Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 2601

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    Middellevetid 2020/2021

    16. februar 2022, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Middellevetid 2020/2021, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38326

    Nyt

    NYT: Ledigheden steg til 3,1 pct. i februar

    Arbejdsløsheden (md.) februar 2026

    27. marts 2026, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for februar opgjort til 93.700 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,1 pct. af arbejdsstyrken. I februar steg antallet af ikke-aktiverede ledige med 3.100 og antallet af aktiverede ledige med 100. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på dagpenge, Fra januar til februar steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 3.000, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere steg med 300. S, tigningen i antallet af dagpengemodtagere kan ses i lyset af den ekstraordinært kolde februar i år, som har medført flere midlertidige hjemsendelser i byggeriet. Samtidig kan stigningen i antallet af kontanthjælpsledige som i de foregående måneder ses i lyset af en øget tilgang af ukrainere som vurderes jobparate. , Herefter var der 78.800 fuldtidsledige på dagpenge og 15.000 fuldtidsledige på kontanthjælp i februar., Ledighedsprocenten steg mest for mænd samt for de 25-29-årige, Fra januar til februar steg ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint for mænd samt for de 25-29-årige. For kvinder samt for de øvrige fem opgjorte aldersgrupper steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint fra januar til februar. Herefter var ledighedsprocenten identisk for mænd og kvinder på 3,1 pct., mens den aldersmæssigt fortsat var lavest for de 16-24-årige med 1,6 pct. og højest for de 25-29-årige med 5,0 pct. af arbejdsstyrken i februar., Ledighedsprocenten steg mest på Vest- og Sydsjælland, Fra januar til februar steg ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint på Vest- og Sydsjælland. I samme periode var ledighedsprocenten uændret i Byen København, på Bornholm og i Sydjylland. Ledighedsprocenten steg med 0,1 procentpoint i landets resterende syv landsdele. Herefter finder man landets laveste ledighedsprocent på Bornholm med 2,1 pct. og landets højeste ledighedsprocent i Byen København med 3,6 pct., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for november, december og januar er opjusteret med hhv. 500, 700 og 900 i forhold til offentliggørelsen af januar-ledigheden den 27. februar 2026. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelse af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. De seneste opjusteringer skyldes primært sidstnævnte., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2026, 2025, 2026,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 89,2, 89,7, 90,5, 93,7, 2,9, 3,0, 3,0, 3,1, Ikke-aktiverede ledige, 78,7, 79,0, 79,4, 82,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,7, Dagpengemodtagere, 69,2, 69,4, 69,7, 72,7, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,5, 9,6, 9,7, 9,8, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,5, 10,7, 11,1, 11,3, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,2, 6,0, 6,1, 6,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 4,3, 4,7, 5,0, 5,2, •, •, •, •, Mænd, 45,0, 45,4, 46,1, 48,7, 2,9, 2,9, 2,9, 3,1, Kvinder, 44,2, 44,3, 44,4, 45,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, 16-24 år, 5,8, 6,3, 6,6, 6,9, 1,3, 1,5, 1,5, 1,6, 25-29 år, 15,8, 15,8, 15,7, 16,2, 4,9, 4,9, 4,8, 5,0, 30-39 år, 27,3, 27,2, 27,1, 28,0, 4,1, 4,1, 4,1, 4,2, 40-49 år, 15,5, 15,5, 15,8, 16,5, 2,5, 2,5, 2,6, 2,7, 50-59 år, 14,7, 14,6, 14,8, 15,4, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 60-66 år, 10,2, 10,3, 10,4, 10,8, 3,0, 3,0, 3,1, 3,2, Byen København, 17,6, 17,6, 17,8, 18,2, 3,6, 3,6, 3,7, 3,7, Københavns omegn, 9,5, 9,7, 9,8, 10,2, 3,2, 3,3, 3,3, 3,4, Nordsjælland, 5,6, 5,7, 5,7, 6,0, 2,4, 2,4, 2,4, 2,5, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,4, 0,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Østsjælland, 3,2, 3,3, 3,3, 3,5, 2,4, 2,4, 2,5, 2,6, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,7, 8,2, 2,7, 2,8, 2,7, 2,9, Fyn, 8,4, 8,4, 8,5, 8,9, 3,4, 3,5, 3,5, 3,6, Sydjylland, 8,8, 8,9, 8,8, 9,1, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,7, 14,8, 14,9, 15,3, 3,0, 3,1, 3,1, 3,2, Vestjylland, 4,5, 4,5, 4,6, 4,8, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, Nordjylland, 8,8, 8,9, 9,0, 9,4, 3,0, 3,1, 3,1, 3,2, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Pt. er denne arbejdsstyrke senest opgjort med reference til ultimo november 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) februar 2026, 27. marts 2026 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51544

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation