Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2911 - 2920 af 3913

      NYT: Danskernes formue fortsætter med at stige

      20. november 2015, I 2014 fortsatte de danske husholdningers finansielle nettoformue med at stige, hvilket den har gjort siden 2008. Stigningen skyldes, at den finansielle formue steg med 293 mia. kr., samtidigt med at nettolåneoptag (dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån) kun steg med 10 mia. kr. - hvilket er den mindste stigning siden statistikkens start i 1995. Den finansielle nettoformue steg i 2014 med 283 mia. kr., svarende til 11 pct. eller 50.000 kr. pr. dansker. Dermed var danskernes finansielle nettoformue i gennemsnit på 496.000 kr. ved udgangen af 2014. Stigningen i den finansielle nettoformue afspejler, at husholdningernes pensionsformuer steg, både som følge af stigende indbetalinger og som følge af kursreguleringer på de placerede midler. Den finansielle nettoformue består bl.a. af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket lån m.m., Danskerne og svenskerne har de største finansielle nettoformuer i Norden, I 2014 havde de svenske husholdninger en nettoformue på 573.000 danske kr. pr. person. Danmark kommer efter med en nettoformue på 496.000 kr. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under dette - Finland med en finansiel nettoformue på 163.000 kr. pr. person og Norge med 142.000 kr. En af hovedårsagerne er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande., Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2014 finansielle aktiver for 961.000 kr. pr. person, hvilket er 113.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger, i form af livsforsikringer eller i pensionskasser. Sveriges husholdninger har placeret størstedelen nogenlunde lige mellem pensionsopsparinger og aktier, mens husholdningerne i Finland havde den største andel placeret i aktier. , Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares til dels af vores beholdning af passiver, fx lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 465.000 kr. pr. person ved udgangen af 2014, hvilket er 190.000 kr. mere end de svenske husholdninger, men 2.000 mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem., Boligformuen udgør 57 pct. af den samlede nettoformue, Værdien af fx ejerbolig og bil indgår ikke i den finansielle formue, da de betragtes som ikke-finansielle aktiver. Lægges de ikke-finansielle aktiver til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 6.455 mia. kr. ved udgangen af 2014. Formuen svarer til ca. tre gange BNP eller 1.144.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.650 mia. kr. eller 57 pct. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2014 november-version, 20. november 2015 - Nr. 554, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20394

      NYT: Stort fald i danskproduceret biomasse

      13. december 2019, Tørken i sommeren 2018 betød en dårlig høst, som førte til en markant lavere indvinding af dansk biomasse. Således faldt indvindingen med 17 pct. i forhold til året før. Indvindingen af biomasse omfatter blandt andet høst, hugst og fiskeri. Korn og foderafgrøder var de mest ramte materialetyper med en reduktion på hhv. 30 pct. og 21 pct. i 2018 sammenlignet med 2017. Den lavere danske indvinding af biomasse blev delvis erstattet med import af korn og kornprodukter samt andre produkter hovedsagelig af biomasse. Importen af korn voksede med 391 tusinde tons i forhold til 2017, svarende til en stigning på 42 pct. Importen indeholder også træpiller, som ikke har direkte tilknytning til tørken i 2018. I perioden 2017 - 2018 er importen af træpiller vokset med 782 tusinde tons (24 pct.), som forklarer en tredjedel af stigningen i den samlede biomasseimport. Eksporten opgjort i vægt af varer med biomasseindhold var stort set uændret i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Sand og grus fylder mere i den indenlandske materialeanvendelse, Biomassens materialestrømme opgøres som en del af den indenlandske materialeanvendelse (DMC, efter den engelske betegnelse "Domestic material consumption"). DMC opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område., Den indenlandske materialeanvendelse var 136,5 mio. tons i 2018, som er på næsten samme niveau som året før. Sand, grus og andre ikke-metalliske mineraler og produkter heraf udgjorde 73,7 mio. tons (53 pct.) af DMC i 2018. Mængden i tons af ikke-metalliske mineraler i DMC er steget med 40 pct. fra 2009 til 2018. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som input i deres produktion. , Biomassen og fossil energi udgjorde hhv. 38 og 26 mio. tons af den samlede DMC i 2018, som er en reduktion på hhv. 7 pct. og 18 pct. fra 2009 til 2018. For biomassen skyldes faldet udelukkende dansk ressourceindvinding, mens for fossil energi vedrører reduktionen både de danske og de udenlandske materialestrømme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2018,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 108,9, 68,4, 177,3, 40,8, 136,5, Biomasse, 31,7, 19,4, 51,1, 12,9, 38,1, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,2, 6,2, 5,4, 0,8, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 68,1, 10,6, 78,7, 6,0, 72,7, Fossil energi og produkter heraf, 9,1, 27,6, 36,7, 10,7, 26,1, Andre produkter, …, 3,8, 3,8, 3,6, 0,2, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 0,9, 0,9, 2,2, -1,4, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Materialestrømsregnskab 2018, 13. december 2019 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2020, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29305

      NYT: Vi sorterer mere madaffald til genanvendelse

      24. september 2020, Husholdninger og serviceerhverv sendte i alt 295.200 ton organisk affald, primært madaffald, til genanvendelse i 2018. Mængden af organisk affald som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdninger steg fra 61.700 ton i 2017 til 95.300 ton i 2018, det svarer til en stigning på 54 pct. I serviceerhvervene er det overvejende detailhandlen, som står for stigningen. Madaffald indsamlet til genanvendelse bliver typisk brugt til biogasproduktion. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større fokus på udsortering af organisk affald, herunder større udbredelse af indsamlingsordninger for madaffald i husholdninger og virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Husholdninger sender mindre affald til forbrænding, Husholdningsaffald indsamlet til forbrænding er faldet med 0,3 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til et fald på 16 pct. Fra 2011 til 2018 er mængden af husholdningsaffald til genanvendelse tilsvarende steget fra 1,3 mio. ton til 1,6 mio. ton. Husholdningerne sendte48 pct. af affaldet til genanvendelse i 2018. Organisk affald inkl. haveaffald udgør 47 pct. af husholdningernes sorterede affald til genanvendelse. Derudover er det især pap og papir samt træ, glas og metal som sorteres. Mængden til deponi er 1 pct. af husholdningsaffaldet i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mere erhvervsaffald til genanvendelse, I 2018 skabte vi i Danmark i alt 12,5 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er 8 pct. mere end i 2017. Fra virksomheder indsamledes i 2018 9,2 mio. ton affald, heraf stod bygge- og anlægsbranchen for 5,1 mio. ton. Af alt produceret erhvervsaffald blev 81 pct. indsamlet til genanvendelse og 15 pct. til forbrænding, mens 4 pct. blev deponeret. 18 pct. mere erhvervsaffald blev i 2018 indsamlet til genanvendelse, mens 6 pct. mindre blev indsamlet til forbrænding end i 2017. Mængderne af erhvervsaffald indsamlet til deponi er stort set uændret siden 2017., Øget import af affald til forbrænding, Danmark importerede 975.300 ton affald i 2018, hvilket var 10 pct. mere end i 2017. Af det importerede affald var 447.700 ton forbrændingsegnet affald og dagrenovation, svarende til 46 pct. Mængden af importeret affald til forbrænding svarer til 18 pct. af affald indsamlet til forbrænding i Danmark i 2018. Importen af affald til forbrænding kommer primært fra Tyskland og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , affald04, ., Affaldsregnskab 2018, 24. september 2020 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33627

      NYT: Vi sorterer mere til genanvendelse derhjemme

      18. januar 2023, Husholdningerne sorterede omtrent 1,9 mio. ton affald til genanvendelse i 2020. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,6 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 45 pct. I samme periode er husholdningsaffald til forbrænding og deponering faldet med 0,5 mio. ton, svarende til 23 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med udrulning af affaldsordninger for husholdningsaffald og øget fokus på sortering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Sortering af madaffald, pap og plastik stiger mest, Det er især madaffald, pap og plastik, vi sorterer mere af i husholdningerne. Indsamling af madaffald og andet organisk affald fra husholdningerne er steget fra 23.000 ton i 2011 til 173.000 ton i 2020, svarende til over en syvdobling, mens mængderne af pap- og plastaffald til genanvendelse begge er steget til omkring 80.000 ton i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mest haveaffald i husholdningernes genanvendelige affald, Med 736.000 ton i 2020, udgør haveaffald 39 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 9 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, glas, papir, pap, plast og øvrigt affald. Øvrigt affald omfatter bl.a. elektronikaffald, udtjente dæk og blandet emballage. Byggeaffald er ikke inkluderet i husholdningernes affald, men henført til bygge-og anlægsbranchen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Stigende affaldsmængder især fra bygge- og anlægsbranchen, Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald i 2020, svarende til 29 pct. af de samlede affaldsmængder. I 2020 skabte husholdninger og erhverv tilsammen 12,1 mio. ton affald, hvilket er 1 pct. mere end i 2019. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Det skyldes især øget aktivitet i bygge-og anlægsbranchen, hvor affaldsmængderne er steget med 51 pct. siden 2011. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2020 på 4,9 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 3,7 mio. ton affald, svarende til 31 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2020, 18. januar 2023 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41186

      NYT: Fortsat stigning i danskernes nettoformue i 2015

      30. juni 2016, I 2015 steg husholdningernes samlede nettoformue med 8 pct. til 7.197 mia. kr. Stigningen betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på godt 1.261.000 kr. ved udgangen af året. Mens værdien af faste aktiver, herunder bolig, kun er steget med 4 pct., er den finansielle nettoformue vokset med 13 pct. Den finansielle nettoformue er dermed ved at indhente formuen i faste aktiver. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2015 svarer til 362 pct. af BNP., Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger steg med 161 mia. kr. i forhold til 2014 og udgjorde 3.638 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det svarede til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.841 mia. kr., hvilket svarer til 673.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2015 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 2.994 mia. kr., svarende til 30 pct. af husholdningernes aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 525.000 kr., Marginal stigning i lånelysten, Efter længere tids afmatning i lånelysten var der fra 2014 en stigning, som fortsatte i 2015. I 2015 var nettolåneoptaget 49 mia. kr. svarende til 8.500 kr. pr. dansker og 600 kr. mere end året før. Ved udgangen af 2015 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.585 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 453.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2015*,  , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2015*,  , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 628, 152, 241, 0, 6, 020, 100, 100, Indskud, 908, 21, 2, 0, 931, 24, 15, Aktier mv., 1, 742, 118, 147, 0, 2, 007, 19, 33, Pension mv., 1, 2, 877, 24, 93, 0, 2, 994, 43, 50, Øvrige aktiver, 100, -12, -1, 0, 88, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 661, 126, -25, -99, 2, 664, 100, 100, Lån, 2, 581, 49, -25, -20, 2, 585, 87, 97, Øvrige passiver, 80, 78, 0, -79, 79, 13, 3, Finansiel nettoformue, 2, 967, -, -, -, 3, 356,  ,  , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 680, -, -, -, 3, 841,  ,  , Samlet nettoformue, 6, 647, -, -, -, 7, 197,  ,  , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er primo 2014., Finansielle konti 2015 juni-version, 30. juni 2016 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21890

      NYT: Fald i husholdningernes drivhusgasudledning

      18. september 2020, I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, når man ser bort fra den CO, 2, udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc. Af de 11,9 mio. ton var 8,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter direkte emissioner fra brændstof, fyringsolie mv., og de 3,7 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter var emissioner fra el og fjernvarme. Emissionerne fra el og fjernvarme svarer til ca. en tredjedel af husholdningernes samlede udledninger. I forhold til 2018 er det et fald på 8,8 pct. eller 1,1 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter, som især skyldes, at emissionerne fra el og fjernvarme er faldet. De direkte emissioner har været ret stabile siden 1990, mens emissionerne fra el og fjernvarme udgjorde over halvdelen af husholdningernes samlede emissioner før 2010. Faldet i emissionerne skyldes primært omlægning til mere vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme. Medregnes emissionerne fra afbrænding af biomasse stod husholdningerne for en emission på 23,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fordelt på 13,5 og 9,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra hhv. direkte og fordelte emissioner fra el og fjernvarme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Ny opgørelse i det grønne nationalregnskab, I det grønne nationalregnskab opgøres emissioner normalt i de brancher og husholdninger, hvor de dannes. Med emissionsregnskabet for 2019 offentliggør Danmarks Statistik en supplerende opgørelse, hvor udledninger fra produktion af el og fjernvarme er fordelt til de husholdninger og brancher, hvor det forbruges, se , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Lille fald i emissioner af drivhusgasser fra dansk økonomi, De samlede emissioner af drivhusgasser inkl. fra afbrænding af biomasse fra dansk økonomi er faldet med 2,2 pct. til 106 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 2018 til 2019. Emissionerne ligger dog stadig 22 pct. over niveauet i 1990. Husholdningernes bidrag i form af direkte emissioner til de samlede emissioner er steget fra 12,3 til 13,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 1990 til 2019, men andelen er faldet fra 14,2 pct. til 12,7 pct., Emissionen fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. international transport og afbrænding af biomasse er faldet 37 pct. siden 1990 og ca. 5 pct. siden 2018. Emissionerne fra international transport og fra afbrænding af biomasse er stort set uændrede siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Emissionen af CO, 2, i husholdninger og erhverv fra afbrænding af biomasse hænger nøje sammen med energiregnskabet. Heraf fremgår det, at forbruget af biomasse til energiformål er steget med 152 Petajoule (PJ) fra 41 i 1990 til 193 PJ i 2019, se , www.statistikbanken.dk/ene2ha, . , Ud af den samlede stigning på 152 PJ, står forsyningssektoren for 87 PJ og havde i 2019 et forbrug på 97 PJ. Forsyningssektoren står således for 51 pct. af forbruget af biomasse. Heraf importeres 24 pct. hhv. 96 pct. af forbruget af træflis og træpiller. Husholdningernes forbrug af biomasse udgjorde i 2019 49 PJ og heraf 24 PJ fra brænde., Emissionsregnskab 2019, 18. september 2020 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31944

      NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

      30. september 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i 2. kvartal 31,7 mia. kr. Det er den næsthøjeste værdi i den periode, hvor der har været opgjort kvartalsvise sektorregnskaber, dvs. siden 1999. Den højeste værdi blev sat i det foregående kvartal, og faldet fra 1. til 2. kvartal udgør 3,9 mia. kr. Det høje niveau ses også i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især -udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2013, 2014,  , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 136,0, 120,6,  , 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 26,3, 28,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3,  , 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 12,0, 2,7, Finansielle selskaber, 72,1, 29,9,  , 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -1,8, 1,6, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6,  , -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -19,5, -7,1, Husholdninger mv., -16,0, -66,1,  , 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 35,6, 31,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2013, 2014,  , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6,  , 236,3, 231,8, 225,7, 232,8, 261,7, 263,3, 2 Forbrugsudgift, 920,3, 933,4,  , 230,4, 232,7, 233,4, 236,8, 238,7, 239,6, 3 Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 67,7, 25,4,  , 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 19,6, 24,8, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6,  , 13,6, 8,8, -1,2, -2,6, 42,7, 48,6,  , Real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1,  , 1,7, -2,2, -3,0, 2,9, 13,5, -0,3, 6 Forbrugsudgift, 0,0, 0,7,  , 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7, -0,4,  , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0,  , 5,6, 3,6, -0,5, -1,1, 15,2, 16,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2015, 30. september 2015 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20527

      NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

      7. november 2019, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*,  , Primo, balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance,  ,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Finansielle konti 2018 november-version, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28970

      NYT: Danskernes nettoformue faldt i 2018

      28. juni 2019, Danskernes nettoformue faldt med 29 mia. kr. til 7.864 mia. kr. i 2018. Det er første gang, at nettoformuen er faldet siden 2011. Faldet svarer til, at hver dansker i gennemsnit mistede 5.000 kr. Faldet skyldes især fald på aktiekurserne, der alene har reduceret nettoformuen med 167 mia. kr. Den finansielle del af aktiverne faldt i alt med 111 mia. kr., når de øvrige værdireguleringer og transaktioner medregnes. Danskernes gæld (passiver) øgedes samtidig med 28 mia. kr. i 2018. Omvendt bidrog udviklingen på boligmarkedet til en forøgelse af danskernes faste aktiver med 109 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/natform, ., Opsparing kan ikke opveje faldende aktiekurser, Husholdningerne havde en finansiel opsparing på 43 mia. kr. igennem året 2018. Denne opsparing er afspejlet i pensionsformuen, der isoleret set steg med 27 mia. kr. på trods af negative omvurderinger på 55 mia. kr. Selvom opsparingen steg, faldt værdien af husholdningernes , samlede, finansielle aktiver med 111 mia. i 2018. Husholdningernes opsparing betød, at værdien af indskud og pensioner steg med hhv. 40 mia. kr. og 27 mia. kr., men opsparingen kunne ikke opveje faldet for aktier mv. på 175 mia. kr. Af faldet for aktier tilskrives 167 mia. kr. omvurderinger som følge af kursændringer. , Stigende boligpriser udligner næsten tabet på finansielle aktiver, Udviklingen på boligmarkedet med mere moderat stigende boligpriser kompenserede næsten tabet på de finansielle aktiver, idet husholdningernes faste aktiver steg med 109 mia. kr. Husholdningerne samlede aktiver i form af finansielle aktiver og boliger var med et fald på 1 mia. kr. næsten uændret over året., Danskernes lånelyst faldt i 2018, Lånelysten, målt på nettooptagning af lån, faldt fra 67 mia. kr. i 2017 til 41 mia. kr. i 2018. Det svarer til, at hver dansker reducerede deres nettolåneoptag fra 11.561 kr. i 2017 til 7.007 kr. i 2018. Ved udgangen af 2018 havde husholdningerne et låneniveau på 2.788 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 480.195 kr. Omvurderinger i form af kursændringer reducerede værdien af husholdningernes passiver, men især nettooptagningen af lån betød, at de samlede passiver i 2018 steg med 28 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Husholdningernes aktiver og passiver. 2018*,  , Primo , balance, Transak-, tioner, Omvur-, deringer, Andre , ændringer, Ultimo, balance, Samlet, ændring,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6.574, 115, -225, -0, 6.463, -111, Indskud, 1.011, 42, -2, -, 1.051, 40, Aktier mv., 2.082, -8, -167, -0, 1.907, -175, Pension mv., 1, 3.396, 82, -55, -, 3.423, 27, Øvrige aktiver, 86, -2, -1, -, 83, -3, Finansielle passiver i alt, 2.834, 71, -4, -40, 2.862, 28, Lån, 2.758, 41, -4, -7, 2788, 30, Øvrige passiver, 76, 31, -, -33, 74, -2, Finansielle opsparing, -, 43, -, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3.740, -, -, -, 3.602, -139, Faste aktiver (ejerbolig, bil, mv.), 2, 4.153, -, -, -, 4.262, 109, Samlet nettoformue, 7.893, -, -, -, 7.864, -29, * Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler, både og fly er ikke opdateret. Værdien for biler, både og fly er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, og , www.statistikbanken.dk/natform, ., Finansielle konti 2018 juni-version, 28. juni 2019 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2019, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28013

      NYT: Mere CO2 fra afbrænding af biomasse

      24. september 2019, De samlede emissioner af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter var 108 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2018, inklusive emissioner fra afbrænding af biomasse og fra danske virksomheder inden for international transport. Det er 24 pct. mere end i 1990. Det er dog emissionerne uden biomasse og international transport, der anvendes til reduktionsmål i EU og FN-aftaler. Emissionerne opgjort på denne måde var 48 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018, hvilket er 35 pct. lavere end i 1990. I samme periode er CO, 2, -emissioner fra afbrænding af biomasse steget fra 4 mio. ton i 1990 til 19 mio. ton i 2018. CO, 2, fra afbrænding af biomasse udgør nu 18 pct. af de samlede drivhusgasser fra den danske økonomi. Den store stigning i emissioner fra afbrænding af biomasse skyldes et ønske om at reducere forbruget af fossilt brændsel, hvilket kan ske ved at erstatte det med biomasse i forsyningssektoren. Emissioner fra danske virksomheders internationale transport er også steget fra 10 mio. ton CO, 2, -ækv. i 1990 til 41 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018. Den store stigning kommer især fra øget aktivitet i danske virksomheders internationale skibstrafik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Forbruget af biomasse til energiformål er steget med ca. 400 pct. til 205 PJ siden 1990, og heraf står forsyningssektoren for en stigning på ca. 550 pct. til 119 PJ. Forsyningssektoren står således for 58 pct. af forbruget af biomasse., To tredjedele af CO, 2, -emissionerne fra afbrænding af biomasse stammer fra forbrænding af træ (træpiller, træflis, brænde og træaffald). Halm, affald, biogas og biobrændstoffer udgør den sidste tredjedel. , Arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), Med denne offentliggørelse udbygges Danmarks Statistiks emissionsregnskab med drivhusgasser knyttet til arealanvendelse og skovbrug. Disse tal er en del af Danmarks internationale indberetninger om drivhusgasser, hvor kategorien kaldes LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Arealanvendelse og skovbrug bidrager med både emissioner (fx metan ved landbrugets arealanvendelse) og med optag af drivhusgasser (fx ved binding af CO, 2, i opvoksende skov). Bidraget opgøres netto, som emissioner minus optag. I perioden 1990 til 2017 er der nogle år med nettooptag og andre år med nettoemissioner. Det største optag var på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2011. Den største emission på 5,2 mio. ton CO, 2, -ækv. forekom i 1992. I 2017 var der en emission på 3,0 mio. ton CO, 2, -ækv. Udsving fra år til år skyldes især, at skovbrug veksler mellem nettoemission og nettooptag, mens der alle år er emissioner fra landbrugets arealanvendelse. Øget skovareal fører til, at mere kulstof bindes i træerne. Når der alligevel sker nettoemissioner i enkelte år skyldes det, at ældre træer med stor biomasse erstattes af yngre træer. Opgørelsen af LULUCF laves af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/mro1, og rapport fra , DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), ., Stigende SO, 2, emission fra dansk opereret international transport, Svovldioxid (SO, 2, ) i atmosfæren er årsag til forsuring af nedbør (syreregn). Udledningen af SO, 2, fra danske økonomiske aktiviteter er fra 1990 til 2017 steget 67 pct. fra 353.000 ton til 591.000 ton. Det meste (90 pct. i 2017) kommer fra danske virksomheder inden for international transport, især danske skibes brug af fuelolie. Stigningen i den samlede danske emission af SO, 2, skyldes således den stigende aktivitet i danske virksomheder inden for international transport., Fra 2020 er der af IMO (FN's Maritime Organisation) fastsat en ny grænseværdi for indhold af svovl i fuelolie til international søtransport på 0,5 pct. I de indre danske farvande (Nordsøen og Østersøen) er den nuværende grænseværdi 0,1 pct., mens den for international søtransport er 3,5 pct. Under forudsætning af uændret forbrug af fuelolie kan emissionen af SO, 2, fra dansk økonomi estimeres til ca. 110.000 ton i 2020 ved implementering af den nye lave grænseværdi. Det vil svare til en reduktion i emissionerne af SO, 2, på ca. 80 pct., De vigtigste kilder til SO, 2, ud over skibstrafik er energiforsyning og fremstillingsindustri. Emissionen af SO, 2, herfra er faldet markant siden 1990 bl.a. som følge af røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker samt reduktion af svovl i flydende energivarer. Emissionerne fra alle andre danske kilder end den internationale transport er faldet fra 177.000 ton i 1990 til 10.000 ton i 2018., Emissionsregnskab 2018, 24. september 2019 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2020, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29401
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation