Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1661 - 1670 af 3873

NYT: Stabile positive forventninger i serviceerhvervene

30. juli 2015, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene er faldet svagt fra 8 i juni til 6 i juli. Det seneste års niveau har ligget ret konstant med små udsving. For de enkelte branchegrupper ses dog større variationer. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Omsætningen forventes at stige, Af indikatorens tre komponenter er det vurderingerne af den faktiske omsætning med nettotallet 5 og den faktiske forretningssituation med nettotallet nul, der trækker indikatoren ned, mens forventningerne til omsætningen med nettotallet 12 holder indikatoren oppe. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder vægtet efter beskæftigelse, der har angivet henholdsvis positive og negative forventninger., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens komponenter, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2014, Juli, 4, 3, 7, 5, 2015, Februar, 7, 6, 6, 6, , Marts, 7, 6, 7, 7, , April, 7, 5, 6, 6, , Maj, 6, 6, 7, 6, , Juni, 7, 4, 12, 8, , Juli, 5, 0, 12, 6, Større udsving i branchegrupperne, I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på 11 i juli. For de enkelte branchegrupper i serviceerhvervet varierer den sammensatte konjunkturindikator. Højest ligger , rengøring o.a. operationel service, med 21. Lavest ligger , kultur, fritid og anden service, med nul. I forhold til juli sidste år bemærkes det, at , transport, er steget kraftigt fra 6 til 15. Endvidere bemærkes det, at tallet for , turisme, er faldet kraftigt fra 23 i juni til 13 i juli., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i serviceerhvervet, ikke sæsonkorrigeret, , 2014, 2015, Nettotal, Juli, Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Serviceerhverv i alt, 9, 4, 4, 11, 8, 9, 11, Transport, 6, -5, -4, 11, -1, -1, 15, Turisme, 18, 9, 16, 11, 17, 23, 13, Forlag, tele og it, 8, 13, 8, 11, 13, 11, 14, Finans, forsikring, ejendom mv., 6, 1, 4, 9, 10, 6, 4, Rådgivning, forskning o.a. vidensservice, 7, 7, 6, 11, 11, 9, 4, Rengøring o.a. operationel service, 26, 10, 9, 16, 15, 24, 21, Kultur, fritid og anden service, 3, 0, 3, 6, 2, 3, 0, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation. , Halvdelen af virksomhederne har ingen produktionsbegrænsninger, Virksomheder, der repræsenterer 50 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, melder, at de ingen produktionsbegrænsninger har i juli. I samme måned sidste år var tallet 41 pct. Manglende efterspørgsel angives af 31 pct. mod 41 pct. i juli sidste år. Mangel på arbejdskraft opleves af 10 pct. mod 8 pct. i juli sidste år. Endelig melder 9 pct. af virksomhederne om finansielle begrænsninger. Sidste år var det 10 pct., Generelt positive forventninger i brancherne, Bortset fra i , finans, forsikring, ejendom mv., er der positive eller neutrale forventninger til beskæftigelsen og omsætningen de kommende tre måneder. Største forventninger har , rådgivning o.a. operationel service, fulgt af , forlag, tele og it, ., Konjunkturbarometer for serviceerhverv juli 2015, 30. juli 2015 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2015, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19135

NYT: Positiv indikator i detailhandlen

30. juli 2015, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 10 i juli mod 7 i juni. Også i juli sidste år var tallet 10. Branchen handel med fødevarer markerer sig med særdeles positive tal. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving., Stabil positiv vurdering af omsætningen, Omsætningen over de seneste tre måneder vurderes som stigende med nettotallet 16. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder vægtet efter beskæftigelse, der har angivet henholdsvis positive og negative forventninger. , Lagerbeholdningen vurderes som , for stor, med nettotallet 16, og det påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. I juli sidste år var tallet 2., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, , ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2014, Juli, 17, 2, 15, 10, 2015, Februar, 30, 17, 30, 14, , Marts, 9, 16, 37, 10, , April, 34, 20, 41, 18, , Maj, 16, 18, 40, 13, , Juni, 17, 13, 17, 7, , Juli, 16, 16, 31, 10, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Fødevarehandlen viser meget positiv konjunkturindikator, Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator for branchegrupper har , handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, et meget højt nettotal på 23. I juli sidste år var tallet 13. , Bilhandel inkl. engros, og , bilværksteder, er også gået frem i forhold til juli 2014. Derimod er , anden detailhandel, gået tilbage og står som den eneste branchegruppe med negativt nettotal på minus 3., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i detailhandlen, , ikke sæsonkorrigeret, , 2014, 2015, Nettotal, Juli, Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli , Detailhandel i alt, 10, 14, 10, 18, 13, 7, 10, Bilhandel inkl. engros, -1, -4, 1, 13, 8, 11, 10, Bilværksteder, 0, 0, 2, 3, 9, 9, 4, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 13, 38, 22, 37, 22, 13, 23, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 12, 1, 3, 4, 5, -2, -3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Positive forventninger, Detailhandlen forventer øget omsætning over de kommende tre måneder med nettotallet 31, hvilket er noget større end i juni, hvor tallet var 17. I samme måned sidste år var tallet 15. Der er også positive forventninger til beskæftigelsen, hvor nettotallet er 8 i juli - lidt større end i juni, hvor det var 6. I juli sidste år var tallet 4., Detailhandlens forventninger til ordrer afgivet til leverandører er steget fra 10 i juni til 21 i juli. I juli sidste år var tallet 2. Forventningerne til salgspriserne er på 1 i juli mod 5 i juni. I juli sidste år var tallet minus 1., Positive forventninger til omsætningen, Alle brancherne viser positive forventninger til omsætningen. Forventningerne til beskæftigelsen er alle positive eller uændrede. Med hensyn til salgspriserne og til ordreholdning hos leverandører er der også positive eller uændrede forventninger i brancherne, dog undtaget , anden detailhandel, . , Konjunkturbarometer for detailhandel juli 2015, 30. juli 2015 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2015, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19132

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21760

NYT: Byggeriets konjunkturindikator uændret høj

30. marts 2017, Den , sæsonkorrigerede, sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg ligger uændret på minus 4 som i februar og som i marts sidste år. Man skal tilbage til 2008 for at finde højere niveauer. Bygge- og anlægsbranchen er præget af udbredt mangel på arbejdskraft. Som det belyses i denne nyt, så gælder dette ikke kun for Danmark, men også andre EU-lande., Sammenhæng mellem ledige stillinger og arbejdskraftmangel, Inden for EU opgøres andelen af ledige stillinger inden for bl.a. bygge- og anlægsbranchen kvartalsvist. Disse tal er i det følgende sammenlignet med konjunkturbarometerets opgørelse af mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Der er en tendens til, at en højere andel af ledige stillinger også medfører, at flere virksomheder ser arbejdskraftmangel som en produktionsbegrænsning - inden for et vist usikkerhedsområde, som skitseret med grå oval i figuren herunder., Nordiske lande er begrænset af arbejdskraftmangel, Sammenhængen mellem ledige stillinger og arbejdskraftmangel er ikke uventet. Med flere ledige stillinger bliver manglen på arbejdskraft også mere produktionsbegrænsende. De tre nordiske lande Finland, Danmark og Sverige synes især påvirket af mangel på arbejdskraft. Endvidere ses det, at selv om Danmark, Storbritannien, Østrig og Sverige ligger på linje hvad angår ledige stillinger, ca. 2 pct., så er oplevelsen af arbejdskraftmangel som en produktionsbegrænsende faktor forskellig, spændende fra 8 pct. til 51 pct., hvilket antyder underliggende strukturforskelle imellem landene., Generelle arbejdsløshedstal fra , Eurostat, korresponderer til dels med bygge- og anlægsbranchens tal for ledige stillinger og arbejdskraftmangel. Lande som Grækenland, Spanien, Italien, Portugal og Frankrig med høj arbejdsløshed ligger lavt i forhold til både ledige stillinger og begrænsende mangel på arbejdskraft. Lande med lav arbejdsløshed, dvs. Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Danmark ligger højt i forhold til ledige stillinger og begrænsende arbejdskraftmangel., Bygge- og anlægsentreprenører er hårdest ramt af mangel på arbejdskraft, I den danske byggebranche angiver 35 pct. af anlægsentreprenørerne, vægtet efter størrelse, at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsende faktor. Med 27 pct. er byggeentreprenørerne også hårdt ramt. For både el-installatører og vvs'ere drejer det sig om 20 pct. Lavest på listen ligger murere med 11 pct., Relativ høj ordrebeholdning i den sammensatte konjunkturindikator, Beskæftigelsesforventningerne er positive med nettotallet 8 mod 9 i februar. Vurderingen af ordrebeholdningen er negativ med minus 15, men den er steget et point fra februar. Det er den højeste værdi siden juli 2014, hvor den lå på minus 12. , Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Beskæftigelses-, forventninger, Ordre-, beholdning, 1, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Marts, 12, -20, -4, , Oktober, 7, -20, -7, , November, 7, -19, -6, , December, 8, -19, -6, 2017, Januar, 11, -20, -5, , Februar, 9, -16, -4, , Marts, 8, -15, -4, 1, Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned., Konjunkturbarometer for bygge og anlæg marts 2017, 30. marts 2017 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2017, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22601

NYT: Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest

18. december 2019, Staten, kommunerne og regionerne brugte i 2018 1,5 mia. kr. på forureningsbekæmpelse, hvilket svarer til en femtedel af deres samlede udgifter til miljøbeskyttelse. To tredjedele af udgifterne til forureningsbekæmpelse gik til , vand- og jordforurening, , som især består af beskyttelse af vandløb, søer og grundvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Forvaltning og myndighedsbetjening tæller også med, De overordnede udgifter til miljøbeskyttelse i staten, kommunerne og regionerne lå i 2018 på 7,8 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til forureningsbekæmpelse 19,3 pct. Den største udgiftspost er dog , øvrige, , som udgjorde 44,4 pct. Kategorien , øvrige, tæller bl.a. forvaltning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening i forbindelse med miljø og natur. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Den offentlige sektor bruger mest på spildevand og affald, Vælger man at se på udgifterne til miljøbeskyttelse i hele den offentlige sektor - stat, kommuner, regioner samt offentlige virksomheder - viser det sig, at håndtering af affald og spildevand vejer tungt i det samlede billede. Med i alt 22,8 mia. kr. i 2018 udgjorde de offentlige virksomheders udgifter til affalds- og spildevandshåndtering nemlig 74,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Stat, kommuner og regioner tilsammen stod for de restende 25,4 pct. Denne fordeling er i tråd med udviklingen over de seneste fem år. Udgifterne til affalds- og spildvandshåndtering udgjorde således i denne periode gennemsnitligt 75,8 pct. af den offentlige sektors samlede miljøbeskyttelsesudgifter. De offentlige virksomheders udgifter på affalds- og spildevandsområdet består primært af aflønning af ansatte samt forbrug i produktionen. Hovedparten af disse udgifter betales via husholdningernes og virksomhedernes betaling for håndtering af affald og spildevand. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Bedre data for årene 2014 til 2018, I forbindelse med denne offentliggørelse er kvaliteten af tallene for årene 2014 til 2018 blevet højnet. Der er således et databrud i tallene mellem 2013 og 2014. Hovedparten af kvalitetsforbedringen vedrører kommunernes udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer og fritidsområder, som ikke kan klassificeres som miljøbeskyttelse. En revision af tallene for årene før 2014 vil, efter samme principper, blive foretaget i løbet af 2020. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017 og 2018, 18. december 2019 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30184

NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

24. juni 2024, Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter faldt med 12 pct. fra 65 mia. kr. i 2022 til 57 mia. kr. i 2023. Det største fald er i energiafgifter, som faldt med 7 mia. kr. (18 pct.). Blandt energiafgifterne faldt især statens indtægter fra elafgiften med 63 pct. svarende til 6 mia. kr. Det skyldes den midlertidige lempelse af elafgiften til EU's minimumssats i første halvår af 2023. Fra 2014 til 2023 er statens samlede indtægter fra grønne afgifter faldet. Indtægterne fra transportafgifter er fra 2014 til 2023 faldet med 19 pct. fra 30 mia. kr. til 23 mia. kr. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som er faldet med 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 55 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 31 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2023, svarende til 55 pct. De resterende 45 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 7 mia. kr. Husholdningerne betalte 5 mia. kr. mindre end i 2022, mens erhvervene betalte 3 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes primært førnævnte fald i indtægten fra energiafgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Faldende støtte til vedvarende energi og energibesparelser, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 21 pct. fra 5,6 mia. kr. i 2022 til 4,4 mia. kr. i 2023. Især subsidier til havvind er faldet, da en række tilskudssatser er afhængige af elprisen og 2022 bød på ekstraordinært høje elpriser. Støtten til øvrige miljøformål steg med 79 pct. fra 1,6 mia. kr. til 2,8 mia. kr. Øvrige miljøformål omfatter bl.a. aktiviteter inden for , luft og klima, , , affaldshåndtering, og, andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Det er især tilskud inden for fiskerisektoren, der driver udviklingen inden for , andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Udviklingen i den samlede støtte var uændret fra 2022 til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Revision af opgørelsen over grønne afgifter og miljøstøtte, I forbindelse med denne offentliggørelse er der blevet foretaget en hovedrevision af de grønne afgifter tilbage til 1995. Hovedrevisionen har primært haft betydning for selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer billedet af de grønne afgifter. Hovedrevisionen af grønne afgifter er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, 24. juni 2024 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52792

NYT: Statens indtægter fra grønne afgifter faldt

23. juni 2022, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 2 pct. fra 74 mia. kr. i 2020 til 72 mia. kr. i 2021. Transportafgifter udgjorde 29 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2014. Det skyldes især et fald i indtægten på registreringsafgift af motorkøretøjer på baggrund af færre nyregistrerede motorkøretøjer. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til niveauet i 2020, som var det laveste siden 2006. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:210, , , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningers andel af de grønne afgifter udgør 60 pct., Af statens samlede indtægter fra grønne afgifter i 2021 stammede 43,5 mia. kr. fra de private husholdninger, mens erhvervene stod for de resterende 28,5 mia. kr. I forhold til 2020 svarede det for husholdningernes vedkommende til et fald på 2 pct., mens det for erhvervenes vedkommende svarede til et fald på 2,5 pct. Nedgangen i indtægter fra husholdningerne hænger hovedsagligt sammen med et fald i indtægterne fra transportafgifterne på 6 pct. I erhvervene skal den samlede nedgang ligeledes hovedsagligt ses i sammenhæng med et fald i indtægterne fra transportafgifter på knap 7,5 pct. Det er i sidstnævnte især et fald inden for finansierings-, forsikrings- og erhvervsservicebrancherne på omkring 10 pct., som har forårsaget det samlede fald., Stort fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2021 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,16 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2020. Sammenlignes til gengæld med provenuet på 2,56 mia. kr. i 2019, er der sket et fald på 94 pct. i 2021. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed., Den midlertidige lukning af Tyra-gasfeltet har foranlediget en langt lavere produktion i Nordøsen, hvilket har påvirket indtægterne både i 2020 og 2021. , Faldende støtte til vedvarende energi sænkede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 22 pct. fra 8,4 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021. Faldet skyldes i stor udstrækning lavere subsidier til havvind, som hænger sammen med elprisen og årets vejrforhold. I 2021 udgjorde den samlede miljøstøtte 9,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 14 pct. i forhold til niveauet i 2020, hvor miljøstøtten udgjorde 10,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Husholdningers og erhvervs andel af modtaget miljøstøtte, Af statens samlede miljøstøtte gik 20 pct. til husholdningerne og 44 pct. til erhvervene. De resterende 36 pct. gik til anden anvendelse, hvilket især dækker over miljøbistand til projekter i udlandet., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 23. juni 2022 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34936

NYT: Detailhandlens forventninger er fortsat positive

28. august 2015, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 8 i august mod 10 i juli. I august sidste år var tallet 17. Siden februar 2013 har indikatoren ligget på et ret stabilt positivt niveau i et interval mellem 2 og 19. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving., Vurderingen af omsætningen har ligget stabilt de seneste måneder, Omsætningen over de seneste tre måneder vurderes som stigende med nettotallet 16. Siden maj har vurderingerne af den faktiske omsætning ligget stabilt. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger. , Lagerbeholdningen vurderes som , for stor, med nettotallet 12, og det påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. I august sidste år var tallet 3., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2014, August, 20, 3, 33, 17, 2015, Marts, 9, 16, 37, 10, , April, 34, 20, 41, 18, , Maj, 16, 18, 40, 13, , Juni, 17, 13, 17, 7, , Juli, 16, 16, 31, 10, , August, 16, 12, 19, 8, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Bilhandlen viser positiv konjunkturindikator, Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator for branchegrupper har , bilhandel inkl. engros, et højt nettotal på 15. I august sidste år var tallet 5. Med nettotallet 9 er , handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, gået meget tilbage i forhold til august 2014, hvor tallet var 33., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i detailhandlen, , ikke-sæsonkorrigeret, , 2014, 2015, Nettotal, Aug., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli , Aug. , Detailhandel i alt, 17, 10, 18, 13, 7, 10, 8, Bilhandel inkl. engros, 5, 1, 13, 8, 11, 10, 15, Bilværksteder, 7, 2, 3, 9, 9, 4, 4, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 33, 22, 37, 22, 13, 23, 9, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 5, 3, 4, 5, -2, -3, 5, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Forventningerne er positive - om end dæmpede, Detailhandlen forventer øget omsætning over de kommende tre måneder med nettotallet 19, hvilket er noget mindre end i juli, hvor tallet var 31. I august sidste år var tallet 33. Der er også positive forventninger til beskæftigelsen, hvor nettotallet er 7 i august - lidt mindre end i juli, hvor det var 8. I august sidste år var tallet 18., Detailhandlens forventninger til ordrer afgivet til leverandører er faldet fra 21 i juli til 8 i august. I august sidste år var tallet 11. Forventningerne til salgspriserne er på 1 i august, som i juli. I august sidste år var tallet 0., Generelt positive forventninger i brancherne, Alle brancherne viser positive forventninger til omsætningen, beskæftigelse og ordreholdning hos leverandører. Med hensyn til salgspriserne er der også positive forventninger i brancherne, kun undtaget , handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, ., Konjunkturbarometer for detailhandel august 2015, 28. august 2015 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2015, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19326

NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28978

NYT: Stabile og positive forventninger i serviceerhvervet

29. juni 2016, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er uændret på 6 som i maj. Det er lige under tidsseriens middelværdi på 7. Månedens konjunkturbarometer viser også, at turismen ser positivt på udviklingen - om end mindre positivt end samme tid sidste år., Stabil omsætning, Vurderingen af den faktiske omsætning over de seneste tre måneder står til nettotallet 7 mod 6 i maj. Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder er faldet fra nettotallet 8 til 5. Til gengæld er vurderingen af forretningssituationen steget fra 3 til 7., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2015, Juni, 5, 4, 13, 7, 2016, Januar, 7, 7, 11, 8, , Februar, 10, 5, 12, 9, , Marts, 11, 5, 8, 8, , April, 8, 4, 8, 7, , Maj, 6, 3, 8, 6, , Juni, 7, 7, 5, 6, Turismens sammensatte konjunkturindikator ligger lavere i år, I , ikke-sæsonkorrigerede, tal er den sammensatte konjunkturindikator i juni på nettotallet 9. Indikatoren er positiv for alle branchegrupper. Turismebranchen ligger på 12, hvilket er noget lavere end i juni sidste år, hvor tallet var 23., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, Nettotal, Juni, Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Serviceerhverv i alt, 9, 7, 7, 6, 7, 7, 9, Transport, -1, -3, 5, -2, 7, 4, 2, Turisme, 23, 8, 15, 16, 10, 11, 12, Forlag, tele og it, 11, 11, 1, 3, 3, -2, 5, Finans, forsikring, ejendom mv., 6, 3, 4, 6, 2, 6, 10, Rådgivning, forskning o.a. vidensservice, 9, 17, 14, 11, 7, 7, 10, Rengøring o.a. operationel service, 24, 16, 12, 21, 19, 20, 18, Kultur, fritid og anden service, 3, 0, -1, -6, 1, 6, 2, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation. , Positive forventninger i turismen, Selv om de er lavere end samme tid sidste år, så har turismebranchen positive forventninger til de kommende tre måneders udvikling (juni - august). Med nettotallet 15 mod 19 i juni sidste år forventes omsætningen at stige. Beskæftigelsesforventningerne er på 8 i juni mod 10 i samme måned sidste år. Forventningerne til salgspriser og servicetakster ligger på 4 mod 7 i juni sidste år. , Fortsat mangel på arbejdskraft, Vægtet efter beskæftigelse melder 13 pct. af virksomhederne om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. I juni sidste år var det 11 pct. Med 13 pct. tangeres det hidtil højeste tal i statistikkens historie fra februar i år. Med hensyn til andre begrænsninger melder 29 pct. af virksomhederne, vægtet efter beskæftigelse, om mangel på efterspørgsel. I juni sidste år var tallet 36 pct. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv juni 2016, 29. juni 2016 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20868

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation