Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1101 - 1110 af 2416

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud. , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. , , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent. , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3, , , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

Bag tallene

Trods gode it-færdigheder har mange unge svært ved digital selvbetjening

De unge under 21 år er mest på nettet, og de føler i højere grad end ældre aldersgrupper, at deres it-færdigheder gør dem rustet til at bruge internettet. Samtidig er andelen af de unge, der har brug for hjælp, når de kommunikere digitalt med det offentlige, lige så stor, som andelen af de ældre. De unges vanskeligheder skyldes dog sjældent, at kommunikationen er digital. , 3. maj 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere end ni ud af ti af de 15-20-årige er på internettet flere gange dagligt, og en omtrent lige så stor andel mener selv, at deres it-færdigheder i høj eller nogen grad gør dem rustet til at bruge internettet. Alligevel svarer 41 pct. af de unge, der har brugt en digital selvbetjeningsløsning til det offentlige, ja til, at de nogle gange brug for hjælp til kommunikationen., Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som udkom den 20. april., Dermed ligger de unge på niveau med de ældre (65-89 år), hvor 40 pct. har behov for hjælp. Blandt resten af befolkning (21-64 år) har blot 18 pct. nogle gange behov for hjælp., For de unge er det svære ved kommunikationen dog sjældent, at den foregår digitalt. Under en fjerdedel af de 15-20-årige, der har svært ved at kommunikere med det offentlige, har problemer med det digitale. For de ældre er det derimod i høj grad det digitale, der volder problemer, viser undersøgelsen, It-anvendelse i befolkningen 2017, , som publikationen af samme navn bygger på., Har nogle gange behov for andres hjælp i kommunikationen med det offentlige. 2017 , Kilde: Danmarks Statistiks undersøgelse, , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som , publikationen, af samme navn bygger på., Kommunikation med det offentlige er ikke vigtigt for de unge, Paradokset mellem den store andel unge, der har brug for hjælp, og de unges selvopfattede it-færdigheder, kan også hænge sammen med de unges motivation til at være på nettet. 72 pct. af de ældre over 64 år og 77 pct. at resten af befolkningen (21-64 år) mener, at interaktion med myndigheder og virksomheder er vigtigt for deres tilstedeværelse på internettet. Det gælder kun for 31 pct. af de unge under 21 år., De unge prioriterer i stedet kontakt med dem, de kender, og adgang til underholdning højere end de andre grupper., Internettets betydning – udvalgte anvendelsesområder med stor betydning. 2017, Kilde: Danmarks Statistiks publikation, , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Samtidig bruger kun halvdelen af de unge digital selvbetjening i forhold til det offentlige. I hele befolkningen har to tredjedele indsendt oplysninger gennem digital selvbetjening. De ældre over 64 år ligger på niveau med de unge., ”Undersøgelsen her synliggør, at de unge hverken er mere motiverede eller dygtigere til at kommunikere med det offentlige end andre aldersgrupper, selvom kommunikationen foregår på deres digitale hjemmebane,” siger Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Unge føler sig parate til den digitale tidsalder, Mens de unge har færrest erfaringer og størst behov for hjælp, når det kommer til digital selvbetjening, er det samtidig de unge, der føler sig bedst rustet til at bruge internettet. Over 60 pct. af de unge vurderer, at de i høj grad er rustet til digitaliseringen. Til sammenligning er den tilsvarende andel 23 pct. blandt de ældste danskere og 58 pct. af de 21-64-årige., I hvilken grad føler du dig rustet til at bruge internettet med dine it-færdigheder? 2017, Anm.: Ved ikke svar vises ikke på figuren og tallene summerer derfor ikke til 100 pct. Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Om digital selvbetjening, I Danmark er der indført obligatorisk digital selvbetjening. Når man fylder 15 år, er man som borger i Danmark forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige via Digital Post. Som 15-årig skal man således stifte bekendtskab med brugen af NemID, eBoks og Digital Post., Om It-anvendelse i befolkningen 2017:, Publikationen , It-anvendelse i befolkningen, er skrevet på baggrund af undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Forfatteren til publikationen, specialkonsulent, Agnes Tassy, kan kontaktes på 39 17 31 44, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-01-trods-gode-it-faerdigheder-har-mange-unge-svaert-ved-digital-selvbetjening

Bag tallene

Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland. , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår. , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

Bag tallene

Vi lapper huller i statistikken om opholdstilladelser

Ny undersøgelse om opholdstilladelser bygger ovenpå eksisterende data og skal styrke mulighederne for at skabe samfundsrelevant viden ud fra statistikkerne. De indsamlede oplysninger bruges alene til at lave statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. , 14. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Jørgen Elmeskov, DST er for tiden i gang med en undersøgelse af opholdsgrundlag for personer født uden for Danmark. Desværre har timingen på undersøgelsen vist sig at være uheldig. Spørgsmålene om opholdstilladelse og statsborgerskab kommer nemlig lige oveni, at skarpe holdninger om indvandring og retten til at være i Danmark har fået plads i debatten og i mediebilledet. Sammenfaldet har blandt nogle af de borgere, der har modtaget vores spørgeskema, skabt frygt for, hvad oplysningerne skal bruges til, eller hvad de på sigt kan bruges til. Derfor er det særdeles vigtigt at understrege, at de oplysninger, Danmarks Statistik indsamler og bearbejder, alene er til statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. Ud fra statistikken er det simpelthen ikke muligt at identificere enkelte individer, og det er heller ikke hensigten. Hensigten er derimod at skabe nogle overordnede billeder af, hvordan forskellige grupper i samfundet klarer sig og at afdække, om der er nogle mønstre, som gælder forskellige grupper – statistisk set. , I alt 135.000 danskere, som har det tilfælles, at de er født uden for Danmarks grænser, har i slutningen af april eller starten af maj modtaget et brev fra Danmarks Statistik, hvor vi beder dem svare på, hvilken opholdstilladelse de havde, da de indvandrede til landet. For langt de fleste personer, der er kommet til Danmark efter 1997, har vi allerede de oplysninger, men for personer, der er indvandret før, mangler de. I befolkningsstatistikken har vi en lang række oplysninger, som gør, at man statistisk kan belyse forskellige grupper i samfundet ud fra nogle karakteristika. Det kan fx være uddannelse, indkomst eller herkomst. Men på nuværende tidspunkt kan vi altså ikke sige noget fyldestgørende om, hvor mange, der er kommet til landet fx som flygtninge, for at arbejde, for at studere eller som familiesammenførte. , Denne mangel har gjort, at det er svært at få en faktuel viden om, hvordan omstændighederne vedrørende personers ankomst til landet, statistisk set påvirker muligheden for at fx få en uddannelse og komme i arbejde. Det er viden, som er vigtig, hvis vi i det danske samfund ønsker at arbejde meningsfuldt med integration, og det er en viden, som ofte er efterspurgt af vores kernebrugere, som forskere, embedsfolk og pressen. Som eksempel giver det ikke nødvendigvis mening at se på, hvordan indvandrere fra Tyrkiet har klaret sig sammenlignet med indvandrere fra Syrien. Derimod kunne det give mening at se på gruppen af flygtninge fra forskellige lande i en særlig periode i forhold til gruppen af indvandrere, der er kommet til landet med en arbejdstilladelse, da gruppernes forudsætninger må forventes at være vidt forskellige. På den måde kan vi som samfund bruge de overordnede statistiske oplysninger til fx at finde ud af, hvordan man kan løfte bestemte grupper i forhold til at flest mulig får en uddannelse eller undgår at blive syge., Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om – det gælder alle vores data – og af samme årsag er datasikkerhed vores topprioritet. Det er lige fra den interne omgang med data, til beskyttelse af indtrængen i systemerne udefra til en konkret plan for, hvordan vi sletter samtlige oplysninger i det utænkelige tilfælde, at landet blev invaderet udefra. , På grund af de styrkede muligheder for at skabe samfundsrelevant viden, er vi i Danmarks Statistik glade for, at vi med denne undersøgelse endelig kan lappe hullerne i de eksisterende statistikker om opholdstilladelse. Vi ser frem til, at man fremadrettet kan bruge statistikken endnu mere meningsfuldt end hidtil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-05-14-opholdstilladelser

Rigsstatistikerens klumme

Syv ud af ti topskattebetalere er mænd

Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen., 6. december 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 505.000 personer betalte topskat i 2017, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Størstedelen af topskatteyderne er mænd – mere præcist 71,5 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik., ”Når flere mænd end kvinder betaler topskat, kan det hænge sammen med, at mænd oftere arbejder flere timer om ugen og i højere grad varetager job med ledelsesarbejde end kvinder,” siger Niels Ploug, direktør for personstatistik, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Antallet i figuren er lidt lavere end det samlede antal topskatteydere, da ikke alle har været i landet i hele 2017. Antal personer, der betaler topskat og andre skattetyper, kan findes i denne tabel i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/pskat3, . Topskattens andel af de samlede skatteindbetalinger kan du læse mere om i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Mænd arbejder flere timer end kvinder, Mænd arbejder oftere end kvinder mere end 37 timer om ugen. I 3. kvartal 2018 havde en tredjedel af de beskæftigede mænd i arbejdskraftsundersøgelsen en normal arbejdstid på mere end 37 timer om ugen, mens det gjaldt for en femtedel af kvinderne, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Mændene arbejdede desuden oftere end kvinderne mere end 48 timer om ugen. 10 pct. af mændene angav, at de havde en normal arbejdstid på mindst 49 timer om ugen, mens det gjorde sig gældende for knap 3 pct. af kvinderne. , Kvinderne havde i højere grad end mændene en normal arbejdstid på færre end 37 timer om ugen. Særligt i gruppen af beskæftigede med en normal arbejdstid på 15-36 timer var kvinderne overrepræsenteret. Næsten en tredjedel af kvinderne (32 pct.) og 12 pct. af mændene svarede at deres arbejdstid lå i dette interval. , Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , www.statistikbanken.dk/aku500, Flere mænd har ledelsesarbejde, mens flere kvinder er lønmodtagere på højeste niveau, I 2016 var 71 pct. af lønmodtagere med ledelsesarbejde mænd. Til gengæld var 58 pct. af lønmodtagere på højeste niveau kvinder, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Blandt lønmodtagere på mellemniveau var kønsfordelingen stort set lige, mens der var flere mænd i de resterende lønmodtagergrupper., Godt 107.000 lønmodtagere havde ledelsesarbejde, mens 669.000 arbejdede på højeste niveau. Den klart største gruppe var lønmodtagere på grundniveau, hvor 1,1 mio. lønmodtagere var beskæftiget i 2016., Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrke, , www.statistikbanken.dk/ras300, . , Anm.: u.n.a står for uden nærmere angivelse., Har du spørgsmål til tallene i artiklen er du velkommen til at kontakte:, Indkomst og skat: Chefkonsulent, Jarl Quitzau, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, , Arbejdstid: Specialkonsulent, Sofie Valentin Weiskopf, 39 17 34 64, , swe@dst.dk, Beskæftigede: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-naesten-tre-ud-af-fire-topskattebetalere-er-maend

Bag tallene

Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29, , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr., , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

Bag tallene

Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi

Danmarks grønne nationalregnskab sætter fokus på klima, miljø og økonomi. Alle tre områder styrkes af cirkulær økonomi, der handler om at anvende ressourcer mere effektivt., 13. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Hvis hele verden fortsætter med at forbruge ressourcer som hidtil, så får vi brug for en ekstra jordklode i 2050, vurdererede EU tilbage i 2011. Cirkulær økonomi kan være med til at vende udviklingen., Cirkulær økonomi handler om at beskytte og bevare naturkapitalen (for eksempel råstoffer i undergrunden) så vidt som muligt, mens de ressourcer, der trækkes ud af naturen, bliver anvendt med mindst muligt tab. Kort sagt handler cirkulær økonomi om at bruge vores ressourcer varsomt og effektivt., Onsdag udgiver Danmarks Statistik rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der blandt meget andet indeholder data til at måle udviklingen henimod den cirkulære økonomi., Ressourceproduktiviteten som indikator, En overordnet målestok for den cirkulære økonomi er ressourceproduktiviteten. Den viser, hvor mange penge der tilføres samfundsøkonomien målt på bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til den mængde materialer, der anvendes i processen., I 2015 kom der i gennemsnit 16,70 kr. BNP ud af hvert kg materiale, der blev anvendt i Danmark. Til sammenligning var gennemsnittet for EU-landene 14,70 kr. BNP pr. kg. , Lande som Storbritannien og Holland har en ressourceproduktivitet omkring 30 kr. BNP pr. kg., mens nogle østeuropæiske lande er nede på blot 5 kr. BNP pr. kg., Det store spænd skyldes blandt andet, at forskellige sektorer med forskelligt ressourceforbrug ikke udgør lige store andele af landenes BNP. For eksempel fylder finanssektoren relativt meget i Storbritanniens BNP, mens produktion af biler, maskiner og kemikalier fylder relativt meget i Rumæniens BNP. , I faste priser er den danske ressourceproduktivitet steget 3,10 kr. fra 2004 til 2015. En fortsat stigning kan forventes, hvis brancher, der anvender relativt små mængder materiale (finansiering, forsikring, information og undervisning) vokser, samtidigt med at de materialetunge brancher (bygge- og anlægsvirksomhed og industri) til stadighed bliver mere ressourceeffektive og øger genbruget af materialer., Potentiel gevinst, En rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen estimerer, at dansk erhvervsliv kan tilføre 45 milliarder kroner ekstra til bruttonationalproduktet ved i højere grad at prioritere cirkulær økonomi frem mod 2035., Samtidig vil forbruget af ressourcer kunne reduceres med op til 50 procent, og det danske CO2-aftryk kan falde med 3-7 procent. , Genanvendelse af affald optimeres, Affaldsmængden i Danmark har ligget stabilt på godt 11 millioner tons de seneste år, men genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 procent i 2014., Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt., Omsætning af grønne varer og tjenester stiger, Det grønne nationalregnskab viser også, at omsætningen af grønne varer og tjenester er steget de seneste to opgjorte år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen 192,5 milliarder kroner., Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne., Hvis du ønsker flere oplysninger om rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der udkommer onsdag den 15. marts, kan du kontakte chefkonsulent Ole Gravgaard., Telefon: 39 17 34 88,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-13-cirkulaer-oekonomi

Bag tallene

100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation