28. april 2020, 48 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år havde en fuldført videregående uddannelse i 2019. Blandt mænd i samme aldersgruppe er det 34 pct. der har en fuldført videregående uddannelse. Kønsforskellen er et resultat af, at flere kvinder fuldfører mellemlange og lange videregående uddannelser. 21 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år har fuldført en mellemlang videregående uddannelse, mens 20 pct. har fuldført en lang videregående uddannelse. De tilsvarende tal for mænd er hhv. 11 og 15 pct. Blandt de tre øvrige typer af videregående uddannelser (korte videregående, bachelor og forskeruddannelser) er kønsfordelingen langt mere lige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, ., Stadig flest mænd blandt forskeruddannede, Den klare udvikling hen over de sidste 15 år har været, at kvinder udgør en større og større andel af dem, der fuldfører en lang videregående uddannelse. I 2005 havde 10 pct. af både mænd og kvinder mellem 30 og 35 år en lang videregående uddannelse. De samme tal i 2019 var 15 pct. for mænd og 20 pct. for kvinder. Der er også blevet flere kvinder blandt de forskeruddannede, men mændene udgør dog stadig et flertal. Her ses der på 35-40-årige, da mange først fuldfører en forskeruddannelse i den alder. I denne aldersgruppe var der 0,9 pct. mænd i 2005, der havde en forskeruddannelse og 0,5 pct. kvinder. I 2019 var det 1,6 pct. af mændene og 1,5 pct. af kvinderne., Personer uden forældre i arbejde har sjældent videregående uddannelse, Socioøkonomiske forhold har generelt stor betydning for sandsynligheden for at få en videregående uddannelse. Det gælder også, når man ser på forældres beskæftigelse. For de 30-35-årige i 2019, hvor begge forældre var i beskæftigelse, da personen var 13 år, havde 52 pct. en fuldført videregående uddannelse. For gruppen med en forælder i beskæftigelse var det 35 pct., mens det blandt dem med ingen forældre i beskæftigelse var 25 pct., Over 40 pct. af 30-35-årige har en videregående uddannelse, I 2019 nåede andelen af 30-35-årige med en videregående uddannelse for første gang over 40 pct. Nærmere bestemt var det 40,7 pct., der havde fuldført en videregående uddannelse. I 2005 var det 31,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, ., Forskelle mellem regioner er øget, Siden 2005 har det hvert eneste år været sådan, at en større andel af personer, der har gået i grundskole i Region Hovedstaden, har fuldført en videregående uddannelse end personer fra andre regioner. Hvis man ser over hele perioden, kan man se, at forskellene mellem regionerne er øget. Fra 2005 til 2019 har der været en stigning på 14,8 procentpoint i andelen af personer mellem 30 og 35 år med en fuldført videregående uddannelse, der har gået i grundskole i Region Hovedstaden (fra 36,1 pct. til 50,9 pct.). For dem, der har gået i grundskole i Region Sjælland, har stigningen kun været på 10,4 procentpoint (fra 31,4 til 41,8 pct.)., Fuldførte videregående uddannelser 2018/2019, 28. april 2020 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2021, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30646

NYT: Flere flytter over Øresund

25. april 2025, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51087

NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

2. oktober 2023, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45750

NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49917

NYT: Flere akademikere, færre erhvervsrettede

2. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i data, som betyder en ændring på 1-2 procentpoint i nogle af tallene. Alle reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der er sket et skift fra erhvervsrettede mod akademiske uddannelser de sidste 10 år. Andelen af 25-årige, der har fuldført en videregående uddannelse, er nu på , 29, pct. Det er en stigning på 10 procentpoint set i forhold til 2005. Stigningen er især sket på de akademiske uddannelser (bachelor og kandidat), idet der ses en stigning til 16 pct. i 2015 fra 9 pct. i 2005 af de 25-årige. Samtidigt er der sket fald i fuldførelsen på de erhvervsrettede uddannelser (erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser). I 2015 havde , 27, pct. af de 25-årige gennemført en erhvervsrettet uddannelse mod 34 pct. i 2005., Både mænd og kvinder vælger akademiske uddannelser, For begge køn gælder det, at de akademiske uddannelser i højere grad vælges til fremfor de erhvervsrettede uddannelser. I 2015 havde 14 pct. af de 25-årige mænd fuldført en akademisk uddannelse mod 8 pct. i 2005. I samme periode falder andelen, der har fuldført en erhvervsrettet uddannelse til , 31, fra 39 pct. Blandt de 25-årige kvinder havde 18 pct. fuldført en akademisk uddannelse i 2015 mod 10 pct. i 2005. For de erhvervsrettede uddannelser ses samtidigt et fald til , 23, fra 29 pct., Flere unge nær storbyerne får videregående uddannelser, Andelen der tager en videregående uddannelse er højest for 35-årige, der er vokset op i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. I 2015 havde , 46, pct. af de 35-årige fra Region Hovedstaden fuldført en videregående uddannelse, mens det gjaldt for 45 pct. fra Region Midtjylland. I den anden ende af skalaen ligger Region Sjælland med en andel på , 37, pct. af de 35-årige. I perioden 2005 til 2015 er der sket en stigning i andelen af 35-årige der har taget en videregående uddannelse for alle regioner. I Region Hovedstaden er der sket en stigning på , 12, procentpoint fra 2005 til 2015, mens der i samme periode er sket en stigning på , 7, procentpoint i Region Sjælland. Forskellen mellem de to regioner med størst forskel er således øget fra , 4, til , 9, procentpoint., Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse., Fuldførte videregående uddannelser 2014/2015, 2. maj 2016 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21576

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation