Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2861 - 2870 af 3753

      NYT: Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

      20. maj 2020, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer. Skrabeæg udgør 45 pct. af ægproduktionen, mens 30 pct. er økologiske æg, 17 pct. buræg og blot 8 pct. er fra fritgående høns., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Stort set uændret animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 0,3 pct. i første kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019.  Det skyldes, at der blev slagtet færre kreaturer i Danmark., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 1. kvt. 2019,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2020,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,3, 109,0, 100,1, 102,0, 103,0, -0,3, Kvæg, 46, 108,5, 101,8, 94,5, 104,3, 100,2, -7,6, Svin, 308, 99,7, 110,2, 99,6, 97,3, 102,3, 2,7, Fjerkræ, 26, 109,1, …, …, …, 113,6, 4,2, Mælk, 2, 195, 106,3, 108,8, 102,7, 109,6, 107,0, 0,7, Æg, 10, 115,5, …, …, …, 117,3, 1,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger af kreatur og svin, men flere slagtninger af fjerkræ, I første kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 4,2 pct. og slagtningerne af svin faldt 0,6 pct., mens slagtningerne af fjerkræ steg 3,2 pct. i forhold til første kvartal 2019.  Eksporten af levende kvæg steg med 8,9 pct. og levende svin med 1,1 pct.. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Den totale produktion af mælk steg 0,7 pct., mens den økologiske mælk steg med 1,7 pct. i forhold til 1. kvartal sidste år., Animalsk produktion,  , 2019, 2020,  , Ændring, 1. kvt. 2019,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2020,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 130,0, 45,1, 37,4, 42,0, 124,5,  , -4,2, Slagtninger, 1, 117,3, 39,7, 33,1, 37,9, 110,7,  , -5,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,7, 5,5, 4,3, 4,1, 13,9,  , 8,9, Heraf kalve, 10,9, 5,3, 3,9, 3,8, 12,9,  , 18,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,4, 11,6, 9,8, 11,0, 32,5,  , -5,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 146,6, 2, 889,4, 2, 593,0, 2, 614,2, 8, 096,6,  , -0,6, Slagtninger, 1, 4, 418,5, 1, 534,1, 1, 426,5, 1, 367,1, 4, 327,8,  , -2,1, Eksport af levende svin , 3, 728,1, 1, 355,3, 1, 166,4, 1, 247,1, 3, 768,8,  , 1,1, Heraf smågrise, 3, 669,0, 1, 329,8, 1, 138,2, 1, 216,6, 3, 684,6,  , 0,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 481,8, 177,7, 160,3, 156,1, 494,1,  , 2,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 900,3, …, …, …, 26, 717,0,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 422,6, 485,2, 458,0, 488,7, 1, 432,1,  , 0,7, Heraf økologisk, 181,0, 62,9, 58,7, 62,4, 184,0,  , 1,7, ÆgSamlet produktion3, 20,3, …, …, …, 20,6,  , 1,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,1,  , 3,5, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5,  , -5,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 8,3,  , 3,2, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 5,6,  , 0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30133

      NYT: Fortsat færre kvæg i Danmark

      26. januar 2022, Bestanden af kvæg i Danmark er nu under 1,5 mio. stk. Det seneste år er bestanden faldet 1,3 pct. til 1.479.779 stk., og på 20 år er den faldet 20 pct. På 50 år er den faldet 45 pct., 7. januar 1971 året før Danmark stemte sig ind i EF, var bestanden på 2.678.000 stk. Hundyr, i form af køer og kvier, udgør ca. 85 pct. af bestanden, da langt det meste af kvæget bruges til produktion af mælk. De fleste kvier bliver til malkekøer, mens lidt over halvdelen af tyrene bliver slagtet, inden de er et år gamle. Derudover er der en lille eksport af kvæg til avl, tyrekalve til opfedning samt slagtedyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, (data fra 2008) og , www.statistikbanken.dk/kvaeg4, (data før 2008), Færre køer, tyre og stude samt lidt flere kvier, Reduktionen i bestanden på 1,3 pct. skyldes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Der var 559.270 malkekøer, hvilket svarede til en reduktion på 1,1 pct. i forhold til sidste år, mens antallet af ammekøer faldt med 6,1 pct. til 75.604 stk. Tyre og stude udgjorde 218.145 stk., hvilket var 4,6 pct. færre end året før, og kvier udgjorde 626.760 stk., hvilket var en stigning på 0,2 pct. Ser man på den geografiske fordeling af kvægbestanden er både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer i overtal i Jylland, og blot 12 pct. af den samlede kvægbestand findes øst for Lillebælt. , Økonomien i mælkeproduktion er bedre end i kødproduktion, Økonomien i mælkeproduktion er i gennemsnit en bedre forretning end kødproduktion for landmændene. De seneste økonomiske tal for 2020 viser, at produktionen af slagtekalve efter ammekøer (kødkvæg) er ringere end for malkekøer målt på lønningsevne pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, . Her kan også læses, at økonomien i den økologiske mælkeproduktion i 2020 var bedre end i den konventionnelle, mens det var omvendt i perioden 2017-2019. , Kvægbestanden,  , 2020, 2021, Ændring,  , 31. dec., 31. marts. ,  , 30. juni,  , 30. sept., 31. dec.,  , 31. dec. 2020, - 31. dec. 2021,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 499, 683, 1, 498, 160, 1, 503, 300, 1, 501, 150, 1, 479, 779, -19, 904, -1,3, Tyre og stude, 228, 593, 228, 978, 226, 546, 222, 939, 218, 145, -10, 448, -4,6, Under ½ år, 107, 935, 103, 823, 107, 073, 108, 415, 103, 595, -4, 340, -4,0, ½ år-<1 år, 85, 362, 86, 853, 78, 135, 75, 962, 80, 144, -5, 218, -6,1, 1-<2 år, 25, 221, 28, 021, 29, 621, 26, 902, 24, 127, -1, 094, -4,3, 2 år og over, 10, 075, 10, 281, 11, 717, 11, 660, 10, 279, 204, 2,0, Kvier, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 633, 555, 626, 760, 1, 370, 0,2, Under ½ år, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 172, 210, 171, 629, -, 605, -0,4, ½ år-<1 år, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 160, 243, 160, 264, 2, 038, 1,3, 1-<2 år, 253, 860, 256, 020, 257, 162, 259, 468, 255, 978, 2, 118, 0,8, 2 år og over, 41, 070, 38, 338, 40, 647, 41, 634, 38, 889, -2, 181, -5,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 441, 179, 840, 180, 225, 177, 031, 175, 099, -2, 342, -1,3, 1-<2 år, 154, 910, 160, 055, 159, 172, 155, 123, 154, 222, -, 688, -0,4, 2 år og over, 22, 531, 19, 785, 21, 053, 21, 908, 20, 877, -1, 654, -7,3, Køer, 645, 700, 642, 988, 646, 731, 644, 656, 634, 874, -10, 826, -1,7, Malkekøer, 565, 227, 562, 712, 564, 730, 563, 527, 559, 270, -5, 957, -1,1, Ammekøer, 80, 473, 80, 276, 82, 001, 81, 129, 75, 604, -4, 869, -6,1, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2021,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 218, 145, 626, 760, 559, 270, 75, 604, 1, 479, 779, Region Hovedstaden, 4, 992, 10, 935, 8, 142, 3, 268, 27, 337, København og Nordsjælland, 2, 2, 554, 4, 621, 2, 223, 2, 814, 12, 212, Landsdel Bornholm, 2, 438, 6, 314, 5, 919, 454, 15, 125, Region Sjælland, 13, 484, 27, 931, 16, 582, 9, 739, 67, 736, Region Syddanmark, 81, 830, 252, 836, 233, 012, 21, 214, 588, 892, Landsdel Fyn, 13, 607, 37, 308, 29, 375, 4, 634, 84, 924, Landsdel Sydjylland, 68, 223, 215, 528, 203, 637, 16, 580, 503, 968, Region Midtjylland, 65, 511, 189, 261, 167, 960, 22, 660, 445, 392, Landsdel Østjylland, 19, 404, 48, 682, 37, 367, 10, 022, 115, 475, Landsdel Vestjylland, 46, 107, 140, 579, 130, 593, 12, 638, 329, 917, Region Nordjylland, 52, 328, 145, 797, 133, 574, 18, 723, 350, 422, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2021, 26. januar 2022 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33198

      NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

      8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel).  , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2018, 2019, 2018, 2019,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31408

      NYT: Landmænd vælger rentetilpasningslån

      17. november 2017, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2016 er opgjort til 353 mia. kr. Gælden er dermed steget med 2,9 pct. i forhold til 2015. Indtjeningen i jordbruget steg fra 2015 til 2016, alligevel steg jordbrugets gæld. I 2016 var bruttoproduktionen på 74 mia. kr. ligesom i 2015. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør, at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Rentetilpasningslån hos realkreditinstitutterne udgør 42 pct. af jordbrugets samlede gæld., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2016 i gennemsnit 2,29 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,14 procentpoint lavere end i 2015. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2016 opgjort til 8,1 mia. kr. mod 8,3 mia. kr. i 2015, et fald på 2,8 pct. Renteudgifterne er mere end halveret siden højdepunktet i 2008 på 16,8 mia. kr. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 2,9 pct. i forhold til 2015., Gæld konverteres til rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har i 2016 afviklet for 10,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 13,6 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2015 steg den samlede realkreditgæld med 2,2 pct. og pengeinstitutgælden med 3,5 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, 8, 086, Låneomkostninger, 372, 365, 422, 393, 323, Realkredit, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, 3, 973, Pengeinstitut, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, 3, 306, Andet, 516, 483, 567, 451, 484, Realiseret tab ved swap mv., 1, 035, 819, 701, 987, 412, Gæld i alt ultimo, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, 353, 077, Realkreditinstitut, 1, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, 254, 803, Alm. Realkreditlån, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, 30, 412, Rentetilpasningslån, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, 151, 209, Euro-lån, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, 73, 181, Pengeinstitut, 2, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, 68, 844, Lån i danske kroner, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, 56, 461, Lån i udenlandsk valuta, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, 8, 870, Anden gæld, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, 29, 430,  , pct., Gennemsnitlig rente og bidrag, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, 2,29, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, 72,7, Gæld i alt, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, 99,4, Realkreditlån, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, 97,5, Pengeinstitut, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, 98,8, Anden gæld, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 121,9, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2016, 17. november 2017 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25271

      NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

      17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25269

      NYT: Landmændene dyrkede flere vårafgrøder i 2016

      12. juli 2016, De danske landmænd har i 2016 dyrket 92.000 ha mere korn som vårafgrøder, end de gjorde i fjor - svarende til en stigning på 16 pct. Stigningen er størst for vårbyg med 72.000 ha, mens havre og vårhvede er steget med hhv. 15.000 og 5.000 ha. Vinterafgrøderne vinterhvede, vinterbyg og rug er tilsammen faldet med 73.000 ha. Også vinterraps er i tilbagegang, og er faldet med 30.000 ha sammenlignet med 2015. Korn som vårafgrøder udgør 46 pct. af det samlede areal med korn., Regnfuldt efterår er årsag til udviklingen, Vinterafgrøder bliver sået i det tidlige efterår året før høsten. Tilbagegangen for vinterafgrøderne i 2016 kan antageligt forklares med, at september 2015 var meget regnfuld med 94 mm regn mod normalt 73 mm. Dette sammen med en sen høst i 2015 gjorde såningen med vintersæd vanskeligere. I september 2014 faldt der kun 54 mm regn, og betingelserne var dermed gunstigere for såning med vinterafgrøder til høsten 2015. , Den vegetabilske produktion var på 26 mia. kr., Landbrugsarealet og dyrkning af kulturer i væksthus er basis for en vegetabilsk produktion, som i 2015 havde en værdi på 26 mia. kr. Heraf bidrager korn med 40 pct. og grovfoder og halm med 21 pct. Se mere på , www.statistikbanken.dk/LBFI1, ., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder,  , 1985, 2000, 2015, 2016,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 632, 947, 2, 652, 243, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 453, 896, 1, 464, 791, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 608, 733, 565, 588, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 12, 641, 17, 423, Rug, 125, 918, 50, 472, 125, 540, 99, 571, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 114, 178, 110, 049, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 524, 952, 596, 802, Havre, 36, 410, 44, 448, 37, 797, 53, 061, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 30, 054, 22, 298, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 12, 229, 15, 750, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 71, 771, 83, 557, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 851, 6, 234, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 22, 012, 26, 139, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 716, 13, 584, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 25, 004, 33, 118, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 5, 188, 4, 482, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 192, 535, 162, 502, Andre industriafgrøder, 186, 247, 22, 997, 1, 106, 1, 817, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 74, 512, 72, 146, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 492, 732, 515, 533, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 2, 579, 2, 147, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 177, 908, 176, 801, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 56, 621, 60, 639, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 255, 623, 275, 946, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 19, 737, 19, 762, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 254, 770, 249, 622, Udtaget areal, -, 214, 561, 4, 501, 7, 464, Juletræer, …, …, 22, 101, 18, 512, Udyrket mark, …, …, 22, 045, 28, 803, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 013, 11, 983, * Foreløbige tal., 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988., Afgrøder i dansk landbrug 2016, 12. juli 2016 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21927

      NYT: Jordbrugets gæld reduceret med 6 mia. kr.

      23. oktober 2014, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2013 er opgjort til 346 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det høje gældsniveau for jordbruget kan ses i forhold til jordbrugets samlede bruttoproduktion, som i 2013 var på 81,8 mia. kr. Dermed var jordbrugets gæld mere end fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion. Renten er dog historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden, hvorfor de også har været i stand til at betale den ned., Markant fald i renteudgifter, Jordbrugets renteudgifter er for 2013 opgjort til 9,2 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i 2012, et fald på 16,3 pct. Faldet i renteudgifterne skyldes fortrinsvis et lavere renteniveau end i 2012. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 25,3 pct. i forhold til 2012., Jordbruget betalte i 2013 i gennemsnit 2,7 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end i 2012. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Renteudgifterne i 2008 var 16,8 mia. kr., mens de i 2009 var 15,9 mia. kr. Herefter var der et stort fald i renteudgifter til det nuværende, niveau på 9,2 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mindre realkreditgæld, Den samlede gæld faldt med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det dækker over et fald på 2,5 pct. på realkreditgælden og et fald på 2,0 pct. på pengeinstitutgælden. Jordbruget har afviklet for 18,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 16,5 mia. kr. rentetilpasningslån, og afviklet 4,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens fald skyldes et fald på 18,7 pct. eller 2,8 mia. kr. i lån i udenlandsk valuta., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 15, 918, 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, Låneomkostninger, 621, 447, 332, 372, 365, Realkredit, 11, 000, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, Pengeinstitut, 3, 816, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, Andet, 481, 400, 453, 516, 483, Realiseret tab ved swap mv., -146, 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, Gæld i alt ultimo, 343, 892, 355, 109, 347, 930, 352, 195, 345, 797, Realkreditinstitut, 253, 645, 261, 324, 253, 668, 257, 919, 251, 577, Alm. Realkreditlån, 39, 902, 33, 767, 31, 728, 31, 055, 26, 401, Rentetilpasningslån, 63, 719, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, Euro-lån, 150, 023, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, Pengeinstitut, 1, 67, 340, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, Lån i danske kroner, 36, 934, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, Lån i udenlandsk valuta, 30, 407, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, Anden gæld, 22, 907, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 4,63, 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, Indeks, absolut, 2010 = 100, Renteudgifter, 143,0, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, Gæld i alt, 96,8, 100,0, 98,0, 99,2, 97,4, Realkreditlån, 97,1, 100,0, 97,1, 98,7, 96,3, Pengeinstitut, 96,7, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, Anden gæld, 94,9, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 1, Fra 2011 indgår markedsværdien for swaps-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19738

      NYT: Stor eksport af levende kvæg

      20. november 2014, Eksporten af levende kvæg steg med 27,8 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. I tredje kvartal blev 12,8 pct. af produktion af kvæg eksporteret, og det var overvejende spædkalve. Eksporten af spædkalve har ligget på samme niveau det seneste år, mens den er steget for de voksne dyr, dog med et lille fald i seneste kvartal. Samtidig steg antallet af slagtninger med 4,1 pct. i Danmark. Den større eksport og især de flere slagtninger skyldtes landmændenes behov for at tilpasse mælkeproduktion til mælkekvoten, som er uændret i forhold til sidste år., Sammenhæng mellem mælk og kødproduktion, Slagtninger af kvæg og hermed kødproduktionen hænger i Danmark tæt sammen med mælkeproduktionen og dermed antallet af malkekøer. Når køerne har en højre mælkeydelse i år end sidste år, så har landmændene behov for færre køer til at opfylde deres mælkekvote, og resultatet bliver, at flere køer sendes til slagtning., Samlet stigning i den animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes at alle produktionsgrene steg, undtagen fjerkræ, som faldt med 6,7 pct. Produktionen af svin er som det eneste af de betydende animalske produkter på et lavere niveau end i 2010., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013,  ,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 100,4, 104,0, 98,9, 102,3, 101,9, 1,5, Kvæg, 42, 93,3, 79,6, 104,4, 119,8, 101,3, 8,5, Svin, 340, 96,6, 102,9, 92,2, 100,4, 98,5, 1,9, Fjerkræ, 25, 110,0, …, …, …, 102,7, -6,7, Mælk, 213, 106,1, 111,1, 109,2, 101,8, 107,4, 1,2, Æg, 11, 110,5, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Animalsk produktion,  , 2013, 2014,  , Ændring, 3. kvt. 2013,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2014,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 130,7, 37,3, 47,6, 54,4, 139,3,  , 6,6, Slagtninger, 1, 116,8, 31,8, 41,8, 47,9, 121,5,  , 4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 5,5, 5,8, 6,5, 17,8,  , 27,8, Heraf kalve, 11,7, 4,5, 3,6, 3,5, 11,7,  , -0,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 32,6, 9,1, 12,2, 14,2, 35,4,  , 8,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7 123,0, 2 525,4, 2 428,7, 2 528,2, 7 482,3,  , 5,0, Slagtninger, 1, 4 712,6, 1 618,8, 1 474,8, 1 579,0, 4 672,6,  , -0,8, Eksport af levende svin , 2 410,5, 906,6, 954,0, 949,2, 2 809,7,  , 16,6, Heraf smågrise, 2 308,7, 872,3, 926,7, 922,3, 2 721,3,  , 17,9,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 463,9, 164,1, 148,9, 161,4, 474,4,  , 2,2,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 658, …, …, …, 23, 788,  , -10,8,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1 301,5, 453,8, 446,3, 416,5, 1 316,6,  , 1,2, Heraf økologisk, 120,1, 42,1, 39,1, 37,3, 118,5,  , -1,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 587, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19355

      NYT: Uændret svinebestand

      6. august 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,2 mio. svin 1. juli 2021, hvilket er på niveau med bestanden på samme tidspunkt sidste år. Der var 1.051.000 stk. søer, hvilket er 1,5 pct. flere end sidste år. Heraf var der 219.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2.760.000 pattegrise. Der var 6.077.000 smågrise og 3.042.000 slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Staldtyper til søer, Det mest udbredte er, at søerne er i farestald en tredjedel af tiden og i løbe- og drægtighedsstald i den resterende tid. Den seneste landbrugs- og gartneritælling i 2020 viser, at i farestalden er 94 pct. af søerne i kassestier med delvis fast gulv eller fuldspaltegulv. Når søerne ikke har pattegrise eller er højdrægtige, er de i løbe- og drægtighedsstalde, hvor 74 pct. er løsgående overvejende i stalde med delvis spaltegulv. , Frilandsproduktion i hytter omfattede i 2020 11.569 søer eller 1,1 pct. af bestanden., Stalde til søer, landbrugs- og gartneritællingen. 2020,  , Dyr, Bedrifter,  , antal, pct., antal, pct., Alle staldtyper, 1, 021, 608, 100,0, 1, 463, 100,0, Farestald i alt, 363, 737, 35,6, 1, 315, 89,9, Kassesti, delvis fast gulv, 268, 836, 26,3, 1, 133, 77,4, Kassesti, fuldspaltegulv, 74, 669, 7,3, 304, 20,8, Løsgående, diegivende, delvis fast gulv, 18, 411, 1,8, 94, 6,4, Løsgående, diegivende, fuldspaltegulv, 1, 821, 0,2, 19, 1,3, Løbe- og drægtighedsstald i alt, 639, 249, 62,6, 1, 299, 88,8, Løsgående, delvis spaltegulv, 429, 625, 42,1, 1, 056, 72,2, Boksopstalding, løbestald, fuldspaltegulv, 15, 686, 1,5, 105, 7,2, Boksopstalding, løbestald, delvis spaltegulv, 145, 303, 14,2, 698, 47,7, Boksopstalding, løbestald, fast gulv , 5, 969, 0,6, 44, 3,0, Løsgående, dybstrøelse, 42, 665, 4,2, 232, 15,9, Friland med hytter, 11, 569, 1,1, 129, 8,8, Anden staldtype, 7, 051, 0,7, 38, 2,6, Kilde: Særkørsel af Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritællingen 2020. I denne kørsel omfatter søer ikke goldsøer., Svineproducenterne havde et godt resultat på 2,7 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med svineproduktion gav et resultat 2,7 mio. kr. i 2020, hvor driftsresultatet var størst for producenter af smågrise, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2021:260, , , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, . Resultatet er klart det højeste blandt alle driftsformer inden for landbruget.    , Svinebestanden,  , 2020, 2021, Ændring, 1. juli 2020,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2021,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 13, 154, 13, 170, 8, 0,1, Avlsorner , 11, 11, 13, 11, 10, - 1, -9,1, Søer i alt: , 1, 035, 1, 034, 1, 034, 1, 037, 1, 051, 16, 1,5, Gylte , 190, 190, 195, 196, 199, 9, 4,7, Andre drægtige , 595, 596, 592, 592, 600, 5, 0,8, Diegivende , 215, 215, 210, 214, 219, 4, 1,9, Golde , 35, 33, 37, 35, 33, - 2, -5,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 8, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 215, 232, 239, 228, 224, 9, 4,2, Pattegrise ved søerne , 2, 699, 2, 713, 2, 631, 2, 695, 2, 760, 61, 2,3, Fravænnede svin under 50 kg , 6, 092, 6, 173, 6, 130, 6, 045, 6, 077, - 15, -0,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 104, 3, 187, 3, 336, 3, 132, 3, 042, - 62, -2,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. juli 2021, 6. august 2021 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33199

      NYT: Byg atter dyrere end hvede

      13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2016, 2017, Ændring,  , 2016, 2017, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88,  , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36,  , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61,  , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75,  , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61,  , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05,  , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10,  , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24,  , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39,  , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation