Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1881 - 1890 af 2404

    NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

    Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

    Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022,  , 2. kvt.,  , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022,  , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40162

    Nyt

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

    Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

    Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct.  det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40693

    Nyt

    NYT: 2.300 flere lønmodtagere i juni

    Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juni 2025

    Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juni 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i juni med 2.300 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I juni havde 3.057.800 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 1.400 personer højere end i maj, og i sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i juni med 900 personer. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 34.400 flere lønmodtagere på et år, I juni var der 34.400 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,1 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 29.500 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1.4 pct., og i sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i juni 5.200 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 0,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Stigning i brancherne , Hoteller og restauranter, og , Offentlig administration mv., I juni var der i branchen , Hoteller og restauranter, en stigning på 600 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. I branchen , Offentlig administration, forsvar og politi, steg antallet af lønmodtagere med 1.100 personer i juni, svarende til 0,6 pct., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , Juni, 2024,  , Maj, 2025*,  , Juni 2025*,  , Udvikling , juni 2024, - juni 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 023, 486, 3, 055, 548, 3, 057, 848, 0,1, 34, 362, 1,1, Offentlig forvaltning og service, 881, 631, 885, 909, 886, 828, 0,1, 5, 197, 0,6, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 141, 501, 2, 169, 639, 2, 171, 020, 0,1, 29, 519, 1,4, Uoplyst sektor, 354, 0, 0, .., .., *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , Juni, 2024,  , Maj, 2025*,  , Juni 2025*,  , Udvikling , juni 2024, - juni 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 023, 486, 3, 055, 548, 3, 057, 848, 0,1, 34, 362, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 172, 43, 447, 43, 373, -0,2, 201, 0,5, Råstofindvinding, 4, 064, 3, 866, 3, 859, -0,2, -205, -5,0, Industri, 335, 451, 340, 626, 340, 893, 0,1, 5, 442, 1,6, Energiforsyning, 16, 687, 17, 257, 17, 428, 1,0, 741, 4,4, Vandforsyning og renovation, 14, 572, 14, 633, 14, 659, 0,2, 87, 0,6, Bygge og anlæg, 186, 274, 189, 545, 189, 512, 0,0, 3, 238, 1,7, Handel, 457, 644, 459, 512, 459, 372, 0,0, 1, 728, 0,4, Transport, 148, 498, 149, 625, 149, 640, 0,0, 1, 142, 0,8, Hoteller og restauranter, 132, 936, 136, 970, 137, 585, 0,4, 4, 649, 3,5, Information og kommunikation, 123, 745, 122, 798, 122, 853, 0,0, -892, -0,7, Finansiering og forsikring, 91, 519, 93, 368, 93, 314, -0,1, 1, 795, 2,0, Ejendomshandel og udlejning, 44, 427, 45, 347, 45, 450, 0,2, 1, 023, 2,3, Videnservice, 185, 704, 188, 941, 189, 392, 0,2, 3, 688, 2,0, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 162, 779, 166, 594, 166, 203, -0,2, 3, 424, 2,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 163, 950, 169, 099, 170, 186, 0,6, 6, 236, 3,8, Undervisning, 230, 930, 230, 940, 231, 063, 0,1, 133, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 552, 197, 552, 579, 552, 752, 0,0, 555, 0,1, Kultur og fritid, 63, 008, 64, 198, 64, 172, 0,0, 1, 164, 1,8, Andre serviceydelser mv., 65, 576, 66, 204, 66, 141, -0,1, 565, 0,9, Uoplyst aktivitet, 354, 0, 0, .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for april og maj 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 500 personer i maj og uændret for april. Revisionen er normal for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2025 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2025, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50130

    Nyt

    NYT: Byggeomkostningerne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal

    Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025

    Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til første kvartal. Omkostninger til materialer steg 0,5 pct., mens arbejdsomkostninger steg 2,7 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, som overordnet set steg med hhv. 1,3 og 1,1 pct. For begge boligtyper voksede arbejdsomkostningerne med 2,7 pct., mens materialeomkostningerne steg med hhv. 0,4 og 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Stigende arbejdsomkostninger i alle faggrupper, Arbejdsomkostningerne steg i alle faggrupper fra første til andet kvartal 2025. Det skyldtes primært byggebranchens årlige overenskomststigninger, som typisk træder i kraft i løbet af foråret. Den største stigning var inden for el-arbejdet, hvor arbejdsomkostningerne steg 3,3 pct., mens betonelementarbejdet havde den laveste stigning på 1,9 pct. Sidstnævnte branche havde til gengæld den højeste stigning i materialeomkostninger på 1,9 pct., hvorimod murerarbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde en udvikling på 0,0 pct., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,0 pct., I andet kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,0 pct. Arbejdsomkostningerne steg 0,8 pct., mens materialeomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen i materialeomkostninger i byggebranchen var altså 3,7 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2024, 2025, Ændring, 1. kvt. 2025, Ændring, 2. kvt. 2024,  , Vægte, 1, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2025, - 2. kvt. 2025,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 117,1, 116,6, 116,3, 118,0, 119,5, 1,3, 2,0, Materialer, 662, 119,0, 119,1, 118,8, 121,6, 122,2, 0,5, 2,7, Arbejdsomkostninger, 338, 111,3, 109,7, 109,6, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Jord- og betonarbejde , 116, 122,9, 120,7, 119,0, 121,4, 122,4, 0,8, -0,4, Materialer, 80, 128,1, 125,4, 123,3, 127,1, 127,3, 0,2, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 111,8, 110,6, 109,7, 109,5, 112,0, 2,3, 0,2, Betonelementarbejde, 183, 114,1, 113,8, 113,1, 114,4, 116,6, 1,9, 2,2, Materialer, 142, 113,4, 113,5, 112,8, 114,7, 116,9, 1,9, 3,1, Arbejdsomkostninger, 41, 112,0, 110,5, 109,9, 109,6, 111,7, 1,9, -0,3, Murerarbejde, 149, 119,1, 118,1, 118,3, 118,7, 120,7, 1,7, 1,3, Materialer, 67, 122,2, 122,5, 122,9, 124,8, 124,8, 0,0, 2,1, Arbejdsomkostninger, 82, 110,9, 109,1, 109,2, 108,4, 111,8, 3,1, 0,8, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,8, 118,7, 118,5, 120,9, 121,9, 0,8, 2,6, Materialer, 209, 121,4, 122,6, 122,0, 125,8, 125,8, 0,0, 3,6, Arbejdsomkostninger, 92, 111,7, 109,2, 109,8, 109,2, 112,3, 2,8, 0,5, Malerarbejde, 57, 107,4, 107,2, 107,2, 107,5, 109,4, 1,8, 1,9, Materialer, 20, 103,5, 103,5, 103,9, 104,9, 105,3, 0,4, 1,7, Arbejdsomkostninger, 37, 108,2, 107,9, 107,7, 107,6, 110,3, 2,5, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,7, 112,2, 112,9, 114,9, 116,0, 1,0, 2,9, Materialer, 81, 112,6, 112,1, 113,2, 115,8, 116,4, 0,5, 3,4, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 111,5, 111,6, 111,9, 114,4, 2,2, 2,2, El-arbejde, 81, 120,5, 120,4, 120,7, 122,7, 123,8, 0,9, 2,7, Materialer, 63, 123,7, 124,0, 124,9, 127,4, 127,7, 0,2, 3,2, Arbejdsomkostninger, 18, 113,4, 112,0, 110,6, 111,0, 114,7, 3,3, 1,1, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 118,5, 117,7, 117,8, 119,4, 120,9, 1,3, 2,0, Materialer, 617, 120,6, 120,4, 120,5, 123,5, 124,0, 0,4, 2,8, Arbejdsomkostninger, 383, 111,3, 109,7, 109,7, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 114,8, 114,6, 113,9, 115,7, 117,0, 1,1, 1,9, Materialer, 726, 117,4, 117,8, 116,9, 119,5, 120,3, 0,7, 2,5, Arbejdsomkostninger, 274, 111,2, 109,7, 109,6, 109,2, 112,1, 2,7, 0,8, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. september 2025 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50161

    Nyt

    NYT: Fald i inflationen

    Forbruger- og nettoprisindeks august 2025

    Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,0 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks august 2025, I august steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,0 pct. i forhold til samme måned året før. I juli var den tilsvarende stigning 2,3 pct. Den lavere inflation i august i forhold til juli skyldes hovedsageligt, at priserne på elektricitet er faldet markant i forhold til prisniveauet i august sidste år. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i august, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I juli havde kerneinflationen en årsstigning på 2,2 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset med 0,7 pct. Isoleret set trak prisfald på især pakkerejser, leje af sommerhus og fødevarer indekset ned med 0,61 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. husleje, tøj og benzin indekset op med 0,13 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2025,  ,  , Aug. 2024 - aug. 2025,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , -0,7,  , (inflation),  , 2,0,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Husleje, 21,08, 0,06,  , Husleje, 21,08, 0,47, Tøj, 3,59, 0,04,  , Kød, 2,52, 0,21, Benzin, 1,56, 0,03,  , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,17, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,93, -0,30,  , Elektricitet, 2,22, -0,29, Leje af sommerhus, 0,58, -0,19,  , Nye biler, 2,16, -0,06, Fødevarer, 11,05, -0,12,  , Radio/TV-udstyr, 0,77, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i juli, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,9 pct. i august. Tallene for august er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i juli steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,4 pct. fra 2,3 pct. i juni. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i juli var Cypern med 0,1 pct., Frankrig med 0,9 pct. og Irland med 1,6 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i juli var Rumænien med 6,6 pct., Estland med 5,6 pct. og Slovakiet med 4,6 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,2 pct. i juli. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for august udkommer 17. september 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2024, 2025, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2025, Aug., Juli, Aug., Juli - aug. 2025, Juli 2024, - juli 2025, Aug. 2024, - aug. 2025,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,3, 122,5, 121,7, -0,7, 2,3, 2,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,68, 131,5, 140,6, 139,1, -1,1, 6,5, 5,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 135,1, 135,9, 136,4, 0,4, 0,6, 1,0, Beklædning og fodtøj, 4,59, 92,0, 91,7, 92,6, 1,0, 0,1, 0,7, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 119,6, 121,2, 121,2, 0,0, 2,4, 1,3, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 4,75, 102,5, 104,2, 104,1, -0,1, 1,0, 1,6, Sundhed, 3,00, 112,3, 115,3, 115,1, -0,2, 2,3, 2,5, Transport, 13,69, 119,2, 119,7, 119,9, 0,2, -1,1, 0,6, Kommunikation, 2,32, 84,8, 87,4, 87,5, 0,1, 3,8, 3,2, Fritid og kultur, 11,16, 115,8, 122,8, 118,8, -3,3, 4,2, 2,6, Uddannelse, 0,89, 132,9, 135,2, 138,4, 2,4, 3,7, 4,1, Restauranter og hoteller, 5,96, 139,5, 144,8, 140,6, -2,9, 0,1, 0,8, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,1, 123,4, 123,3, -0,1, 2,6, 2,7, Varer, 49,03, 114,5, 116,4, 115,9, -0,4, 1,7, 1,2, Tjenester, 50,97, 122,9, 127,3, 126,3, -0,8, 2,6, 2,8, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,7, 121,1, 120,4, -0,6, 2,2, 2,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 119,7, 123,0, 122,2, -0,7, 2,2, 2,1, HICP i alt, •, 119,7, 122,9, 122,0, -0,7, 2,2, 1,9, HICP-CT i alt, •, 119,0, 122,1, 121,2, -0,7, 2,1, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,0 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. september 2025 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2025, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50280

    Nyt

    NYT: Industriens produktion steg i juli

    Industriens produktion og omsætning juli 2025

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +1,2 % , juni 2025 til juli 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juli 2025, Industrien fortsatte i juli de gode takter med en stigning i produktionen på 1,2 pct., og set over perioden maj-juli steg produktionen med 2,8 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Ser man bort fra den vigtige , medicinalindustri, , så er billedet mindre prangende, idet produktionen i juli blot steg 0,3 pct. og 0,2 pct. i perioden maj-juli sammenlignet med de foregående tre måneder. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter industriens produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Fortsat fremgang i medicinalindustrien, I juli steg produktionen i , medicinalindustrien, med 3,3 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,9 pct. bidrog denne branchegruppering mest til den samlede stigning. Produktionen svinger en del i , medicinalindustrien,, men set over hele perioden maj-juli steg produktionen i branchegrupperingen med 8,7 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Ud over den nævnte branchegruppering var der stigende produktion i yderligere fire branchegrupperinger i juli., Faldende produktion i syv branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks steg i juli, så var der syv branchegrupperinger, der oplevede faldende produktion. Det relativt største fald var i , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor produktionen i juli faldt med 5,0 pct. Set over perioden maj-juli faldt produktionen i denne branchegruppering med 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder. , Produktionen i dansk industri ligger lavt i forhold til 2024, I juli 2025 lå industriproduktionen i Danmark 7,2 pct. under niveauet samme måned året før. Ser man på vores nabolande, så lå produktionen i juni i Sverige 13,2 pct. over samme måned året før, mens produktionen i Tyskland lå 4,7 pct. under. Produktionen i det samlede EU var 0,4 pct. højere i juni 2025 end samme måned året før. I USA lå produktionen i juli 2025 1,4 pct. over juli 2024. Dermed ser det ud til, at industrien i Danmark i det seneste år har klaret sig dårligere end andre vestlige lande. Det skal dog nævnes, at produktionen i Danmark stadig har haft en markant bedre udvikling siden 2021 end andre lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, samt Eurostat og OECD, Stigende omsætning i juli, Industriens samlede omsætning steg 2,7 pct. fra juni til juli, og den lå i perioden maj-juli 3,7 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. I juli steg omsætningen 5,3 pct. på eksportmarkedet og faldt 4,6 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juli 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -1,1, -1,2, -1,5, -0,7, -4,1, -3,9, 6,3, 3,3, 2,8, 1,2, Omsætning, 2, I alt, 4,2, 7,1, -1,0, -1,7, -3,1, -8,1, 5,3, 2,4, 3,7, 2,7,  , Eksport, 4,6, 13,4, 0,0, -0,7, -5,5, -4,3, 6,0, 3,0, 4,8, 5,3,  , Hjemme, 3,0, -9,1, -2,2, -2,9, 1,0, -13,7, 1,6, -1,1, 0,7, -4,6,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 0,3 pct. i maj og steg 3,4 pct. i juni. Dermed er udviklingen i produktionen uændret for maj og opjusteret med 0,7 procentpoint for juni i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juli bliver offentliggjort d. 8. september 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juli 2025,  ,  , 2025, Feb.-Apr./, Maj.-jul., Juni/, Juli,  , Vægte, 1, Feb., Marts, April, Maj, Juni, Juli,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 126,8, 123,3, 125,9, 125,5, 129,8, 131,4, 2,8, 1,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 100,4, 100,5, 104,5, 104,0, 102,1, 103,7, 1,4, 1,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 102,7, 99,5, 100,6, 102,1, 103,8, 102,7, 1,9, -1,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 83,1, 83,8, 85,0, 84,2, 83,6, 79,4, -1,9, -5,0, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 110,2, 108,2, 107,3, 108,3, 111,4, 108,5, 0,8, -2,6, Medicinalindustri, 20,9, 190,0, 184,9, 176,9, 194,3, 199,4, 206,0, 8,7, 3,3, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 83,1, 81,5, 80,9, 79,1, 78,2, 78,6, -3,9, 0,5, Metalindustri, 7,9, 96,7, 99,9, 96,3, 88,5, 89,3, 87,0, -9,6, -2,6, Elektronikindustri, 6,2, 93,4, 95,0, 98,4, 91,7, 89,0, 91,4, -5,1, 2,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 102,7, 99,5, 111,9, 108,1, 107,5, 106,4, 2,5, -1,0, Maskinindustri, 16,0, 94,5, 81,7, 102,6, 84,0, 96,8, 100,4, 0,9, 3,7, Transportmiddelindustri, 1,5, 115,3, 107,6, 111,0, 106,7, 119,6, 116,4, 2,6, -2,7, Møbler og anden industri mv., 15,8, 165,0, 162,6, 164,0, 165,5, 173,2, 172,3, 3,9, -0,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 101,8, 97,3, 106,4, 96,6, 103,4, 102,2, -1,1, -1,2, Mellemproduktindustri, 23,7, 95,4, 91,8, 93,9, 92,9, 92,3, 91,7, -1,5, -0,7, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 84,4, 95,1, 93,1, 82,5, 91,3, 87,7, -4,1, -3,9, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 168,7, 164,0, 162,9, 170,6, 175,1, 180,9, 6,3, 3,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 110,1, 106,9, 112,4, 107,3, 111,3, 111,6, 0,2, 0,3, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 129,8, 127,1, 128,5, 128,2, 132,9, 133,7, 2,4, 0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +1,2 % , juni 2025 til juli 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. september 2025 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. oktober 2025, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50302

    Nyt

    NYT: Stabilt antal konkurser i august med lavere jobtab

    Konkurser august 2025

    Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 202, August, +0,6 %, fra juli til august, Se tabel, Konkurser august 2025, Der var 202 erklærede konkurser i august 2025 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 0,6 pct. flere end i juli. Konkurserne medførte 774 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 30,1 pct. færre end i juli. I perioden juni-august var antallet af konkurser i aktive virksomheder 19,8 pct. lavere end i perioden marts-maj, mens jobtabet var 0,8 pct. højere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Anpartsselskaber står for over 80 pct. af konkurserne i 2025, Årets indtil nu 1.505 konkurser i aktive virksomheder har fordelt sig på 13 forskellige virksomhedsformer, men tre af dem fylder klart mest. Anpartsselskaber har stået for 84 pct. af konkurserne, mens aktieselskaber og enkeltmandsvirksomheder har stået for hhv. 8 og 6 pct. Når man ser på fordelingen af de tabte job og den konkursramte omsætning fylder aktieselskaber noget mere, da det er her man finder 36 pct. af de tabte job og 47 pct. af den konkursramte omsætning. Enkeltmandsvirksomheder og de øvrige virksomhedsformer står kun for en lille del af de tabte job med hhv. 2 og 5 pct., mens deres andele af den konkursramte omsætning er hhv. 2 og 1 pct. Antallet af tabte job og den konkursramte omsætning er altså væsentligt højere pr. konkurs for aktieselskaberne, end den er for andre virksomhedsformer. , Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i august i faktiske tal, Der var i alt 311 erklærede konkurser i august 2025 opgjort i faktiske tal. Heraf var 152 eller 49 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 159 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 36 pct. af de tabte job i august var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 774 job ved de 331 erklærede konkurser i august mod 1.107 tabte job i juli. I perioden juni-august 2025 blev i alt 3.026 job ramt af konkurs mod 3.002 job i de foregående tre måneder. Region Hovedstaden stod for 36 pct. af de tabte job i august, mens Region Midtjylland stod for 31 pct., Region Syddanmark stod for 15 pct., mens Region Sjælland stod for 12 pct., og Region Nordjylland for 6 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2024, 2025,  , Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 563, 661, 498, 485, 465, 486, 490, 582, 528, 589, 524, 505, 546, Heraf i aktive,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , virksomheder, 207, 219, 192, 185, 207, 212, 194, 198, 204, 236, 179, 201, 202, Faktiske i alt, 350, 593, 861, 844, 440, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 0, 5, 9, 11, 2, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, Industri, råstofindvinding ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 14, 22, 37, 36, 23, 9, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, Bygge og anlæg, 78, 106, 139, 122, 88, 77, 77, 88, 83, 99, 74, 63, 60, Handel og transport mv., 102, 189, 235, 244, 121, 137, 121, 156, 142, 175, 109, 122, 99, Ejendomshandel,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og udlejning, 10, 16, 24, 22, 18, 15, 11, 10, 20, 22, 16, 20, 7, Erhvervsservice, 62, 116, 127, 115, 64, 70, 73, 90, 61, 96, 44, 61, 47, Øvrige brancher, ex.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , uoplyste, 84, 139, 290, 294, 124, 104, 95, 177, 127, 134, 125, 125, 80, Uoplyst aktivitet, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 0, 0, 0, Hovedstaden, 161, 312, 566, 422, 157, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, Sjælland, 46, 92, 81, 102, 64, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, Syddanmark, 49, 71, 78, 95, 76, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, Midtjylland, 66, 77, 91, 168, 95, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, Nordjylland, 28, 41, 45, 57, 48, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 974, 913, 1, 049, 775, 1, 003, 1, 100, 1, 175, 1, 264, 735, 1, 003, 1, 145, 1, 107, 774, Hovedstaden, 288, 251, 497, 349, 416, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, Sjælland, 111, 132, 126, 102, 137, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, Syddanmark, 306, 277, 290, 116, 194, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, Midtjylland, 236, 153, 67, 168, 149, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, Nordjylland, 33, 100, 69, 40, 107, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk4, (branchegrupper), , konk15, (enkeltbrancher), , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 202, August, +0,6 %, fra juli til august, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. september 2025 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50411

    Nyt

    NYT: Antal ledige stillinger faldt i 2. kvartal 2025

    Ledige stillinger 2. kvt. 2025

    Ledige stillinger 2. kvt. 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i andet kvartal 2025 efter fem kvartaler med stigninger. Antallet af ledige stillinger var 1.900 lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Dette svarer til et fald på 3,4 pct. Fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025 var der en stigning i antal ledige stillinger på 1.100 svarende til en stigning på 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Sjælland har 1,2 procentpoint flere ledige stillinger end Nordjylland, Region Nordjylland havde 2,0 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2025. Denne andel var den laveste blandt regionerne og 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet. Region Sjælland havde den højeste ledighed med 3,2 pct. ledige stillinger. Det er 0,5 procentpoint over landsgennemsnittet på 2,7 pct., Region Sjælland og region Midtjylland var de eneste regioner med en stigning i andelen af ledige stillinger fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. Stigningen lå for begge regioner på 0,1 procentpoint., Region Syddanmark havde det største fald i antallet af ledige stillinger. Regionen faldt med 0,2 procentpoint i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen steg mest i branchen Finansiering, forsikring og ejendomshandel, Den største stigning i andel ledige stillinger var i branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, . I andet kvartal 2024 havde branchen 1,8 pct. ledige stillinger, og i andet kvartal 2025 var andelen 3,1 pct. Dette svarer til en stigning på 1,3 procentpoint over det seneste år. Branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, nærmer sig niveauet for branchen , Erhvervsservice, , som med 3,2 pct. har den højeste andel ledige stillinger opdelt på brancheniveau., Den laveste andel ledige stillinger var 2,1 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 874, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, I alt - faktiske, 55, 488, 52, 795, 49, 736, 54, 363, 56, 680, 2,7, 2,6, 2,4, 2,7, 2,7, Hovedstaden , 22, 787, 23, 175, 20, 878, 23, 024, 23, 598, 2,9, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, Sjælland , 6, 350, 4, 744, 4, 820, 5, 085, 6, 721, 3,1, 2,3, 2,3, 2,5, 3,2, Syddanmark, 10, 648, 9, 775, 9, 328, 9, 141, 9, 988, 2,8, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, Midtjylland, 9, 874, 9, 823, 10, 125, 10, 476, 10, 668, 2,2, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Nordjylland, 3, 453, 2, 774, 2, 408, 4, 289, 3, 525, 2,1, 1,7, 1,5, 2,6, 2,0, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 375, 2, 503, 2, 178, 2, 347, 2, 180, 3,9, 4,1, 3,8, 4,2, 3,7, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 2. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 680, 12, 026, 18, 440, 7, 538, 16, 496, 2, 180, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 8, 269, 848, 2, 183, 1, 100, 4, 121, 17, Bygge og anlæg, 5, 445, 1, 695, 1, 696, 756, 1, 295, 2, Handel og transport mv., 21, 256, 5, 347, 8, 293, 2, 294, 4, 318, 1, 004, Information og kommunikation, 4, 169, 539, 1, 711, 488, 1, 415, 17, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 4, 490, 1, 103, 1, 359, 573, 1, 454, 2, Erhvervsservice, 13, 051, 2, 495, 3, 199, 2, 327, 3, 893, 1, 137,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,7, 3,5, 2,7, 2,6, 2,3, 3,7, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,1, 2,6, 2,8, 1,9, 1,9, 1,0, Bygge og anlæg, 2,7, 3,4, 2,4, 2,6, 2,6, 0,2, Handel og transport mv., 2,6, 3,6, 2,4, 2,0, 2,3, 5,2, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, 4,1, 2,4, 2,5, 0,9, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3,1, 3,7, 3,6, 3,6, 2,4, 0,9, Erhvervsservice, 3,2, 3,9, 2,9, 4,5, 2,7, 3,3, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. september 2025 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50483

    Nyt

    NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50586

    Nyt

    NYT: Ni ud af ti kan klare pendlingen i elbil

    Elbiler og pendling 2018

    Elbiler og pendling 2018, 91 pct. af pendlerne - lønmodtagere og selvstændige - havde i 2016 mindre end 100 km til og fra arbejde. De kan dermed alle komme på arbejde og hjem igen uden opladning med en af dagens elbiler, der alle har en , teoretisk, elektrisk rækkevidde på mere end 160 km. For de 77 pct., der havde mindre end 50 km på arbejde og hjem igen, vil en stor del af dagens plugin hybridbiler også række. De har en typisk rækkevidde på 30-60 km uden opladning og uden at bruge fossilt brændsel. At den , praktiske, rækkevidde er 20-30 pct. kortere rokker ikke nævneværdigt herved. Tallene er baseret på en særkørsel og kan ikke genfindes i Statistikbanken., Plugin hybridbiler er mindst relevante på Sjælland og i dele af Jylland, Pendlingsafstandene varierer meget på tværs af landet, og derfor er der også forskel på andelene af pendlere, der potentielt kan benytte sig af en plugin hybridbil uden at skulle oplade denne. I kortet er kommunerne klassificeret i fire kategorier efter andelen af lønmodtagere og selvstændige, der har mindre end 100 km ud og hjem., Kommunerne i den højeste kategori (1), hvor 95 pct. eller flere af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, er alle beliggende i hovedstadsområdet. 32 pct. af pendlerne er bosat her. , I den næsthøjeste af de kategorier (2), vi anvender her, og hvor 90-95 pct. af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, finder vi bl.a. en række fynske kommuner samt kommuner i Øst-, Vest- og Nordjylland. 24 pct. af pendlerne er bosat her. , I den tredje kategori (3), hvor 85-89 pct. af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, finder vi bl.a. kommuner i den sydlige del af Østjylland, Djursland og den nordlige del af Midtjylland op til Limfjorden. Kategorien dækker 34 pct. af pendlerne. , Den laveste kategori (4), hvor færre end 85 pct. af pendlerne har mindre end 100 km ud og hjem, omfatter kun kommuner på Sjælland og Møn, og den dækker 9 pct. af pendlerne. , En lille hybridbil er nok til 63 pct. af pendlerne, en elbil er nok til 95 pct., I tabellen neden for er der nævnt en række eksempler på el- og hybridbiler, der er almindligt forekommende i de aktuelle bestande, og de er grupperet efter deres teoretiske elektriske rækkevidde. Den praktiske rækkevidde er 20-30 pct. kortere. Den typiske teoretiske rækkevidde for plugin hybridbilerne ligger mellem 30-65 km, mens elbilerne alle mindst rækker 160 km., Generelt kan 63 pct. dække pendlingsbehovet uden brug af fossilt brændsel med en plugin hybridbil med kort rækkevidde, mens den mellemlange rækkevidde er nok for 80 pct. Omkring 95 pct. kan dække pendlingsbehovet med en elbil., Eksempler på el- og hybridbiler, bestand og teoretisk elektrisk rækkevidde. Ultimo oktober 2018,  , El,  , Plugin hybrid,  , Kort, Mellemlang, Lang, I alt,  , Kort, Mellemlang, Lang, I alt, Bestand i alt stk.,  ,  ,  , 9, 588,  ,  ,  ,  , 4, 765, Teoretisk elektrisk rækkevidde km, 160-300,  , 300-450,  , 480-550,  ,  ,  , 30-48,  , 50-65,  , 227,  ,  , Eksempler på , bilmærker,  , Kia Soul, , VW E-UP,, VW E-Golf,, BMW i3, , Renault Zoe,, Hyundai Ioniq, Nissan Leaf,, Jaguar I-Pace ,  , Tesla Model, X og S,, Hyundai Kona,  ,  ,  , Mercedes Benz, GLC,, Toyota , Prius plugin,, Volvo XC60,  , Kia Niro, , VW Golf, , Kia Optima,, Hyundai Ioniq,  , BMW i3 REX,  ,  , Nyt fra Danmarks Statistik, 3. december 2018 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Dalbro, , , tlf. , Kilder og metode, Klassifikationen som lønmodtager eller selvstændig er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen i 2016. Beregningen af afstanden mellem bopæl og arbejdssted er foretaget ud fra oplysningerne om personens bopæl og arbejdssted ultimo november i 2016. Den geografiske lokalisering stammer fra befolkningsstatistikregistret ultimo 2016. Oplysningerne om køretøjerne er fra Danmarks Statistiks motorregister og De Danske Bilimportører., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31453

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation