Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2921 - 2930 af 3751

      NYT: 1,5 mio. kvæg i Danmark

      24. juli 2020, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1,5 mio. dyr 30. juni 2020, hvilket er 0,3 pct. flere end i 2019 på samme tidspunkt. Der var 653.000 køer, fordelt på 567.000 malkekøer og 86.000 ammekøer. Tyre og stude udgjorde 238.000 stk. og kvier 626.000 stk., hvoraf de 184.000 kvier var drægtige. Den lille stigning i bestanden skyldtes primært flere kvier under et år, mens antallet af tyre og stude under et år samt ammekøer faldt. Kvægbedrifterne findes især i Jylland, hvor 87,5 pct. af kvæget går. Den mest udbredte kvægrace i Danmark er Dansk Holstein., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Bedre økonomi for mælkebedrifterne i 2019, De seneste økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med mælkeproduktion blev betydeligt bedre i 2019 end i tørkeåret 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:271, ). Samtidig klarede de økologiske malkekobedrifter sig bedre økonomisk end de konventionelle. Det foreløbige driftresultatet for de økologiske heltidsbedrifter med malkekøer var 1.171 tusind kr. og 867 tusind kr. for de konventionelle bedrifter. , Priserne på mælk og oksekød i 2020, Prisen på mælk har været rimelig stabil i 2020 og den lå i maj måned 2 pct. over prisen på samme tidspunkt i 2019 (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, ). Prisen på okstekød steg meget lidt i begyndelsen af 2020 i forhold til prisen på samme tidspunkt i 2019, men efter corona nedlukningen faldt den gennemsnitlige pris på oksekød med hhv. 3 og 5 pct. i april og maj 2020 (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, )., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Et mindre antal af kalvene eksporteres. Hovedparten af kvierne anvendes til uskiftning af malke- og ammekøerne, og de indgår derfor i længere tid i bestanden. , Kvægbestanden,  , 2019, 2020, Ændring,  , 30. juni,  , 30. sept.,  , 31. dec.,  , 30. marts,  , 30. juni,  , 30. juni 2019, - 30. juni 2020,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 512, 216, 1, 515, 131, 1, 500, 220, 1, 496, 786, 1, 516, 779, 4, 563, 0,3, Tyre og stude, 240, 254, 240, 678, 238, 767, 236, 373, 237, 988, -2, 266, -0,9, Under ½ år, 114, 179, 118, 015, 110, 799, 105, 788, 111, 406, -2, 773, -2,4, ½ år-<1 år, 82, 638, 82, 408, 91, 571, 91, 585, 82, 282, -, 356, -0,4, 1-<2 år, 31, 956, 28, 701, 26, 124, 28, 395, 32, 415, 459, 1,4, 2 år og over, 11, 481, 11, 554, 10, 273, 10, 605, 11, 885, 404, 3,5, Kvier, 618, 327, 621, 964, 616, 022, 616, 379, 625, 904, 7, 577, 1,2, Under ½ år, 159, 462, 165, 939, 165, 606, 161, 987, 164, 733, 5, 271, 3,3, ½ år-<1 år, 153, 821, 151, 314, 153, 802, 159, 347, 158, 740, 4, 919, 3,2, 1-<2 år, 260, 159, 258, 568, 254, 073, 254, 653, 258, 102, -2, 057, -0,8, 2 år og over, 44, 885, 46, 143, 42, 541, 40, 392, 44, 329, -, 556, -1,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 178, 924, 178, 436, 176, 082, 179, 269, 183, 678, 4, 754, 2,7, 1-<2 år, 155, 109, 153, 004, 152, 254, 158, 015, 160, 438, 5, 329, 3,4, 2 år og over, 23, 815, 25, 432, 23, 828, 21, 254, 23, 240, -, 575, -2,4, Køer, 653, 635, 652, 489, 645, 431, 644, 034, 652, 887, -, 748, -0,1, Malkekøer, 566, 639, 565, 739, 562, 707, 561, 501, 567, 107, 468, 0,1, Ammekøer, 86, 996, 86, 750, 82, 724, 82, 533, 85, 780, -1, 216, -1,4, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2020,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 237, 988, 625, 904, 567, 107, 85, 780, 1, 516, 779, Region Hovedstaden, 5, 321, 11, 258, 8, 284, 3, 641, 28, 504, København og Nordsjælland, 2, 2, 772, 4, 931, 2, 167, 3, 172, 13, 042, Landsdel Bornholm, 2, 549, 6, 327, 6, 117, 469, 15, 462, Region Sjælland, 15, 966, 29, 002, 17, 867, 10, 595, 73, 430, Region Syddanmark, 87, 659, 252, 359, 236, 728, 23, 856, 600, 602, Landsdel Fyn, 14, 868, 37, 152, 30, 226, 5, 123, 87, 369, Landsdel Sydjylland, 72, 791, 215, 207, 206, 502, 18, 733, 513, 233, Region Midtjylland, 72, 965, 186, 686, 169, 598, 25, 841, 455, 090, Landsdel Østjylland, 22, 100, 49, 568, 38, 126, 11, 268, 121, 062, Landsdel Vestjylland, 50, 865, 137, 118, 131, 472, 14, 573, 334, 028, Region Nordjylland, 56, 077, 146, 599, 134, 630, 21, 847, 359, 153, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 30. juni 2020, 24. juli 2020 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30364

      NYT: 2020 var som 2019 et godt år for svineproducenter

      16. december 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin steg 10 pct. til 1.202 kr. pr. svin i 2020. Prisen steg gennem første kvartal, hvorefter den faldt gennem resten af året. Ved udgangen af 2020 var prisen 26 pct. lavere end ved årets begyndelse, se , statistikbanken.dk/lpris10, . Overskuddet pr. svin faldt dermed 27 kr. til 133 kr., da lagerværdien af besætningen påvirker overskudsberegningen. Overskuddet var dog klart det næstbedste de seneste ti år og svarede til en lønningsevne på 793 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Små ændringer for mælkeproducenter, I mælkeproduktionen var der kun små stigninger i mælkeydelsen, mens den konventionelle mælkepris steg lidt, og den økologiske mælkepris faldt lidt. Herefter var prisforskellen ab landmænd mellem konventionel og økologisk mælk imidlertid den mindste siden 2014. Med årets omkostninger kan overskuddet for konventionel mælk beregnes til 8 øre pr. kg og 27 øre pr. kg for økologisk mælk, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 221 og 304 kr. pr. time. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, ., Godt år for økologisk husdyrproduktion, Ud over de økologiske mælkeproducenter var der i 2020 også god økonomi for producenter af økologiske slagtesvin og æg. For producenter af slagtesvin steg prisen med 13 pct. i forhold til 2019, hvilket gav en lønningsevne på 796 kr. pr. time efter, at der var negativ lønningsevne i 2018 til 2019. For producenter med økologisk ægproduktion blev lønningsevnen 369 kr. pr. arbejdstime mod 231 kr. året før., Græsfrø bedre end hvede i ni ud af ti år, Sommeren 2020 bød på en god høst på niveau med 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, . Udbytterne for flere afgrøder var på rekordniveauer. Græsfrø er en dansk nichespecialitet, der eksporteres over hele verden, bl.a. til anlæg af fodboldbaner. Arealet er over de seneste år steget med ca. en tredjedel til 106.308 ha i 2020, hvilket er 4 pct. af det dyrkede areal, se , statistikbanken.dk/afg5, . Lønningsevnen har i gennemsnit været bedre end hvede i ni ud af de seneste ti år. Hvede er den konventionelle kornafgrøde med bedst lønningsevne. Hvede udgjorde 19 pct. af det dyrkede areal i 2020.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Planteproduktionens højeste lønningsevne var for kartofler og grøntsager, Som i tidligere år var den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager, der tilsammen udgjorde knap 3 pct. af det dyrkede areal. Lønningsevne pr. arbejdstime blev på 250 kr. og 363 kr. for hhv. konventionelle og økologiske spisekartofler, 390 kr. for industrikartofler samt 244 kr. og 222 kr. for hhv. konventionelle og økologiske grøntsager., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin,  , Høns,  , Pels-, dyr,  , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin,  , Høns,  , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 889, 890, 13, 345, 586, 38, 2, 608, 21, 626, 2, 906, Lønningsevne, kr. pr. time, 221, 280, 793, 262, 227, 304, 796, 369, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. For pelsdyr pr. avlstæve., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn,  , Raps,  , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn,  , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 654, 2, 016, 2, 056, 3, 583, 9, 130, -618, 6, 792, 8, 747, Lønningsevne, kr. pr. time, -58, 21, 163, 173, 250, 244, -58, 363, 222, 1, Dækker spise- og læggekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, 16. december 2021 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36121

      NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

      29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52564

      NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

      18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50056

      NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

      1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29819

      NYT: 70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

      26. marts 2020, Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før. Faldet er dog ikke det samme år for år. De største fald så vi i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med hhv. 8 og 6 pct. Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 pct., Kilde: Diverse årgange af Landbrugsstatistik, , www.statistikbanken.dk/bdf11, og , www.statistikbanken.dk/bdf, . Om udviklingen i antal bedrifter 2004-2006, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2007:158, ., Langt flere store bedrifter på 40 år, Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling. I 1979 var der således blot 2,0 pct. bedrifter med mindst 100 ha. I 2019 er det derimod 22 pct. af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 ha jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 pct. af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 pct. i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 ha til 78 ha., Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse,  , 1979, 2019,  , Bedrifter, Areal, Bedrifter, Areal,  , antal, ha, antal, ha, Alle størrelsesgrupper, 110, 568, 2, 880, 952, 33, 607, 2, 625, 965, 0,0-4,9 ha, 4, 506, 9, 881, 2, 128, 2, 021, 5,0-9,9 ha, 21, 588, 157, 631, 7, 299, 52, 751, 10,0-19,9 ha, 32, 098, 456, 679, 5, 880, 84, 243, 20,0-29,9 ha, 21, 337, 521, 558, 3, 135, 77, 401, 30,0-49,9 ha, 19, 591, 741, 008, 3, 472, 135, 387, 50,0-99,9 ha, 9, 363, 612, 709, 4, 325, 314, 281, 100,0 ha og derover, 2, 085, 381, 486, 7, 367, 1, 959, 882, Anm: Tallet for bedrifter under 5,0 ha i 1979 er omregnet for bedst muligt at sikre sammenligneligheden med 2019, hvor bedrifter under 5,0 ha kun medregnes, hvis de dyrker særlige afgrøder med højt økonomisk udbytte pr. ha eller har mange husdyr, fx fjerkræ og mink., Kilde: Landbrugsstatistik 1979, side 10 og 100-101 og , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., De små bedrifter er ikke forsvundet, Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 ha udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 pct., Sønderjylland, Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Sønderjylland havde været under tysk herredømme siden det danske nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforeningen fik også konsekvenser for det danske landbrug. I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 ha og kom til at udgøre 3,3 mio. ha. De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 ha mod 16 ha for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 ha mod 78 ha for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 ha., Landbrugs- og gartneritællingen 24. maj 2019, 26. marts 2020 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25861

      NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

      13. februar 2025, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2024, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50594

      NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

      22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg.  Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27913

      NYT: Fald i slagtningerne af svin

      21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019.  , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk.  , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion,  , 2018, 2019,  , Ændring, 1. kvt. 2018,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2019,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9,  , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7,  , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9,  , 37,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4,  , 3,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1,  , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3,  , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8,  , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9,  , -2,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5,  , 1,5,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9,  , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5,  , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27931

      NYT: Få malkekøer på Sjælland

      23. juli 2015, Kun 4,2 pct. af landets malkekøer findes på Sjælland, mens hovedparten af malkekøerne er at finde i Jylland. Størstedelen, 36 pct., er lokaliseret i Sydjylland, hvor over hvert tredje kreatur findes. Der var 561.000 malkekøer i Danmark 30. juni, hvoraf blot 23.500 befandt sig på Sjælland., Fald i bestanden af kvæg, 30. juni var den samlede kvægbestand på 1.568.000 stk., og det er et fald på 1,1 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 257.000 tyre og stude samt 651.000 kvier, hvilket er et fald på 2,0 pct. for handyrene og 1,4 pct. for kvierne. , Færre malkekøer og ammekøer, Den samlede bestand af køer var på 661.000, hvilket er et fald på 0,5 pct. i forhold til juni sidste år. Bestanden af malkekøer faldt med 0,3 pct., mens ammekøerne faldt med 1,7 pct. , Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 1,8 pct. til 201.000., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne. De indgår derfor længere tid i bestanden. , Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar. , 30. juni, 30. juni 2014, - 30. juni 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 585, 1, 576, 1, 553, 1, 549, 1, 568, -17, -1,1, Tyre og stude, 262, 261, 258, 256, 257, -5, -2,0, Under ½ år, 125, 124, 115, 115, 123, -2, -1,5, ½ år-1 år, 87, 89, 101, 98, 86, 0, -0,2, 1-2 år, 38, 35, 31, 33, 35, -2, -6,5, 2 år og over, 12, 13, 11, 11, 11, -1, -6,1, Kvier, 1, 660, 661, 652, 648, 651, -9, -1,4, Under ½ år, 164, 165, 158, 155, 161, -3, -2,0, ½ år-1 år, 152, 153, 160, 160, 153, 0, 0,3, 1-2 år, 280, 278, 276, 277, 281, 1, 0,2, 2 år og over, 63, 65, 58, 56, 56, -7, -10,9, Køer, 664, 654, 643, 645, 661, -3, -0,5, Malkekøer, 563, 553, 547, 549, 561, -1, -0,3, Ammekøer, 101, 102, 96, 96, 99, -2, -1,7, Drægtige kvier i alt, 197, 193, 192, 197, 201, 4, 1,8, 1-2 år, 159, 153, 156, 163, 167, 8, 5,1, 2 år og over, 38, 40, 36, 34, 34, - 4, -11,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 256, 509, 650, 769, 561, 174, 99, 384, 1, 567, 836, Region Hovedstaden, 5, 529, 12, 247, 9, 012, 3, 698, 30, 486, København og Nordsjælland, 1, 3, 338, 6, 014, 3, 069, 3, 117, 15, 538, Landsdel Bornholm, 2, 191, 6, 233, 5, 943, 581, 14, 948, Region Sjælland, 18, 490, 31, 222, 20, 446, 11, 974, 82, 132, Region Syddanmark, 86, 075, 256, 047, 233, 565, 27, 917, 603, 604, Landsdel Fyn, 14, 692, 37, 324, 31, 477, 6, 011, 89, 504, Landsdel Sydjylland, 71, 383, 218, 723, 202, 088, 21, 906, 514, 100, Region Midtjylland, 88, 882, 194, 390, 164, 848, 31, 783, 479, 903, Landsdel Østjylland, 26, 645, 52, 651, 38, 373, 13, 694, 131, 363, Landsdel Vestjylland, 62, 237, 141, 739, 126, 475, 18, 089, 348, 540, Region Nordjylland, 57, 533, 156, 863, 133, 303, 24, 012, 371, 711, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2015, 23. juli 2015 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19433
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation