Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1301 - 1310 af 2405

Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 , , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. , , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft., , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse, , , , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-28-kraeftdoedelighed

Bag tallene

Danskernes tillid til statistikken i top

Otte ud af ti danskere tror på Danmarks Statistik, og det svarer til tilliden til institutioner som Nationalbanken, domstolene og politiet. Efter international målestok har danskerne en høj tillid til statistikken. Det viser Danmarks Statistiks nye borgerundersøgelse., 19. januar 2011 kl. 0:00 , , Vi har længe vidst, at vi har meget til fælles med svenskerne. Nu viser nye tal, at vi også har en del til fælles med lande på den anden side af kloden. Ligesom danskere og svenskere har både australiere og newzealændere nemlig meget stor tillid til, at der bliver lavet troværdig statistik om deres samfund. , 83 pct. af danskerne har tillid til Danmarks Statistik, og kun 4 pct. har egentlig mistillid. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet i oktober 2010. , Som rigsstatistiker Jan Plovsing slog fast i sin nytårstale 2011, er tilliden ikke en selvfølge, men noget man løbende skal gøre sig fortjent til og som er "... helt fundamental for vores berettigelse. Der skal være tillid til vores faglige uafhængighed og tillid til, at statistikken er objektiv og upartisk." , Dansk tillid ligger højt i forhold til EU-niveau, Mens den høje danske tillid ikke ligger fjernt fra holdningen i Sverige, Australien og New Zealand, er den langt over gennemsnittet i EU, hvor lidt mindre end hver anden borger ifølge Europakommissionens Eurobarometer-målinger har tillid til den officielle statistik. , Englænderne skraber EU- bunden - her har kun hver tredje tillid statistikken. Som man kan se af figuren, ligger Eurobarometermålingerne dog generelt på et lavere niveau end landenes egne imageundersøgelser. Det skyldes forskelle i metode og betyder, at man bør sammenligne tallene inden for undersøgelserne separat. , , Tillid til nationale statistikinstitutioner, Sammenligninger på tværs af verden, Danmarks Statistik spørger i sin borgerundersøgelse hver andet år danskerne, hvad de egentlig mener om statistik og institutionen Danmarks Statistik. Det samme sker i en række andre lande, så der er nu lavet en række fælles spørgsmål i OECD, så man om nogle år kan sammenligne med lande og statistikinstitutioner på tværs af OECD. I første omgang har kun Australien og New Zealand afsluttet undersøgelser. , Færrest har mistillid til Danmarks Statistik , Politiet får topscore som den mest tillidsvækkende af de institutioner, undersøgelsen spørger til. Danmarks Statistik er dog i det gode selskab blandt de fire højest placerede, som ligger på et ret ens niveau. De øvrige er domstolene og Nationalbanken. Vender man blikket mod kritikerne, har Danmarks Statistik en førsteplads som den institution, færrest har egentlig mistillid til, nemlig kun 4 pct., hvor 13 pct. har mistillid til politiet. Tilliden til Danmarks Statistik er størst blandt højtuddannede og lavest blandt personer over 65 år og personer med folkeskolen som højeste uddannelse. , Danskernes tillid/mistillid til institutioner, Fra de nævnte institutioner er der et spring ned til medierne og Folketinget, der begge har tillid fra to ud af tre danskere - og mistillid fra hver tredje. Undersøgelsen bekræfter billedet af danskerne som et meget tillidsfuldt folkefærd, hvor relativt få for alvor stiller spørgsmålstegn ved institutionernes troværdighed. , Tillid til upolitiske tal, En vigtig brik i tilliden til statistik er en tro på, at den er upolitisk. At det fx ikke er den siddende regering eller andre interesser, der bestemmer, hvornår det er belejligt at offentliggøre tallene for arbejdsløshed, men gennemsigtige faglige kriterier. Syv ud af ti danskere tror på, at tallene er lavet uden politisk indblanding, mens kun én ud af ti er uenig. Kvinder er lidt mere skeptiske end mænd. Også her er danskernes tillid høj i international optik. I Sverige og New Zealand er der en lignende høj tillid til, at tallene er holdt fri af politiske interesser, hvor englænderne igen topper mistilliden, idet kun 17 pct. tror, at statistikken er upolitisk. , Ni ud af ti giver trygt oplysninger til DST, "Det er en misforståelse at tro, at statistik handler om tal", fastslog rigsstatistiker Jan Plovsing ligeledes i sin nytårstale. "Statistik taler i tal, men handler om mennesker og deres aktiviteter og livsvilkår i samfundet." , At kunne måle og følge samfundets udvikling kræver store mængder af oplysninger fra dem, det handler om, nemlig danskerne og de danske virksomheder. Det forudsætter tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt, og også på det område er danskerne tillidsfulde. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti danskere tror på, at Danmarks Statistik behandler de oplysninger, de giver, fortroligt. Heraf er halvdelen meget enig i det, mens hver anden er enig. Kun 3 ud af 100 er uenige. Svenskere og australiere er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og begge befolkninger har da også stor tillid til fortrolig behandling af tallene, men de ligger alligevel ikke på niveau med Danmark. , Enighed i, at oplysninger givet til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt , Danskernes velvilje over for at give oplysninger er en vigtig forudsætning for at kunne samle viden til hver dag at kunne bringe nye tal om udviklingen i samfundet og vores levevilkår. Så mange tal som muligt bliver hentet fra registre for ikke at genere danske virksomheder og private mere end højest nødvendigt, men langt fra alt kan hentes i færdig form. Omkring 60.000 virksomheder indberetter løbende oplysninger. , Danmarks Statistiks interviewservice interviewer hvert år 100.000 personer i telefonen eller på nettet. 30.000 af interviewene bruges til Danmarks Statistiks egne undersøgelser, resten til opgaver for andre. Ud over at indberette deltager medarbejdere i danske virksomheder også ved frivillige interviewundersøgelser omkring 25.000 gange på et år. Desuden interviewes 90.000 danskere årligt til arbejdskraftundersøgelserne. , Læs Borgerundersøgelsen, , Vidste du at:, Tre ud af fire mener, at statistik om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger. Jo yngre personerne er, desto højere vurdering af vigtigheden , Hver fjerde dansker har været i kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Flest ved at bruge hjemmesiden eller Statistikbanken eller blive interviewet , Ni ud af ti kender Danmarks Statistik - to ud af ti kender dog kun institutionen af navn

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-19-borgerundersoegelsen2010

Bag tallene

Julemassagen hitter

De danske husstande bruger næsten ni gange så mange kroner på massage i måneden op til jul sammenlignet med gennemsnittet i årets øvrige måneder., 4. december 2013 kl. 15:00 , , Hvis du døjer med ondt i lænden, nakkesmerter eller bare trænger til en times luksusforkælelse, så kan du godt begynde at glæde dig til jul. For ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 2011 var de danske husstandes forbrug på massage i gennemsnit 50 kr. i måneden op til jul, mens gennemsnittet for årets øvrige måneder var 6 kr. Mon ikke en del af disse kroner går til gavekort, som kommer til at ligge under de mange juletræer., Om juleopgørelsen:, Danmarks Statistiks juleopgørelse er en specialkørsel baseret på Forbrugsundersøgelsen., Juleopgørelsen er baseret på et mere spinkelt datagrundlag end den traditionelle forbrugsundersøgelse., Læs hele juleopgørelsen, For julen er faktisk ikke en tid, hvor der umiddelbart bliver brugt specielt mange penge på personlig pleje. Husstandene bruger cirka halvt så mange kroner på skønhedspleje sammenlignet med årets øvrige måneder, og hos damefrisørerne bliver der lagt 115 kr. mod 130 kr. i årets øvrige måneder. Der er dog en minimal stigning hos herrefrisørerne fra 41 til 45 kr., And og gås storsælger, På madfronten holdes der i de danske hjem fast i traditionerne. Således ryger salget af hele ænder og gæs i vejret i måneden op til juleaften. Her bruges der i gennemsnit 9 kr. - i årets øvrige måneder er gennemsnittet mindre end 1 kr. - mens udgifterne til den dybfrosne udgave af de to juletravere stiger fra 3 til 18 kr. Med til den traditionelle julemad hører også rødkål, som der i måneden op til jul bruges tre gange så mange kroner på sammenlignet med de øvrige måneders gennemsnit, og grønkål, hvor især den frosne udgave hitter med en femdobling på husstandenes udgifter. I reelle kroner er det dog småpenge, der lægges på rødkål og grønkål., Som hovedret til julefrokosten er flæskestegen en sand klassiker sammen med alverdens tænkelige typer pålæg. Stigningen i forbruget på flæskesteg, rullesteg og pålæg er dog begrænset til mindre end 1 kr., og det samme gælder for udgifterne til leverpostej., En relativt stor stigning er der derimod i husstandenes udgifter til sylte og syltede grisetæer med fra 2 kr. til 6 kr. Også snapsens bedste juleven, silden, bliver der brugt flere kroner på op til jul. En flad tier lægges der i gennemsnit i løbet af årets øvrige 11 måneder på den marinerede udgave, men i julemåneden ganges udgifterne med tre og ender på 33 kr., Når tænderne er færdige med at gnave fisk, fjerkræ og svin, er det tid til dessert, og her holdes der tilsyneladende fast i den traditionelle mandeljagt. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til ris a la mande og risengrød fra 2 kr. til 9 kr. i måneden op til jul. Til gengæld får is lov til at blive i supermarkedernes frysebokse. Her mere end halveres udgifterne nemlig i forhold til årets øvrige måneder., Fed jul, god jul, Til en rigtig jul hører sig god mad, smukt indpakkede gaver og hygge med de nærmeste. Men naturligvis skal maverne også fyldes med slik, slik og atter slik. Og det kunne tyde på, at der her i landet bruges masser af tid i køkkenet på selv at kreere små marcipannisser. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til rå marcipan og konfektmasse fra 3 kr. til 16 kr., mens udgifterne til chokolade hopper fra 85 til 117 kr. Julen er også småkagernes tid. Her stiger udgifterne fra 16 til 28 kr., Der er dog også dem, der midt i mad- og sukkerorgiet vælger at være lidt fornuftige og spise en appelsin, mandarin eller klementin, som der bruges to en halv gang flere kroner på. Det er dog en udtagelse fra det generelle billede, for udgifterne til frugt er bare ikke i højsædet i den søde juletid:, Bananer falder med 3 kr., ferskener og nektariner med 4 kr., blommer og mirabeller med 2 kr., kirsebær med 1 kr. (dog stiger udgifterne til konserverede kirsebær og kirsebærsauce fra 1 kr. til 5 kr. i måneden op til jul!), jordbær falder fra 14 til 2 kr., ananas med 2 kr. og melonudgifterne halveres fra en tier til en femmer., Til gengæld oplever andre af naturens fødevarer deres højsæson, når de andre går på julepause. Således fordobles udgifterne til svesker fra 2 kr. til 4 kr., mens udgifterne til nødder mere end fordobles fra 10 til 22 kr. Udgifterne til dadler og figner ganges med fem i forhold til gennemsnittet i årets øvrige måneder: fra 2 kr. til en tier., Skååål!, Jul betyder også julefrokost, og så tyes der til de små, bitre. Men det er ikke den traditionelle iskolde snaps, der står for den mest markante stigning. Det er derimod alkoholfri vin. For i måneden op til jul bruger husstandene hele syv gange så mange kroner på alkoholfri vin end i årets øvrige måneder. Dog er udgifterne beskedne 7 kr. Til portvin, sherry og madeira tredobles husstandenes udgifter og kommer dermed også op på 7 kr. i gennemsnit., På den bitre snaps - af nogen elsket, af andre frygtet - ryger udgifterne fra 13 til 21 kr., og også vodka tager et fint hop opad fra 5 til 8 kr. Når der puttes øl i indkøbsvognen, står den ofte på en mere speciel type end normalt. Således falder husstandenes udgifter til let og lys pilsner, men der er en stigning i udgifterne til både stærk øl og hvidtøl, skibsøl og maltøl., Julen varer længe..., Og julen koster da også mange penge., For i måneden op til jul bruger en gennemsnitlig husstand 11.139 kr. på regnskabsvarer, mens gennemsnittet i årets øvrige måneder er 9.912 kr., Så er det godt, at januarudsalget lurer lige om hjørnet. , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere om , danskernes forbrug, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-04-Julemassagen-hitter

Bag tallene

Skæv aldersfordeling i Folketinget

Andelen af ældre i det danske samfund er stadigt stigende. Men i Folketinget fylder de ældre ganske lidt, og det er spild af ressourcer, mener eksperter., 22. oktober 2012 kl. 15:00 , , Video: Hør hvad Folketingsmedlemmerne Per Stig Møller (K) og Jeppe Mikkelsen (RV) mener om antallet af +65'ere i Folketinget., Danske ældre på 65 år og derover er underrepræsenterede i Folketinget. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte bog ”65+”, der er et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. I dag er 17 procent af den samlede danske befolkning over 65 år. Men da stemmerne fra folketingsvalget den 15. september 2011 var talt op, var kun syv af de 175 kandidater, der vælges i Danmark, på 65 år og derover valgt ind i Folketinget. Det svarer til fire procent., ”Der er interesser og befolkningsgrupper, som ikke naturligt er repræsenteret i Folketinget. Det er naturligvis et demokratisk problem, fordi vi her taler om et repræsentativt demokrati,” siger Johannes Andersen, som er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. , Han understreger dog, at man aldrig vil kunne danne et hundrede procent repræsentativt folketing, fordi der er tale om et demokratisk system, hvor man stemmer på den, man har tillid til., Selvmodsigelse at fravælge ældre politikere, Peter Nedergaard er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han kalder manglen på ældre i Folketinget for ”en selvmodsigelse i den offentlige retorik”:, ”På den ene side taler man om det grå guld. Man taler om, at folk skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men når det drejer sig om dem, der skal repræsentere os, nemlig politikerne, så går det tilsyneladende den anden vej. Så jeg synes, man skal tage at blive lidt mere konsistent. Når vi ved, at ældre bliver friskere og friskere, så er det underligt, at vi i den grad dyrker de unge politikere.”, Gruppen af folketingsmedlemmer på 65+, som blev valgt ind i september sidste år, tæller blandt andet rutinerede politikere som Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (RV), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K)., I de 13 måneder, der er gået siden valget, har navnkundige politikere som Pia Kjærsgaard (DF), Claus Hjort Frederiksen (V) og Karen Jespersen (V) med flere desuden rundet de 65 år. Således tilhører 13 af de politikere, der i Danmark er valgt til Folketinget, denne aldersgruppe. Det svarer til 7,5 procent af det samlede folketing. Til sammenligning udgør andelen af 65+'ere, der er i arbejde, dog kun 3,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. , Udnyt erfaringen, Den danske regerings gennemsnitsalder steg tirsdag i sidste uge, da statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med den nyvalgte SF-formand Annette Vilhelmsen lavede en mindre regeringsrokade. Ud røg den yngste minister nogensinde, 27-årige skatteminister Thor Möger Pedersen, og han blev erstattet af Holger K. Nielsen på 62. Han blev dermed den ældste minister i den nuværende regering. Samtidig erstattede Annette Vilhelmsen (53) Ole Sohn (58) på posten som erhvervs- og vækstminister. Altså har ingen minister i den nuværende regering rundet de 65., ”Jeg synes, det er en skam, hvis vi ikke får udnyttet de ressourcer, der er i den her gruppe, som er friskere end nogensinde før, og som lever længere tid, og som har en stor ballast. Det er et ressourcetab af rang,” siger Peter Nedergaard., Også Johannes Andersen mener, at erfaringen taler for at pege på de ældre politikere, men han medgiver, at de unges store engagement også er af betydning., ”Der er ligesom to dimensioner: Den ene er engagement, den anden er erfaring. Og der er ingen tvivl om, at jo yngre du er, jo større er dit engagement. For der er erfaringen ikke noget, der tynger dig. Og du har ikke problemer med at sige, nå nej, det har jeg hørt før, det gider jeg ikke. Når man er ældre, har man megen erfaring, og den erfaring er med til – som regel – at dæmpe ens engagement, sådan at man nogle gange ikke gider sige ting, fordi man har sagt eller hørt det før. Hvis man skal sige det kort og sat lidt på spidsen, så har de unge engagementet, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de ældre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,” siger Johannes Andersen., Flere 65+’ere i fremtidens folketing, Gruppen på 65+ vil være stadigt stigende de næste mange år. Fra 17 procent i dag til 20 procent i 2020, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventes gruppen at udgøre hele 25 procent af det danske samfund i 2040., ”Jeg siger ikke, de skal have en repræsentation, der svarer til deres andel, for der er også personer i denne gruppe, som er meget gamle, og som ikke er åndsfriske, det skal vi også huske på. Men den største gruppe er jo åndsfriske og kunne sagtens klare at være medlem af Folketinget,” siger Peter Nedergaard., Johannes Andersen forventer da også, at vi kommer til at se en stigning i antallet af ældre i Folketinget i de kommende år., ”Jeg vil ikke være overrasket, hvis procenten vil være stigende ud fra, at det er en stærk gruppe, som er vant til at arbejde politisk, og som er vant til at mobilisere sig selv og andre. På den anden side tror jeg også, at mange af de 68’ere, som har haft travlt med rigtig, rigtig mange politiske ting, får travlt med at dyrke livet,” siger han., I videoen over artiklen kan du høre Danmarks yngste og ældste folketingsmedlem forholde sig til den skæve aldersfordeling på Christiansborg., MF’ere på 65+ valgt i Danmark (pr. 22/10-2012):, Per Stig Møller (KF, 70), Marianne Jelved (RV, 69), Birthe Rønn Hornbech (V, 69), Bertel Haarder (V, 68), Eyvind Vesselbo (V, 67), Steen Gade (SF, 67), Leif Mikkelsen (LA, 67), Mogens Lykketoft (S, 66), Finn Sørensen (EL, 65), Karen J. Klint (S, 65), Pia Kjærsgaard (DF, 65), Karen Jespersen (V, 65), Claus Hjort Frederiksen (V, 65), Hans Vestager (RV, 67 år) er ikke regnet med i det samlede antal +65’ere, da han blot er midlertidig stedfortræder for Marlene Borst Hansen (RV, 38 år), Læs meget mere om de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation i 65+

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget

Bag tallene

Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 , , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner., , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

Bag tallene

Da Jesus blev en del af statistikken

Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 , , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor. Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på , vores hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

Bag tallene

Frederik og Emma er netop begyndt i skole

En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-02-Skolestart2009

Bag tallene

Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

Bag tallene

Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 pct. af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet., 23. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., ”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem., I 2021 var det 15,2 pct. af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 pct. af husstandene i 2021 til 13,0 pct. i 2022. For både enlige med børn og par med børn er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, faldet fra 2021 til 2022., Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC20, og , www.statistikbanken.dk/SILC10, I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år. Ser vi udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie. Det var det samme billede som i 2021, men især arbejdsløse har oplevet en stigning fra 33,1 pct. i 2021 til 36,1 pct. i 2022., Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU, I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie., ”EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 pct. placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,” siger Daniel F. Gustafsson., Rumænien er det land, hvor den højeste andel af befolkningen må blive hjemme i ferien. Her vurderer 62,5 pct. af befolkningen, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet. Det er en del højere end næste land på listen, Grækenland, hvor 48,8 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie., Luxembourg og Sverige er med henholdsvis 7,6 pct. og 10,2 pct. de lande i EU, hvor den laveste andel af befolkningen ikke har råd til at forlade hjemmet på en uges ferie efter egen vurdering., Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og Eurostat , Flere har ikke råd til fornøjelse, Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. 7,3 pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2021. Samtidig har 3,4 pct. ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner eller familie efter eget udsagn., ”Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo” forklarer Daniel F. Gustafsson, og fortsætter:, ”I Levevilkårsundersøgelsen spørger vi også, om pengene slår til, og her svarede 10,3 pct. af danskerne, at det var svært eller meget svært, hvor det i 2021 var 8,1 pct.” , Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og , www.statistikbanken.dk/SILC30, Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed, På spørgsmålet om ikke at have råd til en uges ferie væk fra hjemmet er der en standardfejl på 0,5 pct., Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-23-hver-sjette-husstand-har-ikke-raad-til-ferie

Bag tallene

Agurketiden i tørre tal

Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1, samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-19-agurken-i-tal

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation