Forside

Søgeresultat

Viser resultat 61 - 70 af 157

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold i 2023

11. april 2024, I 2023 steg jordbrugets bytteforhold med 3 pct. fra 2022 og svarer dermed til bytteforholdet i 2021. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for, og priser på de varer som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forbedrede byttehold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set er steget 1 pct. fra 2022 til 2023, mens købspriserne er faldet 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Forskelligartet prisudvikling, Mens det stod på voldsomme prisstigninger fra 2021 til 2022, både inden for jordbrugets salgs- og købsside, er situationen anderledes i 2023, hvor der tegner sig et mere broget billede af prisudviklingen. Priserne på flere af jordbrugets salgsprodukter er faldet i 2023, fx korn og mælk, mens prisen på bl.a. svin og kartofler er steget. Købspriserne på gødning og energi er faldet, hvorimod fx plantebeskyttelsesmidler og foderstoffer er steget en anelse i pris fra 2022 til 2023. Generelt er 2023 stadig præget af høje priser sammenlignet med årene før 2021. Siden 2020 er jordbrugets salgspriser i alt steget med 26 pct., mens købspriserne samlet set er steget med 32 pct. , Højere priser for gartneriprodukter og svin, For gartneriprodukter var der en prisstigning på 10 pct. og for svin 19 pct. i forhold til 2022. Blandt gartneriprodukterne er det både grøntsager, potteplanter og frugt, som producenterne solgte til højere priser i 2023. Svineproducenterne fik mere for både deres slagtesvin, søer og smågrise i 2023 end i 2022. Afregningsprisen for slagtesvin steg med 16 pct., mens noteringen på smågrise steg med 21 pct., Lavere priser for korn og mælk, Derimod var der tilbagegang for salgspriserne på korn og mælk med henholdsvis 6 pct. og 17 pct. Der var dog fortsat tale om det næsthøjeste pris niveau siden 2015. I 2023 solgte landmanden fx sit hvede til en gennemsnitspris på 189 kr. pr. 100 kg. mod 200 kr. i 2022 (se , www.statistikbanken.dk/lpris31, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, Højere priser for foder, men lavere for energi og gødning i 2023, Samlet set er priserne for varer til jordbrugets produktion faldet en smule fra 2022 til 2023, men ligger forsat på et højt niveau. Fra 2015 til 2021 svingede prisindekset for forbruget i produktionen mellem 100 og 111, men i 2022 steg det til hele 141 og endte på 137 i 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor og prisen steg med 1 pct. fra 2022 til 2023. Til gengæld er priserne til energi og gødning faldet i 2023. I 2021 begyndte prisindekset for energi for alvor at stige og endte på 141 mod indeks 108 i 2020. I 2022 steg prisindekset til 246 og faldt til 191 i 2023, hvilket er et fald på 22 pct. Samme mønster kan ses i prisudviklingen på gødningsstoffer, hvilket hænger sammen med, at produktionen af kunstgødning er meget energitung. Prisindekset på gødning lå på 84 i 2020 og 105 i 2021, hvorefter det steg til 212 i 2022. I 2023 er prisindekset faldet til 143, svarende til et fald på 33 pct. i forhold til året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris27, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser), , Prisindeks, Ændringer, , Vægt-fordeling, 2020, 2021, 2022*, 2023*, 2022-2023, , promille, Indeks 2015 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 103, 99, 97, 99, 2,8, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 106, 110, 132, 134, 1,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 308, 106, 118, 148, 148, 0,5, Heraf:, , , , , , , Korn, 131, 103, 122, 173, 162, -6,2, Raps, 33, 108, 132, 168, 155, -7,5, Grøntsager, 28, 121, 127, 142, 161, 13,2, Kartofler, 21, 105, 100, 113, 144, 27,2, Juletræer og pyntegrønt, 14, 93, 96, 110, 113, 2,3, Animalske salgsprodukter, 692, 106, 106, 125, 127, 1,4, Heraf, , , , , , , Kvæg , 46, 91, 101, 146, 135, -7,9, Svin , 308, 128, 107, 117, 140, 19,2, Fjerkræ , 26, 94, 91, 119, 129, 8,2, Mælk , 195, 114, 122, 171, 142, -17,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 110, 137, 134, -1,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 111, 141, 137, -2,7, Heraf, , , , , , , Udsæd, 40, 107, 112, 132, 137, 4,0, Energi , 49, 108, 141, 246, 191, -22,3, Gødningsstoffer , 37, 84, 105, 212, 143, -32,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 93, 96, 97, 1,3, Enkeltfoderstoffer, 148, 103, 115, 149, 152, 1,7, Blandingsfoderstoffer, 149, 100, 106, 143, 143, 0,3, Vedligeholdelse og, reparation, 81, 106, 108, 115, 120, 4,3, Tjenesteydelser, 187, 109, 111, 115, 122, 5,7, Investeringsgoder, 124, 104, 106, 114, 120, 5,8, Anm: * Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Jordbrugets prisforhold (år) 2023, 11. april 2024 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50058

NYT: Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018

18. oktober 2019, Ændret 09. oktober 2020 kl. 08:00, Afskrivninger og nettoinvesteringer i sidste tabel var desværre angivet 600 mio. kr. for lavt for 2018. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jordbrugets investeringer faldt markant i 2018 i forhold til året før, nemlig med 15 pct. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner. Fx faldt investeringerne i svinestalde med 17 pct. Med faldet i 2018 fortsætter den faldende tendens, som begyndte i 2014. I forhold til 2013 var jordbrugets investeringer i 2018 faldet med over en tredjedel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Dårlig økonomi presser jordbruget i 2018, 2018 var i det hele taget et skidt år for jordbruget økonomisk set med både tørke og lave priser på animalske produkter. Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, 2, 041, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, 358, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, 537, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, 1, 146, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, 4, 109, Plantager og , grundforbedringer, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, 250, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 369, 6, 231, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, 2, 023, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, 355, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, 532, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, 1, 136, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, 3, 951, Plantager og , grundforbedringer, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 185, 258, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Læs mere om jordbrugets økonomi 2018 i , Nyt Fra Danmarks Statistik, 268 2019, . , Afskrivninger og nettoinvesteringer i jordbruget, løbende priser, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, 9, 739, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, -3, 339, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbruget stod for 1 pct. af alle investeringer i Danmark, Jordbrugets investeringer er blot en lille del af alle investeringer i Danmark, som i 2018 beløb sig til 500 mia. kr. - rundt regnet ¼ af bruttonationalproduktet. Jordbrugets bidrag hertil er blot lidt over 1 pct. Investeringer omfatter ikke blot virksomhedernes køb af maskiner og udstyr men tillige boligbyggeri, anlæg, software, forskning og udvikling. Flere tal for det danske nationalregnskab kan ses på , www.statistikbanken.dk/2441, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbrugets investeringer 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29523

NYT: Op- og nedture for jordbrugets bytteforhold i 2022

15. februar 2023, Store udsving i jordbrugets priser på salgsprodukter og priser på forbruget i produktionen i 2022 endte med et mindre samlet fald på 2 pct. i bytteforholdet. Året blev indledt med et bytteforhold på et meget lavt niveau, indeks 88 i forhold til 2015, forårsaget især af lave svinepriser og høje priser på produktionsfaktorer afledt af Ruslands invasion af Ukraine. Salgspriserne steg med 20 pct. på årsbasis, men med 32 pct. alene fra første til tredje kvartal, hvorefter fjerde kvartal bød på et prisfald på 3 pct. Priserne på forbrug i produktionen steg med 24 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Salgsprodukternes prisudvikling, Priser på korn, mælk og okse -og svinekød er steget kraftigt i løbet af det seneste år. I fjerde kvartal 2021 lå jordbrugets salgsprodukter samlet på indeks 108, men steg med 32 pct. til indeks 143 i samme kvartal 2022. , Prisen på korn er høj også efter høst, Især i første halvår af 2022 steg priserne på korn kraftigt. I første kvartal 2022 lå prisindekset på 149 og steg til 185 i andet kvartal, hvor det har ligget nogenlunde stabilt siden. Samlet set steg priserne på korn 42 pct. fra 2021 til 2022, og ligger 73 pct. over niveauet i 2015., Kvægpriserne steg kraftigt, mens svinepriserne ikke fulgte med, Priserne på kvæg steg med 46 pct. fra indeks 101 i 2021 til indeks 146 i 2022. Det dækker også over at, priserne er faldet med 9 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Fra 2021 til 2022 steg svinepriserne 10 pct., Prisen på mælk steg løbende over året, I 2022 steg mælkeprisen 37 pct. i forhold til 2021, indekset for 2021 var 122 og for 2022 var det 167. I fjerde kvartal var indekset på 188, mens det i samme kvartal 2021 var på 129, hvilket er en stigning på 46 pct. på et år fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er høje, Prisindekset for jordbrugets forbrug i produktionen endte på indeks 145 i fjerde kvartal 2022, hvilket var et historisk højt niveau. Prisindekset har været stigende de seneste to år, men har især i 2022 været præget af voldsomme prisstigninger på omkostningssiden. De sidste måneder i 2022 har budt på små prisfald for nogle af omkostningsposterne., Energi og gødning springer i vejret, Energi og gødning er de omkostningsposter, der er steget mest. Gødningspriserne er gået fra indeks 81 i fjerde kvartal 2020 til 232 i fjerde kvartal 2022. Det er en stigning på 186 pct. Alene i 2022 er prisen steget 101 pct. i forhold til 2021. , Den høje pris på kunstgødning skyldes den høje pris på energi, som er afgørende for produktionen af kunstgødning. Prisindekset for energi steg fra indeks 109 i fjerde kvartal 2020 til indeks 225 i fjerde kvartal 2022. I 2022 steg prisen 57 pct. i forhold til 2021. Prisindekset for både gødningsstoffer og energi er faldet en anelse i gennemsnit fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. , Foderstoffer følger prisen på korn, Foderstoffer er steget fra indeks 102 til 158 fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022, mens prisen på udsæd er steget 17 pct. fra indeks 107 i fjerde kvartal 2020 til 125 i fjerde kvartal 2022. Prisen på foderstofferne følger priserne på korn, da en stor del af kornet anvendes til foder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks på jordbrugets vigtigste salgsprodukter (løbende priser), , , Prisindeks, , Vægt-, fordeling, 2021*, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4.kvt., 2022*, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 99, 88, 91, 106, 102, 98, Jordbrugets salgsprodukter, 1.000, 109, 111, 122, 147, 143, 131, Vegetabilske salgsprodukter, 308, 117, 140, 145, 159, 139, 147, Heraf, , , Korn, 131, 122, 149, 185, 183, 186, 173, , Raps , 33, 132, 162, 222, 169, 164, 168, , Kartofler, 28, 100, 81, 156, 123, 115, 113, , Grønsager og prydplanter, 21, 113, 126, 123, 125, 111, 120, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 106, 100, 117, 139, 145, 124, Heraf, , , , , , , , , Kvæg , 46, 101, 124, 145, 166, 152, 146, , Svin , 308, 107, 91, 117, 128, 135, 117, , Fjerkræ , 26, 91, 98, 120, 130, 130, 119, , Mælk , 195, 122, 141, 159, 181, 188, 167, Forbrug og investeringer, 1, 000, 110, 126, 134, 138, 141, 135, Forbrug i produktionen, 876, 111, 128, 137, 142, 145, 138, Heraf, , , Energi , 49, 141, 204, 226, 226, 225, 220, , Gødningsstoffer , 37, 105, 176, 200, 235, 232, 211, , Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 94, 94, 100, 96, 96, , Foderstoffer, 148, 111, 130, 144, 151, 158, 146, , Vedligeh. og reparation, 81, 108, 110, 112, 112, 113, 112, Investeringsgoder, 124, 106, 110, 113, 115, 116, 114, 1, Inklusive pelsdyr., Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (år) 2022, 15. februar 2023 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50057

NYT: Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen

8. januar 2019, Større konventionelle svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producenter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer., 2017 var et historisk godt år for svineproducenterne, Priserne var gode i 2017, da noteringen var højere end omkostningen ved at producere en gris, og både mindre og større producenter havde overskud. Et fald på 56 kr. i den gennemsnitlige notering for 2018 i forhold til 2017 viser derimod tydeligt det aktuelle pres på svineproducenternes økonomi, hvor salgspriserne er under produktionsomkostningerne for langt de fleste. Omkostningerne vil også være højere i 2018 bl.a. som følge af tørke og behov for mere indkøbt foder. Se mere om prisforhold og økonomi i analysen , Mange udsatte svineproducenter - trods nylig højkonjunktur, , og om høsten 2018 i , Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst, i Nyt fra Danmarks Statistik , 2018:498. , Også et godt år for mælkeproducenter, Prisen for konventionel mælk steg med 60 øre til 2,75 kr. pr. kg, mens økologisk mælk steg med 21 øre til 3,59 kr. pr. kg. De samlede omkostninger pr. ko inklusive opdræt var tilsvarende højere i den økologiske produktion, hvor lønningsevnen blev 281 kr. pr. arbejdstime mod 313 kr. i den konventionelle produktion. I 2018 tyder prisudviklingen på en mindre tilbagegang for mælkeproducenterne, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Især god lønsomhed for økologiske ægproducenter, I statistikken har det for første gang været muligt at vise resultater for økologiske ægproducenter separat. Prisen for økologiske æg var godt 18 kr. pr. kg, mens æg fra forskellige konventionelle produktionssystemer blev afregnet med knap 10 kr. pr. kg i gennemsnit. Efter alle omkostninger gav den økologiske produktion en lønningsevne på 462 kr. pr. time baseret på 14.600 høner i gennemsnit, mens konventionel produktion gav 327 kr. pr. time baseret på 42.200 høner. , Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind steg 27 kr. til 267 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, selvom de samlede omkostninger pr. tæve blev reduceret i forhold til 2016. Det gav en lønningsevne på 81 kr. pr. time for 2017. Se mere om den aktuelle situation for minkproducenterne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:462, . , Produktionsgrene svin: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Søer med 7 kg grise, 30 kg grise, 1, Slagtesvin, 1, Slagtesvin, 1, , , Under 500, 500-999, 1.000+, , , , , Grise pr. årsso, 29,7, 32,4, 32,7, •, •, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, 246, 248, 251, 463, 995, 2, 415, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 8,1, 8,6, 8,1, 8,4, 17,2, 29,0, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 049, 7, 597, 7, 997, 20, 201, 51, 828, 128, 978, B, Omkostninger I, 3, 980, 3, 884, 3, 939, 11, 841, 38, 274, 83, 952, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 069, 3, 712, 4, 058, 8, 360, 13, 544, 45, 026, D, Omkostninger II og III, 2, 707, 2, 905, 2, 789, 4, 646, 10, 484, 14, 968, E=B+D, Omkostninger i alt, 6, 687, 6, 789, 6, 729, 16, 487, 48, 758, 98, 919, F=A-E, Nettooverskud, 362, 808, 1, 269, 3, 714, 3, 070, 30, 058, , Lønningsevne, kr. pr. time, 232, 272, 335, 625, 365, 1, 227, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr. , Produktionsgrene malkekvæg, æglæggende høns og pelsdyr, 1, : Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkeko , inkl. opdræt, Høns, , Pelsdyr, , Malkeko , inkl. opdræt, Høns, , , Mælk, kg pr. årsko, 10, 307, •, •, 9, 238, •, , Pris kr. pr. 100 kg mælk/æg, skind, 275, 979, 267, 359, 1, 819, , Arbejdsindsats, timer pr. enhed, 23,3, 8,7, 1,8, 25,0, 15,1, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 32, 105, 15, 619, 1, 426, 37, 425, 29, 846, B, Omkostninger I, 19, 429, 9, 731, 935, 24, 663, 18, 046, C=A-B, Dækningsbidrag I, 12, 677, 5, 888, 491, 12, 763, 11, 800, D, Omkostninger II og III, 9, 595, 4, 685, 682, 10, 200, 7, 490, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 024, 14, 417, 1, 617, 34, 863, 25, 536, F=A-E, Nettooverskud, 3, 081, 1, 202, -190, 2, 562, 4, 310, , Lønningsevne, kr. pr. time, 313, 327, 81, 281, 462, 1, Enhederne for produktionsgrenene er for , malkeko inkl. opdræt, én årsko inkl. ét årsopdræt, for , høns, 100 årshøns og for , pelsdyr, én årstæve., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, 8. januar 2019 - Nr. 4, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28226

NYT: Økologien klarede sig godt i 2015

2. december 2016, I de fleste produktionsgrene, hvor lønningsevnen for økologisk produktion kan sammenlignes med konventionel produktion, kom økologien ud på toppen i 2015. Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end for økologiske kartofler., Omkostningerne blev ikke dækket for konventionel mælk og svinekød, Med en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg konventionel mælk var der i gennemsnit et underskud på 19 øre pr. kg efter modregning af de samlede omkostninger. I modsætning hertil var der for økologisk mælk et overskud på 18 øre pr. kg ved den gennemsnitlige pris på 3,13 kr. pr. kg. Tilsvarende var der i den konventionelle produktion af slagtesvin et underskud på 10 kr. pr. svin ved en pris på 856 kr., mens der i den økologiske produktion var et overskud på 279 kr. pr. svin ved en pris på 2.300 kr. Det gav en rekordhøj lønningsevne på hele 669 kr. pr. arbejdstime. , Lav lønningsevne for korn, bedre for græsfrø, kartofler og grøntsager, Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion. Lønningsevnen var med minus 71 kr. pr. time lidt bedre for økologisk korn end for konventionelt korn på bedrifter af sammenlignelig størrelse, hvor den var på minus 180 kr. pr. time. Græsfrø, kartofler og grøntsager gav den højeste lønningsevne inden for planteavlen. Græsfrø gav en lønningsevne på 371 kr. pr. time, hvilket var højest blandt konventionelle afgrøder, hvor lønningsevnen for sukkerroer med 135 kr. pr. time udviste et betydeligt fald i forhold til 2013 og 2014. Lønningsevnen var lidt højere for økologiske end for konventionelle grøntsager, mens det modsatte var tilfældet for kartofler. , Udsigterne peger i forskellige retninger for 2016, For 2016 er prisen for især konventionel mælk lavere, mens prisen på svinekød er steget, se seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 491, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2015, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 108, 34, 33, 29, 29, 28, 64, 8, 21, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 137, 16, 289, •, 38, 161, •, , Pris, kr. pr. hkg, 114, 260, 151, 962, 192, •, 194, 284, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 10, 19, 10, 54, 221, 13, 79, 222, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 638, 11, 232, 20, 521, 14, 465, 49, 218, 111, 126, 8, 994, 48, 559, 107, 740, , Heraf miljøtilskud, 2, 2, 0, 4, 1, 0, 919, 890, 913, B, Omkostninger I, 4, 062, 5, 750, 8, 820, 4, 344, 18, 775, 46, 848, 3, 761, 17, 974, 32, 817, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 576, 5, 482, 11, 701, 10, 120, 30, 443, 64, 277, 5, 233, 30, 585, 74, 923, D, Omkostninger II og III, 5, 632, 5, 858, 10, 439, 6, 080, 22, 238, 55, 302, 6, 544, 27, 953, 54, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 693, 11, 609, 19, 258, 10, 424, 41, 013, 102, 150, 10, 305, 45, 926, 86, 990, F=A-E, Jordrente, -1, 055, -377, 1, 263, 4, 041, 8, 205, 8, 976, -1, 311, 2, 632, 20, 750, , Lønningsevne, kr. pr. time, -159, -74, 135, 371, 302, 199, -71, 187, 254, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2015, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 9, 967, •, •, •, 8, 789, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 228, •, •, •, 313, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 200, 343, 856, •, 2, 300, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 24, 8, 9, 17, 24, 55, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 26, 338, 5, 763, 13, 675, 48, 817, 31, 781, 133, 836, B, Omkostninger I, 18, 708, 4, 016, 12, 452, 39, 871, 21, 027, 81, 369, C=A-B, Dækningsbidrag I, 7, 630, 1, 747, 1, 223, 8, 946, 10, 755, 52, 467, D, Omkostninger II og III, 9, 571, 2, 739, 5, 072, 9, 905, 9, 168, 24, 571, E=B+D, Omkostninger i alt, 28, 279, 6, 756, 17, 523, 49, 776, 30, 194, 105, 940, F=A-E, Nettooverskud, -1, 941, -993, -3, 848, -958, 1, 587, 27, 896, , Lønningsevne, kr. pr. time, 94, 52, -245, 122, 237, 669, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, 2. december 2016 - Nr. 507, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23116

NYT: Landbrugets resultat steg i 2024

9. juli 2025, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift i 2024, hvilket var 158.000 kr. mere end i 2023. Fremgangen skete på trods af en stigning i finansieringsomkostningerne på 400.000 kr. til 2,1 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at aflønne landmandens egen arbejdsindsats og investerede egenkapital. Med 1,2 mio. kr. blev 2024 det sjette år i træk med et betydeligt positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Lavere resultat og meget forskellig udvikling for bedrifter med grise, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter faldt med 943.000 kr. til 2,3 mio. kr. Det var den eneste bedriftstype med tilbagegang blandt de tre hovedtyper af landbrug - svin, malkekvæg og planteavl. Driftsresultatet for smågriseproducenter var med 4,9 mio. kr. (380.000 mindre end i 2023) dog den type af landbrug med den højeste indtjening og afkast på 8,6 pct. Det blev imidlertid opvejet af en betydelig tilbagegang for slagtesvineproducenter til et driftsresultat på 0 mio. kr. i gennemsnit (1,6 mio. kr. i 2023). Dette gennemsnit dækker over en variation fra minus 2,2 mio. kr. for ringeste kvartilgruppe til 2,2 mio. kr. for bedste kvartilgruppe., Højt afkast af konventionel mælkeproduktion, Driftsresultatet for konventionelle mælkeproducenter steg med 561.000 kr. til 2,5 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet næsten fordoblet til 1,6 mio. kr. i 2024. Resultaterne svarede til afkastningsgrader på hhv. 7,4 og 5,2 pct. I årene 2022 og frem har prisforholdene mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion været til fordel for den konventionelle produktion, hvilket også har betydet færre økologiske mælkeproducenter., Kartofler bidrager godt for planteavlen, For bedrifter med konventionel planteavl steg driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift 447.000 kr. til 0,9 mio. kr. i 2024. Især bedrifter med kartofler har givetvis klaret sig godt, idet der var en større stigning i kartoflers andel af bruttoudbyttet end i andelen af arealet. Men der var også stigning i bruttoudbyttet for korn, sukkeroer og frøafgrøder. Driftsresultatet svarede til en afkastningsgrad på 3,2 pct. hvilket var 0,8 procentpoint bedre end i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Danmark i EU-perspektiv, I 2023 (seneste foreløbige EU-tal) stod dansk jordbrug for 3,4 pct. af produktionsværdien på 451 mia. , Euro i EU-27 jf. , Farm Accountancy Data Network (FADN) public database, . , Til databasen indsamles årligt data fra ca. 80.000 bedrifter. For Danmark var der for 2023 tale om data fra 1.562 bedrifter ud af et samlet antal på ca. 18.000 danske bedrifter med et beregnet standard output på mindst 25.000 Euro. Antalsmæssigt svarer de danske jordbrug til 0,5 pct. af EU-27, mens de modtager 1,8 pct. af landbrugsstøtten i EU-27. Udover , public database, viser Kommissionen også forskellige Dashboards på EU og landeniveau i , Farm Economy Focus, ., Værdien af landbrugsstøtten aftager over tid, Landbrugsstøttens andel af det samlede EU budget reduceres lidt år for år. I 2024 modtog hver danske bedrift i gennemsnit 385.000 kr., hvoraf hovedparten var direkte støtte, mens resten fordeler sig på produktionsafhængig støtte primært til slagtekalve og støtte til miljøtiltag, fx økologi, samt støtte gennem øvrige landdistriktsmidler, fx investeringstilskud, , www.statistikbanken.dk/jord1, . Støtten kan omregnes til 2.577 kr. pr. dyrket ha i 2024, hvilket igen kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2010, hvor støtten, korrigeret med nettoprisindekset, svarede til 3.467 kr. pr. ha i 2024 priser. I den seneste CAP (Common Agricultural Policy) periode 2023-2027 er mere støtte rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 er ca. 13 pct. af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod ca. 3 pct. for ti år siden. , Nye bæredygtighedsdata, Fra regnskabsår 2025 udvides FADN gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater for landbrug, , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, , antal, Bedrifter, 7, 223, 6, 294, 5, 781, 9, 741, 10, 200, 9, 446, 16, 700, 16, 182, 15, 227, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 12, 828, 13, 315, 14, 585, 1, 027, 821, 871, 6, 142, 5, 690, 6, 078, Driftsomkostninger, 9, 650, 10, 673, 11, 423, 756, 808, 813, 4, 610, 4, 656, 4, 841, Resultat af primær drift, 3, 178, 2, 642, 3, 163, 271, 13, 58, 1, 532, 1, 034, 1, 237, Finansieringsomkostninger, 671, 1, 669, 2, 070, 59, 186, 236, 324, 766, 932, Generelle driftstilskud, 557, 571, 609, 127, 115, 135, 315, 294, 315, Driftsresultat, 3, 065, 1, 544, 1, 702, 339, -58, -43, 1, 523, 562, 619, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , ejeraflønning, 2, 574, 1, 036, 1, 167, 166, -235, -223, 1, 214, 257, 305, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 5,8, 4,4, 4,8, 1,7, -0,4, 0,1, 4,8, 3,2, 3,6, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , hensættelser, 30,2, 31,3, 30,4, 47,2, 48,5, 46,6, 35,3, 36,6, 35,0, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere ca. 13.000 små deltidsbedrifter i 2024.Tal for 2022 og 2023 indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter), , Planteavl, , Svin, , Malkekvæg, , Malkekvæg,, økologisk, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, , antal, Bedrifter, 2, 154, 1, 974, 1, 806, 1, 797, 1, 444, 1, 351, 1, 847, 1, 675, 1, 630, 345, 310 , 291, , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 7, 492, 7, 231, 7, 936, 19, 065, 22, 892, 24, 057, 15, 426, 14, 760, 16, 636, 14, 066, 12, 842, 13, 666, Driftsomkostninger, 4, 659, 5, 668, 5, 538, 16, 425, 18, 141, 19, 754, 10, 591, 11, 828, 12, 846, 10, 395, 10, 719, 10, 644, Resultat af primær drift, 2, 832, 1, 563, 2, 398, 2, 641, 4, 751, 4, 303, 4, 836, 2, 933, 3, 790, 3, 671, 2, 122, 3, 022, Finansierings-omkostninger, 957, 1, 878, 2, 304, 557, 2, 028, 2, 562, 516, 1, 434, 1, 724, 822, 1, 930, 2, 049, Generelle driftstilskud, 757, 794, 832, 471, 499, 538, 499, 444, 437, 666, 647, 666, Driftsresultat, 2, 632, 480, 927, 2, 556, 3, 222, 2, 279, 4, 819, 1, 942, 2, 503, 3, 515, 839, 1, 639, - bedste fjerdedel, 5, 978, 2, 777, 3, 578, 7, 231, 9, 263, 8, 822, 10, 561, 4, 738, 6, 162, 6, 886, 2, 545, 3, 797, - dårligste fjerdedel, 427, -1, 437, -1, 056, -1, 169, -544, -1, 798, 1, 334, 119, 403, 847, -777, 97, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , , , , ejeraflønning, 2, 205, 24, 425, 2, 075, 2, 717, 1, 754, 4, 258, 1, 369, 1, 929, 2, 956, 290, 1, 053, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,7, 2,4, 3,2, 4,1, 6,8, 5,3, 10,6, 5,8, 7,4, 6,5, 3,6, 5,2, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , , , , hensættelser, 34,5, 35,3, 33,9, 28,6, 29,8, 28,2, 26,5, 26,9, 28,6, 23,4, 22,9, 28,4, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, 9. juli 2025 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54984

NYT: Stigende foderpriser sender landbrugets BFI i bund

24. maj 2022, Ændret 28. november 2022 kl. 13:28, Desværre har der været en fejl i værdiberegningen af blandingsfoderstoffer i den foreløbige 2021 opgørelse. Derfor er tallene for bruttofaktorindkomsten, forbrug i produktionen i alt, foderstoffer samt figur rettet og markeret med rødt. Ved samme lejlighed er bruttofaktorindkomsten 2020 opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst, (BFI) tog et dyk i 2021 med et fald på , 11,4, pct. Den foreløbige opgørelse landede på 2, 8,9, mia. kr., hvor bruttofaktorindkomsten i 2020 var på 3, 2,6, mia. kr. Dykket skyldes ikke en nedgang i erhvervets aktivitet, men bl.a. stigende foderpriser, som har forøget landbrugets foderudgifter med godt , 2,5, mia. kr., svarende til en stigning på , 9,3, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets produktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter, hvortil kommer et mindre bidrag fra de landbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter, samt lager- og besætningsforskydninger. Landbrugsmæssige tjenester dækker over landbrugets indtægter ved udlejning af maskinstation, mens de sekundære tjenester er andre indtægter end landbrug, som en landmand kan have i tilknytning til sin landbrugsbedrift. De animalske produkter udgør 57 pct. af produktionen, vegetabilske produkter 37 pct., mens de sekundære aktiviteter udgør 5 pct. Fra 2020 til 2021 steg de vegetabilske salgsprodukter med 7 pct., mens de animalske salgsprodukter faldt med tilsvarende 7 pct. , Svin og mælk er de største enkeltaktiviteter, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på i omegnen af 30 mio. dyr, der leveres til både danske slagterier og til eksport. Som andel af landbrugets samlede produktionsværdi udgør svin knap 30 pct., og er dermed den største enkeltaktivitet. Mælk indtager andenpladsen med 20 pct. De lavere svinepriser i 2021 har dog betydet, at værdien af svin er faldet med 3,3 mia. - fra 27,5 mia. kr. i 2020 til 24,2 mia. kr. i 2021. Se mere om husdyr i landbruget i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og priser for landbrugsprodukter i publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, ., Minkaflivningens betydning for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, Indtil aflivningen af de danske mink i november 2020 var bedrifter med pelsdyr ikke uden betydning for landbrugets økonomi. Produktionen af pelsskind toppede i 2012 med 11 pct. af landbrugets produktionsværdi, kun overgået af svin og mælk. I årene herefter har minkerhvervet dog været ramt af faldende priser på skind. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatning for bl.a. tabt indtjening. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst., Landbrugets andel af samfundsøkonomien, Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien målt som andel af hele Danmarks bruttofaktorindkomst er på 1,3 pct. For 50 år siden var denne andel omkring 5 pct. Landbruget er dog større end de øvrige primære erhverv, der er skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer. Se mere om Danmarks økonomi fordelt på brancher, i , www.statistikbanken.dk/nabp117, . , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2019, , 2020*, , 2021*, , Ændring, 2020-2021, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28,6, 32,6, 28,9, -11,4, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82,8, 85,6, 84,9, -0,7, B, Salgsprodukter , 78,3, 81,8, 79,9, -2,3, , Vegetabilske produkter i alt, 29,0, 29,7, 31,7, 6,9, , Korn, 11,4, 11,5, 12,9, 11,6, , Animalske produkter i alt, 49,9, 52,1, 48,2, -7,5, , Kvæg, 3,1, 2,9, 3,3, 13,2, , Svin, 25,3, 27,5, 24,2, -12,2, , Mælk, 15,6, 16,1, 17,3, 7,4, , Pelsskind, 1,9, 2,3, 0,0, -100,0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester , , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,0, 4,4, 4,5, 1,4, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,5, -0,7, 0,5, , E, Forbrug i produktionen i alt, 59,8, 59,9, 63,4, 5,8, , Energi , 3,0, 2,6, 3,7, 42,5, , Gødningsstoffer, 2,2, 2,2, 2,5, 15,7, , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,8, , Foderstoffer, 25,3, 26,7, 29,2, 9,3, F, Direkte tilskud, 6,7, 7,2, 7,0, -1,5, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, -0,1, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, 24. maj 2022 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38292

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

3. oktober 2024, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier, , Væksthus, Friland, Alle, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478, , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754, , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023, , Væksthus, Friland, , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320, , , , , , , , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242, , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2023, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49311

NYT: De højeste svinepriser i over 20 år

22. november 2019, Noteringen på slagtesvin er steget til 13,60 kr. pr. kg i uge 46 - 49 fra 8,30 kr. i januar måned 2019. Vi skal 22 år tilbage til maj 1997 for at finde en højere pris. Den meget kraftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel på svinekød fra især Kina. Afrikansk svinepest er årsagen til efterspørgslen, idet svinepesten har bredt sig til det meste af Asien og har medført kraftige nedgange i svinebestandene. De høje danske priser på slagtesvin i 1997 og 2001 var også forårsaget af problemer med husdyrsygdomme i andre lande, fx svinepest i Nederlandene i 1997. Samtidig med de stigende priser er den samlede mængdemæssige produktion af svin i Danmark faldet i tredje kvartal 2019 (se , Nyt for Danmarks Statistik, 2019:426, ), og bestanden af svin opgjort 1. oktober viser ligeledes et fald - se mere på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Bedre bytteforhold i tredje kvartal 2019, Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold (2015 = 100) i tredje kvartal 2019 blev forbedret, og nu ligger over bytteforholdet i 2018. Landmændenes økonomi var presset i 2018 bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin, ., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 9,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter steg 8,5 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 4,1 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2019, 3. kvt. , 2019, 3. kvt. 2018 , - 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, - 3. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 103, 7,0, 5,7, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 108, 6,9, 4,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 106, -4,3, -9,7, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 105, -8,8, -17,2, Raps , 33, 105, 104, 1,5, -1,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 115, 105, -1,4, -8,4, Animalske salgsprodukter, 692, 100, 109, 14,9, 8,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 92, -4,8, 0,9, Svin , 308, 120, 128, 38,1, 6,8, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,0, -0,2, Mælk , 195, 112, 111, -4,5, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 106, 104, -0,1, -1,5, Forbrug i produktionen, 876, 106, 104, -0,3, -1,6, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 119, 0,6, -0,3, Gødningsstoffer , 37, 93, 88, -2,5, -5,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -1,8, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 100, 0,0, -3,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, 0,8, -0,4, Investeringsgoder, 124, 106, 105, 1,0, -0,6, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2019, 22. november 2019 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29161

NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026, , , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B, , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434, , , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C, , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D, , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D, , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101, , , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428, , , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229, , , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408, , , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20, , , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841, , , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20039

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation