Søgeresultat

NYT: Stor nedgang i få erhverv bag BNP-fald i 2020

Industriens salg af varer

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35394

Arbejdstidsregnskab

Hvor meget arbejder lønmodtagere og selvstændige i forskellige brancher? Arbejdstidsregnskabet belyser den præsterede arbejdstid i danske virksomheder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdstidsregnskab

Emneside

Indberetning: Udenrigshandel med tjenester - kvartal

Statistikken bruges af brancheorganisationer - fx Dansk Industri - økonomer, politiske beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med udenrigshandel

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-tjenester-kvartal

Fakta om arbejdsmarked

industrien

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked

Bag tallene

Indberetning: Udenrigshandel med tjenester - månedlig

Statistikken bruges af brancheorganisationer - fx Dansk Industri - økonomer, politiske beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med udenrigshandel

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-tjenester-maanedlig

Dansk Branchekode DB03, v1:2003

22: Grafisk industri

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07?id=a76ad226-6725-48fe-a990-aec844e64046

NYT: Vi bruger mest sand og grus

20. marts 2023, I 2021 var den indenlandske materialeanvendelse 24,5 tons pr. indbygger. Det er fire pct. mere end i 2020. Den indenlandske materialeanvendelse er vægten af materialeforbruget i den danske økonomi. Det opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Sand og grus udgør den største andel med 11,5 tons pr. indbygger i 2021. Det svarer til 47 pct. af den samlede indenlandske materialeanvendelse. Til sammenligning var anvendelsen af , fossil energi, 3,7 tons pr indbygger, svarende til 15 pct. af den samlede materialeanvendelse pr. indbygger. Størstedelen (93 pct.) af anvendt sand og grus stammer fra dansk ressourceindvinding, og kun en lille andel stammer fra import. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Negativ anvendelse af animalske produkter, Den indenlandske anvendelse af animalske produkter er negativ med -0,3 tons i 2021. Dette skyldes især den store danske eksport af svinekød. Den store produktion af landbrugsdyr er i materialestrømsregnskabet afspejlet i det høje forbrug af foderafgrøder, der indgår i kategorierne , græs og halm mv, . og , korn og grøntsager mv., Stigning i indenlandsk materialeanvendelse siden 2010, Overordnet har den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger været stigende siden 2010, hvor den lå på 21,3 tons pr. indbygger. Dette indikerer en negativ udvikling i forhold til målsætningen om bæredygtig udvikling, da den indenlandsk materialeanvendelse indgår som indikator i to af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om de to verdensmål: , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, og , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Høj indenlandsk materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske indenlandske materialeanvendelse udtrykt pr. indbygger er høj sammenlignet med gennemsnittet for EU-landene, der ligger på omkring 14,1 tons pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger er generelt høj i de nordiske lande, hvorimod lande som Nederlandene og Spanien ligger under EU-gennemsnittet. Ligesom i Danmark udgør materialekategorien i, kke-metalliske mineraler, , hvor sand og grus indgår, størstedelen af det indenlandske materialeforbrug i det gennemsnitlige indenlandske materialeforbrug for EU-landene, nemlig 53 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Større import end eksport af materialer, For de fleste materialer importerer Danmark mere, end Danmark eksporterer. Dette gælder dog ikke materialekategorierne , andre produkter, og , affald, . Materialekategorierne , biomasse, og ikke-, metalliske mineraler, stammer hovedsageligt fra dansk ressourceindvinding, hvorimod , metalliske mineraler, og , fossil energi, primært kommer fra import. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2021,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 116, 70, 186, 43, 143, Biomasse, 37, 19, 56, 14, 42, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0, 7, 7, 6, 1, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 74, 10, 84, 6, 79, Fossil energi og produkter heraf, 5, 28, 33, 11, 22, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Materialestrømsregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks Grønne nationalregnskab. Læs mere om , Grønt nationalregnskab, . , Materialestrømsregnskab 2021, 20. marts 2023 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44647

NYT: Husholdninger sparer fortsat meget op

30. september 2025, I andet kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I forhold til første kvartal er opsparingsandelen faldet lidt, idet husholdningerne i første kvartal sparede 9,3 pct. af deres disponible indkomst op. Opsparingsandelen er dermed fortsat på et højt niveau i forhold til perioden før 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst i andet kvartal, men forbruget vokser fortsat, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Faldet i den disponible indkomst skal bl.a. ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i første kvartal lå på et højt niveau, . Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,2 pct. i forhold til første kvartal. Dermed er det private forbrug vokset uafbrudt de sidste syv kvartaler. Mere information om udviklingen i det private forbrug kan findes i , Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:282). , Indkomsten er vokset mere end forbruget siden 2022, Siden 2022 er husholdningernes disponible indkomst vokset hurtigere end forbruget, hvilket har resulteret i den højere opsparingsandel. Husholdningerne har altså ikke i samme grad omsat den stigende indkomst til øget forbrug, men har prioriteret opsparing frem for forbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2024*, 2025*,  ,  , 2022, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 276,7, 1, 351,8,  , 344,1, 345,1, 352,3, 355,0, 361,5, 361,3, 2, Forbrug, 1, 235,9, 1, 240,9,  , 313,1, 316,8, 320,2, 325,8, 327,9, 329,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 113,4, 103,4,  , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 27,8, 27,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 154,2, 214,4,  , 51,9, 52,0, 54,3, 54,5, 61,4, 58,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,2, 2,8,  , 1,0, 0,0, 1,0, -0,4, 2,0, -0,5, 6, Forbrug, -2,2, -2,5,  , 0,3, 0,9, 0,2, 0,4, 0,8, 0,2,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,1, 14,7,  , 14,2, 14,1, 14,5, 14,3, 15,8, 15,1, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,2, 8,2,  , 9,0, 8,2, 9,1, 8,2, 9,3, 8,7, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 96,6 mia. kr. i andet kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på pensionsformuer. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.325 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025, 30. september 2025 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50555

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52042

NYT: Drivhusgasser fra økonomien på niveau med 1990

19. september 2022, Ændret 05. oktober 2022 kl. 14:10, Ved offentliggørelsen var beregningen af udledningen fra aktiviteter i Danmark forkert angivet i første afsnit til 29,4 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvor det skulle have været 29,8 mio. ton. Tallet er ændret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi var næsten den samme i 2021 som i 1990. Udledningen fra aktiviteter i Danmark er faldet med 29,, 8, mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (40 pct.) i perioden, men samtidig er udledningen af drivhusgasser fra danske transportvirksomheder i udlandet steget med 30,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Stigningen hænger sammen med, at der i perioden har været stor vækst i aktiviteterne i de danske virksomheder, som udfører shipping og anden international transport. Klimalovens målsætning om 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser fra 1990 til 2030 omfatter ikke danske transportvirksomheder i udlandet, men de tælles med i Emissionsregnskabet som følger nationalregnskabets afgrænsning af den danske økonomi. Se også , Klimatemasiden, for forskellige metoder til at opgøre drivhusgasser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 19 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde 29 pct. af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021, og heraf bidrog landbrug med mere end 95 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 til 2021 reduceret med 19 pct. til 13 mio. CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har været uændret siden 2011. I 2021 fordeler udledningen sig på 45 pct. fra metan især fra dyrehold, 40 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2021, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 38 pct. hhv.  25 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Kold vinter gav stigning i udledning af drivhusgasser fra el og fjernvarme, Udledningen af drivhusgasser fra kraftværkernes produktion af el og fjernvarme og de øvrige forsyningsvirksomheder er siden 1990 reduceret med 19,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter til 8,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2021. Det svarer til et fald på 69 pct. Faldet kan forklares ved en overgang til biomasse og anden vedvarende energi som sol og vindkraft. Stigningen fra 2020 til 2021 skyldes, at 2021 var et koldt år. Der blev derfor bl.a. anvendt 38 pct. mere kul i forsyningsvirksomheder i 2021 end året før som opgjort i , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2021, 19. september 2022 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2023, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41824