Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2961 - 2970 af 3780

NYT: Fortsat fald i jordbrugets gæld og renter

26. oktober 2021, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2020 opgjort til 294 mia. kr. og er derfor for første gang i mange år under 300 mia. kr. Gælden er blevet mindre de seneste fire år i streg, siden den i 2016 udgjorde omkring 350 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Resultater fra driften har muliggjort større afdrag i flere år, For både landbrug og gartnerier har 2020 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 260:, 2020 gav gode økonomiske resultater for landbrug, og nr. 367: , 2020 var et godt år for gartnerierne, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af realkredit- og bankgæld., Jordbrugets gæld, oversigtstabel, , 2010, 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, , mia. kr., I alt, 355, 353, 352, 349, 334, 294, Realkredit, 261, 258, 255, 252, 243, 225, Bank, 70, 68, 71, 68, 59, 43, Andet, 24, 26, 27, 29, 32, 27, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt også, Både lavere gæld, men også lidt lavere betalt rente, gjorde, at jordbrugets samlede renteudgifter faldt 1 mia. kr. til 5,5 mia. kr. i 2020. Især jordbrugets renteudgifter til realkredit (inkl. administrationsbidrag) er faldet de seneste ti år: Fra 6,8 mia. kr. i 2010 til 2,6 mia. kr. i 2020. Men også renteudgifter til banker er faldet: Fra 3,5 mia. kr. i 2010 til 2,0 mia. kr. i 2020. Endelig har øvrige renteudgifter (fx vedrørende personlige lån, varegæld og moms/skattegæld) været uændret 0,8 mia. kr. Udviklingen har betydet, at realkredit i 2020 udgør under halvdelen af jordbrugets samlede renteudgifter mod godt 60 pct. i 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2020, 26. oktober 2021 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34712

NYT: Rekordhøst for andet år i træk

25. november 2015, Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2015. Det er 3 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes især en større produktion af vårbyg. Vårbyg er den næststørste afgrøde efter vinterhvede både med hensyn til produktion og areal., Vårbyg i fremgang igen, Arealet med vinterhvede er faldet fra at udgøre 45 pct. af det samlede kornareal i 2014 til 43 pct. i 2015. Modsat er vårbyg steget fra 34 til 35 pct., og rug er steget fra 7 til 8 pct. af det samlede kornareal., I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar steget med 1 pct. fra 2014 til 2015. Her har især et stigende udbytte for vårbyg haft betydning. Ud over vårbyg har havre og vårhvede haft et stigende udbytte, hvorimod triticale og rug havde et lidt ringere udbytte end i 2014. , Stigningen i den samlede høst skyldes også, at det samlede areal med korn er steget med 1 pct. i forhold til 2014., Største produktion af raps nogensinde, Produktionen af raps er steget med 16 pct. - fra 709.000 tons i 2014 til 821.000 tons i 2015. Arealet med raps er det største siden 1991 og produktionen er den største nogensinde, da udbytterne er steget mærkbart gennem årene. Stort set alt produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 12.000 hektar og 53.000 tons. Arealet er dog steget noget i forhold til 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 435, 1, 443, 1, 453, 10, , 63, 68, 69, 1, , 9, 085, 9, 764, 10, 017, 253, Vinterhvede, 540, 647, 618, -30, , 74, 79, 80, 1, , 3, 997, 5, 083, 4, 939, -144, Vårhvede, 28, 16, 15, -1, , 52, 46, 48, 2, , 148, 71, 71, 0, Rug, 87, 107, 122, 15, , 60, 64, 63, -1, , 527, 678, 771, 93, Triticale, 13, 16, 16, 0, , 56, 62, 55, -7, , 74, 96, 85, -11, Vinterbyg, 109, 119, 119, 0, , 62, 66, 67, 1, , 677, 790, 804, 14, Vårbyg, 580, 485, 512, 27, , 56, 57, 60, 3, , 3, 273, 2, 758, 3, 059, 301, Havre og blandsæd, 64, 44, 44, 0, , 49, 49, 54, 5, , 313, 217, 237, 20, Majs til modenhed, 1, 13, 10, 8, -2, , 60, 72, 61, -12, , 76, 73, 51, -22, Raps i alt, 2, 177, 166, 193, 27, , 39, 43, 43, -1, , 688, 709, 821, 112, Bælgsæd, 7, 8, 12, 4, , 34, 40, 44, 4, , 25, 33, 53, 20, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, 25. november 2015 - Nr. 562, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20489

NYT: Svinekød dominerer danske slagtninger

18. november 2022, Slagtninger i Danmark er domineret af svinekød. I perioden januar-september 2022 blev der slagtet husdyr svarende til en slagtevægt på 1,4 mio. tons på de danske slagterier, mens der blev slagtet 4,1 pct. mere i samme periode i 2021. Svinekød udgjorde i begge år 86 pct. af de samlede slagtninger. Der slagtes mere fjerkræ end kvæg i Danmark. I perioden januar-september i 2021 og 2022 udgjorde slagtninger af fjerkræ hhv. 7,7 pct. og 7,9 pct., og slagtninger af kvæg udgjorde hhv. 6,0 pct. og 6,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, I tredje kvartal 2022 var der færre slagtninger, Slagtningerne af kvæg, svin og fjerkræ faldt i tredje kvartal 2022 i forhold til tredje kvartal 2021. Eksporten af levende kvæg til slagtning steg med 5,6 pct. svarende til godt 700 stk. Mens eksporten af levende svin faldt med 3,1 pct. De fleste eksporterede svin er smågrise på 30-32 kg., som bliver opfedet i modtagerlandet, hvilket primært er Tyskland og Polen. Hele den animalske produktion er påvirket af de høje priser på foder. Det gælder både herhjemme og i resten af Europa, hvilket gav sig udslag i et betydeligt fald i den danske svinebestand, se , Svinebestanden 1. oktober 2022 i , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i både den konventionelle og økologiske mælkeproduktion, Også produktionen af mælk faldt i tredje kvartal 2022 i forhold til samme kvartal i 2021. Det gjaldt både konventionel og økologisk mælk, hvor den økologiske mælk faldt mest med 4,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Det skyldes at bestanden af malkekøer er faldet, se , Kvægbestanden 31. september 2022 i , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 3. kvt. 2021, , , 3. kvt., Juli, Aug., Sep., 3. kvt., - 3. kvt. 2022, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 105,3, 96,1, 110,4, 92,9, 100,9, -4,2, Kvæg, 46, 104,9, 81,9, 113,5, 107,2, 100,9, -3,9, Svin, 308, 101,8, 89,2, 110,8, 84,7, 94,9, -6,8, Fjerkræ, 26, 107,9, …, …, …, 109,2, 1,2, Mælk, 2, 195, 109,1, 111,6, 109,4, 103,6, 108,2, -0,8, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Anm. Data for æg 3. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2021, 2022, , Ændring, 3. kvt. 2021, , 3. kvt., Jul., Aug., Sept., 3. kvt., , - 3. kvt. 2022, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 128,3, 34,7, 47,6, 46,3, 128,6, , 0,3, Slagtninger, 1, 114,8, 30,5, 43,2, 40,8, 114,5, , -0,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,4, 4,2, 4,4, 5,6, 14,2, , 5,6, Heraf kalve, 12,7, 4,0, 4,3, 5,0, 13,3, , 4,5, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 8,8, 12,3, 11,9, 33,1, , -0,7, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 934,8, 2, 304,0, 2, 861,9, 2, 383,0, 7, 548,9, , -4,9, Slagtninger, 1, 4, 518,7, 1, 371,3, 1, 746,1, 1, 119,8, 4, 237,2, , -6,2, Eksport af levende svin , 3, 416,1, 932,7, 3, 1 115,7, 3, 1 119,8, 3, 3 311,7, 3, , -3,1, Heraf smågrise, 3, 367,1, 904,7, 3, 1 225,4, 3, 1 225,4, 3, 3 212,4, 3, , -4,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 499,0, 146,2, 183,2, 131,5, 461,0, , -7,6, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 801,5, …, …, …, 25, 031,7, , -6,6, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 459,0, 497,6, 487,7, 462,2, 1, 447,4, , -0,8, Indvejet på mejerierne, 1, 439,5, 491,1, 481,3, 455,7, 1, 428,1, , -0,8, Heraf konventionel, 1, 254,2, 430,9, 419,9, 400,0, 1, 250,8, , -0,3, Heraf økologisk, 185,3, 60,2, 61,4, 55,7, 177,3, , -, 4,3, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Anm. Data for æg 3. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2022, 18. november 2022 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40683

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

15. november 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40693

NYT: Store forskelle i svinebedrifternes økonomi

21. september 2015, Set under ét havde svinebedrifterne underskud i 2014. Der var dog markante forskelle i svineproducenternes økonomiske resultater. Den bedste fjerdedel tjente i gennemsnit 1,1 mio. kr., hvilket var 3,1 mio. kr. mere end den dårligste fjerdedel. Set over de seneste fem år er forskellen mellem landbrugene med de bedste og dårligste resultater blevet større. Forskellen kan indikere, at der er et stort udviklings-potentiale blandt de bedrifter, der har dårligst økonomi - eller at bedrifterne muligvis må afvikles., Dårligste resultat i fem år, De konventionelle svinebedrifter opnåede i 2014 et driftsresultat på minus 207.000 kr. i gennemsnit, hvilket var 551.000 kr. mindre end året før. Efter beregnet aflønning af ejerens arbejdsindsats var der et underskud på 645.000 kr. Set over de seneste fem år har der kun i 2012 været positivt driftsresultat efter ejeraflønning., Negative konjunkturer påvirker resultatet, Bruttoudbyttet for svinebedrifter faldt med 706.000 kr. til 9,2 mio. kr. i 2014, hvoraf lavere værdisætning af dyrene påvirker med minus 475.000 kr. Et driftsresultat uden ændringer i værdisætningen af dyrene ville have været 268.000 kr. i 2014 mod 323.000 kr. i 2013., Integrerede bedrifter tabte mest, Svinebedrifterne kan deles op i tre driftsformer: Søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. De integrerede bedrifter, med søer, smågrise og slagtesvin, opnåede det laveste resultat på minus 503.000 kr., mens slagtesvin klarede sig relativt bedst med minus 69.000 kr. i gennemsnit. Alle tre driftsformer har opnået lavere indtægter på salg af svin, selvom de har solgt flere grise i gennemsnit end året før. De integrerede bedrifter har ikke formået at nedbringe deres driftsomkostninger, som de andre driftsformer har gjort, og derfor er deres resultat det dårligste., Lavere afregningspris på svinekød i 2015, I anden halvdel af 2014 begyndte afregningsprisen på svinekød at falde, og er faldet yderligere i 2015. Hvis det antages, at afregningsprisen på smågrise i 2015 vil være ca. 40 kr. lavere end i 2014 vil det for en gennemsnitlig smågriseproducent med salg af ca. 17.000 smågrise betyde en nedgang i resultatet på 680.000 kr., Markant fald i antallet af svinebedrifter i Danmark, Antallet af svinebedrifter er faldet med 24 pct. siden 2010, og der var i 2014 2.669 heltidsbedrifter med svin i Danmark. Antallet af integrerede bedrifter er faldet mest med 36 pct. i denne periode, svarende til 274 bedrifter. Samtidigt er antallet af svin produceret i Danmark i denne periode steget med 1,4 mio. stk. til 29,9 mio. stk. i 2014, se , www.statistikbanken.dk/ANI5, . Denne udvikling skyldes, at bedrifterne i gennemsnit er blevet større., Hovedtal for konventionelle heltidssvinebedrifter, , 2014, 2013, , Smågrise-, produktion, Integreret, produktion, Slagtesvin, Alle, , Alle, , antal, Bedrifter, 914, 477, 1, 278, 2, 669, 2, 716, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 128,2, 266,1, 162,5, 169,3, 168,5, Dyreenheder, antal, 335, 374, 313, 332, 320, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 10, 496, 10, 960, 7, 609, 9, 196, 9, 902, Driftsomkostninger, 9, 693, 10, 543, 7, 077, 8, 592, 8, 779, Resultat af primær drift, 802, 417, 531, 604, 1, 123, Finansieringsomkostninger, 1, 361, 1, 501, 977, 1, 202, 1, 151, Generelle driftstilskud, 313, 581, 376, 391, 372, Driftsresultat, -245, -503, -69, -207, 344, - Bedste fjerdedel, 1, 278, 1, 116, 1, 054, 1, 145, 1, 816, - Dårligste fjerdedel, -2, 123, -3, 001, -1, 428, -1, 977, -1, 059, Driftsresultat efter ejeraflønning, -709, -979, -474, -645, -92, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,5, 0,8, 1,3, 1,2, 2,4, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11, 18, 23, 18, 20, Regnskabsstatistik for landbrug 2014, 21. september 2015 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20037

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20386

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt, , Dyrket areal, , Produktion, , 2004, 2010, 2013, , 2004, 2009, 2010, 2013, , hektar, , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648, , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092, , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189, , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73, , 309, …, 264, 366, , , , , , , , , , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672, , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281, , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40, , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169, , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57, , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16, , 87, 1, …, 14, 1, , , , , , , , , , Hindbær, 38, 22, 21, , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38, , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=17240

NYT: Større og større besætninger - især i svinebruget

19. maj 2015, Dansk landbrug er præget af stadig større besætninger inden for husdyrbruget. Kvægbruget er vokset fra et gennemsnit på 53 dyr pr. bedrift i 1982 til 126 dyr i 2014. Men særligt drastisk har udviklingen været for svinebruget med en tyve-dobling fra omkring 170 dyr i 1982 til 3.400 dyr pr. bedrift i 2014., Færre bedrifter med husdyr, I takt med at besætningernes størrelse er vokset markant, er antallet af landbrug med husdyr faldet. Fra 2013 til 2014 er antallet faldet med 6 pct., og andelen af landbrug med husdyr er faldet fra 62 til 60 pct. Tilbage i 1982 var der husdyr på lidt mere end 80 pct. af landbrugene. , Øget specialisering, Udviklingen i det danske landbrug går i retning af relativt flere landbrug udelukkende med markdrift eller gartneri, men trods alt er det stadig et flertal af bedrifterne, som har husdyr. Samtidig bliver de danske bedrifter med husdyr stadig mere specialiserede. For 25 år siden havde omkring hvert fjerde husdyrbrug , både, kvæg og svin. I dagens landbrug er dét en stor sjældenhed, hvor kun 3 pct. af husdyrbrugene har både kvæg og svin., Landbrugsbedrifter med og uden husdyr, , 1982, 1990, 2000, 2010, 2013, 2014, , antal, Bedrifter i alt, 102, 004, 79, 338, 54, 541, 42, 099, 38, 829, 37, 950, Bedrifter uden husdyr, 18, 900, 19, 781, 17, 048, 16, 037, 14, 839, 15, 363, Bedrifter med husdyr, 1, :, 83, 104, 59, 557, 37, 493, 26, 062, 23, 990, 22, 587, Kvæg, 53, 531, 36, 432, 23, 031, 13, 576, 12, 477, 12, 488, Svin, 55, 023, 29, 903, 13, 231, 5, 068, 3, 861, 3, 626, Både kvæg og svin, 31, 384, 14, 442, 4, 608, 1, 075, 819, 681, Får og geder, 3, 514, 6, 266, 3, 241, 3, 075, 2, 974, 2, 403, Heste, 11, 293, 9, 541, 7, 959, 8, 208, 7, 955, 6, 931, Fjerkræ, 22, 619, 14, 167, 5, 807, 3, 568, 3, 629, 2, 947, Pelsdyr, …, …, 2, 523, 1, 486, 1, 500, 1, 474, Bistader, …, …, …, 645, 685, 645, 1, En bedrift kan blive talt med mere end én gang, hvis den har flere forskellige slags husdyr., Flere bedrifter med stort areal, Samtidig med at antallet af bedrifter falder fra år til år bliver der flere store bedrifter, både relativt og absolut. Fx er der i dagens landbrug 3.300 bedrifter på mindst 200 ha svarende til 9 pct. af alle landbrug mod 500 i 1982 eller 0,5 pct., Bedrifter efter størrelse, , 1982, 1990, 2000, 2010, 2013, 2014, , antal, Alle bedrifter, 102, 004, 79, 338, 54, 541, 42, 099, 38, 829, 37, 950, 0,0-49,9 ha, 89, 385, 63, 324, 36, 939, 28, 095, 25, 528, 24, 853, 50,0-99,9 ha, 10, 273, 12, 287, 10, 891, 5, 925, 5, 400, 5, 216, 100,0-199,9 ha, 1, 874, 3, 102, 5, 351, 4, 981, 4, 616, 4, 567, 200,0-299,9 ha, 255, 362, 927, 1, 757, 1, 753, 1, 727, 300,0-400,0 ha, 97, 134, 254, 699, 742, 740, 400,0 ha og derover , 120, 128, 179, 642, 790, 847, Landbrugs- og gartneritællingen 13. maj 2014, 19. maj 2015 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19475

NYT: Produktionen af svin viser lille stigning

24. november 2016, Der blev slagtet 4,7 mio. svin og eksporteret 3,2 mio. levende svin i tredje kvartal, hvilket er en stigning i produktionen af svin på 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen skyldtes flere slagtninger og især en større eksport af smågrise, der nu udgør 99 pct. af de levende eksporterede dyr. Det er primært Tyskland og Polen, der er aftagerlande. Hver gang der blev slagtet tre svin i Danmark blev der eksporteret to smågrise. Der var 12,3 mio. svin i Danmark 1. oktober. Se flere tal om svinebestanden på , www.statistikbanken.dk/SVIN, ., Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 2,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes, at produktionen af mælk faldt, mens der var en lille stigning i produktionen af kvæg og svin. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder alle salgsprodukter., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2015, 2016, Ændring, 3. kvt. 2015, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 106,3, 107,8, 93,1, 115,9, 104,0, -2,5, Kvæg, 42, 97,4, 76,1, 116,0, 116,5, 102,9, 5,6, Svin, 340, 102,9, 107,1, 81,6, 124,2, 104,3, 1,4, Fjerkræ, 25, 108,4, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 113,0, 116,0, 108,1, 101,4, 108,5, -4,0, Æg, 11, 111,4, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Den totale mælkeproduktion faldt, men den økologiske steg, Den totale produktion af mælk faldt med 4,0 pct., mens den økologiske produktion steg med 6,6 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det er første gang siden mælkekvotens ophør 1. april 2015, at mælkeproduktionen opgjort på kvartal er faldet. Produktion af kvæg steg i samme periode pga. flere slagtninger af køer og kvier, mens slagtningerne af handyr stort set var uændret. , Animalsk produktion, , 2015, 2016, , Ændring, 3. kvt. 2015, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2016, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 126,6, 34,0, 50,2, 50,2, 134,4, , 6,2, Slagtninger, 1, 115,7, 30,7, 47,1, 46,4, 124,2, , 7,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,9, 3,4, 3,1, 4,0, 10,5, , -3,4, Heraf kalve, 8,9, 3,0, 2,7, 3,4, 9,0, , 1,0, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,2, 8,6, 13,1, 13,1, 34,9, , 5,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 803,8, 2, 793,5, 2, 162,6, 3, 009,3, 7, 965,4, , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 681,6, 1, 597,1, 1, 168,9, 1, 956,9, 4, 722,9, , 0,9, Eksport af levende svin , 3, 122,2, 1, 196,4, 993,7, 1, 052,4, 3, 242,5, , 3,9, Heraf smågrise, 3, 042,9, 1, 171,1, 976,8, 1, 052,2, 3, 200,1, , 5,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 489,4, 168,0, 125,1, 198,4, 491,5, , 0,4, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 684, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 384,8, 473,6, 441,6, 414,9, 1, 330,0, , -4,0, Heraf økologisk, 116,2, 43,2, 41,2, 39,6, 123,9, , 6,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21828

NYT: Store prisbevægelser for jordbruget

15. november 2021, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen på kunstgødning er steget mest med 30 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning, hvilket har medført et mindre udbud af gødning på verdensmarkedet. Prisen på foder er steget 12 pct. over det seneste år, hvilket skyldtes højere priser på korn og andre råvarer til foderblandingerne samt højere fragtrater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Faldende priser på svin, På indtægtssiden er prisen på svin over det seneste år faldet med 9 pct. Både svinepest i Europa og COVID 19 har haft en kraftig negativ påvirkning af priserne på svin. Derimod er prisen på mælk steget med 10 pct. i forhold til tredje kvartal 2020 - og ligger nu 20 pct. over prisniveauet i 2015, hvilket også er tilfældet for prisen for korn., De stigende priser på foder inklusive korn betyder, at omkostningerne for især svineproducenterne stiger, og sammen med de lavere svinepriser er deres bytteforhold voldsomt forringet, hvilket forventes at give sig udslag i dårligere regnskaber for bedrifter med svin, end tilfældet var de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/jord2, ). Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2021 viser et mindre fald i bestanden af søer (se , www.statistikbanken.dk/svin, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2021, 3. kvt. , 2021, 3. kvt. 2020 , - 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2021, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 106, 101, 2,1, -4,4, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 111, 8,3, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 119, 118, 13,9, -0,9, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 121, 21,1, -3,9, Raps , 33, 143, 135, 26,0, -6,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 113, 0,4, -4,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 112, 107, 4,8, -4,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 106, 15,2, 14,5, Svin , 308, 124, 105, -9,4, -15,0, Fjerkræ , 26, 90, 90, -4,6, 0,5, Mælk , 195, 121, 122, 10,1, 0,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 110, 6,1, 2,7, Forbrug i produktionen, 876, 107, 111, 7,1, 3,1, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 123, 13,5, 3,5, Gødningsstoffer , 37, 88, 107, 29,7, 21,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,3, 0,0, Foderstoffer, 297, 108, 113, 11,6, 4,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 107, -0,4, 0,3, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2021, 15. november 2021 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33267

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation