Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2551 - 2560 af 3739

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2026

Befolkning og Uddannelse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), afsluttede uddannelser, v1:2026

Befolkning og Uddannelse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-audd

NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

16. marts 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Engelsksprogede uddannelser 2018, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Engelsksprogede uddannelser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30250

NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

26. maj 2025, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, 18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53141

NYT: Laveste antal flytninger til Sverige i over 20 år

26. april 2022, I 2021 flyttede 2.799 personer fra Danmark til Sverige, hvilket er et fald på 287 flytninger sammenlignet med året før, og det laveste antal siden 1999. Samtidig flyttede 3.776 personer den modsatte vej fra Sverige til Danmark, hvilket er et fald på 137 personer i forhold til 2020, men stadig på nogenlunde samme niveau som de foregående år. I alt flyttede 6.575 personer mellem Danmark og Sverige i 2021, hvilket er det laveste antal siden 2002. Over den opgjorte periode toppede flytningerne mellem Danmark og Sverige i 2007. Syv år efter åbningen af Øresundsbroen og året før finanskrisen., Kilde: , https://oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oefly32d, Halvdelen af flytningerne sker inden for Øresundsregionen, Af de 6.575 flytninger mellem Danmark og Sverige i 2021 var knap halvdelen, 3.026 flytninger, inden for Øresundsregionen, dvs. mellem Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen) og Skåne (den svenske del af Øresundsregionen). Tilflyttere fra Sverige til Danmark slår sig i højere grad ned i Øresundsregionen, end dem der flytter i den modsatte retning, idet 76 pct. af flytningerne fra Sverige til Danmark havde Østdanmark som destination. For personer, der flyttede fra Danmark til Sverige, var der 53 pct. der slog sig ned i Skåne, mens de resterende flyttede længere op i Sverige., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oefly32d, Flytning over Øresund er koncentreret omkring København og Malmø, De fleste flytninger over Øresund sker mellem de to folkerigeste kommuner i Øresundsregionen, København og Malmø. Af de 3.026 flytninger inden for Øresundsregionen i 2021 flyttede 425 personer fra Malmø Kommune til Københavns Kommune, mens 417 personer flyttede den anden vej. En tredjedel af alle flytninger inden for Øresundsregionen i 2021 var dermed en flytning mellem København og Malmø. Sættes flytningerne i forhold til kommunernes indbyggertal var Dragør (17,1 tilflyttere fra Skåne pr. 10.000 indbyggere), Høje-Taastrup (12,1), Brøndby (10,4), København (10,3) og Vallensbæk (10,3) de kommuner i Østdanmark, der modtog flest tilflyttere fra Skåne i 2021. I Skåne modtog Malmø (23,1 tilflyttere fra Østdanmark pr. 10.000 indbyggere), Burlöv (10,1), Helsingborg (8,1), Vellinge (6,1) og Osby (6,0) flest tilflyttere fra Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, , , oefly32d, og , oebef1d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2021, 26. april 2022 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2023, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37860

NYT: Flere medlemmer i lønmodtagerorganisationer

22. maj 2019, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2018 registreret 1.862.700 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er 41.700 medlemmer flere end året før - hvilket svarer til en stigning på 2,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Størst stigning hos FTF og AC, Stigningen skyldes bl.a. en fremgang i medlemstallet hos FTF på 7,1 pct. Stigningen i medlemstallet skete først og fremmest for organisationer inden for sundhedssektoren under FTF, der var tæt på konflikt under overenskomstforhandlingerne i foråret 2018. Der var også fremgang hos AC på 4,7 pct., hos Ledernes Hovedorganisation på 4,4 pct. og organisationer uden for hovedorganisationerne på 3,8 pct. LO derimod har haft et fald i medlemstallet på 1,5 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december, , 2017, 2018, , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder, , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 821, 045, 51,3, 1, 862, 741, 51,1, LO, 788, 377, 49,6, 776, 310, 48,9, FTF, 346, 194, 69,1, 371, 076, 69,4, AC, 235, 629, 49,4, 246, 759, 49,4, Ledernes Hovedorganisation, 102, 208, 30,8, 106, 746, 30,5, Uden for hovedorganisationerne, 348, 637, 44,6, 361, 850, 44,5, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Næsten uændret andel af kvindelige medlemmer, 31. december 2018 udgjorde kvinder 51,1 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en lille nedgang på 0,2 procentpoint i forhold til 2017. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,4 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2018 var kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, 1. januar 2019 blev LO og FTF slået sammen og hedder nu Fagbevægelsens hovedorganisation - FH. Da tællingsdatoen er 31. december, har vi valgt at bibeholde opdelingen på LO og FTF ved denne udgivelse., Tallene for organisationer, der tidligere var medlem af LO og FTF og nu er medlem af FH, er indberettet af FH i de første måneder af 2019. Afvigelser i tallene ift. tidligere år kan skyldes en større harmoniseringsøvelse i FH som følge af fusionen., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2018, 22. maj 2019 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29006

NYT: Flere gennemfører en videregående uddannelse

6. maj 2015, Andelen af de 35-årige, der har fuldført en videregående uddannelse, er nu på 38 pct. Det er en stigning på 8 procentpoint set i forhold til 2005. Stigningen er sket jævnt over årene og skyldes især en fremgang på de mellemlange på 3 procentpoint og lange uddannelser på 5 procentpoint. Kun på de korte videregående uddannelser har der været et lille fald i gennemførslen for de 35-årige., Forældrenes uddannelsesbaggrund påvirker deres børns uddannelse, Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, jo større er sandsynligheden for, at børnene får en videregående uddannelse. Faktisk er den næsten fire gange højere, hvis forældrene har taget en lang videregående uddannelse (76 pct.), end hvis de har grundskolen som højeste uddannelse (21 pct.). Uanset forældrenes uddannelsesbaggrund har der været en fremgang de sidste ti år i andelen af de 35-årige, som har gennemført en videregående uddannelse., Forskellen mellem kønnene øges, Flere kvinder end mænd vælger at tage en videregående uddannelse. I 2005 var forskellen på andelen af 35-årige mænd og kvinder med en fuldført videregående uddannelse på 7 procentpoint. I 2014 var denne forskel vokset til det dobbelte, 14 procentpoint. I 2014 havde 45 pct. af de 35-årige kvinder fuldført en videregående uddannelse, mens det gjaldt 31 pct. af mændene. , Høje gymnasiekarakterer øger chancen for videregående uddannelser, I 2014 havde 86 pct. af de 35-årige med et gymnasialt karaktergennemsnit på 9 eller derover gennemført en videregående uddannelse mod 52 pct. af dem med et karaktergennemsnit under 6. Af de 35-årige med et gennemsnit mellem 6 og 9 havde 77 pct. gennemført en videregående uddannelse. , Fuldførte videregående uddannelser 2013/2014, 6. maj 2015 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19295

NYT: Aalborg Kommune får flest syriske statsborgere

9. februar 2016, I 2015 er 11.557 syriske statsborgere indvandret til Danmark. Ser man på, hvor i landet de har bosat sig, ses et tydeligt billede. Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Odense og Horsens er de fem kommuner, hvor flest indvandrede syriske statsborgere har bosat sig inden for det seneste år. I den modsatte ende finder vi kommunerne Albertslund, Brøndby og Ishøj, der i det seneste år ikke har fået nye syriske statsborgere overhovedet. Generelt kan man sige, at kommunerne i og omkring Hovedstaden har fået enten ingen eller meget få., Indvandring af syriske statsborgere topper, Syriske statsborgere tegner sig for flest indvandringer med 11.557 i 2015, hvilket er mere end dobbelt så mange som året før. Det er også mere end dobbelt så meget som den næststørste gruppe, nemlig rumænere med 5.310 indvandringer. Et andet land i top-ti, der også har haft en markant stigende indvandring, er Eritrea. Antallet er gået fra 237 i 2014 til 2.834 i 2015, hvilket placerer Eritrea på en sjetteplads blandt indvandringslandene i 2015., De indvandrede syriske statsborgere er meget unge, De 11.557 syriske statsborgere, der i 2015 er indvandret til Danmark, er meget unge. Gennemsnitsalderen for dem er knap 22 år. Næsten halvdelen af de indvandrede syrere (44 pct.) er under 18 år, nemlig 5.141 personer., Hver fjerde indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 97.878 personer til Danmark i 2015. Af dem var 22.320 danske statsborgere og 75.558 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere ligger på årsbasis meget stabilt på omkring 21.000-22.000 personer., Ind- og udvandringer 4. kvt. 2015, 9. februar 2016 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20643

NYT: Færre indvandrede syriske statsborgere

13. februar 2017, Syriske statsborgere havde med 9.029 flest indvandringer i 2016, hvilket er 22 pct. færre end året før. På trods af faldet er det dog stadigvæk 42 pct. højere end den næststørste gruppe, nemlig rumænere med 5.273 indvandringer. Alle andre grupper i top-ti end syriske statsborgere har i de seneste fem år haft en nogenlunde stigende stabil udvikling., Indvandring af syriske statsborgere topper i fjerde kvartal 2015, Blandt udenlandske statsborgere tegner syrerne sig for flest indvandringer med 1.405 i fjerde kvartal 2016. Antal indvandringer af syriske statsborgere toppede dog i fjerde kvartal 2015, hvor der var 3.644 indvandringer. I de efterfølgende fire kvartaler er indvandringstallet for denne gruppe faldet og er nu på niveau med tredje kvartal 2014., Hvor bosætter de nye indvandrere sig?, I alt indvandrede 72.179 udenlandske statsborgere i 2016. Hvis man fordeler dem i forhold til antal indbyggere i de forskellige kommuner, ses det, at Frederiksberg Kommune har fået flest indvandringer. På de efterfølgende pladser kommer København, Lyngby-Taarbæk og Gentofte. I bunden ligger Læsø Kommune med færrest indvandringer pr. 1.000 indbyggere., Hver fjerde indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 94.365 personer til Danmark i 2016. Af dem var 22.186 danske statsborgere og 72.179 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Ind- og udvandringer 4. kvt. 2016, 13. februar 2017 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22749

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

14. august 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23462

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation