Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2691 - 2700 af 3754

    NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

    25. november 2015, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20490

    NYT: Størst hugst af træ i Jylland

    23. november 2015, Den største del af den danske hugst i 2014 finder sted i de jyske skove med 70 pct. af den samlede hugst mod 66 pct. i 2013, og har set over årene gennemgående været stigende. Den meget store andel i 2005 skyldes en orkan, som ramte Jylland særligt hårdt, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, fra 2006., Samlet steg hugsten med 6 pct. i 2014, Skovbruget har i 2014 øget sin produktion af træ med 6 pct. svarende til 211.000 m, 3, . Stigningen dækker over en forøget produktion af gavntræ på 361.000 m, 3, , hvorimod energitræ og brænde er faldet med 150.000 m, 3, . Gavntræ er alt andet træ end brænde og energitræ, og kan fx finde anvendelse i møbelindustrien. I alt var hugsten i 2014 på 3,8 mio. m, 3, ., Danmark er nettoimportør af træ, Danmark er nettoimportør af træ, og importerede i 2014 for 5,9 mia. kroner træ og kork mod en eksport på 1,2 mia. kroner., Hugsten i vores nabolande, Hugsten i Danmark har et beskedent omfang sammenlignet med Skandinavien og de øvrige Østersølande. Således havde Sverige i 2014 en hugst på 70,1 mi0. m, 3, . Det er næsten 20 gange mere end Danmark. I Finland og Norge var hugsten på hhv. 57,0 mio. og 12,4 mi0. m, 3, . Rusland har som det største land en hugst på lidt over 200 mio. m, 3, ., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2013, 2014,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 226, 2, 363, 3, 590, 1, 128, 2, 673, 3, 801, Gavntræ, 513 , 859 , 1, 372, 598, 1, 134, 1, 733, Energitræ, 459, 1, 240, 1, 699, 354, 1, 353, 1, 707, Brænde, 254, 264, 519, 176, 185, 361, Løvtræ i alt, 698 , 410 , 1, 107, 514, 316, 830, Gavntræ i alt, 160 , 67 , 226 , 157, 47, 205, Finér- og savværkskævler, 110 , 42 , 151 , 108, 32, 140, Industritræ, 39 , 17 , 56 , 41, 10, 51, Andet gavntræ, 11 , 8 , 19 , 8, 5, 14, Brænde, 245 , 143 , 388 , 169, 102, 271, Energitræ , 293 , 200 , 493 , 188, 167, 355, Nåletræ i alt, 529 , 1, 954, 2, 483, 614, 2, 357, 2, 971, Gavntræ i alt , 353 , 792 , 1, 146, 441, 1, 087, 1, 528, Uafkortet tømmer, 17 , 98 , 115 , 17, 130, 148, Korttømmer, 181 , 492 , 673 , 239, 656, 895, Industritræ, 149 , 167 , 315 , 176, 250, 425, Andet gavntræ, 7 , 35 , 43 , 9, 52, 60, Brænde , 9 , 121 , 131 , 7, 83, 90, Energitræ , 166 , 1, 040, 1, 206, 166, 1, 187, 1, 353, Hugsten i skove og plantager 2014, 23. november 2015 - Nr. 557, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2016, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20404

    NYT: Flere kartofler på de danske marker

    11. juli 2024, De danske landmænd har i de seneste år forøget deres areal med kartofler fra 36.000 ha i 2004 til 65.000 i 2024, en stigning på næsten 60 pct. Der er blevet færre bedrifter med kartofler, men de er til gengæld blevet større. I gennemsnit dyrker en landmand med kartofler 43 ha mod 15 ha for 20 år siden. Kartofler udgør 2,5 pct. af Danmarks areal med landbrug og gartneri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg6, Fordoblet areal med industrikartofler, Kartofler dyrkes som enten lægge-, industrikartofler eller spisekartofler. Se nærmere beskrivelse af typerne af kartofler i , Færre bedrifter med dyrket areal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:254) Stigningen i arealet med kartofler i de sidste 20 år kan helt overvejende henføres til flere industrikartofler, hvor arealet er mere end fordoblet. Derimod er arealet med spisekartofler reduceret med omtrent 2/3., Areal og bedrifter med kartofler,  , Kartofler i alt, Læggekartofler, Industrikartofler, Spisekartofler,  , ha, 2004, 41, 050, 5, 079, 19, 392, 16, 578, 2024, 65, 447, 9, 645, 50, 154, 5, 648, Heraf økologiske kartofler, 2, 073, 218, 302, 1, 533,  , bedrifter, 2004, 2, 690, 701, 1, 006, 1, 995, 2024, 1, 538, 503, 745, 776, Her af økologiske bedrifter, 163, 14, 7, 156, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg6, Flest jyske bedrifter, Skønt kartofler dyrkes over det meste af landet, er der en voldsom jysk slagside. Hele 95 pct. af arealet befinder sig på jyske bedrifter. 4 pct af kartoflernes dyrkes i det østlige Danmark og blot 1 pct. på Fyn. Se i , www.statistikbanken.dk/afg5, fordelingen af afgrøder efter regioner og landsdele., Få økologiske bedrifter, Blot 3 pct. af arealet med kartofler dyrkes af økologiske bedrifter, men ser man alene på spisekartofler er andelen langt højere, nemlig 27 pct. , Kartoflerne toppede i årene efter Anden Verdenskrig, Under Anden Verdenskrig tog de danske kartofler en gevaldig optur, hvor arealet steg fra 74.000 ha i 1941 til 101.000 ha i 1942, muligvis grundet knaphed på andre fødevarer som fx kød og mejeriprodukter. Kartoflerne toppede i 1948 med 138.000 ha. Se , www.statistikbanken.dk/hst1920, for ældre tal om afgrøder., Økonomien i kartoffelproduktionen, Værdien af den danske produktion af kartofler udgjorde i 2023 ca. 3 mia. kroner svarende til 9 pct. af værdien af vegetabilske produkter. Se i , www.statistikbanken.dk/lbfi1, den detaljerede opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst. Lønsomheden i de forskellige landbrugsaktiviteter er belyst i , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, ., Afgrøder i dansk landbrug 2024, 11. juli 2024 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48805

    NYT: Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten

    23. november 2018, Staten ejer 18 pct. af Danmarks skovareal, og står for en næsten tilsvarende andel af hugsten af træ, nemlig 16 pct. Hugsten i de statslige skove er dermed næsten på samme niveau som i de private skove, og er altså ikke uberørt naturskov. Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kan kun 5 pct. af skovarealet i Danmark karakteriseres som naturskov uden skovdrift. Se , Skove og plantager 2016, , side 55., Naturstyrelsen står for størsteparten af statens skove, Langt den største del af det statslige skovareal bliver drevet af Naturstyrelsen, som er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Dog har også Forsvaret og Banedanmark skovarealer. Andre offentligt ejede - men ikke statsejede - skove tilhører fx kommuner og menighedsråd. , Private ejer størstedelen af skoven, Det er dog hovedsageligt private, som står for det danske skovbrug med 76 pct. af arealet og 80 pct. af hugsten. De private skove omfatter både specialiserede virksomheder inden for skovdrift og landbrugsbedrifter med skov som biaktivitet. Langt fra alle skove har hugst af træ hvert år., Skovareal og hugst fordelt efter ejerskab. 2017,  , Skovareal, Hugst, Andel af,  ,  , I alt,  , Gavntræ,  , Energitræ , og brænde, Skov-, arealet, Hugsten,  , 1.000 ha, 1.000 m³, pct., Alle skove, 626, 3, 902, 1, 597, 2, 305, 100,0, 100,0, Offentlige skove i alt, 148, 792, 305, 487, 23,7, 20,3, Statsskove, 115, 613, 249, 364, 18,4, 15,7, Andre offentligt ejede skove, 33, 179, 56, 123, 5,2, 4,6, Private skove, 478, 3, 109, 1, 291, 1, 818, 76,3, 79,7, Gavntræ, brænde og energi, Over halvdelen af hugsten af træ går til brænde og energitræ, som bliver brugt i kraftvarmeværker. Resten går til gavntræ, som bruges til fremstilling af fx møbler og papir. Der er næsten ingen forskel på den relative sammensætning af hugsten i offentlige og private skove., 6.000 beskæftiget med skovbrug, Skovbruget i Danmark er en ganske lille sektor. Knap 6.000 mennesker i Danmark har deres daglige virke i skoven, hvor landbruget til sammenligning beskæftiger omtrent ti gange så mange. I alt har de primære erhverv - som også omfatter fiskeri og råstofindvinding - en beskæftigelse på 75.000 personer. Det er 2,7 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse., Danmarks skovareal er småt i international sammenhæng, Det danske skovareal er næsten blevet fordoblet i de seneste ca. 100 år, se i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . Ikke desto mindre blegner Danmarks skovareal i sammenligning med vores nærmeste naboer. Således har fx Sverige et skovareal på 63 pct. af det samlede territorium. I absolutte tal er Sveriges skov 45 gange større end Danmarks. Ingen andre Østersølande har et skovareal på niveau med det danske målt som andel af samlet areal. Regeringens , målsætning, er da også, at skoven inden udgangen af dette århundrede skal udgøre 20-25 pct. af vores samlede areal., Skovareal i udvalgte lande, Finland, Sverige, Letland, Estland, Rusland, Norge, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark, 1.000 ha, 22, 769, 28, 064, 3, 575, 2, 300, 814, 931, 12, 530, 2, 196, 9, 435, 10, 617, 626, Kilde: Nordisk Råd, Verdensbanken samt de statistiske kontorers statistikbanker., Hugsten i skove og plantager 2017, 23. november 2018 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2019, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28041

    NYT: Stort fald i udvekslingsophold

    19. april 2022, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2020-2021 end i perioden 2019-2020. Det drejer sig om 7.756 færre udvekslingsophold eller et fald på 67 pct. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og overgår markant faldet fra perioden 2018-2019 til perioden 2019-2020. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020 og 2021. Den samme udvikling findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2020-2021 er faldet med 4.553 ophold eller 56 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i 2021 foregår tættere på Danmark, Til og med perioden 2019-2020 var USA klart den mest populære udvekslingsdestination for danske udvekslingsstuderende. Det ændrede sig dog i perioden 2020-2021. USA gik fra at modtage 1.300 udvekslingsophold til 121 ophold og faldt dermed fra en førsteplads til en 10. plads. Tyskland har overtaget USA's førsteplads fra en tidligere 6. plads, på trods af et lille fald i modtagne udvekslingsophold fra 481 i perioden 2019-2020 til 360 ophold i perioden 2020-2021.  Dette skal sandsynligvis ses i lyset af COVID-19 og håndteringen af pandemien i de enkelte lande. , Top-10 destinationer for danske studerendes udvekslingsophold, Top-10 2021,  , Ophold , i 2021, Ændring , fra 2020, Top-10 2020,  , Ophold, i 2020, Ændring , i 2021,  , antal,  ,  , antal, Land,  ,  ,  , Land,  ,  , Tyskland, 360, -121, USA, 1, 300, -1, 179, Norge, 299, -128, Australien, 872, -811, Storbritannien, 262, -405, Storbritannien, 667, -405, Spanien, 245, -272, Canada, 517, -473, Frankrig, 239, -110, Spanien, 517, -272, Filippinerne, 147, -, Tyskland, 481, -121, Nederlandene, 136, -284, Kina, 456, -405, Sverige, 135, -85, Norge, 427, -128, Italien, 132, -51, Nederlandene, 420, -284, USA, 121, -1, 179, Frankrig, 349, -110, Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Tre store lande forsvundet fra top-10, Australien, Canada og Kina er ikke længere blandt de ti mest populære mål for danske studerendes udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold er for alle tre lande faldet med over 400 ophold, så de i perioden 2020-2021 kun modtog mellem 40 og 70 udvekslingsophold. Især Australien har, ligesom USA, oplevet et meget voldsomt fald på 811 ophold., Det har medført at landene Italien, Sverige og Filippinerne i stedet er rykket ind i top-10. Dette skyldes et meget lille fald i antal modtagne udvekslingsophold. I Filippinernes tilfælde har der ikke været en ændring, så landet i både perioden 2019-2020 og 2020-2021 modtog 147 udvekslingsophold. , Faldet findes især på fagområdet: Health and welfare, I perioden 2019-2020 udgjorde, health and welfare, 15 pct. (svarende til 1.696 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold. I perioden 2020-2021 udgjorde , health and welfare, kun 7 pct. svarende til 249 ophold., Dette står i stærk kontrast til de andre faglige områder, som også har oplevet et fald i antal udvekslingsophold, men som stadig udgør nogenlunde samme andel af det samlede antal udvekslingsophold. Eksempelvis gik 28 pct. (svarende til 3.253 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold i 2019-2020 på en uddannelse inden for området , business, administration and law., I perioden 2020-2021 udgjorde de 30 pct., svarende til 1.143 ophold., Antallet af udvekslingsophold relateret til STEM-uddannelser udgør ligeledes en stabil andel af de samlede ophold. I perioden 2019-2020 var der 2.439 danske studerende, som tog på udvekslingsophold under en STEM-uddannelse, svarende til 21 pct. I 2020-2021 var dette faldet til 848 ophold eller 22 pct. , Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2020/2021, 19. april 2022 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2023, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39640

    NYT: Region Sjælland har flest indlæggelser pr. borger

    22. december 2022, Ændret 09. januar 2023 kl. 15:01, Fejl i links under alle figurer er rettet. Rettede links er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 har Region Sjælland haft det højeste antal indlæggelser pr. 1.000 borgere, mens Region Midtjylland har haft det laveste antal. I 2021 var der således 152 indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Sjælland mod 121 indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Midtjylland. I perioden 2019-2021 er der et højere antal indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland end i Region Midtjylland og Region Syddanmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, og , folk1a, Flest indlæggelser hos nyfødte og ældre, Antallet af indlæggelser pr. 1.000 borgere er højst blandt nyfødte (0-årige), og afspejler i vidt omfang indlæggelsen omkring fødslen. De nyfødte (0-årige) har i figurerne en kategori for sig. Efter de nyfødte ses flest indlæggelser pr. 1.000 borgere i aldersgrupperne over 60 år, mens der hos de 1-59-årige ses færrest indlæggelser pr. 1.000 borgere. Dette mønster er konstant i perioden 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, og , folk1a, Kvinder har flere indlæggelser end mænd, Der var lidt under 790.000 indlæggelser pr. år for 2020 og 2021, og lidt færre i 2019 med 760.500 indlæggelser. Overgangen til Landspatientregister version 3 (LPR3) skete i februar 2019, og tallene for januar måned 2019 er ikke inkluderet. For 2021 fordeler 789.000 indlæggelser sig på hhv. 422.000 for kvinder, svarende til 53,5 pct., og 367.000 indlæggelser for mænd, svarende til 46,5 pct. Forskellen i antal indlæggelser blandt kønnene er størst i aldersintervallet 20-39 år og afspejler at kvinder her er i den fødedygtige alder. Dette mønster er konstant i perioden 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Antallet for indlæggelser for 2019-2021 er baseret på LPR3, der afløste LPR2 pr. februar 2019. Den nye kontaktbaserede registerstruktur i LPR3 betyder at indlæggelser ikke længere defineres af sygehuspersonalet. Definitionen af en indlæggelse sker nu i dataanalysen. Indlæggelser er her defineret efter et samlet sygehusopholds-varighedskriterie på 12 timer. Dette på baggrund af en eller flere tidsmæssigt sammenhængende kontakter (med max. 4 timer mellem evt. koblede kontakter). Der henvises til , Nøgletal om sundhedsvæsenet, . , Lidt lavere tal for 2019 må forventes, da januar måned ikke indgår i tallene for 2019. Psykiatriske, private og uafsluttede kontakter indgår endvidere i LPR3. Der vises personstatistik for antal indlæggelser på somatiske og psykiatriske sygehuse tilsammen., Andre forhold kan også have påvirket sygehusaktiviteten 2019-2021. Det gælder fx COVID-19 og sygeplejerskestrejken mv.  , Sygehusbenyttelse 2019, 2020 og 2021, 22. december 2022 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32737

    NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

    22. maj 2025, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143,  , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Ejerskab af landbrugsjord 2024, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53309

    NYT: Fald i svinebestanden, men lidt flere søer

    8. februar 2024, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, hvorimod antallet af søer steg. Den største stigning var for sopolte, som er de kommende søer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere søer og pattegrise, Antallet af søer var på 924.000 stk., hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,4 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,0 pct. til 209.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk.  Der er en stor eksport af smågrise primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver opfedet og slagtet.  Der slagtes færre svin i Danmark i 2023 se , Produktionen af økologisk mælk og æg falder, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:396), ,, men også i Europa, se , Eurostat, . I det meste af 2023 blev der eksporteret flere smågrise end der er blevet slagtet slagtesvin i Danmark se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., , se , Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248), . Priserne på svinene har været bedre i 2023 end 2022 se , www.statistikbank.dk/lpris10, ., Svinebestanden,  , 2023, 2024, Ændring, 1. jan. 2023,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2024,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 541, 10, 725, 11, 007, 11, 190, 11, 368, -, 173, -1,5, Avlsorner , 10, 10, 10, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 915, 906, 921, 912, 924, 9, 1,0, Gylte , 174, 173, 184, 174, 174, 0, 0,0, Andre drægtige , 524, 518, 520, 519, 530, 6, 1,1, Diegivende , 186, 185, 187, 189, 189, 3, 1,6, Golde , 31, 30, 30, 30, 31, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 5, - 1, -16,7, Sopolte , 203, 197, 202, 207, 209, 6, 3,0, Pattegrise ved søerne , 2, 332, 2, 333, 2, 350, 2, 383, 2, 378, 46, 2,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 357, 5, 078, 5, 187, 5, 239, 5, 291, - 66, -1,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 718, 2, 196, 2, 332, 2, 435, 2, 552, -, 166, -6,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2024, 8. februar 2024 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48089

    NYT: Personer uden uddannelse er oftest på hospitalet

    21. oktober 2014, Personer, der alene har en grundskoleuddannelse, eller hvor uddannelsesniveauet er uoplyst, er i gennemsnit en tredjedel oftere indlagt på hospitalet end gennemsnittet. Mænd uden uddannelse er indlagt 33 pct. oftere end gennemsnittet af mænd i den erhvervsaktive alder, mens tallet er 34 pct. for kvinder. Tallene er standardiserede, dvs. der er korrigeret for, at køn- og aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesniveauer, hvilket gør det muligt at sammenligne på tværs af grupperne., Personer med lang uddannelse langt mindre indlagt, Hvis der ses på en specifik aldersgruppe, som fx de 45-49-årige, bliver uligheden i sundhed i forhold til uddannelse endnu mere udtalt, hvor mænd med grundskole er indlagt 40 pct. oftere og kvinder 45 pct. oftere, mens personer med lang videregående uddannelse er indlagt næste 40 pct. sjældnere end gennemsnittet for aldersgruppen., Stigning i ambulante behandlinger, I 2013 steg antallet af ambulante behandlinger med 317.000 fra 7,2 til 7,5 mio., hvilket er en stigning på 4,4 pct. Antallet af ambulante patienter steg 3,3 pct., Hovedtal for sygehusaktivitet,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , tusinde, Ambulante behandlinger, 5, 960, 5, 915, 6, 454, 6, 659, 6, 920, 7, 183, 7, 500, Ambulante patienter, 1, 478, 1, 471, 1, 551, 1, 587, 1, 615, 1, 652, 1, 706, Indlæggelser, 1, 186, 1, 175, 1, 247, 1, 288, 1, 294, 1, 326, 1, 329, Indlagte patienter, 687, 675, 702, 710, 703, 702, 698, Sengedage, 4, 908, 4, 854, 4, 765, 4, 537, 4, 377, 4, 346, 4, 270, Anm.: Opgjort efter personens bopæl 1. januar det pågældende år. Hvis personen ikke havde bopæl i Danmark 1. januar (født eller indvandret i løbet af året) er opgjort efter personens bopæl ved den første indlæggelse., Uændret udvikling i indlæggelser på sygehus, I 2013 var antallet af indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse nærmest uændret med en stigning på 0,2 pct. For de indlagte patienter var der et fald på 0,5 pct. I Region Hovedstaden var der 0,8 pct. flere indlæggelser, mens der var et fald på 0,9 pct. i Region Midtjylland. Faldet i indlagte patienter var størst i Region Nordjylland med 2,6 pct., Udvikling i indlæggelser og indlagte patienter,  , Indlæggelser, Indlagte patienter,  , 2011, 2012, 2013, 2011, 2012, 2013,  , ændring i pct., Hele landet, 0,5, 2,5, 0,2, -1,0, -0,1, -0,5, Region Hovedstaden, 1,0, 2,6, 0,8, 0,2, 2,0, 0,3, Region Sjælland, 3,7, 1,1, 0,5, 0,8, -0,5, 1,1, Region Syddanmark, -0,7, 2,3, 0,0, -2,2, -1,5, -1,0, Region Midtjylland, -2,0, 4,9, -0,9, -2,4, -1,4, -1,7, Region Nordjylland, 0,4, 0,0, 0,6, -1,9, -0,9, -2,6, Anm.: Opgjort efter personens bopæl 1. januar det pågældende år. Hvis personen ikke havde bopæl i Danmark 1. januar (født eller indvandret i løbet af året) er opgjort efter personens bopæl ved den første indlæggelse., Sygehusbenyttelse 2013, 21. oktober 2014 - Nr. 532, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18707

    NYT: Langt det meste landbrugsjord er i privat dansk eje

    30. april 2024, Ændret 02. april 2025 kl. 09:00, Der var desværre fejl i tallene grundet fejllæsning af data i beregningerne. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Langt det meste landbrugsjord i Danmark ejes af privatpersoner, nemlig 83 pct. Blandt øvrige ejerformer dominerer selskaber med 12 pct. af landbrugsjorden. Privatpersonerne er oftest aktive landmænd, men kan også være tidligere landmænd, som har bortforpagtet jorden, men stadig ejer den. En anden gruppe kan være ægtefæller til landmænd, som ikke selv arbejder med landbrug, men som er medejere af en eller flere landbrugsejendomme. Det viser en ny statistik om ejerskab til landbrugsjord i Danmark, som hermed offentliggøres første gang. Statistikken ser også på, hvor meget landbrugsjord, der ejes fra udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Landbrugsjord fordelt efter ejertype og nationalitet 2022,  , Ejerform,  , Alle, ejerformer, Privatpersoner, Enkeltmandsvirksomheder, Interessentskaber, Selskaber, Fonde, Øvrige ejerformer,  , ha, I alt, 2, 651, 272, 2, 198, 313, 3, 405, 18, 781, 313, 688, 29, 395, 87, 690, Danske ejere, 2, 587, 362, 2, 153, 250, 3, 390, 18, 337, 295, 305, 29, 395, 87, 685, Udenlandske ejere, 61, 315, 42, 469, 15, 443, 18, 382, -, -, Uoplyst nationalitet, 2, 595, 2, 595, -, -, -, -, -,  , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Danske ejere, 97,6, 98,0, 99,6, 97,6, 94,1, 100,0, 100,0, Udenlandske ejere, 2,3, 1,9, 0,4, 2,4, 5,9, -, -, Uoplyst nationalitet, 0,1, 0,1, -, -, -, -, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Syddanmark har størst andel af udenlandsk ejet landbrugsjord, Mens , 2,3, pct. af den samlede danske landbrugsjord er ejet af udenlandske statsborgere og virksomheder, så er andelen på , 4, pct. i Region Syddanmark, hvad der helt overvejende kan henføres til nederlandske landmænd i Sønderjylland. I den modsatte ende er blot , 1, pct. af landbrugsjorden Øst for Storebælt på udenlandske hænder. Se mere om fordelingen af landbrugsjorden efter regioner og nationalitet i tabellen  , www.statistikbanken.dk\ejjord1, ., Ejerskab af dansk landbrugsjord fordelt efter ejernes nationalitet 2022, Alle lande, Dansk, Nederlandsk, Tysk, Andre, EU-lande , Europa uden for EU, Uden for, Europa, Uoplyst, ha, 2, 651, 272, 2, 587, 362, 37, 432, 12, 634, 5, 553, 4, 742, 954, 2, 595, pct., 100,0, 97,6, 1,4, 0,5, 0,2, 0,2, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Ejerskab af landbrugsjord 2022, 30. april 2024 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53308

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation