Søgeresultat

Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

Download og læs publikationen, 16. december 2025, Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri., Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, planteavl og gartneri., Blandt årets resultater er følgende:, Driftsresultatet for alle heltidslandbrug på tværs af bedriftstyper blev i gennemsnit knap 1,5 mio. kr. i 2024, hvilket er på niveau med året før. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 1,0 mio. kr. Resultatet for 2024 svarede til en afkastningsgrad på 4,5 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 3,1 pct., Både konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg forbedrede deres resultater fra 2023 til 2024. For konventionelle mælkeproducenter steg driftsresultatet med 0,3 mio. kr. til 2,3 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Det afspejler bl.a., at mælkeprisen steg med 6 pct. til 3,68 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 4 pct. til 4,16 kr. pr. kg for økologiske bedrifter. Derudover var der i 2024 i gennemsnit flere køer på bedrifterne med en højere gennemsnitlig ydelse ift. 2023. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 7,0 pct. for de konventionelle og 4,5 pct. for de økologiske bedrifter., Driftsresultatet for heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion var i 2024 1,9 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. mindre end året før. Udviklingen dækker over meget forskellige resultater for de tre driftsformer af svineproduktion. For driftsformene integreret svineproduktion og slagtesvin hhv. faldt driftsresultaterne med 1,8 mio. kr. til 0,0 mio. kr., og med 1,3 mio. kr. til 0,3 mio. kr. i 2024. Efter ejeraflønning var driftsresultaterne negative med -0,6 mio. kr. for integreret svineproduktion og -0,2 mio. kr. for slagtesvin. Trods de negative driftsresultater efter ejer-aflønning blev afkastningsgraden hhv. 2,5 pct. og 3,0 pct., hvilket skyldes, at afkastningsgraden måler afkastet af de samlede aktiver før finansieringsomkostninger indgår., For driftsformen søer med smågrise var driftsresultatet 3,9 mio. kr. i 2024. Det er 1,3 mio. kr. lavere end i 2023, hvor resultatet var det højeste målt i seriens løbetid. Udviklingen skyldes bl.a. at prisen på 30 kg smågrise faldt med 8 pct. fra 2023 til 2024, hvilket til dels blev opvejet af, at der i 2024 blev solgt knap 5 pct. flere smågrise end året før. I 2024 var søer med smågrise for andet år i træk den type landbrug med den højeste indtjening. Afkastningsgraden var 8,0 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 4,5 pct., For økologiske svinebedrifter, der udgør omkring 1 pct. af den samlede svineproduktion, steg det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med 2,3 mio. kr. til 1,3 mio. kr. i 2024. Prisen på økologiske slagtesvin steg med 5 pct. fra 2023 til 2024, hvilket står i kontrast til prisudviklingen på svin og svinekød generelt. Afkastningsgraden var 5,3 pct., hvilket er 5,2 procentpoint højere end året før., Driftsresultatet for konventionelle fjerkræbedrifter var med 3,0 mio. kr. 0,7 mio. kr. højere end året før, mens resultatet for økologiske fjerkræbedrifter steg med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr. Af-kastningsgraderne var derefter hhv. 6,9 pct. og 5,3 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 7,1 pct. og 2,5 pct. i 2023., Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl havde i 2024 et driftsresultat på 0,7 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. bedre end året før. For økologiske planteavlsbedrifter faldt driftsresultatet med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. Afkastningsgraden steg med 0,6 procentpoint til 2,0 pct. for konventionelle planteavlsbedrifter og faldt med 0,3 procentpoint til 1,7 pct. for økologiske planteavlsbedrifter. Afkastningsgraden kan være positiv, selv ved negativt resultat, da den ikke tager højde for finansieringsomkostninger. I 2024 steg finansieringsomkostningerne med 0,4 mio. kr. til 2,3 mio. kr. for konventionelle planteavlsbedrifter, og med 0,9 mio. kr. til 2,5 mio. kr. for de økologiske planteavlsbedrifter., Blandt heltidslandbrugene blev der i 2024 investeret for 2,3 mio. kr. i jordbrugsaktiver, hvilket var 0,6 mio. kr. mere end i 2023. Det skyldes især øgede investeringer i inventar og driftsbygninger, som i 2024 begge steg med 0,2 mio. kr. til hhv. 0,9 mio. kr. for inventar og til 0,5 mio. kr. for driftsbygninger., For heltidsgartnerier faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr. i 2024. Det dækker over forskellig udvikling blandt typerne af gartnerier: for væksthusgrøntsager og planteskoler steg driftsresultatet fra 2023 til 2024, mens det faldt for prydplanter og frilandsgrøntsager, og var uændret for frugt og bær. Driftsresultatet var med 1,8 mio. kr. højest for gartnerier med væksthusgrøntsager (afkastningsgrad 15,9 pct.), mens det var 0,7 mio. kr. for frilandsgrøntsager (afkastningsgrad 3,8 pct.), 0,6 mio. kr. for planteskoler (afkastningsgrad 4,7 pct.) og hhv. 356.000 kr. og 315.000 kr. for frugt og bær samt prydplanter (afkastningsgrad hhv. 1,7 pct. og 9,2 pct.)., Væksthusgartneriernes omkostninger til opvarmning pr. m2 væksthus steg i 2024 til ca. 70 kr. pr. m2, hvilket var en stigning fra 60 kr. pr. m2 i 2023. Naturgas udgjorde 9 pct. af energiomkostningerne til opvarmning af væksthuse, hvilket var 1 procentpoint mindre end i 2023. Samtidig var andelen fra fjernvarme til opvarmning 83 pct. i 2024., I 2024 var der 6.287 heltidsbedrifter, herunder 5.245 konventionelle landbrug, 572 økologiske landbrug og 470 gartnerier. På ti år er antallet af heltidslandbrug faldet med knap 5.000 bedrifter, svarende til 46 pct. Udviklingen har været mest markant for konventionelle heltidsbedrifter, mens antallet af økologiske bedrifter på ti år er faldet med 7 pct. Målt på arealanvendelsen er landbrugene i samme periode blevet 70 pct. større, ligesom antal dyr og arbejdstimer også er steget. Antallet af heltidsgartnerier er i samme periode faldet med 35 pct., Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 1,9 mio. kr. i 2024, hvilket var 0,2 mio. kr. mindre end i 2023. De personlige skatter var med 0,6 mio. kr. på niveau med året før, mens privatforbruget steg med knap 60.000 kr. til 0,5 mio. kr. pr. landbrugsfamilie. Resultatet var en opsparing på 0,8 mio. kr. mod 1,0 mio. kr. året før. For økologiske heltidsland-brug var indkomsten 1,1 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. mere end i 2023., Rettelser af årstal på side 49 + 108 (er markeret med rødt), Om publikationen, Titel, : Regnskabsstatistik for jordbrug, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2469-6, Udgivet, : 16. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 112, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, Telefon: 24 26 05 58, Mail: , cfs@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010

https://www.dst.dk/pubomtale/54715

Publikation

Større tiltro til institutioner end tal

Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-01-11-borgerundersoegelse

Bag tallene

Brud i familien fordobler risiko for uuddannede børn

Når et barns forældre flytter hver til sit, fordobles risikoen for, at barnet ikke får anden uddannelse end grundskolen., 30. juni 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Blandt de 18-årige i dag er det knap 40 pct., hvis forældre ikke længere bor sammen. Det kommer næppe bag på nogen, at det kan være en voldsom oplevelse for et barn, når mor og far ikke længere kan finde ud af det og vælger at gå hver til sit. Men at det fordobler sandsynligheden for, at barnet kun får en grundskoleuddannelse og på den måde også påvirkes langt ind i voksenlivet, kommer som en overraskelse for både seniorforsker i Rockwool Fonden Jens Bonke og Bente Boserup fra Børns Vilkår. , ”Jeg var godt klar over, at skilsmissebørnene har det vanskeligt, men jeg synes, tallene er meget markante. Det peger i retning af, at der skal gøres noget, så de børn også kan gennemføre en uddannelse uden at skulle stå så meget på tå, at de knækker,” siger Bente Boserup. , Som chef for børnetelefonen er hun dagligt i kontakt med både børn og forældre, der har det svært i forbindelse med brud i familien. , Tallene, der er fra Danmarks Statistik, tager udgangspunkt i de ”børn”, der blev født i 1980 – og som i dag altså er voksne. Knap 12 pct. af dem, hvis forældre stadig boede sammen, da barnet blev 18 år, har grundskolen som den højeste afsluttede uddannelse. Men for dem, hvis forældre var flyttet fra hinanden, inden barnet blev 18 år, er det 23 pct., der har grundskolen som den højeste uddannelse. Altså næsten dobbelt så mange. , Fakta:, Statistikken er opgjort på baggrund af 52.366 børn, der blev født i 1980. For alle gælder det, at de stadig er i den danske befolkning, og at begge forældre er kendt. 70 pct. af børnenes forældre boede på samme adresse, da barnet fyldte 18 år – dvs. at 30 pct. af børnene havde forældre, der var gået fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år., Uddannelsesniveauet er opgjort på baggrund af den højeste afsluttede uddannelse. Den af forældrene med den højeste afsluttede uddannelse repræsenterer forældrenes uddannelsesniveau. På opgørelsestidspunktet var ”børnene” fyldt 32 år., Se alle data , her, Børnenes uddannelse stiger i takt med forældrenes , Det er imidlertid værd at bemærke, at tidligere undersøgelser har vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller ind på børnenes uddannelse. De konkrete tal viser, at der er flere skilsmisser blandt par med korte uddannelser end blandt par med lange uddannelser. , 37 pct. af de forældrepar, der højest havde en grundskoleuddannelse, gik fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år, mens det samme kun gjaldt 28 pct. af de forældrepar, der havde en videregående uddannelse. Derfor kunne ovenstående også godt ende med at blive historien om, at forældrenes uddannelse smitter af på børnenes, og at det også er i gruppen af lavt uddannede, der er flest skilsmisser. , For at tage højde for det har Danmarks Statistik opdelt børnene fra 1980 i grupper efter forældrenes uddannelsesniveau. Og her er tendensen den samme. , Vi starter med at se på gruppen af børn, hvor den højeste uddannelse blandt forældrene er grundskolen. Her er det 24 pct. af de børn, hvis forældre stadig var sammen, da barnet fyldte 18 år, der også kun selv har grundskoleuddannelse. For dem, hvor forældrene ikke blev sammen, er det 40 pct. Igen næsten en fordobling. , For den næste gruppe, hvor en eller begge forældre har en erhvervsuddannelse som den højeste uddannelse, er de tilsvarende andele 12 pct. og 24 pct. Den sidste gruppe er børn, hvis forældre har gennemført en videregående uddannelse. Her er andelene 6 pct. og 13 pct. , Andelen af ”børn” med grundskole som højeste uddannelse fordelt på om forældrene bor sammen og forældrenes højeste uddannelse, ”På trods af niveauforskellene ser det ud til, at det er samme forhold, der gælder for alle grupper. Hvis forældrene bliver sammen halverer det risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse,” siger Jens Bonke, og fortsætter: , ”Det er formentligt heller ikke ligegyldigt, hvornår i barndommen forældrene går fra hinanden, men så markante tal som disse, kan ikke bortforklares.” , Logistik og konflikter skygger for læring , Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), mener primært, tallene afspejler, at de enlige forældre har mindre tid til rådighed i forhold til at hjælpe barnet med skolearbejdet. , ”Jeg vil ikke udelukke, at der også er andre forklaringer, men den mest indlysende forklaring er, at det betyder noget, om der er to eller fire hænder i hjemmet til at hjælpe barnet,” siger hun. , Jens Bonke fra Rockwool Fonden peger på, at et brud mellem mor og far kan være en ret dramatisk hændelse, som betyder, at barnet kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, hvorfor det får negativ indflydelse på læringen. , Når børn ringer til børnetelefonen og taler skilsmisse, er det begge problemer, Bente Boserup støder på. , ”For nogle børn er det det helt lavpraktiske, som ikke fungere. Det kan være, hvis forældrene ikke kan finde ud af at koordinere lektiehjælp, at få rigtige bøger med osv. Andre er så fyldt op og optaget af det derhjemme, at de ikke kan koncentrere sig, og derfor får de svært ved at følge med,” siger hun. , Bente Boserup understreger, at det er vigtigt at holde for øje, at problemerne ikke kun gælder de børn, hvis forældre står midt i en skilsmisse. Også de børn, hvor et brud ligger langt tilbage, er ofte påvirket, hvad enten det er i forhold til det lavpraktiske eller konflikter mellem forældrene. , Løsningen ligger ikke lige for , Men hvordan løser man så problemet, så forældrenes skilsmisse ikke spiller afgørende ind på barnets uddannelse? Mai Heide Ottosen har umiddelbart svært ved at se, at det helt lader sig gøre: , ”Det kyniske svar er, at det er en af omkostningerne med de meget liberale familiemønstre, vi har i Danmark. Det har konsekvenser for børnene,” siger hun. , Både Jens Bonke og Bente Boserup peger på, at en del af løsningen ligger på skolerne. , ”Jeg tror, at daginstitutioner og skoler er blevet mere opmærksomme på problemet. Noget relativt nyt er positiv omtale i forhold til andre familiemønstre, og det kan måske gøre det nemmere for barnet at håndtere,” siger Jens Bonke. , Men når det er sagt, tror han ikke på, at problemet helt kan fjernes. , ”At fjerne uligheden ville kræve, at alle eller ingen blev skilt,” siger han. , Bente Boserup kender også til flere skoler, der har tiltag særligt for skilsmissebørn – fx skilsmissegrupper uden for undervisningstiden. Men det er ikke tilstrækkeligt, for det er i klasseværelset, problemet skal håndteres bedre. Som det ser ud i dag indgår det ikke som en del af undervisningen på læreruddannelsen, hvordan man professionelt håndterer de problemer, mange skilsmissebørn har. Den viden skal lærerne selv opsøge. , ”Vi udklækker 25.000 til 30.000 skilsmissebørn årligt, så det er en viden, der er brug for, og de lærere, jeg møder, efterspørger den. Der er nogle andre familieformer i dag end for 50 år siden. Det burde også afspejles i uddannelsen,” siger hun. , Danmarks lærerforening kalder forslaget for sympatisk. Alligevel er specifikke forløb i håndtering af skilsmissebørn ikke på tegnebrættet, da man hellere vil have en bredere tilgang og se på hvilke fællesnævnere, der er for børn i krise. Hvor meget krisehåndteringen indgår i undervisningen af de kommende lærere varierer mellem uddannelsesstederne, da der ikke findes nogle overordnede krav.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-06-30-brudte-familier-og-uddannelse

Bag tallene

2018

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018

Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

Bag tallene

2019

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019

40 år med uafhængig statistik

Folketinget vedtog i maj 1966 i fuld enighed loven om Danmarks Statistik, som trådte i kraft den 1. juli samme år. Danmarks Statistik kan derfor fejre sin 40 års fødselsdag., 5. juli 2006 kl. 0:00 ,  , Kronikken er bragt i Jyllands-Posten tirsdag d. 4. juli 2006., Det er imidlertid det danske demokrati, som har grund til at fejre fødselsdagen. Forgængeren - Det statistiske Departement - var direkte under en minister, men blev med den nye lov afløst af en uafhængig og central statistisk myndighed med navnet Danmarks Statistik., Det er let at indse, at statistik om udviklingen i arbejdsløsheden, beskæftigelsen, lønningerne, priserne, betalingsbalancen og den økonomiske vækst bør være uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Det er simpelthen en forudsætning for, at demokratiet kan fungere både i Danmark og i andre lande. , Politikere fra alle partier, interesseorganisationer, erhvervslivet, forskerne, pressen, ja hele befolkningen skal kunne stole på, at statistikken beskriver samfundsudviklingen på en uafhængig og politisk neutral måde. Regeringerne bedømmes af vælgerne på løfter og resultater. Det er statistikkens rolle at dokumentere vigtige resultater, som kan indgå i samfundsdebatten og i sidste instans i vælgernes beslutninger. , I FN's grundlæggende principper for officiel statistik, som blev vedtaget i 1994 efter kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa, fastslås det da også, at "den officielle statistik er et uundværligt element i ethvert demokratisk samfunds informationssystem". , Jeg kender ingen regeringer, som er ligeglade med, hvad statistikken viser om udviklingen i samfundet. Tværtimod. Regeringerne vil naturligvis gerne kunne vise, at samfundet bevæger sig i den retning de ønsker, fx at arbejdsløsheden falder, at beskæftigelsen stiger og at der er en god økonomisk vækst, så velstanden stiger. Hvis det er en målsætning i det pågældende land, vil regeringen også gerne kunne vise, at ældreomsorgen forbedres og at antallet af iværksættere stiger. , Det er derfor ikke overraskende, at nogle regeringer undertiden forfalder til forsøg på at påvirke statistikkens indhold, hvordan den kommenteres eller tidspunktet for offentliggørelse af en given statistik. , Statistisk uafhængighed, Danmarks Statistiks uafhængighed viser sig bl.a. i kraft af, at det er institutionen selv, som beslutter hvordan statistikken skal udarbejdes og formidles til pressen og brugerne. Vi offentliggør statistikkerne, når de er færdige, og tager ikke hensyn til hvad der kunne være politisk hensigtsmæssigt. Vi forudannoncerer også udgivelsestidspunkterne tre måneder i forvejen, så alle kan se, at det går rigtigt til. Under valgkampe har det en særlig betydning, at de nyeste tal om fx arbejdsløsheden udkommer helt uafhængigt af valgkampens forløb. Jeg vil også fremhæve, at alle danskere kan se de nyeste statistiske resultater på samme tid på vores hjemmeside kl. 9:30 dagligt. I Danmark har hverken ministre eller andre adgang til resultaterne før tiden. , Den danske statistik, som produceres i ministerier eller institutioner uden for Danmarks Statistik, lever mig bekendt ikke op til alle disse kriterier for uafhængighed. , Selv i de europæiske demokratier ser man eksempler på, at regeringer gerne vil påvirke statistikproduktionen, og tilmed hvad statistikken siger om samfundsudviklingen. I nogle lande er statistikinstitutionens øverste chef blevet afsat af en ny regering. I andre lande modtager finansministeren eller andre ministre den nyeste statistik om vigtige økonomiske nøgletal, før den offentliggøres. Hvad enten offentliggørelsen bliver påvirket af det eller ikke, så kan der nemt opstå en mistanke om, at tallene eller teksten bliver påvirket af, at ministrene bliver forhåndsorienterede. , I EU-sammenhæng har der været særlige problemer med den græske statistik. Stabilitets- og vækstpagten samt indførelsen af euroen stiller en række økonomiske krav, herunder at det offentlige budgetunderskud normalt ikke må overstige 3 pct. af BNP. En revision af de tal Grækenland havde indberettet til EU for perioden 1997 - 2003 afslørede imidlertid, at Grækenland i hele perioden havde haft et underskud, som var væsentligt over de 3 pct. Det store underskud skyldtes især overvurderede skatteindtægter og undervurderede militærudgifter. , Fælleseuropæisk kodeks, Blandt andet på den baggrund opfordrede Rådet af økonomi- og finansministre (ECOFIN) i 2004 EU-kommissionen til at udarbejde en "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Adfærdskodeksen blev vedtaget i 2005. Den består af 15 principper, som skal sikre, at statistikmyndighederne er fagligt uafhængige, at de har tilstrækkelige ressourcer, at de arbejder upartisk og objektivt, at de begrænser indberetningsbyrden og at der i det hele taget produceres kvalitetsstatistik. , Adfærdskodeksen gælder for alle, som udarbejder officiel europæisk statistik. I Danmark er det først og fremmest Danmarks Statistik, men også en række statslige styrelser og institutioner. Det er planlagt, at et antal uafhængige eksperter fra udlandet skal besøge Danmark i marts 2007 for at vurdere den danske statistiks overholdelse af adfærdskodeksen. Det understreger, at der på europæisk plan nu er stærkt fokus på, at den officielle statistik skal være uafhængig og have en høj kvalitet. , Styrelsens råderum, Da Det statistiske Departement i 1966 blev afløst af Danmarks Statistik, besluttede Folketinget, at den nu selvstændige institution skulle ledes af en Styrelse. Styrelsen har rigsstatistikeren som formand og består derudover af seks medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Det er Styrelsen, som beslutter arbejdsplanen, dvs. hvilke statistikker der skal udarbejdes. Det er også Styrelsen, som beslutter, hvilke oplysninger der skal indhentes fra erhvervslivet og den offentlige sektor. I praksis er Styrelsens råderum til at træffe beslutninger mere begrænsede i dag end ved lovens vedtagelse. Det skyldes især to forhold. , For det første blev Danmark medlem af EU i 1973. Blandt andet for at kunne overvåge udviklingen i EU er der i de forløbne år gjort et stort arbejde for at harmonisere statistikkerne, så resultaterne kan sammenlignes. Hvis man vil sammenligne arbejdsløsheden eller stigningen i forbrugerpriserne i EU-landene, er det nødvendigt, at tallene reelt er sammenlignelige. Det sikres ved, at Europaparlamentet og Rådet vedtager love om, hvilke statistikker der skal udarbejdes, og hvordan det generelt skal gøres. For Danmarks Statistiks vedkommende skal vi for tiden overholde 173 EU-love om statistik, og antallet af love stiger stadig. Det betyder i praksis, at størstedelen af den statistik vi udarbejder, er lovbestemt. , For det andet er Styrelsens råderum til at beslutte naturligvis begrænset af den bevilling, som regeringen og Folketinget stiller til rådighed. På det punkt må det konstateres, at statistikinstitutionerne i bl.a. Norge, Finland og Sverige har betydeligt flere ressourcer til rådighed. , Alle skal have let adgang, Når statistikken skal tjene demokratiet, skal den også være let tilgængelig for borgerne, politikerne, erhvervslivet og pressen mv. Her har it-udviklingen åbnet store muligheder i de senere år. Lad mig især fremhæve to initiativer til glæde for både ekspertbrugeren og den borger som af og til søger statistiske oplysninger. , Danmarks Statistik åbnede sin hjemmeside , www.dst.dk, i 1996. Her findes et hav af oplysninger om det danske samfund. På hjemmesiden findes bl.a. Nyt fra Danmarks Statistik, som udkommer med den nyeste statistik kl. 9:30, med tilsammen over 500 udgivelser om året. Her er de nyeste tal om alt fra skilsmisser, indvandring, arbejdsløshed, kriminalitet og erhvervenes produktion til udenrigshandlen og den økonomiske vækst. Man kan også se, hvilke navne der er de mest almindelige, og hvilke der er de mest populære for tiden. Man kan endvidere selv beregne priser, fx hvad 10 kr. i år 1900 svarer til af købekraft i dag. Hjemmesiden har for tiden omkring 3 mio. besøg om året. , I 2001 blev der gratis adgang til Danmarks Statistikbank på internettet. Her findes store mængder af statistik om stort set alle emner i meget detaljeret form, så man selv kan konstruere de tabeller, man er interesseret i. Statistikbanken er en af de mest avancerede i verden. Den benyttes meget og i stigende grad. I år vil brugerne udtrække omkring 1,7 mio. tabeller, som de selv har dannet. , Tiden er til tal, Danmarks Statistik spiller en central rolle i samfundsdebatten. Det må man også forvente af en institution, der tjener demokratiet. Brugen af statistik og tal i den politiske og samfundsmæssige debat har aldrig været større end i dag. Utallige artikler i de danske medier bruger formuleringen "viser nye tal fra Danmarks Statistik", når de beretter om tendenser i samfundets udvikling. Mediernes anvendelse af vores statistik har været stigende i de senere år, og omtalen i pressen ligger for tiden på omkring 2000 artikler om måneden. Tiden er til tal. , Den centrale danske statistikinstitution har historisk set altid været knyttet til demokratiet. Forgængeren for Det statistiske Departement, og nu Danmarks Statistik, var Det statistiske Bureau, som blev etableret 1. januar 1850 i forlængelse af Grundloven af 1849, som afskaffede enevælden. Institutionen har skiftet navn, og lovgivningen er ændret, men Danmark har nu haft en central statistikinstitution i 156 år. Ligesom demokratiet er blevet gradvis udviklet, er statistikinstitutionens rolle også blevet udviklet til i øget grad at tjene hele befolkningen. Som de seneste 40 år har vist, er uafhængighed og politisk neutralitet en vigtig forudsætning for dette. , Læs Lov om Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-07-05-Kronik

Bag tallene

Flere unge kom på aktiemarkedet under COVID-19

Over 62.000 flere unge under 30 år er kommet på aktiemarkedet under COVID-19-pandemien. Der er også sket en stigning for befolkningen over 18 år generelt. Interessen for investeringsfonde er også steget markant., 20. april 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra 2019 til 2021 er antallet af personer på 18 år og derover, der har investeret i aktier, næsten steget med en femtedel. Ser man udelukkende på de 18-29-årige, lyder stigningen på 64 pct. fra 97.000 til over 159.000 personer i perioden. Andelen af unge under 30 år, der ejer aktier, er således steget fra 10 til 17 pct. over de to år. Den samme stigning i popularitet er tilfældet for formuer i investeringsfonde, hvor flere end dobbelt så mange i denne aldersgruppe har andel i en investeringsfond i 2021 sammenlignet med 2019., ”Det er især de helt unge, der i højere grad investerer en del af deres opsparing i aktier. Efter nogle store kursfald i starten af COVID-19-krisen er aktiekurserne steget voldsomt, hvilket kan have været en motiverende faktor for nogle,” siger Jarl Quitzau, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Derudover er der kommet mere fokus på at investere sine penge i aktier, og på fx sociale medier finder man videoer, der forklarer, hvordan man kommer ind på aktiemarkedet. Det er også blevet nemmere ved hjælp af nye apps,” tilføjer Jarl Quitzau., Andel af befolkningen med investeringer i aktier og investeringsfonde efter alder, 2019 og 2021, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav mere detaljerede fordelinger på køn og alder i tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Artiklens afgrænsning og datagrundlag, Denne artikel omhandler kun private aktieformuer og investeringsfonde i depot. Investeringsfonde er en pulje af aktier eller andre typer af værdipapirer, som ejes af en gruppe af investorer – oftest gennem en investeringsforening. , I befolkningen er der også store aktieformuer i pensionsformuer, men disse er ikke en del af denne opgørelse. Personer kan også eje unoterede aktier i aktie- og anpartsselskaber mv. som ikke handles på børsen. Disse er heller ikke en del af aktieopgørelserne i denne artikel. Læs mere i notatet fordeling af unoterede aktier på personer., Datakilden er Danmarks Statistiks formueregister. Registeret giver mulighed for at samkøre oplysninger om beholdninger af aktier og investeringsforeninger med for eksempel karakteristika om befolkningen eller socioøkonomisk status., Aktieformuerne er opgjort pr. 31. december i året., I 2021 var det næsten 12 pct. af de 18-29 årige, der havde andel i investeringsfonde. Det er en fordobling siden 2019. På trods af den store stigning investerer de unge fortsat oftest i enkeltstående aktier. For hele den voksne befolkning er antallet af personer med andel i investeringsfonde samlet set steget med 37 pct., Flere penge i aktier, Det er ikke kun antallet af investorer, der er steget fra 2019 til 2021. Aktieformuerne er også blevet større i takt med, at flere er kommet på aktiemarkedet, og at kurserne steg i perioden., For personer med aktieinvesteringer er den gennemsnitlige formue i aktier steget fra 315.000 kr. i 2019 til 444.000 kr. i 2021. Den aldersgruppe, der især har set deres aktieformue vokse, er de over 70-årige, som har oplevet en stigning på 61 pct. til at have 738.000 kr. i gennemsnitlig aktieværdi i 2021., ”Når de ældste investerer så meget, hænger det dels sammen med, at nogle pensionister sætter pensionsudbetalinger fra fx aldersopsparinger i aktier, når de udbetales, og dels at de, i modsætning til de unge, har haft mange år til at opbygge større formuer, som kan investeres,” forklarer Jarl Quitzau., Gennemsnittet dækker dog over en meget stor spredning, hvor enkeltpersoner med meget store formuer trækker gennemsnittet op. Medianen er nemlig kun på 33.000 kr. for over 70-årige. Medianen er det beløb, hvor halvdelen har mere og den anden halvdel mindre. Forskellen mellem gennemsnittet og medianen skyldes, at enkeltpersoner har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men ikke medianen., Gennemsnitlig formue i aktier og investeringsfonde for dem, der har investeret, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav selv mere detaljerede fordelinger på køn og alder via tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Gennemsnitsformuen i investeringsfonde for personer med investeringer heri er derimod faldet fra 649.000 kr. i 2019 til 641.000 kr. i 2021. For personer mellem 18 og 49 år er gennemsnittet faldet, mens det er steget lidt for de resterende aldersgrupper., ”Når den gennemsnitlige formue i investeringsfonde ikke vokser til trods for stigende aktiekurser, så hænger det sandsynligvis sammen med, at flere er kommet ind på markedet. De nytilkomne har ofte mindre formuer at investere. De trækker derfor gennemsnitsformuerne ned i opgørelsen,” siger Jarl Quitzau., Siden 2019 er formuen i almindelige aktieinvesteringer steget med 64 pct. til 459 mia. kr. i 2021, mens den samlede formue i investeringsforeninger er steget med 35 pct. til 463 mia. kr. De to investeringstyper er altså næsten lige udbredte nu., ”På grund af risikospredningen er investeringsfonde ofte en mere sikker måde at investere på, end hvis man investerer sparepengene i få virksomheder. På den anden side er investeringsfondene oftest forbundet med højere omkostninger,” siger Jarl Quitzau., ”Særligt de 25-55 årige er villige til at risikere lidt mere og investerer oftere selv deres penge i aktier, mens de helt unge og pensionisterne investerer mere forsigtigt,” tilføjer Jarl Quitzau., Flere mænd end kvinder har aktier, Flere mænd end kvinder investerer i aktier, og mænd investerer i gennemsnit samtidig større beløb i aktier. I 2021 havde 25 pct. af mændene en aktieformue, mens det samme kun var tilfældet for 16 pct. af kvinderne., Ser man på personer med andele i investeringsfondene, er kønsforskellen noget mindre med 18 pct. af mændene mod 14 pct. af kvinderne., ”Mænd er traditionelt set mere risikovillige, når det kommer til investeringer. Derfor ser vi også en større forskel i kønnenes investeringer i aktier end i de mindre risikable investeringsfonde” siger Jarl Quitzau., Andel med aktier og i investeringsfonde efter køn, 2019-2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Blandt de unge er der fortsat en højere andel af mænd, der har aktier. For de 18-29 årige er det 22 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder, der ejer aktier i 2021., ”Der har de senere år været meget fokus på, at et stigende antal kvinder investerer i aktier. Tallene bekræfter, at antallet af unge kvinder, der investerer i aktier, er steget. Men når man ser på andelen af unge investorer, som er kvinder, så har den faktisk været faldende. Det vil sige, at der er kommet flere unge mænd end kvinder ind på aktiemarkedet de seneste år,” konstaterer Jarl Quitzau., Mest udbredt i Nordsjælland, Ser man på, i hvilke kommuner den største andel af befolkningen har aktier, ligger seks ud af top 10 kommuner i Nordsjælland med Rudersdal og Gentofte øverst på listen. For begge kommuner gælder det, at 34 pct. af befolkningen over 18 år ejede aktier i 2021, mens 27 pct. investerede i investeringsfonde., Det er også i disse kommuner, at gennemsnitsformuen for personer er højest med 2,7 mio. kr. i aktier og 1,8 mio. kr. i investeringsfonde i Gentofte og 2,1 mio. kr. i aktier og 1,4 mio. kr. i investeringsfonde i Rudersdal., Medianen for værdien af aktiebeholdningerne er også højest i Gentofte og Rudersdal, om end den er en hel del lavere end gennemsnittet, med henholdsvis 112.800 og 111.600 kr., ”Nordsjælland har ligget øverst på listen over investerede beløb i mange år, og den store forskel i gennemsnit og median betyder, at enkeltpersoner i området har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men påvirker ikke medianen,” siger Jarl Quitzau., Aabenraa er den kommune, hvor befolkningen med aktier i gennemsnit har det mindste beløb investeret, men den er samtidig nummer 10 ud af 98 kommuner i forhold til at have flest aktieejere som andel af befolkningen. I Aabenraa er der altså relativt mange, der investerer, men de investerer til gengæld mindre beløb gennemsnitlig set., Andel af befolkningen, der investerer i aktier. Top 5 kommuner med hhv. størst og mindst andel, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue12 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-20-flere-unge-paa-aktiemarkedet-under-covid-19

Bag tallene

BNP revisioner - hvad kan der gøres?

Ingen, der er interesseret i dansk økonomi, kan have overset, at Danmarks Statistik for et par uger siden udsendte reviderede nationalregnskabstal for 2015, 2016 og 2017. Den efterfølgende diskussion har i høj grad gået på, om de foreløbige tal egentlig kan bruges til noget givet tendensen til efterfølgende revisioner. Det er derfor nok værd at give lidt perspektiv på diskussionen., 28. november 2018 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Et udgangspunkt er, at nationalregnskaberne repræsenterer det eneste rammeværk, vi har for at præsentere et holistisk og sammenhængende billede af dansk økonomi. Der er et hav af individuelle og partielle økonomiske indikatorer, som ganske ofte peger lidt i forskellige retninger. Nationalregnskabet tvinger de forskellige indikatorer ind i et fast rammeværk. Det betyder selvfølgelig, at der er usikkerhed på oplysningerne i Nationalregnskabet, specielt i de tidlige udgaver, hvor kun et begrænset antal indikatorer kendes og ofte kun på et summarisk niveau., Hurtige tal er nødvendige, men foreløbige, Skulle vi så ikke bare vente med at offentliggøre tallene, til vi har mere fast grund under fødderne? Bortset fra at internationale forpligtelser umuliggør dette, er det klart, at der faktisk er en efterspørgsel efter det sammenhængende billede, som nationalregnskabet giver - også på et tidligt stadie. Nationalregnskabet er nødvendigt som en referenceramme - også for en helt legitim diskussion om uenigheder vedrørende specifikke elementer i tallene. Havde vi ikke nationalregnskabet, ville vi formentlig hurtigt få en diskussion, som ikke respekterede de mest elementære aritmetiske begrænsninger, som for eksempel at det samlede udbud skal modsvare den samlede efterspørgsel., Danmarks Statistik er derfor henvist til at arbejde på at kommunikere den usikkerhed, der naturligt er omkring de foreløbige tal, samtidig med at vi må prøve at gøre de foreløbige tal så gode som muligt. Har vi været gode nok til at kommunikere usikkerheden? Vi har konsekvent skrevet om den, hver gang vi har offentliggjort tallene. Men vi må jo nok også konstatere, at budskabet ikke har været tilstrækkeligt klart, hvis tallene efterfølgende er blevet videreformidlet af andre eller brugt uden hensyn til de forbehold, usikkerheden kræver., Afdækning af systematiske mønstre i gang, Det er også klart, at det ville være godt, om de foreløbige tal lå tættere på de endelige tal. Specielt er det bekymrende, at de foreløbige tal for BNP-væksten de seneste år har ligget systematisk lavere end for de endelige tal eller senere revisioner af de foreløbige tal. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor der er afvigelser, og hvorvidt der er noget systematisk mønster bag afvigelserne. Hvis vi kan finde en systematik, kan vi forhåbentlig også gøre noget ved det., Vi har derfor igangsat et analysearbejde for at afdække, om der er systematiske mønstre. Det er sværere end det lyder, fordi der er flere forskellige årsager til, at de foreløbige tal afviger fra de endelige. For eksempel er den ovennævnte tendens til skævhed i de foreløbige tal i de senere år i høj grad et resultat af engangseffekter, som desværre alle har peget i samme retning. En af dem er specielt frustrerende, fordi den handlede om, at vi måtte rette en tidligere fejl i offentligt ejede selskabers bygge- og anlægsinvesteringer. Den korrektion stod for en meget stor del af opjusteringen af væksten i 2015., Det var også en engangseffekt, da vi for to år siden indregnede nye og bedre tal for danske virksomheders aktiviteter i udlandet. Der var tale om en situation, hvor virkeligheden havde ændret sig med danske virksomheders globalisering, og hvor vores dataindsamling derfor var nødt til at blive ændret for at fange de nye mønstre., Og samtidig gennemførte vi en ret betydelig revision i realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. Kravet om at opgøre denne vækst fra outputsiden kom ind med de seneste internationale standarder for nationalregnskaber og indebærer bl.a., at vi nu opgør sygehusenes produktion helt ned på enkelte diagnose kategorier, og det var metoden i denne opgørelse vi var nødt til at ændre på for at få mere retvisende tal. , Endelig har sjældne, men betydelige ændringer i tallene haft at gøre med ændringer i de internationale nationalregnskabsstandarder., Hvis vi vil identificere en systematik i revisionen af vores tal fra de foreløbige til de endelige udgaver, er vi nødt til at filtrere disse og andre engangsindflydelser ud af tallene. Om der så vil være et systematisk mønster i det, som bliver tilbage, vil vise sig., Ny tiltag skal reducere støj, Udover arbejdet med at finde en systematik gør vi også andre indsatser for at reducere “støjen” i de foreløbige tal i forhold til de endelige. Vi er for eksempel i gang med at ændre vores dataindsamling fra de store virksomheder, som afgiver oplysninger til mange statistikker. Lejlighedsvist er der betydelig modstrid mellem virksomhedernes opgivelser til de forskellige statistikker, der fungerer som input til nationalregnskabet. For at fange sådanne modstridende opgivelser er vi i gang med at omorganisere dataindhentningen, så vi på et tidligt tidspunkt konfronterer de forskellige opgørelser fra en enkelt virksomhed med hinanden for at kunne få tallene korrigeret tidligt i processen., Også for at reducere “støjen” i de foreløbige tal er vi i gang med at konstruere en indikator for offentligt ejede virksomheders investeringer, fx investeringer i energisektoren, baseret på offentligt tilgængeligt materiale. Disse investeringer består typisk af nogle meget store klumper, som kan skabe søgang i væksttallene., Vi prøver naturligvis også hele tiden at lære af de erfaringer, som vores internationale kolleger har gjort. En del lande oplever udfordringer, som minder om vores, og derfor er nationalregnskabet også i andre lande genstand for diskussion., Er det blevet sværere?, Dette giver anledning til en mere generel og konceptuel overvejelse. Nemlig om en kombination af ambitioner i den statistiske profession og store ændringer i vores omverden betyder, at vores tal, evner og rammeværk har svært ved at følge med. Tre eksempler:, Som nævnt ovenfor opgør vi nu en realvækst i output af individualiseret offentligt forbrug. Det sker for at kunne indregne produktivitetsvæksten i denne del af det offentlige forbrug i BNP. Men samtidig er beregningen ganske kompliceret, og det er kun på nogle områder, at vi kan indregne produktivitetsvæksten. Så om det egentlig har gjort tallene nemmere at fortolke, er noget uklart. Den tidligere simple regneregel gik ud på, at der ikke var nogen produktivitetsvækst i offentligt forbrug - det vidste alle var forkert, men det var nemt at forstå., Immaterielle aktiver spiller en langt større rolle i økonomierne end tidligere, hvilket i øvrigt også har medvirket til at de internationale nationalregnskabsstandarder nu behandler investeringerne i immaterielle aktiver på linje med investeringer i fysiske aktiver. Men immaterielle aktiver er nemme at handle, inklusive fra et land til et andet. Når det sker, flytter den produktion som svarer til aflønningen af det immaterielle aktiv med. Immaterielle aktiver kan også udnyttes på tværs af landegrænser, hvorved aflønningen indgår i ejerlandets eksport. Det var et fænomen af den sidste type, der skabte det mærkelige mønster i økonomisk vækst gennem første halvdel af 2017. Vi ved stadig ikke, hvordan den pågældende betaling for brug af et danskejet patent egentlig bør fordeles over tid, så det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at vi på et tidspunkt kommer til at ændre på tallene. Så selv om tallene er rigtigt opgjort kan de nogen gange være svære at fortolke., Et yderligere eksempel vedrører den internationale samhandel, som aldrig krydser den danske grænse. Den betyder rigtig meget nu om dage i modsætning til tidligere, hvor det ikke betød så meget, at nationalregnskaberne er baseret på et ejerskabsprincip og ikke et territorialprincip. Men for ganske mange af nationalregnskabets brugere indebærer dette nok en fortolkningsmæssig udfordring, fordi de er vant til at tænke på BNP som noget, der er produceret indenfor landets grænser. , Vi kan ikke gøre så meget ved nogen af disse punkter, selv hvis vi ville, fordi vi er bundet af internationale konventioner og lever i den verden vi gør. Men de understreger kompleksiteten i nationalregnskabet og den kommunikationsudfordring, det er at skabe forståelse for, hvorfor tallene ser ud, som de gør. , Så kære bruger af tallene, I kan have tillid til, at vi gør vores yderste for at undgå fejl og arbejder for at opgøre de foreløbige tal på en måde, der fører til så få og små revisioner som muligt. Men i anvendelsen af tallene kan man ikke komme bort fra, at de er usikre. Derfor er det altid fornuftigt at se på en bred palet af indikatorer, hvis man vil danne sig et billede af, hvordan det går i dansk økonomi. Samtidig skal man have for øje, at tallene altid vil reflektere nogle konceptuelle valg, som ræsonable mennesker kan have forskellige synspunkter på. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-11-28-bnp-revisioner-hvad-kan-der-goeres

Rigsstatistikerens klumme

Det er typisk dansk!

Volkswagen, fjernvarme og ferietur til Spanien. Kan du sætte flueben ud for disse tre, er du som folk i Danmark er flest – i hvert fald på de punkter. På baggrund af Statistisk Årbog 2012 tegner netmagasinet Bag Tallene et portræt af den typiske dansker., 13. juni 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Mød hr. og fru Jensen. De er bogstaveligt talt, som folk er flest, de er nemlig trådt direkte ud af statistikken for at tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand og kvinde. Hun hedder Anne og er godt 41 år gammel, mens han hedder Jens og er godt 39 år. I denne anledning har vi sat de to sammen, og det har resulteret i to børn. Dermed ligger de faktisk lidt over gennemsnittet, som er 1,75 børn. Børnene hedder Emma og William, og det er de ikke alene om, for i første halvår af 2011 var det de mest populære navne til nyfødte. , Anne var 29 år, da hun fødte parrets første barn. Tre år senere – da Anne var 32 – blev de gift. Det betyder, at Jens var 30 år. Derfor passer Anne og Jens ikke helt ind i statistikken som familie, for det mest almindelige er, at manden i et par er ældre end kvinden, og mænd er i gennemsnit næsten 35 år, når de bliver gift første gang. , Men vores gennemsnitspersoner har altså alligevel fundet sammen, og her i 2012 har Anne og Jens været gift i ni år. Det betyder, at der statistisk set er stor sandsynlighed for, at der venter dem en ægteskabelig krise rundt om hjørnet. Halvdelen af alle skilsmisser sker nemlig inden for de første 11 år af ægteskabet, og der er både manden og kvinden typisk mellem 40 og 49 år. , Familieliv, En kvinde er i gennemsnit 29,1 år, når hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder er 30,7 år. En nybagt far er i gennemsnit 33 år, Nyfødte hedder oftest Emma eller William, Danskerne har i gennemsnit 1,75 børn ,  ,  , Lånerkort og ferietur til Spanien , Men forhåbentligt kommer skilsmissen ikke til at ramme vores fiktive par. Måske hjælper det på forholdet, at de til sommer tager en tur udenlands for at holde ferie. Som så mange andre danskere, har de kastet deres kærlighed på Spanien, som er det foretrukne feriemål. , I løbet af ferien skal der rigtigt slappes af, og til det formål har både Jens og Anne et par bøger med, som de har lånt på biblioteket. I løbet af et år bliver det til seks bøger hver på lånerkortet. Skal der medbringes læsestof i den lettere ende til flyturen, er der en stor sandsynlighed for, at valget falder på Billed Bladet eller Familie Journalen, som er de to danske blade, der har de største oplag. , Mere end tre timer dagligt går med TV , Når der skal slappes helt af, er det imidlertid fjernsynet, der trækker mest, og det er blevet til mere og mere tv-kiggeri de senere år – faktisk sidder Anne og Jens foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. , Men det er ikke gjort med det. Et par gange om året bliver det også til en tur i biografen. Sidste år så de Harry Potter og dødsregalierne – del 2, som var den mest sete film i de danske biografer, og Dirch, som var den mest populære danske film., Fritid, Harry Potter og dødsregalierne – del 2, var den mest sete film i 2011 med 652.000 solgte billetter. Den mest sete danske film blev Dirch med 472.000 solgte billetter, Danskerne går gennemsnitligt i biografen 2,2 gange om året, Danskere ser i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt ,  ,  , Alkohol er en del af hverdagen, Anne og Jens er lidt af nogle livsnydere. Det betyder blandt andet, at de godt kan lide en øl og et glas vin. I løbet af et år indtager Jens lidt over 13 liter ren alkohol, mens det bliver til otte liter for Anne. Det er kun 17 pct. af de danske mænd, der er rygere, og 18 pct. af de danske kvinder. Anne er en af dem, og det bliver ofte til en hel pakke cigaretter dagligt. Fordeler man rygernes forbrug af cigaretter ud på samtlige voksne danskere, svarer det til, at de hver ryger 1.708 cigaretter på et år – det svarer til næsten fem om dagen., Anne og Jens ved godt, at hverken rygning eller alkohol er særligt godt for sundheden. 11 gang om året besøger de lægen, men det er heldigvis langt sjældnere, de må en tur på hospitalet. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på sygehuset en gang om året., Sundhed, Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit 11 lægebesøg om året, Det årlige forbrug af ren alkohol er 11,3 liter pr. indbygger over 14 år, Det årlige forbrug af cigaretter mv. er i gennemsnit 1.708 stk. pr. indbygger over 14 år ,  ,  , 26.400 kr. til rådighed om måneden , 60 procent af alle danskere bor i en bolig, som de selv ejer, og det gælder også for Anne og Jens, som bor i eget parcelhus, hvor der er indlagt fjernvarme. I garagen holder familiens bil – en Volkswagen, som de købte i 2011. 10 procent af alle nyregistrerede biler i 2011, var en Volkswagen, og det gør den til det foretrukne mærke lige nu. , Arbejdsliv, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 283.292 kr. om året, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst på i alt 845.400 kr., Det gennemsnitlige beløb, familier har til rådighed efter skat, er 316.800 kr.. En gennemsnitlig familie består af 1,95 personer. Familier med børn tjener flest penge ,  ,  , Altså mangler familien Jensen ikke noget. De har hus og bil, tager på ferie, går i biografen og hygger sig. Og de har råd til det, hvis bare de tænker sig lidt om, når der fyldes i indkøbskurven. Ligesom et gennemsnitspar med to børn har de nemlig en samlet indkomst på i alt 845.400 kr. om året., Det var i hovedtræk historien om den typiske danske mand og kvinde anno 2012. Tilbage er bare at sige: Gid de må leve lykkeligt til deres dages ende – og rent statistisk set er det til 41,4 år endnu for hendes vedkommende og 39,5 år for hans. , Research: Ditte Puk Andersen, Mere om gennemsnitsdanskeren:, På vores , temasite om  gennemsnitsdanskeren, kan du finde flere faktuelle oplysninger om hr. og fru. Gennemsnit., Oplysningerne om gennemsnitsdanskerne er hentet fra , Statistisk Årbog 2012, . Her findes mange flere oplysninger om danskerne og det danske samfund., Både tekst og video må gengives mod kreditering af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-06-13-gennemsnitsdanskeren

Bag tallene