Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 31 - 40 af 47

    Hvedemarker eller villaveje: Se hvad der fylder i din kommune

    Frederiksberg er den kommune, hvor parker og sportsanlæg fylder relativt mest. Korn og rodfrugter fylder relativt mest i Lolland Kommune, og heder og enge er mest udbredt på Fanø. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser arealdækket i kommunerne., 23. marts 2020 kl. 9:30 - Opdateret 31. august 2021 kl. 11:45 , Af , Magnus Nørtoft, Der er opdaget en slåfejl i artiklens første linje, hvor det var angivet af landbrugsjord udgjorde 61 pct. af Danmarks areal i 2018. Det rigtige tal er 60 pct. Fejlen er rettet i teksten., 6, 0, pct. af Danmarks areal er landbrugsjord, cirka en fjerdel er skov, natur eller søer og vandløb og de sidste 14 pct. er veje, bygninger og andre kunstige arealer. Men fordelt på kommuner varierer fordelingerne en hel del. , ”Helt overordnet adskiller kommunerne i Region Hovedstaden sig fra resten af landet ved at have relativt flere kunstige arealer i form af veje, bygninger, parker og lignende og færre landbrugsarealer, ” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Således dækker de kunstige arealer i kommunerne tættest på København over 70 pct. at kommunernes areal, mens landbrugsjord i en stor del af kommunerne i regionen dækker under 30 pct. at arealet, viser en ny statistik, som opgør arealdækket i kommunerne. Her kan man se hvor skov, landbrugsjord og byggede arealer fylder mest. , Statistikken er opdelt på i alt 17 forskellige arealtyper, som det er muligt at studere på det interaktive kort nedenfor, som også kan findes i Statistikbanken. , I det følgende har vi samlet en række top-10 lister over kommuner med særligt meget af en type areal.,  , Rødovre Kommune er mest bebygget , Med 60,1 pct. har Rødovre Kommune den største andel bebygget areal – efterfulgt af Frederiksberg og Gentofte. Greve Kommune er den eneste kommune i top 15, som ikke ligger i Region Hovedstaden. Ser man i stedet på det faktiske areal er det bebyggede område med 96,6 km2 størst i Aalborg Kommune. ,  , Parker og sportsanlæg fylder på Frederiksberg, 15,4 pct. at arealet på Frederiksberg er dækket af parker, sportsanlæg, og andre rekreative områder, hvilket er den største andel blandt kommunerne. Også i København, Brøndby og Vallensbæk kommuner er andelen med 12 pct. høj i forhold til de fleste andre kommuner. Det faktisk areal er størst i Aarhus Kommune, hvor 14,9 km2 er udlagt til parker, sportsanlæg og lignende.,  , Tre fjerdele af Lolland Kommune er landbrugsjord, Som procent af arealet i kommunen er Lolland Kommune førende, når det kommer til områder med korn og andre midlertidige afgrøder. Her er 74,7 pct. af arealet dækket af korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder. Morsø, Stevns og Struer kommer ind på de næste pladser på listen over areal med midlertidige afgrøder. Ringkøbing-Skjern har imidlertid samlet det største område med midlertidige afgrøder – nemlig 836,7 km2. ,  , Mariagerfjord Kommune fører an i arealer med frugttræer, bærbuske og juletræer, I Mariagerfjord Kommune er 2,3 pct. af arealet udlagt til frugttræer, bærbuske og juletræer. Det er den højeste andel i Danmark. Derefter følger Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nyborg Kommuner. De 2,3 pct. i Mariagerfjord Kommune svarer til 16,7 km2, som også er det største areal i en kommune i Danmark med frugttræer, bærbuske og juletræer.,  , Relativt mest skov i Albertslund Kommune, Næsten en tredjedel (31,6 pct.) af arealet i Albertslund Kommune er dækket af skov. Det er mere end i Silkeborg og Helsingør, som kommer på de næste pladser på listen over relativt mest skov. Det største skovareal i km2 finder man imidlertid i Viborg Kommune, 243,5 km2 er dækket af skov. ,  , To tredjedele af Fanø er heder, enge og anden natur, Natur i form af heder, enge og anden natur er der relativt mest af på Fanø. Også Læsø og Tårnby ligger højt på denne liste, om end andele i disse to kommuner er noget lavere end de 67,9 pct. i Fanø. Thisted er den kommune med det største område dækket af heder, enge og anden natur. Her udgør disse arealer 239,7 km2. ,  , Halsnæs har relativt mest vand, Halsnæs Kommune topper listen over kommuner med relativt meget areal dækket af søer og vandløb. Her er 14,7 pct. af kommunen dækket af vand. Derefter følger Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner. Tønder Kommune har mest søer og vandløb målt i km2 – 49,7 km2., Spørgsmål til statistikken om arealdække kan rettes til specialkonsulent, Ingeborg Vind, inv@dst.dk, 39 17 33 29, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-04-01-hvedemarker-eller-villaveje

    Bag tallene

    75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

    Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud.    , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603.  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-12-faerre-indbrud

    Bag tallene

    Flere tager til landskamp på stadion

    Flere trækker i fodboldtrøjen og tager på stadion for at se landsholdet spille kamp. Den stigende interesse for fodbold mærkes også i landets idrætsforeninger, hvor det samlede medlemstal er steget det seneste år. , 30. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, VM i fodbold 2022 er sparket i gang, og fodbold som aktivitet er generelt af stigende interesse på og uden for banen. Både det danske herre- og kvindelandshold trækker i langt højere grad tilskuere ind på stadion, når der spilles landskampe på dansk jord. , I sæsonen 2021/2022 var der i gennemsnit 35.300 tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold. Tilskuerniveauet er langt højere end ved tidligere år. I sæsonen 2006/2007 støttede lidt færre end 27.000 fodboldglade fans i gennemsnit herrelandsholdet fra hjemmetribunerne. I 2020/2021-sæsonen lød dette tal på 6.900 tilskuere pr. kamp, hvilket til dels kan tilskrives COVID-19., ”Det gennemsnitlige antal tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe har indtil seneste sæson ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Tidligere afspejlede udsving typisk de år, hvor der var vigtige kvalifikationskampe til EM og VM. I sæsonen 2021/2022 har der været større efterspørgsel på herrelandsholdets hjemmekampe. Denne tendens kan blandt andet skyldes den flotte EM-slutrunde, som blev afholdt sommeren 2021,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Han tilføjer, at generelt har interessen for sport, heriblandt fodbold, været stigende i 2021, hvilket også kunne ses uden for stadion, hvor 67 pct. af de adspurgte danskere i kulturvaneundersøgelsen så sportsbegivenheder på TV., I sæsonen 2021/2022 overværede i alt 247.200 tilskuere herrelandsholdets syv hjemmekampe., Flere heppede også med til kvindelandsholdets hjemmekampe, hvor i alt 40.200 tilskuere overværede holdets seks kampe i løbet af sæsonen 2021/2022. Dette betød at 6.700 i gennemsnit overværede kvindelandsholdets hjemmekampe fra tribunen. De 40.200 tilskuere for kvindelandsholdet på et enkelt år er rekordhøjt, men skal også ses i lyset af antallet af hjemmekampe, der var det højeste antal i en længere årrække., Tilskuergennemsnit pr. kamp til kvinde- og herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold efter sæson, Anm.: Tilskuere opgøres pr. sæson, som løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRTIL01, Flere danskere spiller fodbold i landets idrætsforeninger, Udover flere tilskuere, er der også flere danskere der selv kridter støvlerne og løber ud på grønsværen, hvor fodbold har opnået større popularitet i landets idrætsforeninger., Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at de danske idrætsorganisationer havde omkring 368.000 medlemmer, der gik til fodbold i 2021, hvilket er det højeste antal siden 2015. Heraf var 296.200 mænd, mens 71.800 var kvinder på tværs af alle aldersgrupper., Det høje medlemstal gør fodbold til den mest populære sport inden for foreningsidrætten, hvor en ud af fem mandlige medlemmer spillede fodbold som aktivitet. Blandt kvinderne var denne andel 7 pct., hvilket placerer fodbold på en fjerdeplads over de mest populære idrætsgrene. I 2021 var gymnastik den mest populære aktivtiet blandt kvinder med 191.700 medlemmer., Top 4 medlemskaber af idrætsorganisationerne efter aktivitet og køn, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Ses der på idrætsgrenenes popularitet blandt kommunernes medlemmer af foreningsidrætten topper fodbold på Frederiksberg, hvor mere end hvert fjerde medlem af en idrætsforening gik til fodbold. Samsø var den kommune, hvor den laveste andel af medlemmer gik til fodbold med knap 2 pct. , Om idrætsforeningernes tal, Aktivitets-, forenings- og medlemsoplysninger er baseret på Det Centrale Foreningsregister -, www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal, . Medlemstal er her angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening. En person, som er medlem i to foreninger, vil således tælle dobbelt i opgørelsen., Flere kvinder i fodboldtøjet, På trods af at fodbold lå nummer fire blandt kvinders mest populære sportsgrene inden for foreningsidrætten, var der en markant tilstrømning af kvindelige medlemmer i 2021. I 2020 havde fodboldforeningerne 62.000 kvindelige medlemmer, hvilket var steget til 71.800 i 2021, svarende til en vækst på 16 pct., De 71.800 kvindelige medlemmer af fodboldforeningerne i 2021 var rekordhøjt, hvis der sammenlignes med årene før COVID-19. Også flere mænd gik i 2021 til fodbold, når der sammenlignes med årene før og under COVID-19. At 296.200 var medlem af en fodboldforening i 2021 er dog 11.200 færre, når der sammenlignes med 2014, hvor der var 307.400 medlemmer., ”Under COVID-19 så vi inden for fodbold et fald i medlemstilslutningen for begge køn i de danske foreninger. Nu er tilslutningen dog atter stigende og tilbage på niveau fra før COVID-19 inden for de fleste aldersgrupper og for begge køn,” siger Søren Østerballe., Udvikling i antallet af medlemmer inden for fodbold efter køn i procent, 2014=100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Færre spiller fodbold efter eget udsagn, I en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut spørges der ind til, hvilken slags sport eller motion, man har gået til fast eller dyrket meget det seneste år. I modsætning til idrætsforeningernes registrerede medlemstal, er der her tale om en stikprøveundersøgelse. I denne undersøgelse svarede 31 pct. af de unge under 15 år i 2020, at de havde spillet fodbold. Dette er et fald, når der sammenlignes med 2011, hvor 46 pct. i en tilsvarende undersøgelse svarede, at de havde spillet fodbold., For drengene under 15 år var fodbold i 2020 den mest populære sportsgren med 45 pct. Dette var ikke tilfældet for pigerne, hvor 17 pct. af de adspurgte i undersøgelsen havde spillet fodbold. Svømning var med 36 pct. den mest populære sport blandt pigerne, mens fodbold lå på en 9. plads., I 2020 svarede 9 pct. af befolkningen over 16 år, at de havde dyrket fodbold det seneste år, hvilket også var niveauet i 2011., Flest fodboldfaciliteter i Jylland, Facilitetsdatabasen viser, at vi i alt har 1.859 fodboldanlæg i Danmark i 2022, hvilket har været samme niveau de seneste fem år. Med 72 anlæg, ligger der flest i Aarhus Kommune, som har fået antallet af fodboldanlæg øget med fem siden 2017. På andenpladsen ligger Aalborg kommune, hvor 60 fodboldanlæg er placeret. Generelt ligger der flest anlæg i Jylland, som stod for 1.128 ud af de 1.859 anlæg. , Antal indbyggere pr. fodboldanlæg i de danske kommuner, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og egne beregninger, Ser man på, hvor mange indbyggere der må deles om et anlæg i de danske kommuner, er historien dog noget anderledes. Her er der ét fodboldanlæg pr. 5.000 indbyggere i Aarhus og pr. 3.700 indbyggere i Aalborg. På Læsø er der kun to anlæg, men til gengæld er der ikke flere end 900 indbyggere pr. anlæg, hvilket gør det til den kommune, med færrest indbyggere pr. anlæg. Frederiksberg tager topscoren med 26.200 indbyggere til hvert af kommunens fire anlæg.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-30-fodbold-i-danmark

    Bag tallene

    Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner

    Mens ledighedsprocenten for hele arbejdsstyrken er faldet i forhold til begyndelsen af 2015, er det gået den modsatte vej for de 25-29-årige. Den voksende dimittendledighed er formentlig en del af forklaringen., 8. marts 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bruttoledigheden, er faldet en anelse for hele arbejdsstyrken siden januar 2015, men steget fra 7,1 procent til 7,8 procent i januar 2018 blandt de 25-29-årige, når man korrigerer for sæsonudsving. I januar 2018 var bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken 4,1 pct. , Bruttoledighed:, I denne artikel refererer ledighed til den registerbaserede bruttoledighed, som omfatter ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Når der henvises til hele arbejdsstyrken, er der tale om 16-64-årige personer, som enten har et arbejde eller er ledige. Personer, som står udenfor arbejdsmarkedet (fx studerende og førtidspensionister), figurerer ikke i ledighedsstatikken., Læs mere om , ledighedsbegreberne her, ., Artiklen ser særligt på ledigheden for de 25-29-årige, hvilket i høj grad afspejler dimittendledigheden. Grunden til, at der her ses bort fra de 16-24-årige, er at deres bruttoledighed er meget lav, da adgangen til dagpenge og kontanthjælp for denne gruppe er meget begrænset. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/aus07,  , ”Den stigende ledighed for de 25-29-årige kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at flere valgte at uddanne sig i årene under og efter finanskrisen, og at disse så er begyndt at dimittere nu.”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik med henvisning til, at 81.000 personer , fuldførte en kompetencegivende (bortset fra bachelor og forskeruddannelser) uddannelse, i 2015, mens 92.000 og 87.000 afsluttede en af de samme uddannelser i 2016 og 2017. , ”En anden grund til stigningen blandt de 25-29-årige kan være, at en væsentligt større del af modtagerne af integrationsydelsen begyndte at indgå i ledighedsstatistikken i sommeren 2016,” siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.,   , 25-29-åriges ledighed er steget i 89 kommuner, Den stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige går igen i langt de fleste kommuner, hvis man ser på perioden fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2017. , Der er dog forskel på, hvor meget ledigheden er steget. Med 5,9 procentpoint er ledigheden steget mest i Allerød Kommune. Derefter følger Skanderborg Kommune med 5,2 procentpoint og Ærø Kommune med 4,8 procentpoint. I alt steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige med mere end 3 procentpoint i 19 kommuner., I den anden ende af skalaen faldt ledigheden for de 25-29-årige i otte kommuner, mens den var uændret i en enkelt. Faldet var med 2,5 procentpoint størst i Samsø Kommune efterfulgt af Albertslund (0,7 procentpoint), Sorø (0,5 procentpoint) og Vallensbæk (0,5 procentpoint) kommuner. , ”Udviklingen i de unges ledighedsniveauer frem til 3. kvartal 2017 afspejler i høj grad, hvor i landet de største uddannelsesinstitutioner er placeret, hvilket igen afspejler, at en væsentlig del af de unges ledighed formentlig kan tilskrives deres dimittendledighed”, siger Mikkel Zimmermann.  ,  , Anm.: Ledighedsprocenten i de enkelte kommuner kan ses på dette , kort via Statistikbanken, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/210457, Størst merledighed for de 25-29-årige i det nordøstlige Jylland og på Fyn., Ledighedsprocenten for de 25-29-årige kan også sammenlignes med ledigheden for alle i arbejdsstyrken. Merledigheden er størst for de 25-29-årige med 7,8 procentpoint størst i Allerød og Skanderborg kommuner. Derefter har Aalborg Kommune med 7,6 procentpoint den højeste merledighed for de 25-29-årige. I 14 kommuner var merledigheden for 25-29-årige mindst 6 procentpoint. Omvendt var merledigheden under 3 procentpoint i 12 kommuner. , ”Generelt set er merledigheden for de 25-29-årige højest i de kommuner, der ligger indenfor en rimelig pendlingsafstand af de største uddannelsesinstitutioner, hvilket igen indikerer, at det er dimittenderne, der er overrepræsenterede blandt de ledige. Dette gør sig særligt gældende i omegnen af Aalborg, Aarhus og Odense, samt i mindre grad i omegnen af København”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/aulkp01, Langtidsledige og kontanthjælp, Danmarks Statistik opgør også andelen af arbejdsstyrken, som har været ledige det seneste år, og derfor bliver betragtet som , langtidsledige, . For langtidsledigheden er forskellen mellem de 25-29-årige og det generelle niveau mindre end forskellene i ledighedsprocenterne. Blandt de 25-29-årige var 0,9 pct. langtidsledige i august 2017, hvor de seneste tal er fra, mens det gjaldt for 0,7 pct. af alle i arbejdsstyrken. , Danmarks Statistik har også tidligere på året opgjort , andelen af unge under 30 år i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner, . I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse i september 2017, mens andelen for samtlige 16-64-årige var på 3,9 pct., Spørgsmål til tallene:, Chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-07-ledigheden-blandt-25-29-aarige-er-steget-i-langt-de-fleste-kommuner

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation