Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 2195

    NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

    Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

    Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022,  , 2. kvt.,  , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022,  , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40162

    Nyt

    NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

    Kunstnere i Danmark 2023

    Kunstnere i Danmark 2023, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55838

    Nyt

    NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

    Musikskoler 2023:2024

    Musikskoler 2023:2024, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51359

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation