Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3011 - 3020 af 3914

      NYT: Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

      30. september 2020, Ændret 30. september 2020 kl. 11:35, Første figur er blevet rettet, da forkert data blev vist for ØMU overskud (hele perioden) samt overskud på betalingsbalancen for 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Væksten i bruttonationalproduktet, BNP, var i perioden 2017-2019 på hhv. 2,8 pct., 2,2 pct. og 2,8 pct. Det viser de endelige beregninger af nationalregnskabet for 2017, samt nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Den danske økonomi stod dermed i en solid position ved indgangen til 2020, hvilket også ses af de senere års overskud på de, offentlige finanser, . Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som i 2019 for første gang nogensinde lå over 200 mia. kr., viser også at Danmark, med store overskud over for udlandet, stod solidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Danmark har lav gæld og stor formue, Overskuddet på de offentlige finanser de senere år medfører, at den offentlige nettoformue fra 2018 er positiv. Det vil sige, at de finansielle aktiver overstiger passiverne, hvis aktiverne og passiverne opgøres til den gældende markedsværdi. Den danske offentlige nettoformue er betragtelig større end EU-gennemsnittet. Også den offentlige ØMU-gæld, som er en bruttogældsopgørelse opgjort til nominel værdi, er mindre i Danmark end EU-gennemsnittet. Dvs. at de offentlige finanser i Danmark var i en betragtelig bedre situation end gennemsnittet i EU ved indgangen til 2020. , Endelig er Danmarks udlandsformue, set i forhold til BNP, stor sammenlignet med andre EU-lande. En positiv nettoudlandsformue betyder, at Danmark modtager formueindkomster fra udlandet i form af renter og udbyttebetalinger, og en så stor nettoformue, som den danske, bidrager til at styrke kreditværdigheden over for udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 241, 2, 316, 2, 404, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 068, 1, 102, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 177, 158, 209, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 159, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 176, 158, 207,  , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Offentlig nettoformue, -95, -96, -26, 23, 145, Offentlig ØMU-gæld, 810, 784, 779, 762, 771,  , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 920, 2, 966, 3, 003, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 101, 2, 142, 2, 174, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829,  , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 2,0, 2,2, 1,7, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 2,4, 2,9, 1,7, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, . Den offentlige nettoformue svarer til de finansielle aktiver, netto for Offentlig forvaltning og service fra tabellen , off13, . , ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettoformuen viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp1, og , np23, ., Forsyningsbalance,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (procentpoint), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 193, 2, 254, 2, 335, 2,3, 3,2, 2,8, 2,2, 2,8, Import af varer, 614, 600, 651, 693, 701, -1,7, -0,2, -1,7, -1,1, -0,5, Import af tjenester, 376, 385, 400, 443, 489, -0,5, -1,6, -0,2, -1,2, -0,8, Eksport af varer, 695, 699, 733, 754, 805, 1,5, 0,6, 1,4, 0,8, 2,3, Eksport af tjenester, 433, 427, 475, 515, 557, 0,4, 1,7, 1,2, 1,0, 0,5, Privatforbrug, 959, 984, 1, 017, 1, 053, 1, 076, 1,1, 1,1, 1,1, 1,3, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 535, 547, 557, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 466, 496, 513, 1,1, 1,6, 0,8, 1,0, 0,6, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 18, 25, 18, 0,0, 0,0, 0,1, 0,3, -0,3, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2017-2019. De endelige beregninger for 2017 har givet anledning til en opjustering af væksten på +0,8 procentpoint, hvoraf en væsentlig del stammer fra den detaljerede indarbejdelse af , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . De nye foreløbige udgaver af nationalregnskabet for 2018 og 2019 har givet anledning til revisioner på hhv. minus 0,2 og +0,5 procentpoint. Opjusteringen af væksten i 2019 hænger i høj grad sammen med udenrigshandlens opjustering af primært tjenesteeksporten, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 337:2020, som udkom 8. september 2020. Revisionerne i nationalregnskabet er nærmere beskrevet i , arbejds, papiret, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Nationalregnskabsversionen med reviderede tal for årene 2018-2020 offentliggøres ultimo juni 2021. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Endelige beregninger af 2017 og nye beregninger af 2018 og 2019, I denne version offentliggøres de endelige beregninger for 2017 og nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Her er endelige og detaljerede kildestatistikker for 2017 indarbejdet, mens nye og opdaterede kildestatistikker for 2018 og 2019 er indarbejdet., Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2018-2020 vil blive offentliggjort ultimo juni 2021. Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner, af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version ses. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, . Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:343, , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 22. september i Statistikbanken i , www.statistikbanken.dk/off26, . Realvæksten i det individuelle offentlige forbrug er beregnet vha. mængdeindikatorer (output-metoden). Statistikbanktabellen , nof2, indeholder en detaljeret opgørelse af det offentlige forbrug fordelt på formål i løbende og faste priser., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020, . , Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, 30. september 2020 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35393

      NYT: 2017 sluttede med solid vækst

      5. april 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede BNP-vækst for 2017 opjusteres med 0,1 procentpoint til 2,2 pct. Kvartalsvæksten er særligt drevet af vækst i udenrigshandlen og privatforbruget. For hele 2017 gælder det, at fremgangen især holdes oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Privatforbruget kommer igen, Det private forbrug voksede med 1,2 pct. i fjerde kvartal ovenpå et tilbagefald på 1,2 pct. i tredje kvartal. Væksten var drevet af en markant fremgang i salg af køretøjer, der primært er importerede, men påvirker den danske aktivitet gennem højere produktskatter og , serviceydelser, der knytter sig til bilsalget, . Fratrukket køb af køretøjer var der ingen vækst at spore i privatforbruget. For hele 2017 landede væksten i privatforbruget på 1,5 pct. på baggrund af en bredt funderet vækst i varer og tjenester. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. For hele året var væksten 1,2 pct., Øget udenrigshandel i 2017, Det stigende privatforbrug af biler blev også afspejlet i importen, der steg 2,2 pct. i fjerde kvartal og 4,1 pct. i 2017. Eksporten steg med 1,2 pct. i fjerde kvartal og 4,4 pct. i 2017. De årlige vækstrater for importen og eksporten har således ikke været højere siden 2011., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 12.700 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. Beskæftigelsen er steget med 45.800 personer i 2017. Det svarer til 1,6 pct. De præsterede timer steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. For året 2017 samlet set steg de præsterede timer med 1,2 pct., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af et danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Uden denne betaling ville væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Ligeledes ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 549,4, 1,3 , 2,2 , 2,4 , -1,1, -0,9, 0,9, Import af varer og tjenester, 265,5, 1,9 , 4,1 , -0,8, 0,6 , 0,0 , 2,2, Import af varer, 166,1, 1,0 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,5, Import af tjenester, 99,4, 3,4 , 2,1 , 1,4 , -1,4, -1,5, 5,0, Forsyning i alt, 814,9, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,6, 1,3, Eksport af varer og tjenester, 297,7, -0,4, 4,4 , 1,2 , -2,2, -0,5, 1,2, Eksport af varer, 189,0, 0,3 , 5,7 , -0,8, 0,8 , 0,5 , -0,2, Eksport af tjenester, 108,7, -1,7, 2,0 , 4,6 , -7,3, -2,4, 3,9, Privatforbrug, 262,4, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,6, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,1, 0,6 , 1,4 , -0,7, 0,9 , 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,7, -0,2, 1,4 , 0,6 , -0,1, -0,7, -0,1, Tjenester i alt, 139,0, -0,1, 1,4 , 0,5 , 0,1 , -0,6, 0,0, Turistindtægter (-), -10,8, 1,4 , 1,5 , 1,9 , -3,4, -1,1, 1,2, Turistudgifter (+), 9,5 , 0,0 , 1,9 , -0,3, 1,7 , 1,0 , -2,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,6 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,8, 2,4 , 1,2 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 116,0, 8,4 , 3,9 , 3,1 , 2,0 , -1,7, 4,8, Faste bruttoinvesteringer, 116,8, 3,8 , 3,7 , -1,0, 2,2 , 1,8 , 0,8, Boliger, 24,9, 7,4 , 6,2 , 5,6 , 1,3 , 0,1 , 0,3, Andet byggeri og anlæg, 25,8, 0,9 , 3,9 , 2,0 , 1,9 , 0,2 , -3,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,6, 2,5 , 4,5 , -6,2, 6,4 , 2,1 , 0,7, Intellektuelle rettigheder , 32,5, 5,1 , 0,7 , -2,9, -1,2, 4,3 , 4,9, Lagerforøgelser mv., 3, -0,8, 0,8 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,8, Lagerforøgelser, 3, -1,6, 0,9 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 517,2, 2,9 , 2,0 , 1,1 , 0,7 , -1,0, 2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 814,9, 1,6 , 2,8 , 1,1 , -0,4, -0,8, 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 048, 1,5 , 1,2 , 0,4 , 0,1 , 0,5 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 946, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab, Som led i EU-samarbejdet er der udarbejdet en ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab på engelsk. Dokumentationen er gældende for september 2017 og tilgængelig i notatet , Danish Quarterly National Accounts, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Med indeværende offentliggørelse revideres nationalregnskabet for hele året 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i fjerde kvartal revideret ned med 0,1 procentpoint, mens den i tredje kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Første kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint og andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2017 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, serviceproduktion, byggeriet og de finansielle brancher. De nye tal kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Derudover er der blevet fortaget insignifikante korrektioner i perioden 1. kvt. 2014 - 4. kvt. 2016 i de ikke sæsonkorrigerede tal. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:71, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Læs mere om nationalregnskabets marts-version 2017 i , Arbejdspapir vedr. marts-version 2017, ., Beskæftigelse, præsterede timer og aflønning af ansatte, I forbindelse med udarbejdelsen af nationalregnskabet i november 2017, var det nødvendigt at udsætte den planmæssige opdatering af løn, beskæftigelse og timer for perioden 2014-2016. Tal for disse år er nu indarbejdet i denne beregning. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor endelige for 2014. , Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2017 og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017,, der blev offentliggjort 15. marts 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:104, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. , Ny metode for køb af køretøjer, Frem til offentliggørelsen 22. december 2017 har metoden til beregning af , køb af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i forbindelse med offentliggørelsen 28. februar 2018 indarbejdet en metodeforbedring med virkning fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Dokumentation af metoden er stadig under udarbejdelse., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:126, ,, der blev offentliggjort 23. marts 2018. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Statistikken er præget af mange forsinkede indberetninger, hvorfor der kan forventes en større usikkerhed i de seneste kvartaler., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 12. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:96, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen afvige fra nationalregnskabet indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april. Afvigelsen vedrører den føromtalte patentbetaling, der er klassificeret som tjenesteeksport. Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Transaktionen giver også anledning til betaling af formueindkomst til udlandet, og derfor er BNI samlet set ikke forøget så meget som BNP i 2017. Hvor BNP skønnes at være , 0,4 pct. højere, skønnes BNI at være , 0,2 pct. højere på grund af denne effekt. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017 revideret, 5. april 2018 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24563

      NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

      15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21741

      NYT: Danskerne er mere forsigtige efter finanskrisen

      8. november 2018, Husholdningernes opsparing er fortsat stigende og udgjorde 12 pct. af indkomsten i 2017. Årsagen til den stigende opsparing er bl.a., at udviklingen i husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen ikke er fulgt med udviklingen i indkomsten. For hver 100 kr. danskerne havde til rådighed i 2017 brugte de 88 kr. og sparede 12 kr. op. Til sammenligning brugte danskerne i 2007 96 kr. og lagde 4 kr. til side. De danske husholdninger har således ændret deres forbrugs- og opsparingsadfærd markant efter finanskrisen., Bruttoopsparingen er fire gange større end før finanskrisen, Husholdningernes bruttoopsparing består af finansiel opsparing (fordringserhvervelse, netto) og faste bruttoinvesteringer , (bl.a. nybyggeri), . Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde i 2017 133 mia. kr. og var dermed fire gange større end bruttoopsparingen i 2007 på 32 mia. kr. De faste bruttoinvesteringer har været svagt stigende de seneste par år, men de er stadig langt fra niveauet inden finanskrisen, . , Positiv finansiel opsparing for tredje år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2017 har husholdningerne for tredje år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing udgjorde , 33 , mia. kr. i 2017. , I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 411 , omtales udviklingen i den samlede danske økonomis finansielle opsparing., De seneste tre års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Husholdningernes finansielle nettoformue steg i værdi i 2017, Husholdningerne kan ændre deres finansielle nettoformue ved at købe eller sælge finansielle aktiver. De kan også optage eller tilbagebetale lån (finansielle passiver). Dette betegnes som transaktioner. Den finansielle opsparing kan også ses som forskellen mellem transaktioner i finansielle aktiver (fx pensionsformuer, aktier mv.) og finansielle passiver (fx realkreditlån og andre lån). For at beregne den finansielle nettoformue skal man udover transaktionerne også tage højde for omvurderingerne, som dækker over ændringerne i prisen på finansielle aktiver/passiver (fx kursændringer), og andre mængdemæssige ændringer. , De finansielle aktiver (eksklusive omvurderinger mv.) steg med 143 mia. kr. i 2017, mens de finansielle passiver steg med 110 mia. kr. Den finansielle opsparing i 2017 var som nævnt 33 mia. kr. Når der tages højde for omvurderinger mv., ses det, at husholdningernes finansielle nettoformue steg med 309 mia. kr. i 2017. , Pensionsformuen fylder mere end før finanskrisen, Pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 195 mia. kr., så de i alt udgjorde 3.384 mia. kr., svarende til 52 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. I 2007 lå pensionsformuerne på 1.701 mia. kr., som svarer til 41 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Husholdningerne har dermed øget deres aktivandel i pensioner med 11 procentpoint siden 2007. , Aktier og indskud fylder mindre end før finanskrisen, Husholdningernes beholdning af aktier mv. steg med 163 mia. kr. i 2017. Selvom de danske husholdninger har øget deres aktiebeholdninger, udgør de kun 31 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. Det er under niveauet i 2007, hvor andelen var 35 pct. og svarede til 1.466 mia. kr. , Danskerne havde 1.007 mia. kr. i indskud i 2017, hvilket er rekordstort, men det udgjorde blot 15 pct. af de samlede finansielle aktiver og er mindre end i 2007, hvor andelen var 19 pct. og udgjorde 811 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2017*,  , Primo, balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance,  , Andele , ultimo , 2007, Andele , ultimo, 2017*,  , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 145, 143 , 237 , - , 6, 524, 100, 100, Indskud, 977 , 28 , 2 , - , 1, 007, 19, 15, Aktier mv., 1, 883, 61 , 102 , - , 2, 046, 35, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 61 , 134 , - , 3, 384, 41, 52, Øvrige aktiver, 95 , -7 , -1 , - , 87 , 5, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 735, 110 , 16 , -55 , 2, 806, 100, 100, Lån, 2, 669, 66 , 16 , -12 , 2, 740, 95, 98, Øvrige passiver, 66, 43 , - , -43 , 66 , 5, 2, Finansiel nettoformue, 3, 410, 33 , 220 , 55 , 3, 718,  ,  , Finansielle opsparing, -, 33, -, -, -,  ,  , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer for første gang resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Se endvidere afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 411, , der udkom 7. november 2018., Finansielle konti 2017 november-version, 8. november 2018 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27176

      NYT: Opsvinget i dansk økonomi fortsætter

      31. august 2017, Der er desværre konstateret fejl i den første tabel i tallene for kvartalsvis vækst i 2. kvt. 2017 for lagerforøgelse. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Økonomien har vist tiltagende fremgang siden 2013 og efter en kort opbremsning i 2015, har der nu været seks kvartaler i træk med relativt høje vækstrater. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode 2016 var 2,7 pct. Kvartalsvæksten ligger 0,1 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst på niveau med EU og USA, I andet kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og USA. Udviklingen i dansk økonomi er dermed på niveau med udviklingen i EU og USA i andet kvartal. Vurderes væksten for første halvår 2017 i forhold til første halvår 2016, var den danske BNP-vækst højest med 2,7 pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,2 pct. og 2,0 pct. , Uændret privatforbrug, Andet kvartal bød ikke på vækst i privatforbruget i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til tilsvarende periode året før, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Moderat stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,7 pct. i andet kvartal. Stigningen skal dog ses i lyset af store skibsinvesteringer i andet kvartal 2017. Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i andet kvartal på minus 1,0 pct. For det første halvår steg investeringer med 2,0 pct. i forhold til samme periode året før., Stigende import, Importen steg med 1,8 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Nettoeksporten bidrog dermed negativt til BNP-væksten i andet kvartal. Stigningen i handelen med både varer og tjenester, var størst for tjenester. Ses der bort fra handlen af skibe, var der en stigning i importen med 0,9 pct. i andet kvartal. I forhold til samme periode 2016 var der i første halvår 2017 en stigning i importen og eksporten på hhv. 5,0 pct. og 5,7 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 542,4, 2,7 , 2,7 , 0,6 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 248,1, 5,8 , 5,0 , -1,6, 1,8 , Import af varer, 154,3, 7,6 , 6,7 , -0,9, 1,1 , Import af tjenester, 93,7, 3,0 , 2,2 , -2,8, 3,1 , Forsyning i alt, 790,4, 3,7 , 3,4 , -0,1, 1,0 , Eksport af varer og tjenester, 291,3, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 180,9, 5,2 , 5,6 , -0,1, 0,1 , Eksport af tjenester, 110,4, 5,8 , 5,7 , -2,2, 2,2 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,3 , 1,9 , 0,8 , -0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,1, 2,1 , 2,5 , 0,5 , 0,2 , Tjenester i alt, 140,9, 2,5 , 2,7 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,1, 7,2 , 3,4 , 1,4 , -5,1, Turistudgifter (+), 11,4, 1,9 , 1,2 , -0,9, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 134,0, 1,0 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 111,9, 4,1 , 2,8 , -1,2, 1,3 , Faste bruttoinvesteringer, 107,2, 2,6 , 2,0 , -2,1, 1,7 , Boliger, 24,6, 3,4 , 3,9 , 3,7 , 1,3 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 32,2, 4,1 , 2,9 , -7,4, 2,9 , Intellektuelle rettigheder , 26,2, 1,5 , 1,7 , -1,6, 0,7 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,6 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 3,8 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 499,2, 2,2 , 2,1 , 0,4 , 0,4 , Endelig anvendelse i alt, 4, 790,4, 3,4 , 3,4 , -0,1, 0,6 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 014,3, 0,5 , 0,8 , 0,3 , 0,1 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 928,6, 1,6 , 1,7 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelse har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,1 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct., hvilket svarer til ca. 47.200 personer i forhold til samme periode sidste år. De præsterede timer steg i samme periode med 0,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017. Der er foretaget mindre revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 279, fra 30. juni 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Kilde: Danmarks Statistik., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2017, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i visse tjenesteydelser for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden for den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017, 31. august 2017 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23468

      NYT: Høj opsparing i første kvartal 2022

      30. juni 2022, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 8,5 pct. af den disponible indkomst i årets første kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dette er den næsthøjeste opsparingsandel i statistikkens historie og er kun overgået af andet kvartal 2020, hvor nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19-pandemien prægede danskernes opsparingsadfærd. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Tilbagegang i forbruget trods stigende indkomst, I første kvartal 2022 steg husholdningernes disponible indkomst med 1,1 pct. Stigningen er drevet af en fremgang i udbetalte aktieudbytter. På trods af fremgangen i indkomsterne faldt det private forbrug med 2,0 pct. Nedgangen i privatforbruget er bl.a. drevet af en nedgang i anskaffelse af køretøjer, hvilket skal ses i lyset af forsyningsvanskeligheder i bilbranchen. Forbruget af andre varer og tjenester er ligeledes faldet. Læs mere om udviklingen i privatforbruget i , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, ., Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst, Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,1 og 3,8 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren foroven er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under COVID-19-pandemien., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2021*, 2022*,  ,  , 2018, 2019, 2020*, 2021*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 099,5, 1, 137,1, 1, 142,3, 1, 181,3,  , 277,5, 290,0, 300,4, 313,4, 322,7, 2, Forbrugsudgift, 1, 058,6, 1, 085,0, 1, 074,3, 1, 141,9,  , 263,5, 286,1, 294,4, 297,9, 295,2, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 92,5, 71,4, 74,8, 103,0,  , 23,5, 27,5, 26,1, 25,9, 34,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 133,4, 123,5, 142,8, 142,4,  , 37,6, 31,4, 32,1, 41,4, 61,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,4, 2,5, 0,1, 1,3,  , 1,7, 3,3, 2,6, 3,1, 1,1, 6, Forbrugsudgift, 3,5, 1,6, -1,4, 4,2,  , -3,5, 5,8, 3,0, -0,4, -2,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,2, 10,2, 11,7, 11,1,  , 12,5, 9,9, 9,8, 12,2, 17,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,7, 4,6, 6,0, 3,3,  , 5,1, 1,3, 2,0, 4,9, 8,5, Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Første fald i den finansielle nettoformue siden COVID-19 indtraf, På trods af den høje opsparingsandel i de danske husholdninger i første kvartal 2022 blev deres finansielle nettoformue forringet med 183 mia. kr. i forhold til udgangen af 2021. Det er det første fald i nettoformuen siden starten af 2020, hvor COVID-19-pandemien for alvor ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Faldet i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på deres formue i form af aktier, som ligeledes forringer deres pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue endte på 7.641 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, samt i , Nationalregnskab 2019-2021 juni-version. , Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 2022, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2022, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2022, 30. juni 2022 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2022, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40827

      NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

      31. august 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. BNP-væksten blev især understøttet af fortsat fremgang i det offentlige forbrug og eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,5 pct. på trods af den større offentlige forbrugsvækst. Dette skyldtes tilbagegang i investeringerne og især lageropbygningen samt en lav vækst i det private forbrug. Den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel gav sig også udslag i et større fald i vareimporten. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk tilbagegang i andet halvår 2015 giver vækstefterslæb, Den danske BNP-vækst i andet kvartal lå i den høje ende, når der sammenlignes med USA og det samlede EU. Væksten var på 0,4 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Det samme gjorde sig gældende i første kvartal, hvor den danske vækst også lå over væksten i EU og USA. Den pæne fremgang i dansk økonomi i første halvår skal dog ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således halter dansk økonomi en del bagud, når der ses på væksten for første halvår 2016 i forhold til samme periode året før. Her var den årlige vækst for Danmark kun 0,3 pct., mens væksten i den tilsvarende periode var 1,8 pct. for EU og 1,4 pct. for USA. Selv hvis dansk økonomi oplever samme høje kvartalsvækst i andet halvår 2016 som i første halvår, vil den samlede årsvækst kun komme op på 1,2 pct., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Der var en fremgang for køb af køretøjer på 3,7 pct., mens der var et lille fald i forbruget af øvrige varer og en lille stigning i forbruget af tjenester. Det offentlige forbrug steg 1,2 pct. i andet kvartal. , I årets første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret med en lille tilbagegang på 0,1 pct., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Især tilbagegang for investeringerne i byggeri og anlæg bidrog til faldet, men også investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. For det første halvår steg investeringerne 1,4 pct. i forhold til samme periode året før. En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Der var således en årlig vækst på 3,6 pct. i første halvår, når der ses bort fra transportmiddelinvesteringer., Stigende eksport, Eksporten steg med 0,8 pct. i andet kvartal, mens der var en tilbagegang i importen på 0,7 pct. Der var en lille stigning i vareeksporten og et større fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der et årligt fald i eksporten på 1,4 pct., mens der var en lille stigning i importen på 0,2 pct., Fortsat beskæftigelsesfremgang, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,4 , 0,3 , 0,7 , 0,5, Import af varer og tjenester, 228,0, 0,4 , 0,2 , 0,2 , -0,7, Import af varer, 141,4, -1,5, -1,0, -1,2, -2,4, Import af tjenester, 86,6, 3,6 , 2,2 , 2,6 , 2,0, Forsyning i alt, 735,0, 0,4 , 0,3 , 0,5 , 0,1 , Eksport af varer og tjenester, 256,5, -0,2, -1,4, 0,5 , 0,8, Eksport af varer, 163,4, -0,3, -1,9, 1,2 , 0,3, Eksport af tjenester, 93,1, 0,0 , -0,5, -0,5, 1,7 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,6, 2,0 , 2,0 , 0,6 , 0,2, Køb af køretøjer, 10,0, 9,4 , 9,0 , 1,3 , 3,7 , Andre varer, 91,9, 1,1 , 1,5 , 0,4 , -0,3, Tjenester inkl. turisme, 133,8, 2,2 , 2,0 , 0,7 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,3, 1,3 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,8 , -0,1, 0,9 , 1,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,1, 0,5 , 1,4 , 0,6 , -0,9, Boliger, 20,6, 2,8 , 3,4 , 3,5 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,2, -1,0, 0,6 , -2,6, Maskiner, transportmidler mv., 32,0, -2,6, -1,6, -1,5, -0,1, Intellektuelle rettigheder , 25,1, 5,8 , 5,6 , 0,6 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 2,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 735,0, 0,5 , 0,3 , 0,4 , 0,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og byggevirksomheden. For betalingsbalancens vedkommende var der tale om en nedjustering af nettoeksporten på knap 2,2 mia. kr. i første kvartal. Omtrent halvdelen af denne nedjustering omhandlede skibe, hvilket medførte en tilsvarende opjustering af transportmiddelinvesteringerne. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 296, fra 30. juni 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, . Statistikken over , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser, hvorfor nationalregnskabet for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt på disse områder., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. august i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 338, , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016, 31. august 2016 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21011

      NYT: Svag økonomisk udvikling

      30. september 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed uændret i forhold til første offentliggørelse. Den indenlandske efterspørgsel steg også med 0,2 pct., mens der var tilbagegang i udenrigshandelen. På produktionssiden var der små positive bidrag fra bl.a. bygge og anlæg, finansiering og forsikring samt råstofindvinding. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Vækst på 1,8 pct. i første halvår, I årets første halvår steg BNP 1,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau med slutningen af 2014 og positive vækstbidrag fra især husholdningernes forbrug og nettoeksporten i første halvår., Husholdningernes forbrug faldt, Husholdningernes forbrug faldt 0,4 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Betragtes husholdningernes forbrug fraregnet el og brændsel, var halvårsvæksten 1,7 pct. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal i forhold til årets første kvartal men steg 1,4 pct. i forhold til første halvår., Fremgang i transportmiddelinvesteringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne med 1,2 pct. Transportmiddelinvesteringerne steg kraftigt med 9,5 pct. i andet kvartal og 12,4 pct. i første halvår. Fraregnet transportmidler faldt investeringerne i andet kvartal, mens de var uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år., Faldende udenrigshandel, Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,0 pct. og importen 2,7 pct. Både udenrigshandelen med varer og tjenester gik tilbage. I første halvår samlet var der svag tilbagegang i importen i forhold til samme periode sidste år. Til gengæld steg eksporten i denne periode som følge af en pæn fremgang i første kvartal. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester, mens udenrigshandelen med varer steg i første halvår. Den samlede eksport bidrog med 0,9 procentpoint til væksten i BNP i første halvår, mens importen bidrog med 0,1 procentpoint. , Beskæftigelsen steg, Beskæftigelsen steg 0,3 pct. i andet kvartal. Præsterede timer faldt 1,4 pct., men kvartalsvæksten kan være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under , Særlige forhold, . I årets første halvår voksede både beskæftigelsen og antallet af præsterede timer 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 496,4, 1,8, 1,8, 0,6, 0,2, Import af varer og tjenester, 237,4, -2,0, -0,4, 0,3, -2,7, Import af varer, 147,8, -0,4, 1,6, 1,6, -2,1, Import af tjenester, 89,7, -4,8, -3,7, -1,7, -3,8, Forsyning i alt, 733,8, 0,5, 1,1, 0,5, -0,8, Eksport af varer og tjenester, 267,9, 0,3, 1,2, 2,4, -2,0, Eksport af varer, 162,5, 2,0, 3,8, 4,9, -1,6, Eksport af tjenester, 105,4, -2,4, -2,7, -1,4, -2,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 231,6, 1,8, 2,3, 0,7, -0,4, Køb af køretøjer, 9,4, 6,6, 2,0, 2,6, 3,6, Andre varer, 92,5, 1,5, 2,8, 0,7, -1,0, Tjenester inkl. turisme, 129,6, 1,8, 2,0, 0,7, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7, 1,8, 1,1, 0,5, 0,9, Offentlige forbrugsudgifter, 130,3, 1,6, 1,4, 1,2, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 91,8, 1,3, 1,3, -2,9, 0,7, Boliger, 18,4, -3,7, -3,0, -1,9, -0,9, Andet byggeri og anlæg, 19,3, 1,9, 2,3, -9,3, 1,1, Maskiner, transportmidler mv., 29,8, 5,1, 4,1, -0,8, 2,5, Intellektuelle rettigheder , 24,3, 0,6, 0,8, -0,2, -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 4,5, -0,7, -0,9, -0,6, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 733,8, 0,7, 1,1, 0,6, -0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999, -0,2, 0,9, 1,0, -1,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 808, 0,9, 0,9, 0,2, 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Overhæng og eksempler på årsvækst i 2015, Når økonomien vokser gennem året og slutter på et relativt højt aktivitetsniveau, så skal der ikke så meget til i det efterfølgende år for at generere en pæn årsvækst. Det er det såkaldte overhæng, som nedenstående figur illustrerer. Her vises med en blå kurve udviklingen i BNP fra første kvartal 2011 til andet kvartal 2015. De vandrette grå streger markerer årets gennemsnitlige BNP. Som det kan ses i figuren, lå BNP i slutningen af 2014 og starten af 2015 over årets gennemsnit i 2014., Hvis den årlige vækst for andet halvår 2015 skal ende på 1,8 pct. ligesom i første halvår, og der forudsættes en jævn vækst resten af året, kræver det en sæsonkorrigeret kvartalsvækst på 0,6 pct. i tredje og fjerde kvartal. Dette er illustreret ved den grønne stiplede kurve. Hvis der i stedet antages uændret BNP i tredje og fjerde kvartal, som vist i figuren med den orange stiplede kurve, vil den årlige BNP-vækst i 2015 blive 1,4 pct. Årsagerne til, at årsvæksten ender op på 1,4 pct. - trods nulvækst i to kvartaler og den relativt lave vækst i andet kvartal - er dels væksten i første kvartal, dels at BNP i slutningen af 2014 lå 0,6 pct. over årets gennemsnit. Forskellen mellem årets gennemsnit og BNP-niveauet i slutningen af året kaldes overhæng., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2015. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:412, fra 31. august 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:462, , , Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 25. september. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:440, . Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:426, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2015, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:439, fra 14. september., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015 revideret, 30. september 2015 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24046

      NYT: Husholdningerne opsparingsandel uændret

      28. juni 2024, I første kvartal 2024 sparede husholdningerne 1,2 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed stort set uændret i forhold til fjerde kvartal 2023, hvor husholdningerne sparede 1,1 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før, er opsparingen faldet, idet opsparingsandelen i første kvartal 2023 var på 5,7 pct. Det sektorfordelte nationalregnskab er i denne offentliggørelse revideret tilbage til 1971. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stort set uændret forbrug og disponibel indkomst, Det private forbrug faldt i første kvartal med 0,2 pct. og er dermed stort set uændret i forhold til fjerde kvartal 2023. Den disponible indkomst i de danske husholdninger var ligeledes uændret i første kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*, 2024*,  ,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 124,8, 1, 161,4, 1, 265,8, 1, 331,0,  , 343,3, 324,5, 331,8, 331,4, 331,5, 2, Forbrugsudgift, 1, 089,7, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5,  , 323,8, 324,0, 324,0, 327,7, 327,5, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 74,8, 99,2, 113,4, 107,6,  , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 26,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 109,9, 72,6, 133,6, 139,1,  , 44,9, 31,4, 34,3, 28,6, 30,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,3, 1,2, 1,8, 2,2,  , 4,3, -4,7, 1,1, 0,1, 0,0, 6, Forbrugsudgift, -1,3, 6,8, -2,1, 1,4,  , 2,0, 0,9, -1,1, 1,5, -0,2,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 9,2, 5,8, 9,7, 9,7,  , 12,2, 8,8, 9,6, 8,0, 8,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,1, -2,3, 1,6, 2,4,  , 5,7, 0,1, 2,4, 1,1, 1,2, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Hovedrevision af nationalregnskabet, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande., I denne version af det sektorfordelte nationalregnskab, er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1971. Der er indarbejdet reviderede tal for forsyningsbalancen, aflønning af ansatte og offentlig forvaltning og service for perioden 1971 og frem, og der er indarbejdet reviderede tal fra betalingsbalancen for 2005 og frem. Indarbejdelsen af revisionerne fra hovedrevisionen af de nævnte statistikker sikrer, at der er fuld konsistens mellem det sektorfordelte nationalregnskab og de øvrige makroøkonomiske statistikker., Hovedrevisionen af sektorregnskabet har en mindre effekt på husholdningernes disponible indkomst og en betydelig effekt på opsparingskvoten, som er lavere end tidligere opgjort. Revisionen kan dels forklares af en ny metode til opgørelse af , diverse løbende overførsler, og dels af en opjustering af det private forbrug. Læs mere om revisionen af sektorregnskabet: , Sektorfordelt nationalregnskab, ., I denne version er nationalregnskabets finansielle konti også blevet hovedrevideret., Med udgangspunkt i de samme afstemningsprincipper og metoder er der i forbindelse med hovedrevision 2024 etableret en ny sammenhængende tidsserie med årstal fra 1995 og frem samt kvartalstal fra første kvartal 1999. , Hidtil har der været et databrud i de offentliggjorte data mellem 2016 og 2017, ligesom kvartalstal og årstal ikke har været konsistente før 2017. Det finansielle nationalregnskab opgøres i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik (DST) og Danmarks Nationalbank (DN)., Revisioner på den finansielle del af betalingsbalancen og finansielle konti for offentlig forvaltning og service har effekt på de samlede finansielle konti. Derudover er de finansielle konti afstemt mod de hovedreviderede fordringserhvervelser, netto, afledt af sektorregnskabet. Læs mere om revisionen af de finansielle konti: , Finansielle konti, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret, og i, Nationalregnskab 2021-2023, juni-version, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2024, 28. juni 2024 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47985

      NYT: Afdæmpet økonomisk vækst

      29. februar 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var svag vækst i både forbrug og eksport, mens der var en større vækst i investeringerne. BNP steg 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt. I fjerde kvartal var årsvæksten dog kun på 0,6 pct. i forhold til samme periode året før, se mere nedenfor i afsnittet om årsvækst i 2015. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Afdæmpet vækst på begge sider af Atlanten, Der var en afdæmpet økonomisk udvikling i fjerde kvartal i EU og USA ligesom i Danmark. Således steg BNP med 0,3 pct. i både USA og EU, mens væksten i Danmark var 0,2 pct. i fjerde kvartal. For året som helhed var der dog større forskelle. Årsvæksten var 2,4 pct. i USA og 1,8 pct. i EU, mens den med 1,2 pct. var noget mindre i Danmark., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i købet af køretøjer og andre varer, mens der var stigning i forbruget af tjenester inkl. turisme. Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i fjerde kvartal. Husholdningernes forbrug steg 2,1 pct. i 2015 som helhed i forhold til året før. Denne fremgang var bredt funderet med fremgang i alle forbrugsgrupper. Årsvæksten i det offentlige forbrug var 0,9 pct., Fremgang i maskin- og transportmiddelinvesteringer, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Stigningen skyldtes en pæn fremgang for investeringer i maskiner og transportmidler. Der var tilbagegang for investeringer i byggeri og anlæg, mens der var en mindre stigning for investeringer i intellektuelle rettigheder. For året som helhed steg investeringerne med 0,8 pct. i 2015. Der var tilbagegang for investeringer i maskiner, transportmidler og boligbyggeri. Stigningen var således trukket af fremgang for investeringer i andre bygninger, anlæg og intellektuelle rettigheder., Stigning i udenrigshandel med varer - fald for tjenester, Der var stigninger i både eksporten og importen af varer i fjerde kvartal, mens både eksport og import af tjenester faldt. Samlet set var der omtrent stilstand i både eksporten og importen. Eksporten steg 0,1 pct., og importen faldt 0,2 pct. Der var tilbagegang for 2015 som helhed med et fald i eksporten på 0,9 pct. og et fald i importen på 1,3 pct. Der tegner sig det samme billede for året som for fjerde kvartal med hensyn til udviklingen for varer og tjenester separat. Der var en fremgang for både eksport og import af varer, mens eksporten og importen af tjenester faldt., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i fjerde kvartal. Det samlede antal præsterede timer steg tilsvarende med 0,4 pct. For året som helhed steg beskæftigelsen med 1,1 pct., mens de præsterede timer steg 1,0 pct. Beskæftigelsen er nu steget i tolv kvartaler i træk og er samlet set steget med over 75.000 personer siden fjerde kvartal 2012., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 504,1, 0,6, 1,2, 0,2, -0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 233,7, -2,7, -1,3, -2,8, 0,4, -0,2, Import af varer, 147,4, -0,1, 0,4, -2,5, 0,6, 0,6, Import af tjenester, 86,4, -7,1, -4,2, -3,2, 0,1, -1,6, Forsyning i alt, 737,8, -0,5, 0,4, -0,7, -0,2, 0,1, Eksport af varer og tjenester, 259,7, -2,6, -0,9, -2,9, -1,4, 0,1, Eksport af varer, 159,2, 0,1, 1,8, -3,1, -2,1, 0,4, Eksport af tjenester, 100,5, -6,7, -5,0, -2,4, -0,4, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,0, 1,8, 2,1, -0,1, 0,8, 0,2, Køb af køretøjer, 8,3, 10,7, 6,8, 3,9, 4,7, -0,9, Andre varer, 102,0, 0,9, 1,6, -0,5, 1,2, -0,5, Tjenester inkl. turisme, 130,7, 2,0, 2,2, -0,1, 0,2, 0,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,5, 2,3, 3,3, 0,8, -0,5, 4,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4, 0,9, -0,1, -0,3, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,5, -1,4, 0,8, 1,2, -1,3, 0,9, Boliger, 20,9, -3,2, -0,3, 0,3, -1,3, -2,4, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -6,7, 1,6, 1,0, -1,6, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 28,8, -1,0, -0,7, 2,3, -5,2, 5,1, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 4,9, 2,9, 0,9, 3,7, 0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -3,8, 0,4, -0,4, 0,0, 0,5, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 737,8, -0,5, 0,4, -0,9, -0,2, 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 051, 1,1, 1,0, -1,4, 0,9, 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 823, 1,3, 1,1, 0,3, 0,3, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Årsvækst i 2015 hjulpet på vej af fremgang i 2014, I 2015 var der en afdæmpet fremgang i økonomien på 1,2 pct. I løbet af året var udviklingen i økonomien dog så svag, at BNP i fjerde kvartal endte en smule under niveauet i første kvartal. Stigningen på 1,2 pct. for året skyldtes dermed den pæne vækst i andet halvår 2014 og første halvår 2015. I løbet af denne periode steg BNP med 1,8 pct. I nedenstående figur er udviklingen i det kvartalsvise BNP illustreret, og årsniveauerne er angivet med vandrette streger. Det ses, at BNP i fjerde kvartal 2015 endte en smule under årsniveauet. Dette betyder, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 at få en moderat vækst for året samlet. F.eks. vil en kvartalsvækst på 0,5 pct. i hvert kvartal i 2016 kun medføre en vækst på 1,2 pct. for hele året. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015 og dermed første offentliggørelse af tal for året 2015 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler, primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende byggeri, betalingsbalance og udenrigshandel samt aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher. Den relativt største revision er opjusteringen af investeringer i bygge og anlæg. Revisionerne har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 627, fra 22. december 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er behæftet med nogen usikkerhed som følge af reglerne for momsindberetning, der betyder, at de små virksomheder endnu ikke har indberettet. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Se i øvrigt seneste offentliggørelse af , Firmaernes køb og salg, i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 69, fra 12. februar 2015., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 57, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2015, 29. februar 2016 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20651
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation