Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1071 - 1080 af 2404

NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20931

Nyt

NYT: Kortere perioder på sygedagpenge i 2015

Dagpenge ved sygdom 2015

Dagpenge ved sygdom 2015, Både selvstændige og lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i 2015, modtog gennemsnitligt ydelsen i færre dage end året før. Faldet gjaldt både kvinder og mænd, og det var i samme størrelsesorden - to til tre dage - for alle fire grupper. Faldet skal ses i sammenhæng med, at Folketinget december 2013 vedtog en sygedagpengereform, der blev fuldt implementeret januar 2015. Ved denne reform bliver sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene, flyttet over i et jobafklaringsforløb, og udgår dermed af sygedagpengestatistikken., Selvstændige mænd har færrest dage på sygedagpenge, Selvstændige kvinder, der i 2015 modtog sygedagpenge, er den gruppe, der i gennemsnit havde færrest dage på sygedagpenge i 2015. Det betyder dog ikke, at selvstændige kvinder har det mindste sygefravær på dagpenge. Der er 58.000 selvstændige kvinder og 137.000 selvstændige mænd i arbejdsstyrken ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Selvstændige kvinder havde 520.000 dage på sygedagpenge i 2015, og de selvstændige mænd havde 903.000. De selvstændige kvinder har dermed i gennemsnit 8,9 dage på sygedagpenge eller 35 pct. flere end mændene, der har 6,6 dage. , Blandt lønmodtagerne har kvinderne 11,5 dage og mændene 7,3 dage på sygedagpenge. Kvindelige lønmodtagere havde således i 2015 i gennemsnit 58 pct. flere dage på sygedagpenge end mandlige lønmodtagere., Personer med sygedagpenge, , Personer med , dagpenge i året, Beløb, , Sygedagpengedage, i året, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, mio. kr., 1.000 dage, Sygdom i alt, 1, 392, 956, 387, 680, 12, 610, 11, 985, 26, 218, 24, 726, Mænd, 169, 958, 167, 654, 5, 424, 5, 129, 10, 855, 10, 160, Kvinder, 222, 998, 220, 026, 7, 186, 6, 856, 15, 363, 14, 566, Lønmodtagere i alt, 370, 565, 364, 942, 11, 976, 11, 350, 24, 742, 23, 304, Mænd, 155, 670, 153, 253, 5, 011, 4, 716, 9, 907, 9, 257, Kvinder, 214, 895, 211, 707, 6, 965, 6, 634, 14, 835, 14, 047, Selvstændige i alt, 22, 841, 23, 182, 633, 635, 1, 476, 1, 423, Mænd, 14, 513, 14, 647, 413, 412, 947, 903, Kvinder, 8, 328, 8, 535, 220, 223, 529, 520, Næsten uændret antal langtidssyge, Der var en stigning på 0,5 pct. fra 2013 til 2014 og 0,9 pct. fra 2014 til 2015 i antallet af personer i arbejdstyrken, der i 2015 modtog sygedagpenge og havde en sygeperiode på over 30 dage (regnet fra første fraværsdag - ikke fra første dag på sygedagpenge). Stigningen kommer efter et fald på 15,0 pct. i perioden 2008 til 2013., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. marts 2016 - Nr. 119, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Torben Lundsvig, , , tlf. , Kilder og metode, Tallene stammer fra samtlige sager med udbetaling af dagpenge i året, uanset om sagen begyndte året før eller stadig var i gang ved årets udløb. Sager med et forløb i året, men først indberettet året efter, er medtaget, hvad angår dagene, men ikke, hvad angår udbetalingen. Udbetalinger på sager uden dage i året, men med et beløb udbetalt i året, er medtaget. For ¿året efter¿ består kun af månederne januar og februar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21158

Nyt

NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

Idræt og fritid 2014

Idræt og fritid 2014, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19307

Nyt

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Vi ser lyst på fremtiden

Livskvalitetsindikatorer 2015

Livskvalitetsindikatorer 2015, Danskerne er i det store og hele rigtig godt tilfredse med deres liv, og de har en stærk tro på fremtiden. På en skala mellem 0 og 10 scorer den voksne danske befolkning i gennemsnit 7,5 på tilfredshed her og nu, mens de fem år frem i tiden forventer en gennemsnitlig tilfredshed på 8,2., De ældre er mest tilfredse, På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er "slet ikke tilfreds", og 10 er "fuldt ud tilfreds", er borgerne blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?"., Den voksne danske befolkning har givet spørgsmålet en samlet score 7,5. Denne score er dog ikke jævnt fordelt over alderen. Aldersgruppen på 18 til 29 år giver spørgsmålet scoren 7,4, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 7,2 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Den danske livskvalitetsundersøgelse viser dermed det forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser - den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter tilfredsheden daler en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Tilfredsheden stiger igen, når man nærmer sig og passerer pensionsalderen. , Unge er mest optimistiske omkring fremtiden, Livskvalitetsundersøgelsen viser også, at de yngre mennesker ser mere positivt end den ældre del af befolkningen på fremtiden i forhold til samtiden. , Folk er blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om fem år?", . Her giver aldersgruppen på 18 til 29 år spørgsmålet scoren 8,6, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 8,3 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Tilfredshedens stiger i takt med indkomsten, Inddrager man folks disponible indkomst i spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?",, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. Borgere med en årlig disponibel indkomst på under 100.000 kr. har i denne undersøgelse en score på 7,3, mens personer med en disponibel indkomst på over 600.000 kr. opnår en score på 8,2., Ses der på fremtidsperspektivet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år?", viser undersøgelsen, at borgere med en disponibel indkomst på under 100.000 kr. er den gruppe, der forventer at forbedre deres situation relativt mest fra nu og til fremtiden - fra en score på 7,3 til en score på 8,3, svarende til 1 procentpoint eller 11 pct. En af forklaringerne er, at der i gruppen er relativt mange unge mennesker., Tilfredshed med livet efter disponibel indkomst, , For tiden, Forventning om 5 år, , score, I alt, 7,5, 8,2, 0-99.999 kr., 7,3, 8,3, 100.000-199.999 kr., 7,5, 8,1, 200.000-299.999 kr., 7,7, 8,3, 300.000-399.999 kr., 7,8, 8,4, 400.000-499.999 kr., 7,9, 8,5, 500.000-599.999 kr., 8,0, 8,7, 600.000 kr. og derover, 8,2, 8,8, Interviewundersøgelse i 38 kommuner, Danmarks Statistik har i efteråret 2015 og vinteren 2016 foretaget en livskvalitetsundersøgelse, primært i 38 kommuner, hvor 42.500 personer har svaret på spørgsmål om deres liv og levevilkår. Undersøgelsen er herefter blevet opregnet, så den repræsenterer hele Danmarks voksne befolkning - dvs. 4,5 mio. personer på 18 år og derover. , Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark., Se flere detaljerede resultater, På , www.dst.dk/livskvalitet, findes en grafisk præsentation af nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen. Her kan man sammenligne forskellige aspekter af livskvalitet i 38 kommuner og se gennemsnit for hele landet., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2016 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Livskvalitetsundersøgelsen bygger på skemainterview af voksne danskere. Resultaterne bliver sammenholdt med anden fakta om for eksempel danskernes indkomst, helbred, uddannelse og arbejde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Livskvalitetsindikatorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26448

Nyt

NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

Kommunale udskrivningsprocenter 2019

Kommunale udskrivningsprocenter 2019, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28081

Nyt

NYT: Mad og bolig fylder mere i bladene

Dagblade og tidsskrifter 2017

Dagblade og tidsskrifter 2017, Resultaterne i denne opgørelse er delvist baseret på statistikbanktabellerne MAGASIN1, FAGBLAD og DAGBLAD2, som ved en fejl har været tilgængelige siden 25. april. Tallene skulle først have været tilgængelige med denne udgivelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede læsertal for de trykte magasiner og ugeblade er faldet med 35 pct. siden 2008. Bortset fra en kortvarig stigning i 2011, er det antal læste magasiner faldet årligt med knap 0,6 mio. magasiner de seneste ti år. Der er i samme periode sket en forskydning mellem de forskellige kategorier. Kategorien , mad, bolig og -indretning, , hvor fx Idényt og Boligmagasinet hører til, er fra 2008 til 2017 steget fra at dække 25 til 31 pct. af det samlede læsertal. Modsat er kategorien , sundhed, velvære, familie og børn, , som omfatter ugeblade som Se og Hør og Billed-Bladet, på samme tid faldet fra at dække 34 pct. af læsertallet til kun 27 pct. Femina, Alt for Damerne mv. hører under kategorien , mode, design og livsstil, , der repræsenterer 15 pct. af magasinernes samlede læsertal. De nævnte kategorier af magasiner og ugeblade dækker tilsammen 73 pct. af det samlede læsertal., Fagblade inden for sundhed, omsorg, foreninger og fritid læses af flest, Fagblade inden for , sundhed, behandling og pædagogik, , som fx inkluderer Ældresagen NU, Hjertenyt og Fagbladet FOA, udgør 29 pct. af fagbladenes samlede læsertal. Beboerbladet, Natur & Miljø og andre fagblade inden for , fritid, , , foreninger og ideel virksomhed, står for 24 pct. af læserne, mens fagblade inden for , engros, detailhandel og indkøb, udgør 21 pct. Til sammen udgør de tre nævnte kategorier tre fjerdele af fagbladenes samlede læsertal., Færre avislæsere og læste aviser, men trofaste lokale læsere, Interessen for trykte dagblade er støt aftagende. Antallet af læsere af hverdags-udgaverne af de landsdækkende aviser er faldet fra 2,1 mio. i starten af 2010 til 1,3 mio. ved udgangen af 2017. Det svarer til et fald på 39 pct. Hvis vi ser på de regionalt og lokalt dækkende dagblade, så er læsertallet faldet med 40 pct. i perioden. Hvor mange trykte dagblade den enkelte avislæser læser, kan illustreres ved at sammenligne bruttodækningen med antallet af avislæsere. For de landsdækkende dagblade på hverdage gælder, at det gennemsnitlige antal læste aviser pr. læser er faldet fra 1,5 aviser pr. læser i starten af 2010 til 1,3 ved udgangen af 2017. Læserne af de regionale og lokale dagblade på hverdage har derimod ligget konstant på 1,0 avis pr., læser. , Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2018 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på IndexDanmark/Gallup målinger af læsertal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Dagblade og tidsskrifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29130

Nyt

NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016

Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30249

Nyt

NYT: Detailhandlens konjunkturer er forsigtigt positive

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 3 i maj mod 9 i april. Til trods for dette fald og til trods for den mere langsigtede faldende tendens igennem 2016 og begyndelsen af 2017, er der dog antydning af en påbegyndt stigende tendens væk fra nullet i marts, som var det laveste punkt siden januar 2013. Indikatoren udviser ikke sæsonmønster og er derfor ikke korrigeret herfor., Faktisk omsætning er steget, Vurderingen af omsætningens udvikling over de seneste tre måneder er på nettotallet 9. Det har været stigende siden marts, men er langt fra maj sidste år, hvor tallet var på 27., Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder (maj-juli) er på nettotallet 16, hvilket er ganske højt, men lavere end i april, hvor det var oppe på 37. For den korte periode marts-maj ses et lignende udviklingsmønster i den månedlige undersøgelse om , Forbrugerforventninger, . Her var der også en stigning fra marts til april og et fald fra april til maj., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2016, Maj, 27, 17, 38, 16, , December, 13, 14, 28, 9, 2017, Januar, 11, 15, 7, 1, , Februar, 6, 13, 15, 3, , Marts, 0, 14, 13, 0, , April, 6, 15, 37, 9, , Maj, 9, 15, 16, 3, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Jævnt positive forventninger i alle brancher, Den sammensatte konjunkturindikator beregnet for branchegrupperne viser, at de alle ligger i et snævert positivt interval mellem 2 og 6. Handel med fødevarer ligger med nettotallet 2 temmelig lavt både i forhold til april (12) og i forhold til maj sidste år (32). , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Detailhandel i alt, 16, 9, 1, 3, 0, 9, 3, Bilhandel inkl. engros, 4, -3, -3, 1, 1, 5, 6, Bilværksteder, 5, 0, 0, -6, 2, 5, 5, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 32, 18, 4, 5, 0, 12, 2, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 4, 5, 0, 2, -3, 6, 3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Beskedne positive forventninger til beskæftigelsen, De samlede forventninger til omsætningen for detailhandlen er positive med nettotallet 16. Det samme gælder for forventningerne til ordrebeholdning hos leverandører, hvor nettotallet er på 6 mod 27 i maj sidste år. , Også forventningerne til beskæftigelsen er positive, dog forholdsvis beskedne med et nettotal på 3, som er på niveau med de seneste fem års middelværdi (2,5). Sidste år i maj var tallet 8. Forventningerne til salgspriserne er samlet set også positive med nettotallet 1, men kun takket være handel med fødevarer og bilværksteder. Her var tallet negativt i maj 2016 med minus 2., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22999

Nyt

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23026

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation