Søgeresultat

Amter og kommuner, v1:1970

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , AMT_KOM_V1_1970 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt både primær- og amtskommunale opgaver., Pr. 18. maj 1971 skiftede Asminderød-Grønholt Kommune (kode 203) navn til Fredensborg-Humlebæk Kommune (kode 208)., Fra 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune (Kode 177) indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune (Kode 179) indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2002 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholms Amt, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom?id=120278f5-54be-4429-afbe-c1f5a255f0d8

Amter og kommuner, v2:2003

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , AMT_KOM_V2_2003 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt både primær- og amtskommunale opgaver. Efter sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amt i 2003, fik Bornholms Regionskommune (kode 400) samme særstatus som København og Frederiksberg., Den 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Regionskommune (kode 400) ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem (kode 401), Hasle (kode 403), Nexø (kode 405), Rønne (kode 407) og Aakirkeby (kode 409) Kommuner samt Bornholms Amtskommune jf. lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Sammenlægningen reducerede det samlede antal kommuner til 271., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2005 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholm, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom?id=af2a51e3-f22d-4b1a-8537-fe5c91861228

Verdensmål Indikator: 10.5.1 - Finansiel soliditet

Indikatorer for finansiel soliditet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, Kapital i forhold til aktiver, 5,4, 5,1, 5,3, 7,1, 7,3, 7,8, 7,4, 6,9, 7,0, 7,4, 6,6, 7,0, 4,5, 4,6, 4,6, 5,3, Kapitalgrundlag i forhold til risikovægtede eksponeringer, 16,0, 17,2, 18,9, 19,2, 18,2, 19,8, 21,2, 22,2, 21,7, 22,4, 23,2, 22,9, 22,6, 23,5, 23,1, 22,1, Non-performing lån efter nedskrivninger i forhold til kapital, 23,7, 24,8, 32,1, 33,6, 32,8, 26,0, 17,2, 21,5, 24,4, 20,3, 18,0, 13,7, 10,2, 8,7, 8,3, 8,4, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger, 4,1, 3,7, 6,0, 4,6, 4,4, 3,7, 2,4, 2,7, 2,9, 2,5, 2,5, 2,2, 1,8, 1,7, 1,6, 1,5, Aktivernes afkastningsgrad, .., 0,0, 0,1, 0,1, -0,1, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, 0,4, 1,0, 1,0, 0,9, Likvide aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser, 66,3, 73,8, 82,6, 56,8, 55,1, 47,4, .., .., 66,9, 62,8, 68,4, 73,3, 69,8, 70,6, 66,9, 56,5, Download data, Forklaring, Indikatorerne for finansiel soliditet giver indsigt i tilstanden i de danske finansielle institutioner. Opgørelsen er baseret på data indsamlet af Finanstilsynet efter den Internationale Valutafonds (IMF) retningslinjer og publiceres af Danmarks Nationalbank. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 17-04-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-05/indikator-1

Verdensmål Indikator: 3.d.2 - Procentdel der rammes af infektioner på grund af udvalgte resistente mikroorganismer

Blodforgiftning på grund af resistente mikroorganismer, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, MRSA, 1,5, 2,1, 2,2, 1,6, 2,1, 1,6, 1,6, 1,9, 1,5, 1,9, E. coli, 7,2, 6,7, 6,7, 7,3, 6,9, 6,2, 5,4, 6,2, 5,8, 6,5, Andel af blodforgiftning (bakteriæmi) blandt patienter in hospitals, som har fået udtaget og testet en blodprøve., Download data, Forklaring, Stigende forbrug af antibiotika fører til resistens. Ifølge Verdens-sundhedsorganisationen (WHO) er antibiotikaresistens en af de ti største globale trusler mod folkesundheden, som verden står overfor. Det er et problem, fordi det forvandler infektioner, der før kunne behandles, til livstruende tilstande, hvilket undergraver årtiers medicinske fremskridt.,  , E. coli, og MRSA er blandt de mest almindelige bakterier hos mennesker, der forårsager akutte infektioner. Begge indgår i Danmarks overvågning af antibiotikaresistens bl.a. igennem , DANMAP, , det danske program for overvågning af antibiotikaforbrug og –resistens., Kilde: Statens Serum Institut, , SSI, .,  , Se evt. den nationale indikator , Vores Mål 3.8.2.,  om udvikling i antal personer, der indløste recepter på antibiotika., Senest opdateret:, 17-04-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-d/indikator-2

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Børns familier

Publikationen tegner et billede af børn og børns familier., Børns familier, analyserer både den familie, barnet har bopælsadresse hos, , bopælsfamilien, , og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen, , samværsfamilien, ., Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst., Børnenes synsvinkel, Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel., Et kapitel omhandler familieskift og belyser spørgsmål som disse:, Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet, af et år?, Hvor længe har børn den samme familie?, Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med?, Fokus på delte familer, Mens de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. , Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? , For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for, hvor mange personer familien indeholder., For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien, eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien., Samarbejde med Velfærdsministeriet, Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til arbejdet med , Børns familier, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Børns familier, Borgere, ISBN: 978-87-501-1700-1, Udgivet: 12. september 2008 kl. 09:30, Antal sider: 204, Kontaktinfo:, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/pubomtale/12766

Publikation

Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970

Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt, Blandt publikationens konklusioner er, at mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme.,  , Høj uddannelse - lav dødelighed, Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 978-87-501-1805-3, Udgivet: 16. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/14686

Publikation

Publikation: Folketal, areal og klima 1901-60

Bogen belyser sammen med Statistiske Undersøgelser nr. 19, ", Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60, " udgivet i 1966, befolkningsforholdene i Danmark for perioden 1900-1960. , Indhold:, Det 19. århundrede (oversigtstabeller): , I. Befolkningsudviklingen i nogle vesteuropæiske stater 1800-1960; , II. Beregnet folketal pr. 1. juli i Danmark (excl. Sønderjylland) for årene 1800-1901; , III. Befolkningen i Danmark (incl. Sønderjylland) fordelt efter den administrative inddeling ved folketællingerne 1801-1901; , IV. Befolkningens aldersfordeling i Danmark (excl. Sønderjylland) ved folketællingerne 1787-1901; , V. Befolkningen i Danmark (excl. Sønderjylland) fordelt efter ægteskabelig stilling ved folketællingerne 1787-1901; , VI. Folketal, fødte, døde og vielser i Danmark (excl. Sønderjylland) i årene 1800-1900; , VII. Sønderjyllands folketal, fødte, døde og vielser i årene 1868-1910. 1901-1960: , 1. Meteorologiske forhold; , 2. Det samlede areals benyttelse 1881, 1896, 1907, 1919, 1929 og 1951; , 3. Den administrative inddeling for Danmark (excl. Færøerne og Grønland) 1901-60; , 4. Kystlinie, areal, folketal og befolkningstæthed på overøvrighedsområder ved folketællingerne 1901-60; , 5. Folketallet for landsdele og beboede øer ved folketællingerne 1901-60; , 6. Befolkningen i amter, byer og forstæder ved folketællingerne 1901-60; , 7. Folketal og arealtal i amts- og sognekommuner ved folketællingerne 1901-60; , 8. Befolkningen i bymæssige bebyggelser (excl. forstæder) ved folketællingerne 1901-60; , 9. Arealtal for bykommuner og fuldt bymæssigt bebyggede sognekommuner. , Kilder, anmærkninger og noter. , Stednavneregister. , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr.10,  , Hent som pdf, Folketal, areal og klima 1901-60, Kolofon, Folketal, areal og klima, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 271, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19249

Publikation

Publikation: Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Publikationen giver en status på den danske udenrigshandel 2014, ved at belyse Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester samt Danmarks betalingsbalance over for udlandet., Vores samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, Dansk økonomi bliver i højere og højere grad sammenflettet med den globale økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var denne andel vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Denne andel var vokset til 53 pct. i 2014., Danmark kan øge eksporten til Østeuropa, Temakapitlet i bogen omhandler udviklingen i vores handel med de østeuropæiske lande. Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne med et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Importen fra Østeuropa er siden da vokset mere end eksporten, og vi har i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. I forhold til Østeuropa står dansk økonomi stærkt inden for fødevarer og svagt inden for industrivarer, bortset fra kemikalier., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske lande er en konkurrent på vores eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, men fortsætter med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danmarks Udenrigsøkonomi 2014, Kolofon, Danmarks udenrigsøkonomi, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2193-0, Udgivet: 30. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 85, Kontaktinfo:, Agnes Urup, Telefon: 40 13 62 87

https://www.dst.dk/pubomtale/20711

Publikation

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation