Søgeresultat

NACE

Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace

ATR116: Arbejdstidsregnskab (år)

branche (DB07), sektor, type, socioøkonomisk status og køn
2008-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATR116

Statistikbanktabel

Arbejdstidsregnskab

Hvor meget arbejder lønmodtagere og selvstændige i forskellige brancher? Arbejdstidsregnskabet belyser den præsterede arbejdstid i danske virksomheder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdstidsregnskab

Emneside

Fravær fra arbejde

Hvor højt er sygefraværet i de forskellige sektorer? Og hvor meget fravær skyldes børns sygdom?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/fravaer-fra-arbejde

Emneside

NYT: Hjemmearbejde er på sit højeste siden COVID-19

22. august 2024, I andet kvartal 2024 havde fire ud af ti beskæftigede haft hjemmearbejde inden for de seneste fire uger. Dette bringer niveauet for hjemmearbejde tilbage til det højeste niveau, der blev observeret under COVID-19 i første kvartal 2021. Selvom flere nu arbejder hjemme, er andelen af beskæftigede, der hyppigt arbejder hjemme, faldet siden COVID-19. I andet kvartal 2024 var der 8 pct., der hyppigt arbejdede hjemme, hvilket er et samlet fald på 21 procentpoint i forhold til første kvartal 2021. Mens færre har hyppigt hjemmearbejde, er andelen af beskæftigede, der lejlighedsvis arbejder hjemme, steget siden COVID-19. Sammenlignet med sidste år er niveauet for hjemmearbejde steget med 5 procentpoint. Mens andelen af dem, der arbejder hyppigt hjemmefra, ligger på omtrent det samme, er andelen, der arbejder hjemmefra af og til, steget markant fra 28 pct. i andet kvartal 2023 til 34 pct. i samme kvartal i 2024. Dette fremgår af ikke-sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen for andet kvartal 2024., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Private ansatte arbejder typisk flere dage hjemmefra end offentligt ansatte, I den private sektor arbejdede 822.000 beskæftigede hjemme, svarende til 40 pct., mens tallet i den offentlige sektor var 385.000, hvilket udgør 43 pct. Når man alene betragter dem, der gør brug af hjemmearbejde, var andelen, der typisk arbejdede hjemme mere end to dage om ugen, højest i den private sektor, med 19 pct. For den offentlige sektor gjaldt det samme for 11 pct. af de beskæftigede. Omvendt var der en højere andel i den offentlige sektor, der typisk arbejdede hjemme mindre end én dag om ugen med 49 pct., mens andelen i den private sektor var 43 pct. I forhold til andet kvartal 2023 er der sket et fald på omtrent 2 procentpoint blandt de privat beskæftigede, der normalvis arbejder hjemme mere end to dage om ugen i forhold til året før, mens det hyppige hjemmearbejde i den offentlige sektor er omtrent uændret., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er højere end før COVID-19 i alle brancher, Andelen af beskæftigede med hjemmearbejde ligger på et højere niveau i samtlige brancher end før COVID-19. I branchen , financering og forsikring, findes den største stigning på 41 procentpoint siden andet kvartal 2019. I andet kvartal 2019 havde 38 pct. hjemmearbejde i branchen og under første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 69 pct., hvorefter den gradvist er steget til 79 pct. i andet kvartal 2024. Hjemmearbejde var allerede inden COVID-19 meget udbredt i , information og kommunikation, , hvor 52 pct. arbejdede hjemme. Dette steg til 75 pct. under COVID-19 i 2020 og er nu steget yderligere til 77 pct. i andet kvartal 2024., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt. ,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , pct., I alt, 28,3, 39,6, 36,3, 32,6, 36,5, 41,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23,5, 33,9, 30,0, 30,0, 33,7, 38,8, Bygge og anlæg, 20,8, 25,4, 17,9, 16,8, 23,4, 23,0, Handel og transport mv., 18,5, 20,9, 21,8, 19,9, 20,3, 26,2, Information og kommunikation, 51,9, 74,5, 75,8, 70,4, 78,0, 76,8, Finansiering og forsikring, 38,1, 69,3, 72,4, 59,5, 74,5, 79,0, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40,0, 52,9, 50,7, 45,2, 49,3, 57,3, Offentlig administration og undervisning, 46,5, 68,8, 61,3, 52,3, 59,3, 63,4, Sundhed, 18,1, 28,0, 21,0, 19,5, 22,9, 26,1, Kultur, fritid og anden service, 29,8, 42,0, 41,5, 38,2, 37,6, 44,2, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er mest udbredt i København, Hjemmearbejde er mest udbredt blandt beskæftigede med arbejdsplads i København og Københavns omegn, hvor hhv. 56 pct. og 51 pct. har hjemmearbejde. I modsætning hertil har Vestjylland den laveste andel af beskæftigede med hjemmearbejde med 33 pct. Denne forskel skal ses i lyset af, at de brancher, der har en højere grad af hjemmearbejde, typisk er koncentrereret i byerne. Dette afspejles også i den geografiske fordeling af hjemmearbejde baseret på bopæl, hvor beskæftigede, der bor i København og Nordsjælland topper listen. De største forskelle på hjemmearbejde mellem dem, der hhv. bor og arbejder i landsdelen, ses i Nordsjælland og Østsjælland. Mange beskæftigede i disse områder pendler til fx København for at arbejde., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Pendlere har oftere hjemmearbejde, Hjemmearbejde er mere udbredt blandt dem, der ikke bor i samme kommune, som de arbejder. Samlet set er der 12 procentpoint flere, der har hjemmearbejde, hvis de har arbejdsplads i en anden kommune end deres bopælskommune. Beskæftigede, der bor i en anden kommune end deres arbejdsplads, havde 8 pct. hyppigt hjemmearbejde og 39 pct. lejlighedsvist hjemmearbejde. Til sammenligning arbejdede 7 pct. af dem, der bor og arbejder i samme kommune, hyppigt hjemmefra, mens 28 pct. gjorde det regelmæssigt., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I relation til denne offentliggørelse er sæsonkorrektionsmodellerne blevet gennemgået og opdateret. Det påvirker hovedserierne for primært beskæftigelse og AKU-ledighed. Den største ændring er i AKU-ledigheden, hvor den sæsonoutlier, der blev tilføjet ifm. offentliggørelsen for fjerde kvartal 2023 jf. , Jobomsætningen er faldet lidt, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:46), er skiftet ud med et niveauskifte. Dette er gjort, da det er tydeligt på de efterfølgende kvartalers data, at der er tale om et permanent skifte til et højere niveau for AKU-ledigheden. Det permanent højere niveau er et resultat af en ændring i dataindsamlingsmetoden, hvor respondenter for at øge svarprocenten nu har fire uger til at svare på spørgeskemaet, i modsætning til de tidligere to uger. Dette har medført en ændring i sammensætningen af svar. Den ændrede sammensætning korrigeres imidlertid ikke fuldt ud på plads ved vægt-kalibreringen, hvorfor der kan observeres et databrud i AKU-ledigheden på op mod et procentpoint. Bruddet skyldes en højere svarprocent blandt nogle grupper, der tidligere har været meget lidt tilbøjelige til at svare. De kommende år vil vægt-kalibreringen blive overvåget med særlig fokus på databruddet., Det nye niveau for AKU-ledigheden ligger højere end antallet af registerledige. De metode- og datamæssige årsager hertil er beskrevet i , Ledighedsbegreber (PDF), ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2024, 22. august 2024 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49082

Arbejdsløse

Hvor mange arbejdsløse er der i Danmark? Hvor høj er ledighedsprocenten? Og hvordan har arbejdsløsheden udviklet sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese

Emneside

Lønmodtagere

Hvor mange lønmodtagere er der i Danmark, og hvordan fordeler lønmodtagerne sig på brancher og sektorer?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/loenmodtagere

Emneside

NYT: Vi skiller os ikke af med brugt it-udstyr

2. september 2024, Mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon i hjemmet, når de får en ny. Fire ud af ti har stadig deres gamle bærbare pc, og 16 pct. gemmer deres brugte stationære computer. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om grøn IT, hvor der spørges om, hvordan den gamle mobiltelefon, smartphone, bærbare pc, tablet eller stationære computer blev håndteret ved køb af nyt udstyr. 17 pct. sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug, hvilket 19 pct. gør med den brugte bærbare/tablet og en fjerdedel med den gamle stationære computer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit21, De yngre gemmer eller sælger mobilen, Blandt de yngre aldersgrupper er det mere gængs at sælge sin gamle telefon eller give den væk. Især blandt de 35-44-årige, hvor det var næsten hver tredje, der solgte sin telefon eller gav den væk. Blandt de 65-74-årige gjaldt dette for hver tiende. Omvendt viser tallene, at jo ældre man bliver, jo oftere afleverer man sin gamle mobiltelefon eller smartphone til elektronisk affald/genbrug, idet hver femte blandt de 65-74-årige afleverede deres telefon til elektronisk affald/genbrug. Blandt de yngste, i alderen 16-24 år, er det ca. en ud af ti, som sorterede deres telefon til genbrug. De samme tendenser gør sig gældende ved køb af ny bærbar eller tablet, hvor de yngre generationer sælger eller giver deres bærbare væk, mens de ældre aldersgrupper sorterer deres gamle bærbare eller tablet til elektronisk affald/genbrug., De ældre afleverer den stationære computer til elektronisk affald/genbrug, 64 pct. af de 16-24-årige har ikke udskiftet den stationære computer med en ny, hvilket bl.a. kan skyldes, at de aldrig har ejet én. Borgerne blev stillet spørgsmålet, om de aldrig har ejet en stationær computer eller den stadig er i brug. Hver fjerde blandt de 65-74-årige har ikke udskiftet den stationære computer. Her er der også den største forskel i adfærd i forhold til håndtering af gammelt it-udstyr, idet 6 pct. af de 16-24-årige sorterede deres gamle stationære computer til affald, mens 39 pct. af de 65-74-årige gjorde dette ved køb af ny stationær computer., Grøn it i befolkningen 16-74 år fordelt på aldersgruppe. 2024,  , I alt, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , Pct. af befolkningen, Mobil/smarttelefon,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 52, 57, 53, 49, 50, 50, 51, Den er solgt/givet væk, 20, 21, 22, 29, 19, 15, 11, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 17, 11, 15, 13, 20, 22, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 5, 4, 4, 2, 5, 5, 7, Andet, 7, 7, 5, 7, 6, 7, 7, Bærbar eller tablet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 44 , 47 , 45, 44, 44, 43, 41, Den er solgt/givet væk, 14 , 18, 17, 15, 14, 9, 9, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 19, 12, 18, 17, 21, 25, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 15, 15, 13, 16, 13, 14, 19, Andet, 8, 7, 7, 8, 7, 10, 8, Stationær computer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 16, 17, 12, 14, 20, 17, 19, Den er solgt/givet væk, 8, 7, 13, 11, 8, 6, 6, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 25, 6, 12, 22, 32, 37, 39, Ejer ikke en/stadig i brug, 41, 64, 56, 42, 29, 28, 25, Andet, 10, 7, 7, 11, 12, 12, 10, Vigtige egenskaber ved køb af seneste udstyr,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pris, 59, 60, 66, 64, 58, 50, 53, Mærke, design eller størrelse, 50, 60, 55, 47, 50, 45, 38, Udstyrets harddrive, 44, 51, 58, 46, 43, 34, 32, Ecodesign eller miljøvenligt design, 10, 15, 14, 9, 10, 7, 7, Mulighed for at øge produktets levetid, 5, 8, 6, 5, 6, 4, 3, Produktets energiforbrug, 22, 30, 26, 24, 24, 17, 14, Sælger af produktet tilbyder returnering, 7, 13, 10, 6, 7, 5, 4, Har ikke overvejet ovenstående, 7, 6, 3, 4, 6, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, og , bebrit21, Flest lægger vægt på prisen ved køb af nyt it-udstyr, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvilke forskellige egenskaber, der lægges vægt på ved køb af nyt it-udstyr. Den største andel, nemlig 59 pct. har angivet, at pris er vigtig. Dernæst lagde halvdelen af de 16-74-årige vægt på mærke, design og størrelse. En femtedel angav, at produktets energiforbrug var vigtigt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Jo ældre aldersgruppe, desto mindre vigtigt er miljøvenlige faktorer, For de unge i alderen 16-24 år er det pris samt mærke, design eller størrelse, som oftest betyder noget, når der skal købes nyt udstyr. 60 pct. af de 16-24-årige har angivet, at disse faktorer er vigtige. Det er også blandt de unge mellem 16-24 år, der er den største andel, som lægger vægt på produktets energiforbrug, fx at batteriet holder længere eller er strømbesparende, samt miljøvenligt design, fx at dele kan udskiftes og opgraderes. Hver tredje af de unge mente, at energiforbrug er vigtigt og 15 pct. angav miljøvenligt design som en vigtig faktor. 8 pct. af de unge har angivet, at holdbarhedsaspektet, såsom at forlænge produktets levetid ved at tilkøbe ekstra garantier, er vigtigt. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at jo ældre man bliver, desto mindre vigtige er de miljøvenlige faktorer ved køb af nyt it-udstyr. For de 65-74-årige var der 14 pct. der angav energiforbrug som vigtigt, 7 pct., der syntes, at miljøvenligt design var en vigtig faktor ved køb af nyt udstyr, og endelig havde 3 pct. angivet levetiden på produktet som vigtigt., It-anvendelse i befolkningen 2024, 2. september 2024 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49356

NYT: Danskernes digitale distancearbejde er i EU's top

31. marts 2020, COVID-19 har lukket det meste af Europa ned, og på få dage blev flere hundrede tusinde danskeres arbejde og uddannelse - og fx også indkøb - ændret til at foregå digitalt fra hjemmet. I denne tema-artikel ser vi nærmere på danskernes digitale færdigheder og den digitale omstilling i Danmark sammenlignet med andre EU lande. Resultaterne viser, at målt i forhold til færdigheder og infrastruktur er Danmark et af de meste digitale lande i Europa. Det udnyttes bl.a. i organiseringen af arbejdet, hvor en stor del af arbejdsstyrken jævnligt arbejder hjemmefra. Danmark er derfor bedre rustet end mange andre lande i forhold til hurtigt at kunne omstille arbejds- og hverdagslivet i fx en sundhedsmæssig krisesituation som COVID-19. 97 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år er på internettet., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_sk_dskl_i., Danskernes digitale færdigheder er over EU-gennemsnittet, EU Kommissionens årlige , redegørelse, om digitalisering opdeler digitale færdigheder i hhv. , lave, basale, og , over basale færdigheder, . Andelen af befolkningen i den øverste kategori er højest i Island, Norge, Nederlandene, Danmark, Finland og Storbritannien, hvor halvdelen af befolkningen har , over basale, digitale færdigheder. Andelen af danskere med , basale, eller , over basale, digitale kundskaber er 70 pct. Det er samme andel som i Tyskland, mens EU-gennemsnittet ligger på 58 pct. Seks lande ligger foran Danmark og Tyskland med højere andele med mindst , basale, digitale færdigheder. De seks lande er Island, Norge, Nederlandene, Finland, Storbritannien og Sverige. 30 pct. af danskerne har enten , lave, digitale færdigheder eller bruger slet ikke internettet. Den tilsvarende andel er 42 pct. for EU, 18 pct. for Norge og 20 pct. for Nederlandene., Danmark har en af EU's bedste digitale infrastruktur, Digital tilslutning betragtes som en social ret i EU. Kommissionen vurderer, at Danmark er det EU-land, hvor tilgængeligheden og anvendelsen af bredbåd, også kaldt ', connectivity, ', , er bedst i 2019. Danmarks førerposition skyldes især udbredelsen af mobilt bredbånd. , Stort set alle danskere er online, Langt de fleste EU-borgere er på nettet i 2019. Andelen af internetbrugere er 86 pct. i EU. Island, Norge og Danmark topper listen over lande med flest internetbrugere. Andelen, som ikke er på nettet er én pct. i Island, 2 pct. i Norge og 3 pct. i Danmark. Andelen af offline borgere er lavest i lande med stærk digital infrastruktur og it-færdigheder., To ud af tre danskere søger sundhedsinformation på nettet, Danskerne er flittige brugere af internettet sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Uanset hvilken internetaktivitet der ses på, er udbredelsen i Danmark højere end EU-gennemsnittet. Digital selvbetjening ved hjælp af tjenester på offentlige hjemmesider, sociale medier, netbank og internetkøb er eksempler på aktiviteter, som flere borgere udfører i Danmark end i de andre EU-lande. For eksempel søger to ud af tre danskere sundhedsrelateret information på nettet Læs mere om danskernes it-vaner i publikationen, It-anvendelse i befolkningen 2019, ., Udbredelsen af udvalgte internetaktiviteter. 2019,  , Danmark, EU28,  , pct., Bruger netbank, 91, 58, Anvender digital selvbetjening på offentlige hjemmesider, 92, 55, Bruger sociale netværkstjenester fx Facebook, Linkedin, 81, 57, Sender og modtager e-mails, 94, 75, Bruger instant messaging fx Messenger, Skype, Whatsapp, 77, 67, Læser online aviser, nyhedsmedier, mv, 82, 63, Køber varer eller tjenester på nettet (seneste tre måneder), 74, 53, Sælger varer eller tjenster online, 28, 20, Søger informationer om varer og tjenester på nettet, 85, 68, Søger sundhedsrelaterede informationer online, 67, 55, Deltager i online demokrati fx afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger, 27, 17, Deltager i e-læringsaktiviteter , 32, 23, Anm.: Tallene er opgjort i pct. af befolkningen mellem 16-74 år. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2019, og , Eurostat, ., Mange har arbejdet hjemmefra allerede før COVID-19, Hjemmearbejde via internettet er især udbredt i de nordiske lande og Nederlandene, hvor omkring halvdelen af de beskæftigede har arbejdet hjemmefra mindst én gang i 2018. For hele EU gælder, at 27 pct. af de beskæftigede mellem 25 og 64 år tog mindst én hjemmearbejdsdag i 2018. I Danmark angiver 50 pct., at de har arbejdet hjemmefra via internettet mindst én gang i 2018, hvilket svarer til 1,2 mio. beskæftigede i aldersgruppen.  , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Hver fjerde er vant til at arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen, Hver tiende beskæftigede i alderen 25-64 år har arbejdet hjemmefra , hver dag eller næsten hver dag, i 2018. Det svarer til 250.000 danskere. Daglig eller næsten daglig hjemmearbejde er mest udbredt i Norge (16 pct.), Island (15 pct.), Finland (14 pct.), Luxembourg (13 pct.) og Nederlandene (12 pct.). EU-gennemsnittet ligger på 8 pct. Hver fjerde arbejder hjemmefra mindst én gang om ugen i Danmark. Det er 7 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 17 pct., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Flest arbejder hjemmefra i , Information og kommunikation, Der er store forskelle på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, der benytter sig muligheden for at kunne tage arbejdet med hjem. , Information og Kommunikation er, den branche, hvor langt de fleste arbejder hjemmefra. Branchen , finansiering og forsikring, er på andenpladsen efterfulgt af , videnservice, og , offentlig administration., Hver fjerde i offentlig administration var vant til hjemmearbejde før COVID-19, Hyppigt hjemmearbejde, dvs. hjemmearbejde udført mindst én gang om ugen, er mest udbredt i brancherne , information og kommunikation, (30 pct.) og , offentlig administration, (27 pct.). Branchen , handel, transport, hotel og restauration, følger efter med 25 pct. af beskæftigede, der tager en ugentlig hjemmearbejdsdag. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 digitale færdigheder, 31. marts 2020 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36617

NYT: Danmark bruger sociale medier mest i EU

17. august 2023, Ni ud af ti borgere brugte sociale medier i starten af 2023. Andelen af befolkningen på sociale medier var 6 procentpoint højere i 2023 (91 pct.) i forhold til året før, hvor andelen var 85 pct. De senest tilgængelige sammenlignelige tal fra de øvrige EU-lande er fra 2022, hvor Danmark var det land i EU, hvor udbredelsen af brug af sociale medier var højest. Frankrig havde den laveste andel af befolkningen på sociale medier med 44 pct. mens gennemsnittet i EU var 58 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bebrit09, og , Eurostat, (Individuals - internet activities [ISOC_CI_AC_I]). Ny EU-tal offentliggøres i december 2023., De mest anvendte sociale medier i 2023, Når 91 pct. af befolkningen er på sociale medier svarer det til ca. 4 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. Facebook var fortsat det sociale medie, som flest brugte med 84 pct. Det næstmest udbredte sociale medie var Instagram (56 pct.) efterfulgt af Snapchat (45 pct.). En tredjedel af befolkningen havde en profil på den arbejdsrelaterede netværkstjeneste, LinkedIn. , Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023., Tallene skal ses i lyset af aldersafgrænsningen, som dækker de 16 til 74-årige., Mænd er til X (Twitter), mens kvinder er til Pinterest, Der er generelt lidt flere kvinder end mænd, der bruger de sociale medier, men forskellen er lille, 89 pct. af mændene var på sociale medier mod 93 pct. af kvinderne i starten af 2023. Der er dog væsentlige forskelle på de enkelte sociale medier. 33 pct. af kvinderne bruger Pinterest mod 10 pct. blandt mændene. Instagram, Snapchat og TikTok tæller også flere kvindelige brugere i Danmark. Omvendt er der flere mænd (19 pct.) end kvinder (7 pct.), der bruger X. Ligeledes er LinkedIN også mere populær blandt mænd (37 pct.) end kvinder (30 pct.)., Alle 16-19-årige er på sociale medier, Selvom sociale medier er en del af langt de flestes mediebrug i Danmark, er der fortsat forskel på aldersgrupperne, idet brugen falder støt med alderen. Mens 100 pct. af de 16-19-årige havde en profil på mindst en tjeneste i starten af 2023, var den tilsvarende andel 66 pct. blandt de 70-74-årige. Forskellen mellem unges og ældres anvendelse af sociale medier er blevet væsentligt mindre siden 2017. Dengang brugte 99 pct. af de unge på 16-19-årige sociale medier mod 31 pct. af de ældre på 70-74-årgie. Ældre borgere er de seneste ti år blevet markant mere digitale. Ældres internetbrug er tidligere beskrevet i Bag Tallene: , Danske ældre er de mest digitale i EU, og , Ældre er mere digitale end nogensinde før, ., Halvdelen af de 16-19-årige anvender mindst fem sociale medier, Tre ud af fire brugte mindst to sociale medier i starten af 2023. Især yngre borgere anvendte flere sociale medier. I aldersgruppen 16-19-årige brugte fire ud af fem mindst fire tjenester, mens halvdelen havde en profil på mindst fem tjenester. I den ældste aldersgruppe (70-74-årige) anvender halvdelen af dem, der er på sociale medier, kun én tjeneste. I gennemsnit brugte befolkningen tre sociale medier i starten af 2023. Undersøgelsen spurgte til syv af de mest udbredte sociale medier, som vises på figuren ovenfor. Respondenterne havde desuden mulighed for at svare , 'Øvrige sociale medier', ., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023. , Nyt tema om digitalisering, Danmarks Statistiks Tema , Digitalisering, har flere oplysninger om befolkningens digitale adfærd, herunder bl.a. online aktiviteter, internetkøb, misinformation og informationssikkerhed. Temasiden belyser desuden flere aspekter af den offentlige digitalisering, digitaliseringen af erhvervslivet og den digitale økonomi., Brug af sociale medier 1. halvår 2023,  , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år,  , pct. i aldersgruppen, Bruger ikke internet, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 3, 5, Bruger ikke sociale medier, 8, 0, 2, 2, 2, 7, 6, 5, 5, 6, 14, 23, 28, Bruger sociale medier:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , et socialt medie, 17, 2, 2, 3, 7, 17, 14, 17, 21, 27, 29, 34, 33, to sociale medier, 19, 5, 9, 12, 16, 20, 23, 24, 25, 23, 28, 22, 21, tre sociale medier, 20, 12, 17, 22, 29, 20, 23, 23, 27, 22, 16, 12, 9, fire sociale medier, 19, 32, 27, 32, 30, 22, 17, 19, 12, 13, 9, 4, 3, fem sociale medier, 11, 37, 28, 18, 10, 10, 12, 8, 6, 5, 1, 1, 1, 6 sociale medier, 4, 8, 10, 9, 4, 2, 3, 2, 2, 2, 0, 1, 0, 7 sociale medier, 1, 4, 3, 2, 2, 2, 1, 0, 2, 0, 0, 0, 0, 8 sociale medier, 0, 1, 2, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Antal sociale medier i brug (gennemsnit), 2,8, 4,4, 4,2, 3,8, 3,3, 2,8, 2,8, 2,7, 2,5, 2,3, 1,8, 1,4, 1,2, Bruger mindst ét sociale medie, 91, 100, 98, 98, 98, 93, 93, 95, 94, 93, 85, 73, 66, Brug af udvalgte sociale medier 1. halvår 2023,  , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år,  , pct. i aldersgruppen, Facebook, 84, 90, 92, 94, 87, 86, 88, 87, 84, 83, 77, 66, 62, Instagram, 56, 90, 86, 79, 72, 57, 57, 53, 50, 45, 33, 26, 22, Snapchat, 45, 90, 80, 74, 67, 43, 41, 37, 31, 30, 22, 15, 9, LinkedIN, 33, 6, 25, 47, 48, 40, 43, 46, 43, 40, 24, 11, 7, Pinterest, 21, 40, 31, 25, 22, 21, 22, 20, 18, 17, 17, 15, 11, TikTok, 19, 80, 60, 29, 17, 12, 12, 11, 8, 7, 2, 3, 2, Twitter, 13, 26, 24, 18, 16, 17, 13, 15, 14, 7, 4, 4, 2, Øvrige , 5, 14, 13, 13, 5, 4, 3, 1, 2, 3, 1, 0, 1, It-anvendelse i befolkningen 2023 brug af sociale medier, 17. august 2023 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771