Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 321 - 330 af 927

    Regionalfordelt nationalregnskab

     , Hvor højt er bruttonationalproduktet i landets regioner og landsdele? Hvad er den gennemsnitlige disponible indkomst? Det regionalfordelte nationalregnskab giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i landets landsdele og regioner og viser bl.a. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og indkomster på regionalt niveau.,  , Bruttonationalprodukt (BNP) , Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:, Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser, BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester, Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. , Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, Her kan du se, hvordan bruttonationalproduktet har udviklet sig i landets fem regioner de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om 1-2.1.1 Produktion, BNP og indkomstdannelse (NRHP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Indkomster fordelt på landsdele, Her kan du se, hvordan indkomsterne er fordelt på landsdele. Indkomsterne er opgjort efter bopælslandsdel., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes indkomst (NRS), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regionale regnskaber, Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Brug for flere tal om Regionalfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx bruttoværditilvækst og beskæftigelse fordelt på landsdele og brancher., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/regionalfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    SOCIO

    Navn, SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller om personer er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist. , De selvstændigt erhvervsdrivende videreopdeles efter, hvor mange ansatte de har i deres virksomhed, og lønmodtagerne opdeles efter, hvilke færdigheder der kræves til deres job., Detaljeret beskrivelse, SOCIO er dannet for perioden 1994 til 2001., I dannelsen af SOCIO findes først de personer,hvis hovedindkomst er efterløn og overgangsydelse (kodeværdi 323). Derefter findes personer, som har været ledige mindst halvdelen af året (kodeværdi 2)., For de resterende personer følger SOCIO variablens hovedopdeling i variablen BESKST (beskæftigelsesstatus)., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra hovedgrupper i fagklassifikationsvariablen (DISCOALLE_INDK), jf. tabel 2 i vedlagte bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Pensionister (BESKST lig syv) opdeles i folkepensionister (alder større eller lig 67) og førtidspensionister. Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- og eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST lig otte) opdeles i uddannelsessøgende og andre. Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02 lig med 31), hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst tre måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST lig otte klassificeres som øvrige, SOCIO lig 33., SOCIO afløses af variablen SOCIO02, som dækker perioden fra 2002., I variablen SOCIO02 er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret jf. variablen BESKST02 (beskæftigelsesstatus fra 2002). Det skyldes, at der har været et stigende antal personer, som er markeret som selvstændige hos SKAT, uden at der er aktivitet i virksomheden. Ændring i opgørelsesmetoden er ved optælling for år 2000 opgjort til 22.000 færre selvstændige., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO, men er den, der kommer tættes på, jf. vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., Variablen NYSTGR, som dækker perioden før 1994, har nedenstående hovedgrupperinger, som er baseret på stillingskategorier, hvor opdelingen i SOCIO er baseret på de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job., Hovedkategorier for NYSTGR:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt , 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 11, Selvstændig antal ansatte ikke oplyst, 111, Selvstændig 50 eller flere ansatte, 112, Selvstændig 10-49 ansatte, 113, Selvstændig 1-9 ansatte, 114, Selvstændig ingen ansatte, 12, Medarbejdende ægtefælle, 13, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 2, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 31, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 33, Andre, 4, Børn, 999, Ikke i AKM

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio

    BESKST

    Navn, BESKST , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BESKST er kode for en persons væsentligste indkomstkilde i løbet af året. Hovedaktiviteten er fastlagt ud fra forholdet mellem indkomsterne på de forskellige aktivitetsområder. , Detaljeret beskrivelse, Variablen BESKST afløses i år 2002 af variablen BESKST02. Se også vedlagte bilag for sammenhængen mellem BESKST og BESKST02., Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST kodeværdien for perioden fra 1993 til 2001. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST kodeværdi fastlægges ved særskilt procedure, jf. vedlagte bilag "BESKST. PPT"., I variablen BESKST er der otte forskellige kategorier. For langt de fleste personer giver kategoriseringen sig selv. , Selvstændigt erhvervsdrivende (kodeværdi lig 1) får størstedelen af deres indkomst fra deres virksomhed. lønmodtagere (kodeværdi lig 4) får størstedelen af deres indkomst som løn. Pensionister (kodeværdi lig 7) får størstedelen af deres indkomst som pension, og medarbejdende ægtefæller (kodeværdi lig 2) får størstedelen af deres indkomst som medarbejdede ægtefælles indkomst., For fastlæggelsen af personer med mere end én væsentlig indkomst er der lavet en række beslutningsregler, jf. nedenstående beskrivelse af hovedforløb og vedlagte bilag "BESKST.PPT". Denne gruppe omfatter lønmodtagere med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 3), pensionister med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 6) og lønmodtagere med understøttelse (kodeværdi lig 5). , Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST i perioden 1993 til 2001:, 1: Selvstændig er karakteriseret ved, at personen er eneejer af en virksomhed, og overskuddet i virksomheden er større end summen af løn og folke-førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved, at indkomsten som medarbejdende ægtefælle er større end lønnen., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, og overskuddet af den selvstændige virksomhed er mindre end summen af løn og folke-førtidspension, og at personen har fuld ATP- beskæftigelse (indbetalt fuldt ATP- bidrag hele året)., 4: lønmodtager er karakteriseret ved, at personen ikke har selvstændig virksomhed, og lønnen er over et grundbeløb (1998: 42.224 kr., reguleres med forbrugerprisindeks), og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved, at personen er lønmodtager, ikke har selvstændig virksomhed, lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist, og summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, at summen af løn og pension er større end overskuddet af virksomheden, at personen ikke er fuldtidslønmodtager, og pensionen er større end overskuddet af den selvstændige virksomhed., 7: Pensionist er karakteriseret ved, at personen ikke er eneejer af en virksomhed, og at lønnen er under grundbeløbet, eller pensionen er større end lønnen., 8: Øvrige, består af personer, som ikke er i en af kategorierne en til syv., Grundbeløbet i modellen svarer til et halvt års løn for en elev på laveste sats. , For perioden 1980 til 1992 dannes BESKST-kodeværdierne lidt anderledes, men hovedprincipperne er de samme. For gruppen med kodeværdi BESKST lig med fem (lønmodtager med understøttelse) er afgrænsningen noget anderledes. Persongruppen er afgrænset til under 60 år, og det er alle former for kontanthjælp og dagpenge sammen med løn, der skal være over grundbeløbet, for at en person får kodeværdi BESKST lig fem. Fra 1993 er det summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der skal være over grundbeløbet, jf. ovenfor., Ændringen fra 1992 til 1993 giver et mindre fald i antal personer med BESKST-kodeværdi lig fem og en stigning i personer med kodeværdi lig otte. , Der er mange personer, som skifter kodeværdi fra det ene år til det andet. Fra 1997 til 1998 skifter 10 pct. kode., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 1996, Tabel, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejd., 03, Lønmodt. m. virksom., 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøt., 06, Pensionist m. virksom., 07, Pensionist, 08, Øvrige, 99, Ikke i AKM

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation