Søgeresultat

PRIS118: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks med konstante skatter (HICP-CT)

varegruppe og enhed
2001M01-2025M12 (-)

https://www.statistikbanken.dk/PRIS118

Statistikbanktabel

Energi- og emissionsregnskaber

Hvor mange ton drivhusgasser (fx CO2) udleder dansk økonomi? Hvilke brancher bidrager mest? Og hvor stort er energiforbruget i danske husholdninger og erhverv?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber

Emneside

NAIO4: Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed

tilgangstype, anvendelse og prisenhed
1966-2022 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NAIO4

Statistikbanktabel

TEC06: Udenrigshandel med varer (virksomhedskarakteristika efter økonomiske enheder)

im- og eksport, branche og ejerskab
2023-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/TEC06

Statistikbanktabel

RECIDIV6: Personer

køn, alder, uddannelse og varighed til tilbagefald
2008:2010-2021:2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RECIDIV6

Statistikbanktabel

NVG23: National vejgodstransport mellem regioner

enhed, pålæsningsregion, aflæsningsregion og godsart
2008-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/NVG23

Statistikbanktabel

Arbejdstidsregnskab

Hvor meget arbejder lønmodtagere og selvstændige i forskellige brancher? Arbejdstidsregnskabet belyser den præsterede arbejdstid i danske virksomheder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdstidsregnskab

Emneside

NYT: Ringeste bytteforhold i mere end ti år

24. maj 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 6,8 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i mere end ti år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især prisfald på animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt pelsskind der trak ned, idet priserne blev halveret., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgsprodukter, Bytteforholdet er forringet med 15 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 85. Det betyder, at prisindekset for salgsprodukter er lavere end prisindekset for produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 99, og er dermed 1 pct. under basisåret 2010, som angives til indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser på salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald i prisen på pelsskind på hele 50,5 pct., mens svin faldt 2,5 pct. Prisen på kvæg steg derimod 2,5 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 6,6 pct., mens kartofler steg med 27,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til stigningen på 1,3 pct. for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 4,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 2,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,5 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der steg 12,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 5,0 pct., og mælk, der faldt med 1,1 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og dette kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,3 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016 er det faldet 0,9 pct. Stigningen det seneste år skyldes, at investeringsgoder steg med 4,8 pct. Prisen på energi faldt 8,9 pct. og foderstoffer med 0,6 pct. i forhold til sidste år., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 1,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt. 2015 , - 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 88, 85, -6,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 99, -6,5, -4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 115, 1,3, 2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 115, 110, -6,6, -4,2, Kartofler , 15, 161, 168, 27,4, 4,5, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 107, 7,1, 12,7, Animalske salgsprodukter, 715, 98, 94, -8,9, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 125, 124, 2,5, -1,3, Svin , 340, 100, 95, -2,5, -5,0, Fjerkræ , 25, 114, 113, -0,8, -0,6, Mælk , 213, 96, 95, -0,2, -1,1, Æg , 11, 105, 104, -0,8, -0,8, Pelsskind , 81, 60, 67, -50,5, 12,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 116, 0,3, -0,9, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -0,7, -1,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 99, 94, -8,9, -4,5, Gødningsstoffer , 35, 112, 115, -2,5, 3,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 116, -0,6, -1,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 102, -5,1, -7,9, Investeringsgoder, 193, 112, 113, 4,8, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20977

NYT: Bytteforhold er det ringeste siden 2005

14. september 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2016, 2. kvt. , 2016, 2. kvt. 15 , - 2. kvt. 16, 1. kvt. 16, - 2. kvt. 16,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 85, 83, -12,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 99, 97, -12,5, -2,0, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 105, -7,6, -8,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 110, 100, -17,1, -9,4, Raps , 27, 114, 115, 1,8, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 107, 105, -1,1, -1,5, Animalske salgsprodukter, 715, 94, 95, -13,7, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 124, 120, -8,5, -3,1, Svin , 340, 95, 102, -2,8, 8,2, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,6, -1,0, Mælk , 213, 95, 87, -12,6, -8,4, Æg , 11, 104, 100, -4,3, -3,6, Pelsskind , 81, 67, 73, -44,7, 8,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 117, 0,5, 0,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -0,4, -0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 94, 99, -7,5, 4,9, Gødningsstoffer , 35, 115, 115, -3,3, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 0,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 116, 115, -2,1, -1,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 112, 4,1, 0,3, Investeringsgoder, 193, 113, 114, 4,9, 0,3, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20975

NYT: Fortsat høj indtjening i gartnerierne

28. september 2018, I gartneribranchen havde gartnerier med grøntsager igen det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,1 og 1,0 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 878.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 589.000 kr. og 291.000 kr. For potteplantegartnerier og planteskoler var der tale om en stigning i driftsresultatet på ca. 100.000 kr. i forhold til 2016. For væksthusgrøntsager faldt driftsresultatet med en halv mio. kr., hvilket bl.a. hænger sammen med lavere priser på produkterne. Frugt- og bærplantagernes driftsresultat faldt med omtrent 50.000 kr., mens det for frilandsgrøntsager var næsten uændret., Driftsresultatet højere end den beregnede ejeraflønning, For alle typer heltidsgartnerier var driftsresultatet i gennemsnit 693.000 kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til 2016, som var det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Driftsresultatet var noget højere end den beregnede aflønning af ejer og medhjælpende ægtefælle, der for alle heltidsgartnerier i gennemsnit var på 450.000 kr. I frugt- og bærplantagerne var det gennemsnitlige driftsresultatet med 243.000 kr. dog lavere end den beregnede aflønning. Det uændrede driftsresultat for gartnerier svarer til prisudviklingen på gartneriprodukter. , Størst afkast af store gartnerier, Afkastningsgraden såvel som driftsresultatet var større i store gartnerier end i små. Således var afkastningsgraden i potteplantegartnerier med mindre end 7.500 m, 2, væksthus på minus 2,2 pct., mens den var på 11,7 pct. for potteplantegartnerier med mindst 15.000 m, 2, væksthus. Tilsvarende var afkastningsgraden i frilandsgartnerier med mindre end 30 ha frilandsgartneri på 0,2 pct., mens den var på 5,9 pct. for frilandsgartnerier med mindst 30 ha frilandsgartneri., Størst bruttoudbytte i gartnerier med grøntsager og potteplanter, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthus- og frilandsgrøntsager var på hhv. 14,8 og 12,2 mio. kr. og i potteplantegartnerierne på 12,3 mio. kr. Til sammenligning udgjorde bruttoudbyttet pr. frugt- og bærplantage og pr. planteskole hhv. 2,5 mio. og 6,5 mio. kr., Færre hektar med frugt og bær, men tilbagegangen var ulige fordelt, Arealet med frugt og bær er de seneste ti år faldet med mere end 30 pct. fra godt 8.000 ha. til 5.300 ha, se , www.statistikbanken.dk/AFG07, . Det er især arealerne med solbær og surkirsebær til industrien, der er faldet, hvilket hænger sammen med lavere priser på bærrene på grund af hård konkurrence fra især Polen. Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at den gennemsnitlige trætæthed i æble- og pæreplantager over en årrække er steget, fordi ældre plantager har færre træer pr. ha, se , www.statistikbanken.dk/FRUGT4, . , En gennemsnitlig bedrift med frugt og bær har således ændret sammensætning, så der nu er relativet flere ha, som er intensivt dyrket med frugt og bær til direkte konsum. Den ændrede sammensætning af frugt- og bærplantagerne ses i regnskabsstatistikken ved større værdi af produktionen pr. ha, idet der i 2017 var et bruttoudbytte på 94.000 kr. pr. ha med frugt og bær, mens der i det tilsvarende tal for 2016 var på 83.000 kr., og går man tilbage til f.eks. 2013, var det på 58.000 kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2017,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 180, 61, 120, 164, 104, 670, 313, 983,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 403, 19, 076, 265, 87, 1.157, 5, 874, 249, 4, 083,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,7, 2,4, 72,5, 20,6, 22,2, 22,5, 2,5, 16,2,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 21, 344, 28, 316, 22, 129, 6, 771, 15, 494, 16, 754, 912, 11, 709,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 255, 14, 849, 12, 190, 2, 511, 6, 459, 8, 608, 245, 5, 945, B,  , Driftsomkostninger , 11, 015, 13, 420, 10, 377, 2, 127, 5, 646, 7, 583, 182, 5, 226,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 189, 1, 974, 419, 66, 92, 609, 9, 418,  ,  , Heraf løn, 3, 409, 4, 639, 3, 590, 834, 2, 288, 2, 585, 8, 1, 764, C,  , Finansieringsomkostninger, 419, 491, 1, 086, 158, 276, 442, 35, 312, D,  , Generelle driftstilskud, 57, 71, 326, 64, 52, 110, 9, 78, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 878, 1, 009, 1, 053, 291, 589, 693, 37, 484,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 377, 585, 637, -97, 63, 243, -135, 123,  ,  , Investeringer, 1.051, 1, 956, 1, 306, 587, 523, 943, 59, 662,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 747, 1, 969, 524, 204, 44, 538, 3, 368,  ,  , Egenfinansiering , 976, 1, 350, 801, 493, 394, 731, 100, 530,  ,  , Fremmedfinansiering, 76, 606, 505, 94, 129, 212, -41, 132,  ,  , Aktiver, 15, 113, 18, 637, 38, 199, 14, 499, 14, 658, 19, 321, 4, 343, 14, 552,  ,  , Egenkapital, 6, 248, 6, 864, 8, 150, 5, 983, 6, 585, 6, 600, 1, 993, 5, 133,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 45, 40, 35, 45, 48, 42, 47, 43,  ,  , Afkastningsgrad, 7,4, 7,9, 5,5, 0,6, 3,1, 4,7, -4,0, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2017, 28. september 2018 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27982