Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 91 - 100 af 559

    NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

    Børn, der har mistet forældre 2014

    Børn, der har mistet forældre 2014, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre,  , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015,  , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge,  , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014,  , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19196

    Nyt

    NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

    Børnefamilier 1. januar 2022

    Børnefamilier 1. januar 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022,  , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541,  , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37837

    Nyt

    NYT: A-indkomsten steg markant i 2024

    Indkomststatistik (A-indkomst) 2024

    Indkomststatistik (A-indkomst) 2024, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 349.100 kr. pr. person i 2024, hvilket er en stigning på 16.000 kr. eller 4,8 pct. i forhold til 2023. Målt over de seneste ti år er der tale om den største procentvise stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat på årsbasis. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst med 3,4 pct., idet der var en prisudvikling på 1,4 pct. fra 2023 til 2024. Stigningen i 2024 skal ses i lyset af, at A-indkomsten i faste priser i 2023 var uændret i forhold til 2022, og at der i 2022 var fald i realindkomsten på 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 4,7 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 249.000 kr. i 2023 til 260.800 kr. pr. person over 14 år med bopæl i Danmark ved årets udgang i 2024, svarende til 4,7 pct. Stigningen skal ud over en forholdsvis kraftig lønudvikling i 2024 ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang på 38.600 personer til i alt 3.305.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2024 havde lønindkomst. , Også stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2023 med 4,7 pct., nemlig fra i gennemsnit 57.900 kr. til 60.600 kr. pr. person i 2024. Blandt overførslerne var det, ligesom året før, indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, som med 10,3 pct steg relativt mest. Det kan bl.a. tilskrives, at 8.800 personer flere modtog dagpenge i 2024. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.400 kr. til i gennemsnit 42.800 kr. per person, svarende til en stigning på 6,0 pct. Det skyldes bl.a., at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 34.900 til 1.379.000 personer i alt, og at pensionssatserne i 2024 blev reguleret., Markant stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg markant fra 2023 til 2024 fra i gennemsnit 25.300 kr. til 26.700 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2023. , Størst relativ indkomstfremgang i Kalundborg, lavest i Sønderborg, Ligesom i 2023 var Kalundborg den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2024. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 317.600 kr. til 338.300 kr., svarende til en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2023. Herefter fulgte Vordingborg og Lolland kommuner, der havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på henholdsvis 5,8 og 5,6 pct. Sønderborg, Fanø og Lyngby-Taarbæk var de kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2024 med 3,8 pct., hvilket således var ca. 1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 13.200 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 95.800 i 2023 til 109.000 i 2024, svarende til en stigning på ca. 14 pct., når der er taget højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2023 til 2024., Lønandel af samlet A-indkomst før skat er fordoblet for 67-årige siden 2013, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har siden 2013 udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningreglerne af lønindkomst i folkepensionen på det seneste er lempet noget. Betragtes personer i alderen 65-69 år, udgjorde lønindkomsten 23 pct. af den samlede A-indkomst i 2013, mens den i 2024 var vokset til 44 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige steg lønandelen fra 38 pct. til 64 pct. over 12-årsperioden, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 26 pct. i 2013 til 56 pct. i 2024. For de 67-årige er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 20 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2013, mens den er steget til 44 pct. i 2024. , Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Højere lønandel medvirker til højere stigning i A-indkomst, Den stigende lønandel i A-indkomsten for personer i alderen 65 år og derover har været medvirkende til, at denne aldersgruppe de senere år har haft en noget højere stigning i den samlede A-indkomst før skat end resten af befolkningen. Alene fra 2023 til 2024 steg den samlede A-indkomst før skat for personer i alderen 65-69 år fra i gennemsnit 310.000 kr. til 334.100 kr., svarende til en stigning på 7,8 pct. i forhold til 2023. Også de 70-74 årige havde en højere relativ fremgang på 6,0 pct. i 2024 end gennemsnittet på 4,8 pct. for alle personer i alderen 15 år og derover., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2024), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51168

    Nyt

    NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51725

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation