o.m. april 2022; AKU-ledige t.o.m. 1. kvt. 2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aku100K, To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede ledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-64-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.  Den registerbaserede opgørelse består af de 16-65-årige (omregnet til fuldtidsmodtagere), som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. Opgørelsen laves normalt og som i figuren brutto, hvilket indikerer, at aktiverede ledige er talt med, mens de aktiverede ledige ikke indgår i nettoledigheden. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Næsten 18.000 af de registrerede ledige personer er samtidig langtidsledige , I november 2021 var der 17.868 langtidsledige personer, svarende til lige over 18 pct. af alle de personer, der har været ledige i løbet af november 2021. , Størstedelen var på dagpenge, mens 3.711 modtog kontanthjælp. Man er langtidsledig, når man har været ledig i mindst 52 uger. Der er for langtidsledighed ikke korrigeret for sæsonudsving., Langtidsledige, personer i pct. af ledighedsberørte,  , Anm.: *T.o.m. november 2021. Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/AULK09, Antallet af offentligt forsørgede er faldet svagt, I 2021 var der 750.560 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere. Det er et fald på knap 6.000 siden 2020. , Offentligt forsørgede, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AUKS01, Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Antallet af ledige stillinger har generelt været højt i 2021, hvilket bl.a. kan ses i , denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, slog rekord i 2021 og har indtil videre været fortsat høj i 2022 – , se denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken.,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, ., Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, ., Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Wendy Tacaks Jensen, afdelingsleder, 39 17 34 02, , wta@dst.dk, ., Registerbaseret arbejdsløshed og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, ., Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, ., Ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, ., Mangel på arbejdskraft: Simon Bolding Halifax, specialkonsulent, 39 17 30 88, , sbh@dst.dk, .,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarkedet, Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), sæsonkorrigeret, 2.932.154, 1. kvartal 2022, Lønmodtagere (omregnet til fuldtid), sæsonkorrigeret, 2.447.269, 1. kvartal 2022, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.906.044, November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,5 pct., November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU, 76,6 pct., 1. kvartal 2022, Registerbaseret ledighed, sæsonkorrigeret, 70.042, April 2022, Ledighedsprocent (registerbaseret), sæsonkorrigeret, 2,4 pct., April 2022, AKU-ledigheden, 131.000, 1. kvartal 2022, AKU-ledighedsprocent, 4,4 pct., 1. kvartal 2022, Langtidsledige, 17.868, November 2021, Offentligt forsørgede (uden SU-modtagere), 750.560, 2021, Andel ledige stillinger, sæsonkorrigeret, 3,7 pct., 1. kvartal 2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-fakta-arbejdsmarked

Bag tallene

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene