Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2871 - 2880 af 3913

    NYT: Husholdninger sparer fortsat meget op

    30. september 2025, I andet kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I forhold til første kvartal er opsparingsandelen faldet lidt, idet husholdningerne i første kvartal sparede 9,3 pct. af deres disponible indkomst op. Opsparingsandelen er dermed fortsat på et højt niveau i forhold til perioden før 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst i andet kvartal, men forbruget vokser fortsat, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Faldet i den disponible indkomst skal bl.a. ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i første kvartal lå på et højt niveau, . Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,2 pct. i forhold til første kvartal. Dermed er det private forbrug vokset uafbrudt de sidste syv kvartaler. Mere information om udviklingen i det private forbrug kan findes i , Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:282). , Indkomsten er vokset mere end forbruget siden 2022, Siden 2022 er husholdningernes disponible indkomst vokset hurtigere end forbruget, hvilket har resulteret i den højere opsparingsandel. Husholdningerne har altså ikke i samme grad omsat den stigende indkomst til øget forbrug, men har prioriteret opsparing frem for forbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2024*, 2025*,  ,  , 2022, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 276,7, 1, 351,8,  , 344,1, 345,1, 352,3, 355,0, 361,5, 361,3, 2, Forbrug, 1, 235,9, 1, 240,9,  , 313,1, 316,8, 320,2, 325,8, 327,9, 329,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 113,4, 103,4,  , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 27,8, 27,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 154,2, 214,4,  , 51,9, 52,0, 54,3, 54,5, 61,4, 58,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,2, 2,8,  , 1,0, 0,0, 1,0, -0,4, 2,0, -0,5, 6, Forbrug, -2,2, -2,5,  , 0,3, 0,9, 0,2, 0,4, 0,8, 0,2,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,1, 14,7,  , 14,2, 14,1, 14,5, 14,3, 15,8, 15,1, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,2, 8,2,  , 9,0, 8,2, 9,1, 8,2, 9,3, 8,7, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 96,6 mia. kr. i andet kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på pensionsformuer. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.325 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025, 30. september 2025 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50555

    NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

    15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52042

    NYT: Drivhusgasser fra økonomien på niveau med 1990

    19. september 2022, Ændret 05. oktober 2022 kl. 14:10, Ved offentliggørelsen var beregningen af udledningen fra aktiviteter i Danmark forkert angivet i første afsnit til 29,4 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvor det skulle have været 29,8 mio. ton. Tallet er ændret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi var næsten den samme i 2021 som i 1990. Udledningen fra aktiviteter i Danmark er faldet med 29,, 8, mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (40 pct.) i perioden, men samtidig er udledningen af drivhusgasser fra danske transportvirksomheder i udlandet steget med 30,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Stigningen hænger sammen med, at der i perioden har været stor vækst i aktiviteterne i de danske virksomheder, som udfører shipping og anden international transport. Klimalovens målsætning om 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser fra 1990 til 2030 omfatter ikke danske transportvirksomheder i udlandet, men de tælles med i Emissionsregnskabet som følger nationalregnskabets afgrænsning af den danske økonomi. Se også , Klimatemasiden, for forskellige metoder til at opgøre drivhusgasser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 19 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde 29 pct. af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021, og heraf bidrog landbrug med mere end 95 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 til 2021 reduceret med 19 pct. til 13 mio. CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har været uændret siden 2011. I 2021 fordeler udledningen sig på 45 pct. fra metan især fra dyrehold, 40 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2021, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 38 pct. hhv.  25 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Kold vinter gav stigning i udledning af drivhusgasser fra el og fjernvarme, Udledningen af drivhusgasser fra kraftværkernes produktion af el og fjernvarme og de øvrige forsyningsvirksomheder er siden 1990 reduceret med 19,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter til 8,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2021. Det svarer til et fald på 69 pct. Faldet kan forklares ved en overgang til biomasse og anden vedvarende energi som sol og vindkraft. Stigningen fra 2020 til 2021 skyldes, at 2021 var et koldt år. Der blev derfor bl.a. anvendt 38 pct. mere kul i forsyningsvirksomheder i 2021 end året før som opgjort i , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2021, 19. september 2022 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2023, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41824

    NYT: Energiforbruget faldt i 2022

    14. juni 2023, Brancher og husholdningers forbrug af energi var 1,7 pct. lavere i 2022 end i 2019, når det opgøres uden køb af brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Det giver især mening at sammenligne med 2019, da det var før COVID-19 og samtidig et år med nogenlunde samme varmebehov som 2022. Faldet fra 2019 til 2022 udgør 12 Petajoule (PJ), og der er samtidig sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af naturgas faldt med 41 PJ, olieprodukter faldt med 18 PJ, og nettoimport af el faldt med 16 PJ. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi med 57 PJ. Energiforbruget i 2022 faldt med 1,8 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Brancher tilbage efter COVID-19, I 2022 var branchernes samlede energiforbrug i Danmark 0,6 pct. under niveauet i 2019. Hoteller og restauranters energiforbrug, der i høj grad blev påvirket af COVID-19, var efter et dyk i 2020-2021 oppe på 7,2 pct. over 2019. På trods af en stigning i 2022 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 12,2 pct. under niveauet i 2019, hvilket især skyldes, at flytrafikken fortsat lå under niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes energiforbrug fortsat lavere end i 2019, Husholdningernes samlede energiforbrug var 4,2 pct. lavere i 2022 end i 2019. Det skyldes især, at forbruget af naturgas er faldet med 43,8 pct. Det lavere naturgasforbrug formodes at hænge sammen med de høje priser i 2022 og skift til andre varmekilder de seneste år. Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport faldt også yderligere i 2022 til 15,0 pct. under niveauet fra 2019. En del af faldet kan forklares med den stigende andel af elbiler., Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2022 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 45,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 25,2 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2022 stod biogas for 4,5 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Energiregnskab for Danmark 2022, 14. juni 2023 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46139

    NYT: Dansk økonomi over niveauet før krisen

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, 16. august 2021, BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019 og har dermed indhentet det fald, som coronakrisen påførte. Dansk økonomi gik som ventet frem som følge af den gradvise genåbning i andet kvartal. Fremgang inden for blandt andet restauration, kultur og detailhandel bidrog med en stor del af væksten i BNP. Disse brancher var i første kvartal kendetegnet ved en mærkbar tilbagegang. Vækst i den offentlige sektor bidrog også mærkbart til stigningen i BNP, hvilket især var drevet af sundhedsområdet. Beskæftigelsesindikatoren peger også på en fremgang i andet kvartal med en stigning på 1,9 pct. i den samlede beskæftigelse. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Økonomisk fremgang på begge sider af Atlanten, Fremgangen i økonomien i årets andet kvartal var ikke kun at spore i Danmark. I EU-27 (uden Storbritannien) og USA var der ligeledes BNP-vækst på hhv. 1,9 pct. og 1,6 pct. I EU-27 (uden Storbritannien) var væksten præget af forskellig grad af fremgang blandt landene. USA har haft uafbrudt fremgang i BNP siden andet kvartal 2020 i modsætning til Danmark og EU-27 (uden Storbritannien). Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 17. august kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 16. august 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlig forvaltning og service, for første og andet kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., COVID-19-hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2021, 16. august 2021 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33169

    NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

    20. december 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29017

    NYT: Hver dansker anvendte 25 ton materialer i 2019

    14. december 2020, Den indenlandske materialeanvendelse var 24,9 tons pr. indbygger i 2019, en vækst på 4 pct. i forhold til året før. Den indenlandske materialeanvendelse har været stigende siden 2014, med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 pct. i perioden. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der indvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Dansk indvinding af sand og grus betyder mest for materialeanvendelsen, Ikke-metalliske mineraler og produkter, der hovedsagelig dækker over sand og grus udgjorde halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger, svarende til 12,5 tons pr. dansker i 2019, en stigning på 3,5 tons pr. indbygger siden 2010. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som er input i deres aktiviteter. Biomassen (som omfatter blandt andet høst, hugst i skoven og fiskeri) og fossil energi udgjorde hhv. 8,1 (32 pct.) og 4,5 (18 pct.) tons pr. indbygger af den danske materialeanvendelse i 2019. Dansk indvinding og udenrigshandel med fossil energi og produkter heraf har betydet mindre for den fysiske danske økonomi de sidste ti år, og i 2019 lå denne materialetype på et niveau 12 pct. lavere end i 2010. Læs mere om bl.a. udviklingen af olie- og naturgasindvindingen i Danmark i analysen: , Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, .   , Godt høstår drev væksten i den indenlandske materialeanvendelse i 2019, Danmarks indenlandske materialeanvendelse steg med 4 pct. fra 139,3 til 145,2 mio. tons fra 2018 til 2019. Væksten blev drevet af et godt høstår efter tørken i sommeren 2018, som gjorde at den samlede danske indvinding af ressourcer steg med 6 pct. fra 2018 til 2019. Importen opgjort i tons fald med 1 pct., mens eksporten steg med 1 pct. i 2019 i forhold til 2018.  , Indenlandsk materialeanvendelse i de nordiske lande højere end i EU, I 2019 var Danmarks materialeanvendelse pr. indbygger 86 pct. højere end gennemsnittet for EU, som lå på 13 tons pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse i de fire nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland var 27 tons pr. indbygger i gennemsnit i 2019, altså 50 pct. højere end gennemsnittet for EU. I alle landene vist på figuren udgør ikke-metalliske mineraler og produkter heraf størstedelen af den indenlandske materialeanvendelse, mens metalliske mineraler fylder mindst undtagen i Finland og Sverige. Billedet af landenes materialeanvendelse i 2019 skal ses i sammenhæng med, at den er forbundet med landendes økonomiske aktivitet pr. indbygger (målt med BNP), som har været højere i de nordiske lande end for EU som helhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, , , Eurostat, og , Norges Statistik (SSB.no), Indenlandsk materialeanvendelse indgår i FN's verdensmål, Indenlandsk materialeanvendelse pr. indbygger er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, . Til måling af fremdriften mod opfyldelsen af målet opstilles tre varianter af materialeanvendelsen: indenlandsk materialeanvendelse målt i tons, indenlandsk materialeanvendelse pr. indbygger og ressourceproduktiviteten (indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP). , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2019,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 118.3, 68.2, 186.5, 41.3, 145.2, Biomasse, 41.8, 18.5, 60.3, 13.5, 46.9, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0.0, 6.4, 6.4, 5.3, 1.0, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 69.0, 9.7, 78.7, 5.9, 72.8, Fossil energi og produkter heraf, 7.6, 28.9, 36.4, 10.4, 26.0, Andre produkter, …, 3.7, 3.7, 3.8, -0.1, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1.0, 1.0, 2.3, -1.3, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Materialestrømsregnskab 2019, 14. december 2020 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2021, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32160

    NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

    10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34686

    NYT: Fald i de disponible indkomster

    16. december 2014, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013,  , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst,  , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7,  , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber for husholdningerne, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19203

    NYT: Danskernes formue sætter ny rekord

    15. november 2016, I 2015 steg de danske husholdningers finansielle nettoformue til et nyt rekordhøjt niveau på 3.397 mia. kr. ved udgangen af året. Det svarer til 595.000 kr. pr. dansker. Niveauet er næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med - kun overgået af Sverige. Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 415 mia. kr., hvilket svarer til 7 pct. eller 73.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver var stort set uændrede. Stigningen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m., Danskernes finansielle nettoformue næsthøjest blandt andre nordiske lande, Danskernes nettoformue på 595.000 kr. pr. person ligger fortsat næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med. Til sammenligning havde de svenske husholdninger en nettoformue på 642.000 danske kr. i 2015. Forskellen mellem Danmark og Sverige er mindsket de seneste to år pga. hurtigere voksende nettoformue i Danmark. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under. Finland har en finansiel nettoformue på 181.000 kr. pr. person, og Norge har en på 133.000 kr. En vigtig forklaring på forskellene er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande., Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2015 finansielle aktiver for 1.061.000 kr. pr. person, hvilket er 120.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige og Finland har den største andel placeret i aktier. , Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 466.000 kr. pr. person ved udgangen af 2015, hvilket er 167.000 kr. mere end de svenske husholdninger og på samme niveau som de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem., Boligformuen udgør 53 pct. af den samlede nettoformue, Lægges værdien af de ikke-finansielle aktiver - primært i form af ejerboliger og køretøjer - til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 7.238 mia. kr. ved udgangen af 2015. Formuen svarer til 3,6 gange BNP eller 1.268.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.841 mia. kr. eller 53 pct. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2015 november-version, 15. november 2016 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21891

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation