Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2901 - 2910 af 3754

NYT: Søtransport trak tjenesteeksporten op

9. februar 2015, I fjerde kvartal 2014 steg eksporten af tjenester med 2,3 pct., og importen steg med 1,1 pct. Stigningen i eksporten af tjenester kan især tilskrives en stigning i , søtransport, på 5,5 pct. Importstigningen skete også hovedsagelig som følge af en stigning på 7,8 pct. i , søtransport, , svarende til 2,8 mia. kr. Overskuddet på tjenestebalancen var på 13,1 mia. kr. i fjerde kvartal. Det viser tallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Øget samhandel med verden uden for EU, Stigningen i eksporten skete især til lande uden for EU, hvor eksporten steg 4,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Der var bl.a. en stigning i eksporten til Kina på 16,6 pct. grundet en stigning inden for især søtransport. Eksporten til EU-landene faldt i samme periode med 0,4 pct. som følge af fald i eksporten til bl.a. Tyskland på 3,2 pct., Også for importens vedkommende var det handlen med lande uden for EU, som bar stigningen. Importen fra USA steg eksempelvis 4,4 pct. Omvendt faldt importen fra EU-landene, bl.a. som følge af fald i importen fra Tyskland og Sverige., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For de første tre kvartaler af 2014 er eksporten samlet opjusteret med 2,3 mia. kr. og importen., Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 65, om , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, med hovedtal for både betalingsbalance, varehandel og tjenestehandel for året 2014., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Procentvis ændring ift. foregående periode, , 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2014, 4. kvt./4. kvt., 1, , mia. kr., pct. sæsonkorrigerede tal, Tjenestebalance, 15,4, 13,7, 11,8, 13,1, , , , Eksport, 106,2, 105,1, 101,7, 104,0, 2,4, 2,3, 4,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 1,5, 1,7, 1,5, 8,2, -9,3, -2,1, Søtransport, 52,1, 54,1, 50,9, 53,7, 4,0, 5,5, 6,6, Lufttransport, 5,1, 4,8, 4,9, 4,9, -4,3, 1,2, -3,1, Øvrig transport, 4,8, 4,9, 4,8, 4,9, -2,8, 2,2, 0,0, Rejser, 14,8, 8,8, 10,2, 10,4, 1,8, 1,2, 4,3, Bygge- og anlægstjenester, 4,6, 4,6, 4,5, 4,3, -1,4, -3,5, -4,5, Forsikrings- og finansielle tjenester, 2,0, 1,6, 2,0, 1,6, 17,7, -19,3, 1,4, Royalties og licenser, 3,6, 4,9, 4,0, 3,5, 19,8, -12,7, 3,4, Telekom.- og computertjenester mv., 4,5, 4,7, 4,6, 4,6, 2,2, 0,6, 9,0, Andre forretningstjenester, 11,9, 13,9, 12,8, 13,3, -4,1, 3,6, 4,1, Øvrige tjenester, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 0,9, -2,1, -14,1, Import, 90,8, 91,4, 89,9, 90,9, 0,9, 1,1, 1,7, Forarbejdningstjenester mv., 1,8, 1,8, 1,8, 1,8, 0,5, -0,1, 11,6, Søtransport, 34,4, 37,7, 34,6, 37,3, -0,7, 7,8, 4,2, Lufttransport, 4,9, 4,6, 4,9, 4,6, 2,6, -5,6, 6,9, Øvrig transport, 5,1, 5,3, 5,3, 5,4, 2,3, 0,5, 0,2, Rejser, 16,4, 13,1, 14,5, 14,6, 1,0, 1,0, 2,2, Bygge- og anlægstjenester, 3,8, 3,7, 3,8, 3,7, 11,8, -3,3, 1,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 0,9, 1,8, 1,0, -1,4, -46,1, -39,8, Royalties og licenser, 2,1, 1,9, 2,1, 1,9, 3,3, -7,8, -17,7, Telekom.- og computertjenester mv., 5,0, 5,6, 5,2, 5,3, -1,1, 2,7, 4,6, Andre forretningstjenester, 14,1, 15,5, 14,6, 14,1, 2,3, -3,7, 1,0, Øvrige tjenester, 1,3, 1,3, 1,3, 1,3, -4,2, -3,2, -8,8, 1, 4. kvt. 2014 i forhold til 4. kvt.2013., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 4. kvt. 2014, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, , Sæsonkorrigerede tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt. , 2014, 4. kvt., 2014, 4. kvt /, 4. kvt., 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt., 2014, 4. kvt. , 2014, 4. kvt /, 4. kvt., 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 105,1, 104,0, 2,4, 2,3, 4,2, 91,4, 90,9, 0,9, 1,1, 1,7, EU, 45,2, 44,8, 3,0, -0,4, 3,3, 48,4, 47,7, 1,5, -2,2, -0,1, Tyskland, 9,5, 10,0, 7,4, -3,2, -0,8, 10,4, 9,7, 0,5, -3,0, -1,2, Sverige, 10,0, 10,0, -0,4, -0,6, 0,6, 8,8, 8,9, 0,1, -3,3, -3,9, Storbritannien, 6,4, 6,3, 7,2, 1,6, 10,6, 8,7, 8,5, 6,0, 5,8, 11,9, Nederlandene, 3,5, 3,6, 6,0, -1,1, 5,2, 3,5, 3,5, 2,7, 3,1, 9,9, Verden uden for EU, 60,0, 59,2, 1,9, 4,5, 4,9, 43,0, 43,2, 0,2, 5,1, 3,8, USA, 13,2, 12,9, 2,9, 4,8, 8,2, 10,9, 9,6, -1,6, 4,4, 2,6, Norge, 8,0, 8,2, -1,8, 0,1, 2,5, 4,0, 4,0, 1,6, -1,1, 1,9, Kina, 5,4, 5,3, -2,7, 16,6, 18,5, 2,0, 2,0, -0,8, -17,6, -24,7, Schweiz, 3,7, 3,7, 0,3, 2,4, -0,4, 2,9, 2,7, 5,8, -8,5, -13,4, BRIK², 9,7, 9,6, 2,6, 8,3, 8,7, 4,8, 4,9, -0,5, -0,6, -2,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 4. kvt. 2014, 9. februar 2015 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18817

NYT: Overskuddet på tjenester faldt

9. august 2016, Eksporten af tjenester faldt fra første til andet kvartal 1,6 pct., mens importen steg 2,0 pct. Fra første til andet kvartal blev overskuddet på tjenestehandlen næsten halveret. Overskuddet faldt 3,3 mia. kr. til 3,8 mia. kr. Det er især søtransport, der ligger bag denne udvikling. Overskuddet på søtransport faldt med 3,3 mia. kr. især som følge af en tilbagegang i eksporten på 6,6 pct. Det viser tallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Eksporten til Brasilien, Verdens øjne er i denne måned rettet mod Brasilien. Men Brasilien fylder dog ikke så meget i den danske tjenesteeksport. Med en eksport i 2015 på 4,5 mia. kr. udgjorde eksporten 1,1 pct. af den samlede danske tjenesteeksport. Søtransport er med omkring 85 pct. af eksporten den vigtigste eksporttjeneste. Importen udgjorde i 2015 0,6 pct. af den samlede import., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For året 2015 er eksporten opjusteret med 2,6 mia. kr., mens importen er opjusteret med 4,2 mia. kr. For første kvartal 2016 er eksporten nedjusteret med 0,7 mia. kr., og importen er opjusteret med 1,7 mia. kr., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Procentvis ændring ift. foregående periode, , 1. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 1. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 1. kvt. 2016, 2 kvt. 2016, År til dato , 1, , mia. kr., pct. sæsonkorrigerede tal, Tjenestebalance, 2,7, 2,7, 7,1, 3,8, , , , Eksport, 88,2, 93,1, 94,7, 93,1, -4,5, -1,6, -11,9, Forarbejdningstjenester mv., 0,7, 0,7, 0,7, 0,7, -8,1, 1,8, -4,5, Søtransport, 42,0, 40,4, 43,1, 40,3, -2,8, -6,6, -23,3, Lufttransport, 5,5, 5,8, 5,7, 5,8, 4,8, 1,3, 4,0, Øvrig transport, 5,2, 5,5, 5,2, 5,4, -2,3, 3,4, 3,5, Rejser, 7,6, 11,7, 11,4, 11,5, 0,7, 0,4, 4,3, Bygge- og anlægstjenester, 4,8, 5,9, 5,0, 5,9, -23,0, 18,1, -5,1, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,6, -13,9, 5,3, -2,8, Royalties og licenser, 2,9, 3,4, 3,8, 4,0, 2,7, 7,2, 14,6, Telekom.- og computertjenester mv., 6,1, 6,4, 6,2, 6,4, -14,6, 3,4, 0,9, Andre forretningstjenester, 10,4, 10,4, 10,6, 10,3, -6,3, -3,0, -8,9, Øvrige tjenester, 1,4, 1,4, 1,5, 1,3, 0,8, -9,5, 0,3, Import, 85,5, 90,3, 87,6, 89,4, -3,4, 2,0, -3,0, Forarbejdningstjenester mv., 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, -18,8, -0,7, 2,1, Søtransport, 32,8, 33,9, 33,3, 33,8, -6,5, 1,5, -11,0, Lufttransport, 4,4, 4,5, 4,4, 4,5, 3,9, 1,7, -5,0, Øvrig transport, 5,7, 5,8, 5,7, 5,7, -4,0, -0,7, 4,9, Rejser, 13,4, 16,0, 14,9, 15,1, 0,7, 1,2, 2,8, Bygge- og anlægstjenester, 2,5, 2,6, 2,5, 2,6, -5,1, 4,6, 8,2, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,6, 1,8, 1,6, 1,8, -5,8, 16,3, 12,1, Royalties og licenser, 2,1, 2,2, 2,1, 2,2, -9,4, 3,6, 9,2, Telekom.- og computertjenester mv., 5,9, 6,2, 6,0, 6,2, -5,9, 3,5, -1,7, Andre forretningstjenester, 12,9, 13,2, 13,0, 13,4, 2,4, 3,6, 4,0, Øvrige tjenester, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, 2,5, -1,5, 0,4, 1, Januar-juni 2016 i forhold til januar-juni 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 2. kvt. 2016, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, , Sæsonkorrigerede tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 1. kvt. , 2016, 2. kvt., 2016, År til, dato , 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 1. kvt., 2016, 2. kvt. , 2016, År til, dato , 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 93,1, 93,1, -4,5, -1,6, -11,9, 90,3, 89,4, -3,4, 2,0, -3,0, EU, 44,6, 44,7, -4,7, 0,8, -5,7, 50,6, 50,2, -3,8, 3,3, 1,2, Tyskland, 9,6, 9,7, -4,5, 3,0, -5,7, 10,1, 9,8, -5,9, 3,7, -4,2, Sverige, 10,1, 10,1, 1,8, -1,6, 0,2, 7,7, 7,8, -3,8, -1,3, -4,6, Storbritannien, 7,6, 7,7, -7,4, 9,6, 3,2, 9,4, 9,4, -3,3, 7,1, 10,6, Nederlandene, 3,3, 3,3, -3,8, 6,0, -7,1, 3,3, 3,3, -3,1, -3,4, -7,1, Verden uden for EU, 48,5, 48,5, -4,4, -3,8, -16,7, 39,8, 39,2, -2,9, 0,5, -7,7, USA, 8,8, 8,9, -2,2, -10,5, -22,0, 8,8, 8,4, -2,7, 1,6, -15,1, Norge, 7,7, 7,7, -2,3, 2,8, -7,0, 3,7, 3,8, 0,2, -0,2, -8,5, Kina, 3,1, 3,1, -2,5, -2,5, -29,8, 2,9, 2,9, -3,5, 1,9, 1,1, Schweiz, 3,1, 2,9, -17,5, -2,6, -15,7, 1,7, 1,8, 0,8, -14,3, -30,4, BRIK², 6,6, 6,6, -3,4, 2,8, -25,8, 5,3, 5,3, -4,7, 2,0, -4,2, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 2. kvt. 2016, 9. august 2016 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20903

NYT: Eksport og import af tjenester falder

9. maj 2018, Eksporten af tjenester faldt i første kvartal med 0,3 pct. og importen faldt med 0,4 pct. Det viser kvartalstallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Importen størst fra EU-lande, eksporten størst til lande uden for EU, Danmarks import af tjenester er større fra EU-landene end fra lande uden for EU. Søtransport udgjorde i 2017 20 pct. af tjenesteimporten fra EU og 55 pct. af importen fra lande uden for EU. Eksporten af tjenester er omvendt større til lande uden for EU end til EU-landene. Søtransport udgjorde 27 pct. af tjenesteeksporten til EU og 58 pct. af eksporten til lande uden for EU i 2017., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Danmarks Statistik har for året 2017 opjusteret eksporten med 11,6 mia. kr., og importen er opjusteret med 1,1 mia. kr. For 2017 skyldes revisionen især en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 4. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, 4,7, -0,2, 3,6, 3,8, , , , Eksport, 108,7, 100,6, 107,5, 107,2, 1,9, -0,3, -6,7, Forarbejdningstjenester mv., 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, -7,3, 2,1, 5,9, Søtransport, 47,6, 44,8, 47,2, 45,4, 2,3, -3,9, -3,3, Lufttransport, 5,6, 5,7, 6,0, 5,9, 1,8, -1,7, 0,6, Øvrig transport, 6,4, 6,1, 6,4, 6,1, 7,5, -5,0, 4,8, Rejser, 10,4, 8,2, 12,4, 12,3, 1,5, -0,7, 4,7, Bygge- og anlægstjenester, 5,8, 7,8, 5,6, 8,0, -3,4, 42,0, 30,3, Forsikrings- og finansielle tjenester, 2,2, 1,9, 2,1, 1,9, 12,8, -7,9, 6,9, Royalties og licenser, 5,4, 3,3, 4,0, 4,2, -1,8, 4,6, -73,8, Telekom.- og computertjenester mv., 8,2, 7,0, 7,7, 7,3, 4,0, -6,1, -0,5, Andre forretningstjenester, 14,4, 13,2, 13,4, 13,6, -0,4, 1,4, 7,5, Øvrige tjenester, 1,6, 1,5, 1,6, 1,5, 7,7, -3,8, 3,0, Import, 103,9, 100,8, 103,9, 103,4, 2,5, -0,4, 1,8, Forarbejdningstjenester mv., 2,8, 2,9, 2,8, 2,9, -8,0, 3,1, -1,5, Søtransport, 35,9, 35,4, 35,8, 35,7, 1,8, -0,1, -0,1, Lufttransport, 5,2, 5,3, 5,2, 5,3, -5,5, 1,4, 4,3, Øvrig transport, 6,8, 6,4, 6,6, 6,7, 7,4, 2,3, 0,4, Rejser, 14,2, 14,0, 15,7, 15,7, -0,1, -0,1, -0,2, Bygge- og anlægstjenester, 6,9, 6,7, 6,9, 6,7, 28,0, -3,1, 27,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,9, 1,7, 1,8, 9,6, 3,0, 8,5, Royalties og licenser, 2,7, 2,2, 2,7, 2,2, 12,9, -18,6, -13,3, Telekom.- og computertjenester mv., 9,0, 8,3, 8,5, 8,3, 0,7, -2,8, -1,5, Andre forretningstjenester, 16,0, 15,2, 15,3, 15,5, -0,2, 2,0, 3,5, Øvrige tjenester, 2,7, 2,6, 2,7, 2,6, -0,3, -2,5, 0,6, 1, 1. kvt. 2018 i forhold til 1. kvt. 2017., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 1. kvt. 2018, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 4. kvt. , 2017, 1. kvt., 2018, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 4. kvt., 2017, 1. kvt. , 2018, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 100,6, 107,2, 1,9, -0,3, -6,7, 100,8, 103,4, 2,5, -0,4, 1,8, EU, 47,8, 51,9, 0,8, 1,8, 2,4, 57,0, 59,6, 2,7, -1,1, 4,1, Tyskland, 8,4, 10,2, -4,5, -4,0, -10,7, 10,8, 12,2, 6,7, 3,0, 14,8, Sverige, 10,8, 11,3, 2,6, -3,2, -0,3, 7,9, 8,1, -0,4, -1,4, -4,0, Storbritannien, 10,0, 9,9, 3,7, 20,4, 30,9, 12,5, 12,5, 1,7, -7,8, -1,6, Nederlandene, 3,2, 3,5, 0,2, -2,7, 1,1, 3,6, 3,6, 2,5, -2,2, -2,1, Verden uden for EU, 52,8, 55,3, 3,0, -2,2, -13,7, 43,9, 43,8, 2,2, 0,6, -1,0, USA, 9,5, 9,9, 6,5, -5,4, -6,5, 9,7, 10,1, -0,2, 0,7, -9,2, Norge, 6,3, 7,3, 3,6, -0,1, -5,7, 4,4, 4,0, 0,6, 1,2, 0,9, Kina, 3,3, 3,7, -8,6, 2,8, 1,1, 3,1, 3,2, -2,9, 4,8, -1,0, Schweiz, 3,8, 4,0, 8,7, -7,5, -52,6, 1,4, 1,6, 9,0, 9,1, 21,5, BRIK², 7,2, 7,9, -2,6, 2,9, 3,8, 5,8, 5,9, 1,0, 3,3, 0,7, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 1. kvt. 2018, 9. maj 2018 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. august 2018, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25215

NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525

NYT: Faldende tendens i antallet af svin

7. februar 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,3 pct. lavere 1. januar 2019 end 1. oktober 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,6 mio. svin, hvilket er 190.000 færre end for et år siden. Der var 1.020.000 søer, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Smågrise udgjorde 5.905.000 stk. og slagtesvin 2.901.000 stk., hvilket er et fald på hhv. 0,9 og 3,4 pct. Udviklingen i svinebestanden skal ses i lyset af faldende afregningspriser og højere priser på foderkorn efter den dårlige høst i 2018., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2018, Der var 30 konkursramte svinebedrifter i 2018 mod 19 i 2017, dog er det ikke på samme niveau som i 2016, hvor der var 47 konkursramte svinebedrifter,, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:409, , Konkurser oktober 2018, . , 2017 var et økonomisk rekordår for svinebedrifterne, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var historisk højt, selvom der var stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifterne, se årspublikationen, Regnskabsstatistik for jordbrug, ., Driftsresultatet for 2018 tegner imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin faldt kraftigt i 2018. Samtidig har den dårlige høst medført stigende priser på korn, som udgør en væsentlig del af foderet i svineproduktionen. Det forventes derfor, at nogle producenter af slagtesvin vil indkøbe færre smågrise i 2019 for at tilpasse produktionen til mængden af deres høstede korn, så de ikke skal ud og købe dyrt korn., Forsat stor eksport af smågrise, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise til udlandet, og på trods af afrikansk svinepest i Europa er eksporten af levende svin steget i 2018. Det er næsten udelukkende smågrise på ca. 32 kg, der bliver eksporteret til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. I 2018 var eksporten på 14,7 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2017 blev eksporteret 14,4 mio. levende svin. Til sammenligning blev der slagtet 18,0 mio. svin i Danmark i 2018 og 17,5 mio. i 2017., Lidt færre søer, Der var et fald i alle kategorier af søer. Der var 190.000 gylte (søer som er drægtige første gang), 585.000 andre drægtige søer og 209.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i gennemsnit 12,3 pattegrise, dvs. 2.575.000 pattegrise i alt, hvilket er et fald på 0,8 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 223.000 stk., hvilket er et fald på 0,9 pct., Svinebestanden, , 2018, 2019, Ændring, 1. januar 2018, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2019, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 12, 988, 12, 642, -190, -1,5, Avlsorner , 11, 10, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 034, 1, 046, 1, 043, 1, 037, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 192, 200, 193, 185, 190, -2, -1,0, Andre drægtige , 594, 592, 600, 597, 585, -9, -1,5, Diegivende , 211, 216, 213, 217, 209, -2, -0,9, Golde , 37, 38, 37, 38, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 7, 7, 7, 0, 0,0, Sopolte , 225, 226, 226, 210, 223, -2, -0,9, Pattegrise ved søerne , 2, 596, 2, 660, 2, 632, 2, 684, 2, 575, -21, -0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 957, 5, 809, 5, 976, 6, 088, 5, 905, -52, -0,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 002, 2, 976, 2, 983, 2, 951, 2, 901, -101, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 643, 12, 863, 12, 874, 12, 794, 12, 751, •, •, Svinebestanden 1. januar 2019, 7. februar 2019 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28331

NYT: Betydeligt færre ammekøer det seneste årti

26. juli 2021, Bestanden af ammekøer i Danmark er faldet 27 pct. på ti år og er nu på 82.000 stk. Ammekøer er typisk moderdyr i kødkvægproduktionen. I 2020 var der 6.658 bedrifter med ammekøer, mens der i 2010 var 8.412. (se , www.statistikbanken.dk/hdyr07, ). Lidt over 60 pct. af bedrifterne havde under ti ammekøer både i 2010 og 2020 og 23 pct. af ammekøerne. I samme periode er det totale antal kvæg faldet 8 pct., dog er antallet af malkekøer kun faldet 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, 1,5 mio. stk. kvæg, Den samlede kvægbestand var 1,5 mio. dyr 30. juni 2021, hvilket er et fald på 0,9 pct. siden samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Tyre og stude udgjorde 226.500 stk. og kvier 630.000 stk. Der var 647.000 køer, fordelt på 82.000 ammekøer og 565.000 malkekøer. For malkekøerne var det en nedgang i antallet på 0,4 pct. i forhold til sidste år. Både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer er i overtal i Jylland og blot 12 pct. findes øst for Lillebælt. , Sengestalde - mest anvendt, Sengestalde er den mest udbredte staldtype til kvæg. I 2020 var 60,7 pct. af kvæget i denne type stald, mens 32,2 pct. var i stalde med dybstrøelse, 5,1 pct. i bindestalde og andre staldtyper og blot 1,9 pct. var ikke på stald, se , Bag tallene, : , Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året, . I 2020 var næsten halvdelen af kvæget på græs en del af året, hvilket der kan læses mere om i artiklen., Malkekøerne gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med mælkeproduktion gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020 både for konventionelle og økologiske mælkebedrifter, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:260: , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, ), . I forhold til 2019 steg resultatet for de konventionelle, mens det faldt lidt for de økologiske bedrifter, hvilket primært kan henføres til mælkeprisen., Kvægbestanden, , 2020, 2021, Ændring, , 30. juni, 30. sept. , , 31. dec., , 31. marts, 30. juni, , 30. juni 2020, - 30. juni 2021, , stk., pct., Kvæg i alt, 1516, 779, 1512, 196, 1499, 683, 1498, 160, 1503, 300, -13, 479, -0,9, Tyre og stude, 237, 988, 233, 028, 228, 593, 228, 978, 226, 546, -11, 442, -4,8, Under ½ år, 111, 406, 114, 256, 107, 935, 103, 823, 107, 073, -4, 333, -3,9, ½ år-<1 år, 82, 282, 78, 989, 85, 362, 86, 853, 78, 135, -4, 147, -5,0, 1-<2 år, 32, 415, 28, 398, 25, 221, 28, 021, 29, 621, -2, 794, -8,6, 2 år og over, 11, 885, 11, 385, 10, 075, 10, 281, 11, 717, -, 168, -1,4, Kvier, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 4, 119, 0,7, Under ½ år, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 3, 272, 2,0, ½ år-<1 år, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 5, 469, 3,4, 1-<2 år, 258, 102, 255, 618, 253, 860, 256, 020, 257, 162, -, 940, -0,4, 2 år og over, 44, 329, 43, 464, 41, 070, 38, 338, 40, 647, -3, 682, -8,3, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 183, 678, 176, 471, 177, 441, 179, 840, 180, 225, -3, 453, -1,9, 1-<2 år, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 160, 055, 159, 172, -1, 266, -0,8, 2 år og over, 23, 240, 22, 891, 22, 531, 19, 785, 21, 053, -2, 187, -9,4, Køer, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 642, 988, 646, 731, -6, 156, -0,9, Malkekøer, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 562, 712, 564, 730, -2, 377, -0,4, Ammekøer, 85, 780, 84, 356, 80, 473, 80, 276, 82, 001, -3, 779, -4,4, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2021, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 226, 546, 630, 023, 564, 730, 82, 001, 1, 503, 300, Region Hovedstaden, 5, 193, 11, 003, 8, 223, 3, 383, 27, 802, København og Nordsjælland, 2, 2, 713, 4, 846, 2, 256, 2, 903, 12, 718, Landsdel Bornholm, 2, 480, 6, 157, 5, 967, 480, 15, 084, Region Sjælland, 14, 645, 28, 849, 17, 303, 10, 288, 71, 085, Region Syddanmark, 83, 357, 254, 462, 235, 947, 23, 059, 596, 825, Landsdel Fyn, 14, 034, 37, 336, 29, 774, 5, 017, 86, 161, Landsdel Sydjylland, 69, 323, 217, 126, 206, 173, 18, 042, 510, 664, Region Midtjylland, 68, 905, 188, 452, 168, 900, 24, 908, 451, 165, Landsdel Østjylland, 20, 301, 49, 477, 37, 520, 10, 881, 118, 179, Landsdel Vestjylland, 48, 604, 138, 975, 131, 380, 14, 027, 332, 986, Region Nordjylland, 54, 446, 147, 257, 134, 357, 20, 363, 356, 423, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 30. juni 2021, 26. juli 2021 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32182

NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden, , 2017, 2018, Ændring, , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018, , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27185

NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018, , Bedrifter, , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos, , , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

NYT: Flere slagtninger af køer og kvier i 2021

22. februar 2022, Der blev samlet slagtet 1 pct. flere kreaturer i 2021 end i 2020, men 7 pct. færre end i 2018. Der var flere slagtninger af køer og kvier i 2021 end i 2020, mens slagtningerne af handyr faldt. Samtidig steg eksporten af kvæg i 2021, hvoraf en del var tyrekalve til opfedning i modtagerlandet. Den seneste opgørelse af kvægbestanden 31. december 2021 viste et fald i bestanden af køer på 1,7 pct. og totalt et fald på 1,3 pct. - der var i alt 1,5 mio. stk. kvæg, se , Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:25, , , Kvægbestanden 31. december 2021, . Da bestanden af køer falder, må der forventes et fald i dyr til slagtning og eksport i 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, og , ani4, Stigende produktion af svin og fjerkræ, Produktionen af svin steg i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, hvilket skyldes flere slagtninger, da eksporten af levende svin faldt. Den faldende eksport skyldes lavere efterspørgsel efter de danske smågrise som følge af laver svinepriser i importlandene pga. afrikansk svinepest og effekten af COVID-19. Antallet af svin i Danmark var 13,152 mio. svin 1. januar 2022, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold samme tidspunkt i 2021, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2022:35, , , Svinebestanden 1. januar 2022, . Slagtningerne af fjerkræ på slagterierne steg med 2,3 pct. i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020., Samlet set steg den animalske produktion i fjerde kvartal 2021 med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2020, mens produktionen samlet set var 6,0 pct. højere end i 2015. , Mindre produktion af mælk og æg, Produktion af mælk faldt 0,7 pct. til 1.393,7 mio. kg i fjerde kvartal 2021 i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af både konventionel og økologisk mælk faldt hhv. 0,6 pct. og 1,5 pct. Der blev produceret 4,3 pct. færre æg i fjerde kvartal, hvilket primært skyldes færre buræg og et lille fald i økologiske æg, mens skrabeæg steg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2020, 2021, Ændring, 4. kvt. 2020, , , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2021, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,6, 102,4, 114,4, 99,9, 106,0, 2,3, Kvæg, 46, 110,0, 110,2, 125,6, 115,8, 117,2, 6,5, Svin, 308, 100,6, 99,5, 120,5, 94,1, 104,7, 4,0, Fjerkræ, 26, 106,7, …, …, …, 108,5, 1,6, Mælk, 2, 195, 104,9, 105,3, 101,3, 105,8, 104,1, -0,7, Æg, 10, 127,7, …, …, …, 122,2, -4,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2020, 2021, , Ændring, 4. kvt. 2020, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2021, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 133,1, 43,1, 47,7, 44,0, 134,8, , 1,3, Slagtninger, 1, 120,5, 39,1, 43,5, 39,2, 121,8, , 1,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,6, 4,0, 4,2, 4,7, 12,9, , 2,9, Heraf kalve, 11,5, 3,6, 3,9, 4,3, 11,9, , 3,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 11,5, 12,8, 11,4, 35,7, , 0,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 843,0, 2, 609,1, 3, 048,3, 2, 551,1, 8, 208,6, , 4,7, Slagtninger, 1, 4, 273,6, 1, 484,4, 1, 838,0, 1, 357,3, 4, 679,7, , 9,5, Eksport af levende svin , 3, 569,4, 1 124,8, 4, 1 210,3, 4, 1 193,9, 4, 3 528,9, 4, , -1,1, Heraf smågrise, 3, 497,4, 1 102,1, 4, 1 185,9, 4, 1 169,8, 4, 3 457,8, 4, , -1,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,6, 162,7, 198,4, 152,9, 514,0, , 5,2, , , , , , , , , , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 352,1, …, …, …, 25, 930,5, , 2,3, , , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 403,2, 469,5, 452,0, 472,0, 1, 393,7, , -0,7, Indvejet på mejerierne, 1, 383,6, 463,1, 445,6, 465,5, 1, 374,2, , -0,7, Heraf konventionel, 1, 203,2, 403,1, 388,0, 405,4, 1, 196,5, , -0,6, Heraf økologisk, 180,5, 60,0, 57,6, 60,1, 177,7, , -1,5, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 22,4, …, …, …, 21,4, , -4,3, Buræg, 3,3, …, …, …, 2,1, , -37,8, Æg fra fritgående høns, 1,7, …, …, …, 1,7, , -4,1, Skrabeæg, 9,3, …, …, …, 9,7, , 4,3, Økologiske æg, 6,1, …, …, …, 6,0, , -0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Estimeret eksport, da oplysninger om eksport ikke foreligger endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2021, 22. februar 2022 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36313

NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2018, , 2019*, , 2020*, , Ændring, 2019-2020, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 , , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 , , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 , , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 , , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8, , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 , , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 , , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 , , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 , , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 , , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 , , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32384

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation