Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3021 - 3030 af 3782

NYT: Lidt flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

29. maj 2015, Ved udgangen af 2014 havde lønmodtagerorganisationerne registreret 1.807.000 medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 7.000 medlemmer eller 0,4 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes en fremgang i medlemstallet hos AC på 2,7 pct. og Ledernes Hovedorganisation på 3,2 pct., mens organisationer uden for hovedorganisationerne havde en fremgang på 7,9 pct. LO og FTF har haft et fald i medlemstal på hhv. 2,7 pct. og 0,3 pct. i forhold til det foregående år., Størst stigning udenfor hovedorganisationerne, Fra udgangen af 2013 til udgangen af 2014 er der sket en stigning i antallet af medlemmer i organisationer udenfor hovedorganisationerne. Det skyldes især en fremgang af medlemmer i 2B-Bedst og billigst, ASE Lønmodtagere og Business Danmark. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31. december, , 2013, 2014, , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder, , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 799, 546, 51,4, 1, 806, 982, 51,0, LO, 866, 950, 49,5, 843, 946, 49,7, FTF, 345, 301, 69,2, 344, 392, 69,4, AC, 1, 203, 449, 49,0, 208, 915, 46,6, Ledernes Hovedorganisation, 96, 503, 28,7, 99, 568, 29,4, Uden for hovedorganisationerne , 287, 343, 41,0, 310, 161, 44,2, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i , Statistikbanken, ., Stort set uændret antal kvindelige medlemmer, 51,0 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet er kvinder. Efter en svag stigning i de foregående år er der fra 2013 til 2014 sket et svagt fald i kvindernes andel., Ledernes Hovedorganisation har haft en generel medlemstilgang siden 2007 - især af kvinder. Kvindernes andel er steget fra 21,9 pct. i 2007 til 29,4 pct. i dag. FTF har den største andel af kvindelige medlemmer på 69,4 pct., Databrud - pas på med sammenligninger over tid, Danmarks Statistik har bedt lønmodtagerorganisationerne om at indberette antallet af medlemmer, der er lønmodtagere, og som har arbejdsmarkedstilknytning. Det betyder, at medlemstallet skal opgøres eksklusive studerende, selvstændige, efterlønsmodtagere og pensionister. , I , Statistikbanken, ligger de detaljerede tal for hvert år tilbage til 31. december 2007. Sammenligninger skal dog tages med det forbehold, at organisationerne kan have problemer med at udskille medlemmer, der ikke har arbejdsmarkedstilknytning. , Sammenligninger over tid af medlemstallet i hovedorganisationerne påvirkes i sagens natur også af, at enkelte forbund skifter hovedorganisation. Ændringer i hovedorganisationernes medlemsforbund fremgår af den detaljerede opgørelse i Statistikbanken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret opgørelsestidspunkt og revision af ældre tal, Med denne offentliggørelse er referencedatoen ændret fra 1. januar i et år, til 31. december året før. Det skyldes at organisationerne i praksis opgør deres medlemstal på den sidste dag i året., Endvidere er tallene i denne offentliggørelse revideret tilbage til 2007. Brancheforeningen , Trafik og jernbane, er en brancheforening under HK og har fejlagtigt været talt med både under organisationer udenfor hovedorganisationerne og under HK. Den grønlandske fagforening Attorfillit Kattuffiat, som er under FTF, er taget ud af statistikken, da denne er en opgørelse af danske lønmodtagerorganisationers medlemstal., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2014, 29. maj 2015 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19271

NYT: Næsten uændrede flytninger trods COVID-19

15. april 2021, Knap 7.000 personer flyttede over Øresund i 2020. Dette slutter sig til normalen for antallet af flytninger mellem Sverige og Danmark, der med kun få udsving siden 2014 har ligget konstant på ca. 7.000 om året. Medens flere personer valgte at flytte fra Sverige til Danmark i 2020 sammenlignet med de forudgående år, valgte færre personer at flytte den modsatte vej fra Danmark til Sverige. Samlet set var der tale om et nettooverskud på 827 personer, der flyttede fra Sverige mod Danmark i 2020., Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Halvdelen af flytningerne sker inden for Øresundsregionen, Næsten halvdelen af de personer der flyttede over Øresund i 2020, flyttede inden for Øresundsregionen. 1.824 personer flyttede fra Skåne (den svenske del af Øresund) til Østdanmark (den danske del af Øresund), medens 1.433 personer flyttede den modsatte vej fra Østdanmark til Skåne. Om end det samlede antal flytninger fra Danmark til Sverige var faldende i 2020, var antallet af flytninger fra den danske del af Øresund til den svenske del af Øresund svagt stigende, hvorfor den generelle udvikling, alt andet lige, er drevet af, at færre personer flytter fra Danmark til det øvrige Sverige., Flytninger mellem Danmark og Sverige, , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen, , , , , , , , Fra Østdanmark til Skåne, 1, 334, 1, 322, 1, 419, 1, 386, 1, 522, 1, 407, 1, 433, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 326, 1, 950, 2, 041, 2, 129, 1, 870, 1, 765, 1, 824, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige, , , , , , , , Fra Danmark til Sverige, 3, 056, 3, 033, 3, 289, 3, 246, 3, 309, 3, 228, 3, 086, Fra Sverige til Danmark, 4, 183, 3, 734, 3, 979, 4, 083, 3, 813, 3, 784, 3, 913, Anm.: Den danske del af Øresundsregionen udgøres af Danmark øst for Storebælt og kaldes her Østdanmark. Den svenske del af Øresundsregionen udgøres af Skåne Län. , Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Mænd flytter hyppigere over Øresund, Flere mænd end kvinder tager turen over Øresund og flytter mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen i 2020. Dette afspejler en generel tendens, der har gjort sig gældende siden statistikkens begyndelse i 1998. Op igennem 00'erne blev ca. tre ud af fem flytninger inden for Øresundsregionen foretaget af mænd. Siden 2014 er forskellen mellem antallet af hhv. kvinder og mænd, der flytter inden for Øresundsregionen, dog mindsket markant. 1.765 mænd flyttede inden for Øresundsregionen i 2020, medens 1.492 kvinder tog turen og flyttede over på den anden side af Øresundsregionen. , Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Flest unge kvinder tager turen over Øresund, Kvinderne, der flytter på tværs af Øresundsregionen, er i gennemsnit yngre end mændene. 36 pct. af kvinderne, altså mere end hver tredje, der flyttede mellem Østdanmark og Skåne i 2020, var mellem 20-29 år. Dette gjaldt for 25 pct. af mændene. Størstedelen af mændene, der tager turen over Øresund for at etablere sig i nabolandet, er mellem 30-39 år. Herefter er der en faldende tendens blandt begge køn, således at jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for at flytte mellem de to landsdele. Desuden er der relativt mange børn i aldersgruppen 0-9 år, der flytter på tværs af Øresundsregionen, medens relativt få teenager og store børn i aldersgruppen 10-19 år gør det samme. Det kan tyde på, at der er en større tilbøjelighed til at flytte blandt småbørnsfamilier sammenlignet med familier med større børn. , Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2020, 15. april 2021 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2022, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32637

NYT: Velhaverkommuner fører an i uddannelsesræset

1. maj 2018, Andelen af 30-35-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse, var på 38 pct. i 2017, hvilket er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2007. Samtidig har andelen, der enten er i gang med (3 pct.) eller har afbrudt (5 pct.) deres videregående uddannelse, været helt stabil. Der er dog store variationer i andelen med en videregående uddannelse, når man ser på, hvor de 30-35-årige gik i grundskole som unge. I den absolutte top ligger folk, der gik i grundskole i Gentofte, hvoraf 75 pct. har fuldført en videregående uddannelse. Herefter følger Allerød med 65 pct. og Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg med 61 pct. I den anden ende af skalaen ligger Brøndby og Glostrup med 7 pct., der har taget en videregående uddannelse og Stevns, Samsø, Langeland og Ærø med 12 pct., Forældres indkomst vigtig for børns valg af uddannelse, Den store geografiske variation kan blandt andet forklares med forældrenes baggrund. Jo højere indkomst- og uddannelsesniveau forældrene har, når børnene går i skole, desto større sandsynlighed er der for, at børnene tager en videregående uddannelse. I 2017 havde 26 pct. af de 30-årige, der havde forældre med en indkomst under 300.000 kr. i grundskoletiden, fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning var andelen af de 30-årige, der havde forældre med en indkomst over 900.000 kr., næsten tre gange så stor, idet 72 pct. havde gennemført en videregående uddannelse. I 2017 var spændet mellem 30-årige med gennemført videregående uddannelse fra højeste og laveste indkomstgruppe 47 procentpoint, hvilket er en forøgelse siden 2007, hvor forskellen var 43 procentpoint. Gruppen med forældre med laveste indkomstniveau steg kun 7 procentpoint, mens gruppen med forældre med højeste indkomstniveau steg 11 procentpoint i perioden 2007 til 2017. , Både kvinder og mænd satser i stigende grad på universitetsuddannelser, Der er relativ stor forskel på, hvor stor en andel af de 30-årige kvinder og mænd, der har taget en videregående uddannelse, og hvor meget den steg fra 2007 til 2017. I 2017 havde 46 pct. af de 30-årige kvinder taget en videregående uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end i 2007. Det samme gjaldt for 32 pct. af mændene, hvor andelen steg med 4 procentpoint. Den voksende andel af 30-årige med gennemført videregående uddannelse skyldes især, at langt flere vælger at tage en universitetsuddannelse. Blandt kvinderne er andelen, der har taget en kort eller mellemlang uddannelse stabil, mens kun andelen, der har gennemført en bachelor eller lang videregående uddannelse (kandidatgrad), er steget. For de 30-årige mænd steg både andelene med en mellemlang uddannelse og en universitetsuddannelse, mens andelen med en kort videregående uddannelse faldt. , Fuldførte videregående uddannelser 2016/2017, 1. maj 2018 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26823

NYT: Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024

14. maj 2025, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct. Godsmængderne i de 114 godshavne steg 0,4 pct. til 93,8 mio. ton gods. De 23 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 82 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Gods fra Rusland til de danske havne var jern- og stålprodukter, Der er ikke lastet gods med Rusland som destination fra de større danske havne i 2023 og 2024. Der var i årene forinden en relativt beskeden udskibning af gods til Rusland på omkring 80.000 ton om året. Indgående gods fra Rusland er reduceret væsentlig siden krigen i Ukraine i 2022 og EUs vedtagelse af sanktioner mod Rusland. I 2021 blev 3,7 mio. ton gods fra Rusland losset i Danmark. I 2024 var det faldet til 0,5 mio. ton., Før krigen i Ukraines start modtog Danmark en del forskellige varetyper fra Rusland ad søvejen, hvor de mest dominerende var råolie, jern- og stålprodukter, kul, mineralske olieprodukter samt træ. I 2024 udgjorde jern- og stålprodukter over 98 pct. af det samlede søværts gods fra Rusland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib50, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, Mere end 1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2024, hvilket markerer en fortsat vækst i krydstogtturismen i Danmark med en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023. Samtidig er antallet af krydstogtskibe faldet. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne. Væksten i passagertal er også begrænset til København, Aarhus og Rønne, mens alle andre havne har oplevet nedgang i krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne, , 2020, , 2021, , 2022, , 2023, , 2024, , Ændring, 2023-2024, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 20, 568, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 0,2, Udenrigsruter, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 0,3, Indenrigsruter, 10, 286, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 0,1, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2024, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 46, 942, 13, 723, 25, 165, 7, 926, 93, 756, 100, Flydende bulk , 11, 781, 2, 218, 5, 207, 2, 436, 21, 642, 23, Fast bulk , 15, 243, 8, 126, 3, 991, 2, 522, 29, 882, 32, Stykgods, 19, 918, 3, 381, 15, 965, 2, 968, 42, 232, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2024, 14. maj 2025 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51240

NYT: Flere folkepensionister i 2024

16. april 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Folke- og førtidspension 2025, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51088

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

NYT: Ni ud af ti ulykker registreres kun på skadestuen

28. oktober 2015, Mange trafikuheld er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke, hvorfor denne type uheld heller ikke registreres af politiet. Efterfølgende kan de tilskadekomne opsøge en skadestue, som registrerer den tilskadekomne. I 2014 kom 90 pct. af de tilskadekomne ved trafikuheld således ikke til politiets kendskab. Disse blev kun registreret på skadestuerne. De fleste af disse uheld klassificeres som , lettere tilskadekommen, . Langt den største andel, nemlig omkring to ud af fem, er sket ved eneuheld med cykel., Historisk lavt antal tilskadekomne i færdselsuheld, I 2014 fortsatte antallet af dræbte og tilskadekomne, registreret af politiet, med at falde til et nyt historisk lavt niveau. I alt blev 182 personer dræbt, hvilket er 9 færre end året før. 3.193 personer kom lettere eller alvorligt til skade, hvilket er et fald på 201 sammenholdt med året før. , Siden 2011 er antallet af tilskadekomne registreret af skadestuerne faldet med 16 pct. fra 37.114 til 31.087 i 2014. Fra 2001 og frem til 2007 lå antallet på omkring de 40.000. , Størst fald i uheld med personskade, For perioden 2004 til 2010 har udviklingen i uheld med personskade, i store træk, fulgt udviklingen for uheld alene med materielskade. Fra 2011 begyndte antallet af uheld med materielskade at stige samtidig med, at antallet med personskade fortsatte med at falde., Uheld med og uden personskade omfatter de uheld, hvor politiet har optaget rapport og ikke de uheld, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab. I uheld alene med materielskade kan de involverede personer efterfølgende have kontaktet skadestuen og blevet registreret som tilskadekommen., Fald i uheld for alle transportmidler siden 2001, I 2001 blev 1.312 personer på knallert og 4.178 personer i personbil dræbt eller kom til skade i et færdselsuheld. I 2014 var andelen for de respektive transportmidler faldet til hhv. omkring en fjerdedel og en tredjedel. For taxier faldt antallet til godt en tiendedel nemlig fra 69 i 2001 til 8 i 2014., Færdselsuheld 2014, 28. oktober 2015 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19583

NYT: Antallet af folkepensionister steg i 2023

19. april 2024, Antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 1.046.000 til 1.063.000 fra december 2022 til december 2023. Det er en stigning på 17.000 folkepensionister. I januar 2021 var antallet af folkepensionister 1.077.000. Faldet på 31.000 fra januar 2021 til december 2022 skal ses i lyset af den gradvist forhøjede pensionsalder, der blev indfaset i årene 2018 til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Uændret folkepensionsalder og flere folkepensionister i 2023, Fra 2018 til 2022 blev folkepensionsalderen forhøjet fra 65 til 67 år. Den uændrede folkepensionsalder i 2023 kombineret med udviklingen af befolkningssammensætningen medførte en jævn stigning i antallet af folkepensionister henover månederne. I modsætning hertil faldt antallet af folkepensionister i løbet af det første halvår i både 2021 og 2022, hvorefter antallet steg i andet halvår i begge år. Dette mønster skyldtes, at folkepensionsalderen blev hævet med et halvt år både i 2021 og 2022. De nye folkepensionister, der med folkepensionsalderen fra det forrige år ville have været berettiget til folkepension i januar, måtte derfor vente til juli hhv. i 2021 og i 2022, før de nåede den nye folkepensionsalder., Større samlet udbetaling til folkepensionister i 2023, I 2023 blev der udbetalt folkepension til i gennemsnit 1,1 millioner personer pr. måned, hvilket sammenlagt svarer til 12,7 millioner udbetalte månedsbeløb, mens der i 2022 sammenlagt blev udbetalt 12,6 millioner månedsbeløb. Desuden blev satserne hævet svarende til en stigning i satserne på 3,0 pct. for den fulde folkepension til enlige. Det betød, at den samlede udbetaling til folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 142,4 milliarder kr. i 2022 til 149,1 milliarder kr. i 2023 før skat. Stigningen var således på 6,8 milliarder kr. eller 4,8 pct. I 2022 faldt det samlede udbetalte beløb til folkepensionister i Danmark omvendt med 600 millioner kr. i forhold til 2021., Engangsbeløb til pensionister i 2023 indgår ikke i beløbene, Folkepensionister, der modtager ældrecheck, modtog i løbet af 2023 desuden en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. Disse beløb er ikke medregnet i denne statistik. Førtidspensionister, tidligpensionister og seniorpensionister modtog et engangsbeløb på 2.000 kr. i 2023., En ud af 25 folkepensionister bor i udlandet, Ud over de 1.063.000 personer, der modtog folkepension i Danmark i december 2023, var der 46.300 personer bosat i udlandet, der modtog dansk folkepension. Det svarer til 4,2 pct. af alle modtagere af folkepension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, 80-89 årige mænd havde den største andel af folkepensionister i udlandet, Der er flere kvindelige end mandlige folkepensionister - i december 2023 var der hhv. 605.000 kvinder og 504.000 mænd. På trods af det var der stort set lige mange kvindelige og mandlige pensionister bosat i udlandet - i december 2023 hhv. 23.200 kvinder og 23.100 mænd. Den største andel af folkepensionister bosat i udlandet findes blandt 80-89-årige mandlige folkepensionister, hvor 5,1 pct. boede i udlandet ved udgangen af 2023. , 88 pct. af folkepensionister i udlandet er brøkpensionister, 40.800 ud af de 46.300 folkepensionister i udlandet var i december 2023 brøkpensionister. Det vil sige, at de har boet lang tid nok i Danmark til at få dansk folkepension men ikke lang tid nok til at modtage det fulde beløb. I Danmark boede der 32.800 brøkpensionister i december 2023., Antallet af førtids-, senior- og tidligpensionister i Danmark steg i 2023, Antallet af førtidspensioner, seniorpensionister og tidligpensionister (også kendt som modtagere af Arnepension) bosiddende i Danmark er steget fra december 2022 til december 2023. Mens tidlig pension alene tildeles personer tæt på folkepensionsalderen på baggrund af deres anciennitet på arbejdsmarkedet, så tildeles seniorpension også på baggrund af nedsat arbejdsevne. Antallet af førtidspensionister steg fra 229.800 til 238.000 - altså med 8.200 personer. Antallet af seniorpensionister steg fra 22.100 personer til 27.600 og antallet af tidligpensionister steg fra 10.100 til 12.300 personer. De samlede udbetalinger til disse tre grupper af pensionister steg med 5,6 milliarder kr. fra 51,2 milliarder kr. til 56,8 milliarder kr. før skat fra 2022 til 2023., Folke- og førtidspension 2024, 19. april 2024 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2025, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48305

NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

27. oktober 2023, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med 11,5 pct. i perioden 2020-2022, når der korrigeres for prisudvikling. Den høje vækst i Region Hovedstaden er drevet af en kraftig fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Væksten i de øvrige regioner var mere afdæmpet. I Region Sjælland er BNP vokset med 6,5 pct., Region Syddanmarks BNP er vokset med 2,6 pct., Region Midtjyllands BNP er vokset med 5,9 pct. I Region Nordjylland er BNP vokset med 0,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Beskæftigelsesfremgang i alle regioner, I perioden 2020-2022 har der været en kraftig stigning i antallet af beskæftigede på 5,3 pct. I 2022 var der 3,1 mio. beskæftigede på de danske arbejdspladser. Stigningen er jævnt fordelt i alle regioner. Den højeste vækst sås i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 6,3 pct. Denne stigning er især drevet af en fremgang i beskæftigelsen inden for , handel og transport, ., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 2012 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 38,2 pct. af Danmarks BNP. I 2022 var andelen vokset til 44,5 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 2012 er BNP vokset med 36,2 pct. i Byen København og med 40,6 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 23,5 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Nationalregnskabsopgørelsen mere usikker end normalt, Der er større usikkerhed knyttet til opgørelsen af nationalregnskabet end normalt. Dette gælder især året 2022, hvor datagrundlaget er ufuldstændigt. Forbrug i produktion vurderes at være mere usikkert end normalt, især som følge af prisstigninger på energivarer. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Nationalregnskab 2022 juni-version, ., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2022, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2022. Tidligere offentliggjorte tal for 2020 og 2021 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2022 september-version, , som blev offentliggjort 29. september 2023, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020, 2021 og 2022. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP)., Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal for det regionalfordelte nationalregnskab offentliggøres i oktober 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2022, 27. oktober 2023 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47272

NYT: Flest udlands-folkepensionister i Sverige

18. april 2016, Der er flest modtagere af dansk folkepension uden for Danmark i nabolandene Sverige, Tyskland og Norge. I Sverige udgør de 12.800, i Tyskland 6.200 og i Norge 6.000. Langt størstedelen af modtagerne i disse tre lande er rejst ud i en tidlig alder. Tre fjerdele har opholdt sig mindre end 20 år i Danmark, efter de er fyldt 15 år. Det samme gør sig gældende for pensionister i Australien og Canada. Modsat er 40 pct. af pensionisterne i Spanien og Frankrig først rejst ud, efter de er blevet folkepensionister. Der er i alt 46.900 modtagere af dansk folkepension med bopæl i udlandet - svarende til 4 pct. af alle folkepensionister. I 2007 var antallet 27.000. For at modtage folkepension kræves dansk indfødsret, eller ophold mindst ti år i Danmark, eller statsborgerskab fra EØS-lande eller lande Danmark har indgået overenskomst med - minimumskrav for alle er mindst tre års ophold i Danmark., 1,1 mio. folkepensionister, I dag er der 1.098.000 modtagere af folkepension, mens der var 851.000 i 2007. 63.500 af de nuværende pensionister er brøkpensionister, hvilket betyder, at de har opholdt sig mindre end 40 år i Danmark mellem deres 15 års fødselsdag og folkepensionsalderen. Af brøkpensionisterne havde 38.500 bopæl i udlandet og 25.000 bopæl i Danmark. Brøken refererer til antallet af optjeningsår, og deres pension reduceres med forholdet mellem de manglende optjeningsår og 40., Ændring i lov om førtidspension har givet færre førtidspensionister, Ændring i loven om førtidspension fra januar 2013 har givet et stort fald i antallet af nye førtidspensionister og dermed et fald i det samlede antal førtidspensionister. Fra 2013 til 2016 er antallet af førtidspensionister faldet fra 243.000 til 217.000. Fra 2007 til 2013 lå antallet mellem 241.000 og 246.000. Af de 216.800 førtidspensionister i 2016 er 100.100 mænd og 116.700 kvinder., Flere folkepensionister får ældrecheck, Fra 2014 til 2015 er antallet af helårs folkepensionister med ældrecheck steget med 2.000 til 267.000. I 2007 var antallet 203.000. I 2015 var ældrechecken i gennemsnit på 14.500 kr. (maksimalt 16.400 kr.). Checken udbetales en gang om året., Færre får varmehjælp, Fra 2014 til 2015 faldt antallet af helårs folke- og førtidspensionister, der modtog varmehjælp, med 5.000 til 145.000. I 2007 fik 169.000 pensionister hjælp til varmeregningen. I 2015 var varmehjælpen i gennemsnit på 3.200 kr. (maksimalt 11.748 kr. for enlige og 9.648 kr. for personer i parforhold)., Mandlige folkepensionister i parforhold har højest privatpension, Højere privatpension og løn giver mænd under 69 år i parforhold den højeste samlede A-indkomt på 19.400 kr. Heraf udgør privatpensionen 9.000 kr. Modsat har kvinder over 74 år i parforhold den mindste samlede A-indkomst på 11.600 kr. Heraf udgør privatpensionen 3.300 kr. Folkepensionister i parforhold kan højest få 9.199 kr. i folkepension pr. måned. For enlige er beløbet 12.642 kr. Folkepensionens størrelse afhænger af anden indkomst., Folke- og førtidspension 2016, 18. april 2016 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21542

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation