Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1481 - 1490 af 3914

NYT: Detailhandlens konjunkturindikator holder niveauet

30. marts 2016, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er 9 i marts, hvilket stort set er som i marts sidste år, hvor tallet var 10. Den faktiske omsætning over de seneste tre måneder er gået ned, mens forventningerne til de kommende måneders omsætning er gået op. Generelt spores der ikke sæsonmønster i data, hvorfor de ikke korrigeres herfor., Stadig positiv vurdering af omsætningen, Virksomhederne vurderer udviklingen i den faktiske omsætning over de seneste tre måneder som positiv med nettotallet 8. Det er omtrent som i marts sidste år, hvor tallet var 9, men et dyk i forhold til sidste måned, hvor nettotallet var 29. Nettotallet er forskellen imellem det antal pct. af virksomheder, som vurderer hhv. stigning og fald for en given indikator. , Lagerbeholdningen vurderes som , for stor, med nettotallet 15., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2015, Marts, 9, 16, 37, 10, , Oktober, 17, 14, 37, 13, , November, 17, 17, 33, 11, , December, 19, 19, 27, 9, 2016, Januar, 32, 15, 11, 9, , Februar, 29, 17, 29, 14, , Marts, 8, 15, 34, 9, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Brancherne ligger omtrent som sidste år, Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator for branchegrupper er de fleste gået tilbage i forhold til februar måned. I forhold til samme måned året før er , bilhandel inkl. engros, gået tilbage fra 1 til minus 3. , Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, holder niveauet med nettotallet 23 mod 22 i marts 2015., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, Nettotal, Mar., Okt. , Nov. , Dec. , Jan. , Feb. , Mar. , Detailhandel i alt, 10, 13, 11, 9, 9, 14, 9, Bilhandel inkl. engros, 1, 11, 0, -4, 0, 4, -3, Bilværksteder, 2, -3, -2, -2, -3, 2, 1, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 22, 26, 26, 24, 28, 31, 23, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 3, 3, 2, -2, -5, 0, 1, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Forventningerne er positive, Detailhandlen forventer øget omsætning over de kommende tre måneder med nettotallet 34. I marts 2015 var tallet 37. Der er også positive forventninger til beskæftigelsen, hvor nettotallet er 11 i marts mod 5 i marts 2015., Forventningerne til ordrer afgivet til leverandører er på 20 mod 6 i marts 2015. Endelig er forventningerne til salgspriserne på 1 mod minus 4 i marts 2015., Der er optimisme i brancherne, Der er positive forventninger i detailhandlen. , Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, har de mest positive forventninger i alle indikatorer, undtagen salgspriser. Kun , anden detailhandel ekskl. tankstationer, har negative forventninger til ordrebeholdning til leverandører. , Bilværksteder, har som eneste branche negative forventninger til salgspriser., Konjunkturbarometer for detailhandel marts 2016, 30. marts 2016 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2016, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20516

NYT: Byggeriets forventning om fremgang bremser op

29. juni 2016, Den , sæsonkorrigerede, sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er på minus 9 i juni. Indikatoren er faldet med 5 point i forhold til marts, der med indikatortallet minus 4 opnåede den højeste værdi i to år. Dog er niveauet løftet siden juni 2015, hvor tallet var på minus 13. Blandt brancherne markerer anlægsentreprenørerne sig med en særdeles negativ sammensat konjunkturindikator., Vurderingen af beskæftigelsen og ordrebeholdningen er faldet, Begge , sæsonkorrigerede, indikatorer, som ligger til grund for den sammensatte konjunkturindikator, er faldet. Der er stadig positive beskæftigelsesforventninger med nettotallet 4. Ordrebeholdningen vurderes som ikke tilstrækkelig med nettotallet minus 21. Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Beskæftigelses-, forventninger, Ordre-, beholdning, 1, Sammensat , konjunkturindikator, 2015, Juni, 5, -30, -13, 2016, Januar, 10, -21, -6, , Februar, 14, -23, -5, , Marts, 12, -19, -4, , April, 9, -21, -6, , Maj, 9, -19, -5, , Juni, 4, -21, -9, 1, Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned., Anlægsentreprenører ser negativt på ordrer og beskæftigelse, Ikke-sæsonkorrigeret, er den sammensatte konjunkturindikator på nettotallet minus 5 i juni mod 2 i maj og minus 8 i juni sidste år. Det sker med en ordrebeholdning på minus 21 og beskæftigelsesforventninger på 12 i juni måned. , På brancheniveau ses det, at den sammensatte konjunkturindikator er negativ for entreprenører, tømrer og vvs'ere. Især anlægsentreprenører trækker ned med minus 35. Her er de to bagvedliggende indikatorer, ordrebeholdning og beskæftigelsesforventninger, på minus 43 og minus 27. , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, Nettotal, Juni, Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Bygge og anlæg i alt, -8, -15, -13, -2, -1, 2, -5, Byggeentreprenører, -10, -11, -19, 0, 3, 1, -4, Anlægsentreprenører, 2, -26, -13, -4, -11, -4, -35, El-installation mv., -9, -1, 0, 6, 6, 6, 5, Vvs- og blikkenslagerforretninger, -14, -10, -8, 3, 0, 8, -5, Tømrer- og bygningsvirksomhed mv., -12, -10, -18, -9, 1, 2, -13, Maler- og glarmestervirksomhed mv., 0, -27, -16, -2, -6, -1, 8, Murere, -2, -39, -18, -6, -5, 1, 0, Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv., -12, -30, -12, -2, -3, 5, 14, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning. , Antal måneders arbejde i ordrebøgerne, I juni er der udsigt til 4,8 måneders arbejde mod 4,5 i maj og 5,1 i juni sidste år., Positive forventninger til beskæftigelse og omsætning, I ikke-sæsonkorrigerede tal ligger branchernes forventninger til både beskæftigelse og omsætning positivt - anlægsentreprenørerne undtaget. , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg juni 2016, 29. juni 2016 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20859

NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28978

NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

24. juni 2024, Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter faldt med 12 pct. fra 65 mia. kr. i 2022 til 57 mia. kr. i 2023. Det største fald er i energiafgifter, som faldt med 7 mia. kr. (18 pct.). Blandt energiafgifterne faldt især statens indtægter fra elafgiften med 63 pct. svarende til 6 mia. kr. Det skyldes den midlertidige lempelse af elafgiften til EU's minimumssats i første halvår af 2023. Fra 2014 til 2023 er statens samlede indtægter fra grønne afgifter faldet. Indtægterne fra transportafgifter er fra 2014 til 2023 faldet med 19 pct. fra 30 mia. kr. til 23 mia. kr. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som er faldet med 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 55 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 31 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2023, svarende til 55 pct. De resterende 45 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 7 mia. kr. Husholdningerne betalte 5 mia. kr. mindre end i 2022, mens erhvervene betalte 3 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes primært førnævnte fald i indtægten fra energiafgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Faldende støtte til vedvarende energi og energibesparelser, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 21 pct. fra 5,6 mia. kr. i 2022 til 4,4 mia. kr. i 2023. Især subsidier til havvind er faldet, da en række tilskudssatser er afhængige af elprisen og 2022 bød på ekstraordinært høje elpriser. Støtten til øvrige miljøformål steg med 79 pct. fra 1,6 mia. kr. til 2,8 mia. kr. Øvrige miljøformål omfatter bl.a. aktiviteter inden for , luft og klima, , , affaldshåndtering, og, andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Det er især tilskud inden for fiskerisektoren, der driver udviklingen inden for , andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Udviklingen i den samlede støtte var uændret fra 2022 til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Revision af opgørelsen over grønne afgifter og miljøstøtte, I forbindelse med denne offentliggørelse er der blevet foretaget en hovedrevision af de grønne afgifter tilbage til 1995. Hovedrevisionen har primært haft betydning for selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer billedet af de grønne afgifter. Hovedrevisionen af grønne afgifter er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, 24. juni 2024 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52792

NYT: Statens indtægter fra grønne afgifter faldt

23. juni 2022, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 2 pct. fra 74 mia. kr. i 2020 til 72 mia. kr. i 2021. Transportafgifter udgjorde 29 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2014. Det skyldes især et fald i indtægten på registreringsafgift af motorkøretøjer på baggrund af færre nyregistrerede motorkøretøjer. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til niveauet i 2020, som var det laveste siden 2006. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:210, , , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningers andel af de grønne afgifter udgør 60 pct., Af statens samlede indtægter fra grønne afgifter i 2021 stammede 43,5 mia. kr. fra de private husholdninger, mens erhvervene stod for de resterende 28,5 mia. kr. I forhold til 2020 svarede det for husholdningernes vedkommende til et fald på 2 pct., mens det for erhvervenes vedkommende svarede til et fald på 2,5 pct. Nedgangen i indtægter fra husholdningerne hænger hovedsagligt sammen med et fald i indtægterne fra transportafgifterne på 6 pct. I erhvervene skal den samlede nedgang ligeledes hovedsagligt ses i sammenhæng med et fald i indtægterne fra transportafgifter på knap 7,5 pct. Det er i sidstnævnte især et fald inden for finansierings-, forsikrings- og erhvervsservicebrancherne på omkring 10 pct., som har forårsaget det samlede fald., Stort fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2021 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,16 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2020. Sammenlignes til gengæld med provenuet på 2,56 mia. kr. i 2019, er der sket et fald på 94 pct. i 2021. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed., Den midlertidige lukning af Tyra-gasfeltet har foranlediget en langt lavere produktion i Nordøsen, hvilket har påvirket indtægterne både i 2020 og 2021. , Faldende støtte til vedvarende energi sænkede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 22 pct. fra 8,4 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021. Faldet skyldes i stor udstrækning lavere subsidier til havvind, som hænger sammen med elprisen og årets vejrforhold. I 2021 udgjorde den samlede miljøstøtte 9,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 14 pct. i forhold til niveauet i 2020, hvor miljøstøtten udgjorde 10,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Husholdningers og erhvervs andel af modtaget miljøstøtte, Af statens samlede miljøstøtte gik 20 pct. til husholdningerne og 44 pct. til erhvervene. De resterende 36 pct. gik til anden anvendelse, hvilket især dækker over miljøbistand til projekter i udlandet., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 23. juni 2022 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34936

NYT: Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest

18. december 2019, Staten, kommunerne og regionerne brugte i 2018 1,5 mia. kr. på forureningsbekæmpelse, hvilket svarer til en femtedel af deres samlede udgifter til miljøbeskyttelse. To tredjedele af udgifterne til forureningsbekæmpelse gik til , vand- og jordforurening, , som især består af beskyttelse af vandløb, søer og grundvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Forvaltning og myndighedsbetjening tæller også med, De overordnede udgifter til miljøbeskyttelse i staten, kommunerne og regionerne lå i 2018 på 7,8 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til forureningsbekæmpelse 19,3 pct. Den største udgiftspost er dog , øvrige, , som udgjorde 44,4 pct. Kategorien , øvrige, tæller bl.a. forvaltning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening i forbindelse med miljø og natur. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Den offentlige sektor bruger mest på spildevand og affald, Vælger man at se på udgifterne til miljøbeskyttelse i hele den offentlige sektor - stat, kommuner, regioner samt offentlige virksomheder - viser det sig, at håndtering af affald og spildevand vejer tungt i det samlede billede. Med i alt 22,8 mia. kr. i 2018 udgjorde de offentlige virksomheders udgifter til affalds- og spildevandshåndtering nemlig 74,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Stat, kommuner og regioner tilsammen stod for de restende 25,4 pct. Denne fordeling er i tråd med udviklingen over de seneste fem år. Udgifterne til affalds- og spildvandshåndtering udgjorde således i denne periode gennemsnitligt 75,8 pct. af den offentlige sektors samlede miljøbeskyttelsesudgifter. De offentlige virksomheders udgifter på affalds- og spildevandsområdet består primært af aflønning af ansatte samt forbrug i produktionen. Hovedparten af disse udgifter betales via husholdningernes og virksomhedernes betaling for håndtering af affald og spildevand. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Bedre data for årene 2014 til 2018, I forbindelse med denne offentliggørelse er kvaliteten af tallene for årene 2014 til 2018 blevet højnet. Der er således et databrud i tallene mellem 2013 og 2014. Hovedparten af kvalitetsforbedringen vedrører kommunernes udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer og fritidsområder, som ikke kan klassificeres som miljøbeskyttelse. En revision af tallene for årene før 2014 vil, efter samme principper, blive foretaget i løbet af 2020. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017 og 2018, 18. december 2019 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30184

NYT: Efterspørgslen er fin i serviceerhvervene

28. januar 2016, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er i januar 2016 på 10 mod 9 i december 2015. Det nye år begynder således på et forholdsvist højt niveau. Blandt de faktorer, som begrænser produktionen, er der kun 30 pct. af virksomhederne, der oplever mangel på efterspørgsel, hvilket ikke set lavere siden juli 2011., Uændret vurdering af omsætningen, Vurderingen af udviklingen i omsætningen de seneste tre måneder (faktisk omsætning) er på nettotallet 7 i januar, hvilket er uændret i forhold til december. Forventningerne til udviklingen i omsætningen de kommende tre måneder, inklusive tællingsmåneden januar, er også uændret på 13 som i december. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2015, Januar, 7, 4, 10, 7, , August, 3, 3, 11, 6, , September, 7, 5, 7, 6, , Oktober, 11, 11, 14, 12, , November, 7, 6, 13, 9, , December, 7, 7, 13, 9, 2016, Januar, 7, 9, 13, 10, Generelt positive tendenser i branchegrupperne, I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på 7 i januar. Blandt branchegrupperne i serviceerhvervet ligger , rådgivning, forsikring o.a. vidensservice, højest med 17. Lavest ligger , transport, med minus 3 mod minus 11 i december. , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, Nettotal, Jan., Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Serviceerhverv i alt, 4, 8, 6, 13, 6, 5, 7, Transport, -6, 4, 3, 17, 7, -11, -3, Turisme, 8, 23, 19, 20, 12, 9, 8, Forlag, tele og it, 13, 9, 8, 12, 7, 10, 11, Finans, forsikring, ejendom mv., 3, 6, 5, 7, 0, 4, 3, Rådgivning, forskning o.a. vidensservice, 8, 10, 6, 16, 10, 17, 17, Rengøring o.a. operationel service, 8, 11, 11, 19, 7, 12, 16, Kultur, fritid og anden service, -2, 4, 1, -1, -6, -2, 0, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation. , Mangel på efterspørgsel opleves af færre, Mangel på efterspørgsel angives kun af 30 pct. mod 36 pct. i januar 2015. Dette er det laveste niveau siden juli 2011, hvor tallet var 28 pct. Tallene er vægtet med virksomhedernes antal beskæftigede. Arbejdskraftmangel angives af 12 pct. mod 8 pct. i januar 2015. Finansielle begrænsninger angives af 7 pct. mod 10 pct. i januar sidste år. 51 pct. af virksomhederne angiver, at der ingen produktionsbegrænsninger er i januar 2016. Her var tallet 48 pct. i januar 2015., Blandede beskæftigelsesforventninger , Beskæftigelsen forventes at falde over de kommende tre måneder, og især , transport, samt , finans, forsikring og ejendom mv., har meget negative forventninger. Omsætningen har flere virksomheder positive forventninger til, og her stikker kun , transport, samt , kultur, fritid og anden service, ud med svagt negative tal. For salgspriser/servicetakster er billedet broget med både negative og positive forventninger, men med nettotallet nul er der uændrede forventninger samlet set., Konjunkturbarometer for serviceerhverv januar 2016, 28. januar 2016 - Nr. 41, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20511

NYT: Stabile og positive forventninger i serviceerhvervet

29. juni 2016, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er uændret på 6 som i maj. Det er lige under tidsseriens middelværdi på 7. Månedens konjunkturbarometer viser også, at turismen ser positivt på udviklingen - om end mindre positivt end samme tid sidste år., Stabil omsætning, Vurderingen af den faktiske omsætning over de seneste tre måneder står til nettotallet 7 mod 6 i maj. Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder er faldet fra nettotallet 8 til 5. Til gengæld er vurderingen af forretningssituationen steget fra 3 til 7., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2015, Juni, 5, 4, 13, 7, 2016, Januar, 7, 7, 11, 8, , Februar, 10, 5, 12, 9, , Marts, 11, 5, 8, 8, , April, 8, 4, 8, 7, , Maj, 6, 3, 8, 6, , Juni, 7, 7, 5, 6, Turismens sammensatte konjunkturindikator ligger lavere i år, I , ikke-sæsonkorrigerede, tal er den sammensatte konjunkturindikator i juni på nettotallet 9. Indikatoren er positiv for alle branchegrupper. Turismebranchen ligger på 12, hvilket er noget lavere end i juni sidste år, hvor tallet var 23., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, Nettotal, Juni, Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Serviceerhverv i alt, 9, 7, 7, 6, 7, 7, 9, Transport, -1, -3, 5, -2, 7, 4, 2, Turisme, 23, 8, 15, 16, 10, 11, 12, Forlag, tele og it, 11, 11, 1, 3, 3, -2, 5, Finans, forsikring, ejendom mv., 6, 3, 4, 6, 2, 6, 10, Rådgivning, forskning o.a. vidensservice, 9, 17, 14, 11, 7, 7, 10, Rengøring o.a. operationel service, 24, 16, 12, 21, 19, 20, 18, Kultur, fritid og anden service, 3, 0, -1, -6, 1, 6, 2, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation. , Positive forventninger i turismen, Selv om de er lavere end samme tid sidste år, så har turismebranchen positive forventninger til de kommende tre måneders udvikling (juni - august). Med nettotallet 15 mod 19 i juni sidste år forventes omsætningen at stige. Beskæftigelsesforventningerne er på 8 i juni mod 10 i samme måned sidste år. Forventningerne til salgspriser og servicetakster ligger på 4 mod 7 i juni sidste år. , Fortsat mangel på arbejdskraft, Vægtet efter beskæftigelse melder 13 pct. af virksomhederne om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. I juni sidste år var det 11 pct. Med 13 pct. tangeres det hidtil højeste tal i statistikkens historie fra februar i år. Med hensyn til andre begrænsninger melder 29 pct. af virksomhederne, vægtet efter beskæftigelse, om mangel på efterspørgsel. I juni sidste år var tallet 36 pct. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv juni 2016, 29. juni 2016 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20868

NYT: God efterspørgsel i serviceerhvervene

28. april 2016, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er stort set uændret på 7 i april mod 8 i marts. Månedens konjunkturbarometer viser også, at kun 29 pct. af virksomhederne, vægtet efter beskæftigelse, oplever mangel på efterspørgsel som produktionsbegrænsende faktor. Det er det laveste tal siden juli 2011., Færreste begrænsninger i efterspørgslen i næsten fem år, Kun 29 pct. af virksomhederne, vægtet efter beskæftigelse, melder om mangel på efterspørgsel. Det er laveste tal siden 28 pct. i juli 2011. I den mellemliggende periode har tallet i april 2014 været helt oppe på 46 pct. Med hensyn til andre produktionsbegrænsende faktorer melder 1o pct. af virksomhederne om mangel på arbejdskraft, og en tilsvarende andel melder om finansielle begrænsninger. , Udviklingen i omsætningen forventes at være stigende, Vurderingen af den faktiske omsætning over de seneste tre måneder (januar, februar, marts) står til nettotallet 8 i april-undersøgelsen. Tilsvarende vurderes omsætningen de kommende tre måneder (april, maj, juni) også til nettotallet 8. Nettotallet udtrykker forskellen mellem de procentvise andele af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet henholdsvis positive og negative forventninger. , Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, , sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2015, April, 8, 6, 7, 7, , November, 7, 6, 12, 8, , December, 6, 6, 12, 8, 2016, Januar, 7, 7, 12, 9, , Februar, 9, 6, 12, 9, , Marts, 10, 5, 8, 8, , April, 8, 5, 8, 7, Turisme, samt , rengøring og anden operationel service, ligger bedst, I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på nettotallet 7 i april, og den sammensatte konjunkturindikator er positiv for alle branchegrupperne. Dog er , rengøring og anden operationel service, eneste branchegruppe, hvis nettotal er steget i forhold til april sidste år. Øvrige brancher er faldet, mest, forlag, tele og it,, som er faldet fra 11 til 3 i forhold til april sidste år., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, Nettotal, Apr., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Serviceerhverv i alt, 11, 6, 5, 7, 7, 6, 7, Transport, 11, 7, -11, -3, 5, -2, 7, Turisme, 11, 12, 9, 8, 15, 16, 10, Forlag, tele og it, 11, 7, 10, 11, 1, 3, 3, Finans, forsikring, ejendom mv., 9, 0, 4, 3, 4, 6, 2, Rådgivning, forskning o.a. vidensservice, 11, 10, 17, 17, 14, 11, 7, Rengøring o.a. operationel service, 16, 7, 12, 16, 12, 21, 19, Kultur, fritid og anden service, 6, -6, -2, 0, -1, -6, 1, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation. , Finans, forsikring, ejendom mv, . har negative beskæftigelsesforventninger, Samlet set forventes beskæftigelsen at stige svagt de kommende måneder i servicesektoren, dog har , finans, forsikring, ejendom mv., meget negative forventninger. Generelt er der positive forventninger til omsætningen, og her har, rengøring o.a. operationel service, de mest positive forventninger. Forventningerne til kommende salgspriser/servicetakster er negative samlet set og varierer imellem brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv april 2016, 28. april 2016 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20514

NYT: Detailhandlens konjunkturindikator falder

30. januar 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på nettotallet 1 i januar 2017 mod 9 i december. Således forstsætter indikatoren den faldende tendens fra 2016. Tallene er , ikke, sæsonkorrigerede., Markant fald i forventet omsætning, I januar 2017 er nettotallet for den faktiske omsætning på 11, hvilket angiver, at en overvægt på 11 pct. af virksomhederne har vurderet omsætningen som stigende igennem de seneste tre måneder. Tilsvarende tal var 13 i december og 32 i januar 2016., Forventet omsætning, angiver forventningerne til udviklingen igennem de kommende tre måneder, januar til marts. Med nettotallet 7 er forventningerne faldet markant siden decembermålingen, hvor tallet var 28. Det er dog ikke så langt fra januar sidste år, hvor nettotallet var 11. En overvægt på 15 pct. af virksomhederne vurderer, at lagerbeholdningen er for stor. Dette nettotal er omtrent uændret i forhold til december på 14 og i forhold til sidste januar på 15. , Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2016, Januar, 32, 15, 11, 9, , August, 17, 10, 25, 11, , September, -13, 11, 35, 4, , Oktober, -15, 11, 30, 1, , November, 0, 15, 32, 6, , December, 13, 14, 28, 9, 2017, Januar, 11, 15, 7, 1, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Handel med fødevarer mv. viser dæmpede positive forventninger, Den sammensatte konjunkturindikator beregnet på branchegrupper viser, at , handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, har dæmpet deres positive forventninger betydeligt fra december til januar, fra 18 til 4. , Bilhandlen, har svagt negative forventninger med nettotallet minus 3, mens, bilværksteder, og, anden detailhandel, har neutrale forventninger med nettotallet nul., Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Jan., Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Detailhandel i alt, 9, 11, 4, 1, 6, 9, 1, Bilhandel inkl. engros, 0, 9, 0, -4, 0, -3, -3, Bilværksteder, -3, 6, -1, 2, -2, 0, 0, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 28, 18, 5, 4, 15, 18, 4, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, -5, 5, 5, 0, 0, 5, 0, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Trods fald stadig positive forventninger til omsætningen, Selv om forventningerne til omsætningen for detailhandlen er faldet i forhold til sidste måneds måling, så er de stadig positive. Det gælder også for de fire branchegrupper under detailhandel. , Beskæftigelsesforventningerne er samlet set svagt negative. Bilhandel og handel med fødevarer o.a. er dog positive. Forventningerne til , salgspriser, er negative, mens forventningerne til , ordrer afgivet hos leverandører, varier med både negative og positive værdier., Konjunkturbarometer for detailhandel januar 2017, 30. januar 2017 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22602

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation