Søgeresultat

NYT: Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år

24. maj 2023, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 voksede arbejdsstyrken - bestående af personer mellem 15 og 64 år i enten beskæftigelse eller ledighed - med 69.000 personer, hvoraf 46.000 var i beskæftigelse, mens 23.000 var ledige. I alt var der i første kvartal 2.878.000 beskæftigede. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal 2022. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som følger de internationale definitioner af beskæftigelse og ledighed., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Beskæftigelsen steg med 51.000, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 steg beskæftigelsen med 51.000, hvilket er et netto-resultat af, at der kom 293.000 flere i beskæftigelse, mens 242.000 gik ud af beskæftigelse. Af de 51.000 kom 46.000 fra at have været uden for arbejdsmarkedet, hvilket øgede arbejdsstyrken, mens 5.000 var ledige et år tidligere. , Hver tiende beskæftigede var ikke i beskæftigelse året før, Ses på brutto-tilgangen til beskæftigelsen, var den 293.000 fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 svarende til 10 pct. af alle beskæftigede i første kvartal 2023. Heraf var 91.000 ledige året før, mens 202.000 var uden for arbejdsstyrken. Ses på de ledige personer i første kvartal 2022, så havde 67 pct. job et år senere. For personer uden for arbejdsstyrken for et år siden var 25 pct. i beskæftigelse i første kvartal 2023., Nye ledige kommer primært fra beskæftigelse, Af de 136.000 ledige i første kvartal 2023 var 12 pct. af dem også ledige året før, mens 32 pct. var uden for arbejdsstyrken. De resterende 56 pct. kom fra beskæftigelse., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, 15-64 årige,  , Beskæftigede , 1. kvt. 2022, Ledige , 1. kvt. 2022, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2022,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2023, 2., 585, 91, 202, Ledige 1. kvt. 2023, 86, 18, 50, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, 156, 27, 543, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2023, •, 5, 46, Ledige 1. kvt. 2023, -5, •, 23, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, -46, -23, •, 4 ud af 5 personer uden for arbejdsstyrken ønsker ikke et arbejde, 19 pct. af personer i alderen 15-64 år var i første kvartal 2023 uden for arbejdsstyrken. Af disse svarede 79 pct., at de ikke havde søgt et arbejde, fordi de ikke ønskede et arbejde. I alderen 15-29 år var det 75 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken der ikke ønskede arbejde, mens det for aldersgrupperne 30-44 årige og 45-64 årige var tilfældet for hhv. 69 pct. og 89 pct. af personenerne uden for arbejdsstyrken., Uddannelse og førtidspension er hyppigste årsager til ikke at ønske arbejde, Mere end en tredjedel af dem, der har svaret, at de ikke ønsker et arbejde, svarer uddybende, at det skyldes, at de er under uddannelse eller skal påbegynde uddannelse. Det er dermed den hyppigste årsag til ikke at ønske arbejde. Ses der bort fra personer under 30 år, er den hyppigste årsag til ikke at ønske et arbejde, at man enten er på eller er i gang med at søge om førtidspension., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2023, 24. maj 2023 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46149

NYT: Enlige har højere sygefravær

1. november 2017, Lønmodtagere, som bor alene, har højere sygefravær end lønmodtagere, som bor sammen med en partner. De enlige mænd var i 2016 i gennemsnit syge 7,2 dage, mens mændene i par kun havde 5,9 sygedage om året. Dette svarer til, at de enlige mænd havde 1,4 flere sygedage end mændene i par. De enlige kvinders sygefravær lå på 11,6 dage, hvilket også var 1,4 dage højere end sygefraværet blandt kvinder i par., Mænd uden hjemmeboende børn har højere sygefravær, Mænd, som ikke har hjemmeboende børn, har højere sygefravær end mænd, med hjemmeboende børn. Dette gælder uanset, om man lever alene eller med en partner. Forskellen er størst, hvor mændene bor i par. Her var mændene uden hjemmeboende børn i gennemsnit syge 6,4 dage i 2016, hvilket var 0,9 dag mere end de mænd, der bor sammen med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn havde 0,5 flere sygedage om året end enlige mænd med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn var samtidig den gruppe, som havde det højeste sygefravær på 7,3 dage. Mændene, som lever i par med hjemmeboende børn, havde det laveste sygefravær på 5,5 dage., Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og familietype. 2016,  , Mænd, Kvinder,  , dage pr. år, Enlige uden hjemmeboende børn, 7,3, 10,9, Enlige med hjemmeboende børn, 6,8, 12,9, Forskel, 0,5, -2,0,  ,  ,  , Par uden hjemmeboende børn, 6,4, 10,2, Par med hjemmeboende børn, 5,5, 10,3, Forskel, 0,9, -0,1, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår., Kvinder med hjemmeboende børn har højere sygefravær, For kvinderne forholder det sig omvendt. Her er det kvinder med hjemmeboende børn, der har det højeste sygefravær. Det gælder især for de enlige kvinder, hvor kvinderne med hjemmeboende børn havde to sygedage mere end de enlige kvinder uden hjemmeboende børn. For kvinderne, som lever i par, er forskellen ikke nær så stor. Kvinder i par med hjemmeboende børn havde et sygefravær, der kun var 0,1 dag højere end kvinderne uden hjemmeboende børn. Blandt kvinderne er det enlige kvinder med hjemmeboende børn, som har det højeste sygefravær på 12,9 dage., Sygefraværet er højest i kommunerne, I 2016 var lønmodtagerne samlet set syge 8,4 dage i gennemsnit. Sygefraværet var fortsat højest i kommunerne, hvor lønmodtagerne havde 12,9 sygedage efterfulgt af regionerne med 11,6 dage årligt. Sygefraværet i staten samt i virksomheder og organisationer lå på et lavere niveau. I staten var lønmodtagerne i gennemsnit syge 7,6 dage i 2016, mens lønmodtagere i virksomheder og organisationer havde det laveste sygefravær på 6,6 dage., Kvinder har højere sygefravær end mænd, I alle sektorer havde kvinderne højere sygefravær end mændene. Forskellen var størst i kommunerne, hvor kvinderne havde 4,3 flere sygedage end deres mandlige kolleger. Kvinderne i kommunerne havde med 13,9 årlige sygedage samtidig det højeste sygefravær. I regionerne havde kvinderne fire sygedage mere end mændene. Forskellen mellem mænds og kvinders sygefravær var mindst i virksomheder og organisationer, hvor kvinderne havde 2,3 flere sygedage. I staten var kvindernes sygefravær 2,9 dage højere end mændenes. , Brancheforskelle forklarer forskelle i sygefravær, Forskelle i sektorernes branchesammensætning kan bidrage til forklaring af forskelle i sektorernes sygefravær. , Branchen , sundhed og socialvæsen, har generelt et højt sygefravær uanset sektor. 94 pct. af de ansatte i regionerne og 60 pct. af de kommunalt ansatte arbejder netop inden for , sundhed og socialvæsen, , mens andelen kun er 0,7 pct. i staten og 2,5 pct. i virksomheder og organisationer., Fravær 2016, 1. november 2017 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25238

NYT: AKU-ledigheden er steget i løbet af 2016

23. november 2016, I tredje kvartal 2016 var der 189.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år, korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 3.000 personer siden andet kvartal 2016 og på 12.000 personer siden første kvartal 2016, hvor ledigheden var på det laveste niveau siden 2009. Ledigheden toppede i andet kvartal 2012, og siden da er det først i 2016, at den er steget to kvartaler i træk., Flere AKU-ledige der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, AKU-ledigheden ligger generelt højere end den registerbaserede bruttoledighed pga. definitoriske forskelle. Trods deres forskellige niveauer har de udviklet sig nogenlunde ensartet indtil 2016. I 2016 har bruttoledigheden i modsætning til AKU-ledigheden haft en nedadgående tendens. Antallet af de AKU-ledige, der samtidig er bruttoledige, er stort set faldet i takt med bruttoledigheden. Stigningen i den samlede AKU-ledighed udgøres således af studerende og øvrige AKU-ledige - dvs. ledige, der ikke modtager offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2016,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal,  , Antal, Usikkerhed, Antal , 2. kvt. 2016,  ,  ,  ,  , - 3. kvt. 2016,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 669, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 952, ±20, 2, 938, -3, Beskæftigede i alt, 2, 761, ±21, 2, 749, -5, Heltid, 2, 052, ±23, …, …, Deltid, 709, ±22, …, ..., AKU-ledige, 191, ±12, 189, 3, Dagpenge/kontanthjælp, 66, ±6, …, …, Aktiverede, 7, ±3, …, …, Studerende, 52, ±7, …, …, Øvrige AKU-ledige, 66, ±9, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 717, ±20, 732, 5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, hvilket har foranlediget en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Svarprocenten var dog højere i andet og tredje kvartal end i første kvartal 2016. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2016, 23. november 2016 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21830

NYT: Kraftig stigning i beskæftigelsen

17. februar 2016, Ændret 01. marts 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Tallet for beskæftigede (sæsonkorrigeret) i fjerde kvartal var angivet til 2.702.000, hvor det skulle have været 2.700.000. Alle revideringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra tredje til fjerde kvartal 2015 er beskæftigelsen steget kraftigt med , 26.000, personer. Korrigeret for sæsonudsving var der således i fjerde kvartal , 2.700.000, beskæftigede i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 73,8 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe., Uændret AKU-ledighed og stigning i arbejdsstyrken, Ledigheden er forblevet uændret mellem tredje og fjerde kvartal. Hermed er arbejdsstyrken ligesom beskæftigelsen steget med , 26.000, i sæsonkorrigerede tal mellem tredje og fjerde kvartal 2015. , Fra ledighed til beskæftigelse, Danmarks Statistik har i samarbejde med Eurostat udviklet en ny metode til at opgøre de bruttobevægelser, der ifølge arbejdskraftundersøgelsen finder sted over en periode på et år. Denne opgørelse viser, at der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra fjerde kvartal 2014 til fjerde kvartal 2015. Dette har foranlediget den årlige stigning i beskæftigelsen. Samtidig viser opgørelsen en endnu større bevægelse af personer uden for arbejdsstyrken og ind i beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. , Øget beskæftigelse hos mændene og de yngre, Fra fjerde kvartal 2014 til 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 0,9 procentpoint, mens ledighedsprocenten er faldet med 0,6 procentpoint for mændenes vedkommende. Til forskel herfra er der for kvindernes vedkommende stort set ingen ændringer i hverken beskæftigelsesfrekvens eller i ledighedsprocent. For de fleste aldersgrupper er beskæftigelsesfrekvensen steget samtidig med, at ledighedsprocenten er faldet. , For de 45-54-årige er udviklingen dog omvendt, og for de 15-24-årige er beskæftigelsesfrekvensen så vel som ledighedsprocenten faldet, . , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 4. kvt. 2015,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 4. kvt. 2014, - 4. kvt. 2015, Antal, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 662, •, 28, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 874, ±19, 22, 2, 880, 26, Beskæftigede i alt, 2, 704, ±20, 31, 2, 700, 26, Heltid, 2, 051, ±22, 29, …, …, Deltid, 653, ±19, 2, …, ..., AKU-ledige, 171, ±11, -8, 180, 0, Dagpenge/kontanthjælp, 69, ±6, 1, …, …, Aktiverede, 15, ±4, 0, …, …, Studerende, 32, ±4, -4, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±8, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 787, ±19, 5, 779, -18, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, ikke-sæsonkorrigeret. 4. kvt.,  , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , pct., 15-64-årige i alt, 73,5, 73,8, 6,3, 5,9, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 76,2, 77,1, 6,3, 5,7, Kvinder, 70,8, 70,5, 6,3, 6,2, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 55,8, 55,6, 11,0, 10,2, 25-34 år, 75,8, 77,1, 7,7, 7,4, 35-44 år, 84,8, 86,0, 5,0, 4,2, 45-54 år, 84,8, 84,2, 4,3, 4,8, 55-64 år, 64,5, 64,6, 4,8, 4,3, Anm.: Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2015, 17. februar 2016 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20646

NYT: Uændret AKU-arbejdsstyrke i andet kvartal

19. august 2015, AKU-arbejdsstyrken blandt de 15-64-årige var med 2.852.000 personer stort set uændret fra første til andet kvartal 2015, når der korrigeres for sæsonudsving. AKU-arbejdsstyrken har stabiliseret sig omkring dette niveau efter at have været stigende igennem 2014. AKU-arbejdsstyrken var i andet kvartal 51.000 større end i første kvartal 2014, hvor den var på det laveste niveau, siden den sæsonkorrigerede serie startede i første kvartal 1996., Lille fald i AKU-beskæftigelsen i andet kvartal, I andet kvartal var der 2.669.000 AKU-beskæftigede, hvilket i forhold til første kvartal er et fald på 7.000 i sæsonkorrigerede tal. Dette kommer efter, at AKU-beskæftigelsen i lighed med AKU-arbejdsstyrken har været stigende igennem 2014. Siden andet kvartal 2014 har stigningen i den ikke-sæsonkorrigerede AKU-beskæftigelse været på 38.000 personer. , Lille stigning i AKU-ledigheden i andet kvartal, AKU-ledigheden steg med 5.000 personer fra første til andet kvartal 2015, når der korrigeres for sæsonudsving. Antallet af AKU-ledige personer i alderen 15-64 år var dermed 183.000, hvilket svarer til 6,4 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. Siden andet kvartal 2014 er AKU-ledigheden faldet med 6.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ingen yderligere opdeling af AKU-ledige i andet kvartal, Ved denne udgivelse er det ikke muligt at opdele de AKU-ledige i dagpenge-/kontanthjælpsmodtagere og aktiverede, og derfor er den normale underopdeling af AKU-ledigheden ikke er mulig. Det skyldes særlige forhold, som er beskrevet nedenfor., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Bruttoledigheden opdeles ikke i nettoledighed og aktivering, For en række af jobcentrene har de kommunale it-leverandører, som følge af overgang til nye it-systemer, ikke kunnet indberette retvisende aktiveringsoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Derfor kan underopdelingen af AKU-ledigheden i hhv. aktiverede, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ikke foretages. Nettoledigheden benyttes også som en del af hjælpeinformationen ved beregning af AKU-ledigheden. De omtalte problemer påvirker således, at usikkerheden i AKU-ledigheden er større end normalt., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2015,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2014, - 2. kvt. 2015, Antal, 1. kvt. 2015, - 2. kvt. 2015,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 639, •, 11, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 851, ±18, 32, 2, 852, -3, Beskæftigede i alt, 2, 675, ±19, 38, 2, 669, -7, Heltid, 2, 007, ±22, 22, …, …, Deltid, 667, ±20, 15, …, ..., AKU-ledige, 176, ±11, -6, 183, 5, Dagpenge/kontanthjælp, …, …, …, …, …, Aktiverede, …, …, …, …, …, Studerende, …, …, …, …, …, Øvrige AKU-ledige, …, …, …, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 788, ±18, -21, 785, 6, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 2. kvt.,  , Erhvervsfrekvens, 1, Ledighedsprocent , 2,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , pct., 15-64-årige i alt, 77,7, 78,3, 6,4, 6,2, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 80,6, 81,6, 6,1, 6,0, Kvinder, 74,7, 75,1, 6,9, 6,3, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 59,9, 62,0, 12,3, 9,7, 25-34 år, 84,4, 83,5, 7,9, 8,1, 35-44 år, 90,1, 89,7, 4,5, 4,5, 45-54 år, 86,7, 87,1, 4,6, 5,5, 55-64 år, 66,1, 68,0, 4,8, 3,9, 1, Erhvervsfrekvensen er antal personer i arbejdsstyrken i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2015, 19. august 2015 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19439

NYT: Mænd har højere erhvervsfrekvens end kvinder

21. februar 2018, I fjerde kvartal 2017 havde mænd en erhvervsfrekvens på 81,5 pct. Det er noget højere end kvinderne, der havde en erhvervsfrekvens på 75,7 pct. Blandt mændene havde de 35-44-årige den højeste erhvervsfrekvens med 92,5 pct. For kvinder gjaldt det, at aldersgruppen med den højeste erhvervsfrekvens i fjerde kvartal 2017 var de 45-54-årige med 84,8 pct. Erhvervsfrekvensen angiver antal beskæftigede og ledige (arbejdsstyrken) som andel af befolkningen., Erhvervsfrekvensen stort set uændret, I fjerde kvartal 2017 lå den samlede erhvervsfrekvens i Danmark, i sæsonkorrigerede tal, på 78,9 pct. Kigger man på udviklingen igennem hele 2017, ser man, at erhvervsfrekvensen ligger på et ret stabilt niveau. I første kvartal 2017 lå erhvervsfrekvens således på 78,7 pct., i andet kvartal på 78,6 pct. og i tredje kvartal på 79,1 pct. Forskellen mellem første og fjerde kvartal ligger således på 0,2 procentpoint. , Der sammenlignes ikke med tidligere år, da der har været et databrud mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017. Dette beskrives i sidste afsnit., Erhvervsfrekvens fordelt efter køn og alder, 15-64-årige. 2017,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., 15-64-årige i alt, 78,5, 78,6, 79,7, 78,7, 15-24 år, 62,9, 63,1, 65,3, 61,9, 25-34 år, 83,0, 80,6, 83,2, 81,8, 35-44 år, 88,4, 88,2, 88,1, 88,6, 45-54 år, 87,1, 87,7, 88,2, 88,1, 55-64 år, 69,9, 72,1, 72,5, 71,8, Mænd i alt, 81,1, 81,4, 82,1, 81,5, 15-24 år, 62,5, 62,5, 64,0, 61,1, 25-34 år, 86,3, 85,2, 86,4, 86,1, 35-44 år, 92,7, 91,8, 91,0, 92,5, 45-54 år, 89,8, 90,0, 91,3, 91,3, 55-64 år, 73,3, 76,5, 77,1, 75,7, Kvinder i alt, 75,8, 75,7, 77,2, 75,7, 15-24 år, 63,2, 63,8, 66,7, 62,8, 25-34 år, 79,5, 75,8, 79,8, 77,3, 35-44 år, 84,0, 84,5, 85,2, 84,7, 45-54 år, 84,3, 85,4, 85,0, 84,8, 55-64 år, 66,6, 67,8, 68,0, 68,0, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, , hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Fra 2017 foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, elektronisk via e-boks i stedet for med alm. brev. , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2017, . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2017, 21. februar 2018 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24556

NYT: Tre ud af fire er tilfredse med deres arbejdstid

22. november 2023, Tre ud af fire beskæftigede er tilfredse med deres normale arbejdstid, der i gennemsnit er 34 timer ugentligt. 6 pct. af de beskæftigede, svarende til omkring 168.000 personer, ønsker at arbejde mere end deres normale arbejdstid, og 19 pct., svarende til 543.000 personer, ønsker at arbejde mindre end deres aktuelle normale arbejdstid. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, for 3. kvartal 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku250k, Især unge deltidsansatte ønsker at arbejde flere timer, Ønsket om at arbejde flere timer er omtrent ligeligt fordelt på køn, mens alder har en større betydning. Mere end hver tredje af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer, er i aldersgruppen 15-24-årige. Størstedelen af disse unge beskæftigede er deltidsbeskæftigede, hvoraf mange er studerende. For de øvrige aldersgrupper er forskellen mindre på antallet af fuld- og deltidsbeskæftigede der ønsker at arbejde mere. I aldersgruppen 25-44-årige ønsker flere fuldtidsbeskæftigede end deltidsbeskæftigede flere timer, mens tendensen er modsat for de 45-64-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Kvinder ønsker i højere grad en kortere arbejdsuge, Kvinder ønsker i højere grad end mænd færre timer end deres normale arbejdstid. Forskellen er størst i aldersgruppen 25-34-årige, hvor omtrent dobbelt så mange kvinder end mænd ønsker at arbejde færre timer. Forskellen er noget mindre for aldersgrupperne 35-44 og 45-54-årige, og for de 55-64-årige er forskellen minimal. Blandt de 15-24-årige ønsker en anelse flere mænd end kvinder at arbejde mindre, men overordnet set ønsker få beskæftigede i aldersgruppen at arbejde mindre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku250k, Selvstændige ønsker flere timer end lønmodtagere, Den ønskede arbejdstid er højere for selvstændige end lønmodtagere. Lønmodtagere ønsker i gennemsnit at arbejde 34 timer om ugen, mens selvstændige i gennemsnit ønsker 41 arbejdstimer om ugen. Mere end hver tredje selvstændige ønsker en arbejdsuge over 40 timer, tilsvarende ønsker hver tiende lønmodtager at arbejde mere end 40 timer om ugen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, To ud af tre ledige ønsker over 30 timers beskæftigelse, For de personer, der ikke er i beskæftigelse men gerne vil have et job, er den ønskede arbejdstid lavere end blandt de beskæftigede. Gruppen af personer, der ikke er i beskæftigelse, er meget sammensat og indeholder både pensionister, studerende, langtidssyge og ledige. Blandt disse grupper ønsker ledige flest timer - to ud af tre ledige ønsker mellem 31 og 40 timer, langt hyppigst 37 timer. Personer, der er langtidssyge, er i sig selv en sammensat gruppe, og arbejdstidsønsket er også meget forskelligt. De fleste studerende og pensionister ønsker et job på op til 20 timer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ifm. denne offentliggørelse, Der er i 2. kvartal 2023 foretaget forbedringer af spørgsmålene om ønsket arbejdstid. Der er tilføjet spørgsmål om ønsket arbejdstid til personer uden beskæftigelse, og de eksisterende spørgsmål om beskæftigedes ønskede arbejdstid er blevet forenklet. Fra og med 2. kvartal 2023 er der i interviewene spurgt direkte til ønsker om at arbejde mere, mindre eller et uændret antal timer. Spørgsmålet stilles ud fra en præmis om, at aflønningen vil blive reguleret svarende til det ændrede timetal. Der er en indikation af, at den nye spørgeteknik i sig selv har øget antallet af personer, der oplyser, at de vil arbejde mindre, og reduceret antallet af personer, der oplyser, at de vil arbejde mere. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2023, 22. november 2023 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46635

NYT: Online dating er mest brugt af mænd

4. august 2020, Der er væsentligt flere mænd end kvinder, der forsøger at finde sin næste 'date' på nettet. Af de i alt 600.000 brugere af datings apps og hjemmesider er de 350.000 mænd, svarende til tre ud fem brugere. Blandt netdaterne er mændenes andel steget lidt siden 2011, hvor den lå på 56 pct. I 2020 er den samme andel 60 pct. Mænd dominerer online dating apps og hjemmesider uanset, hvad deres situation er. Kønsfordelingen er mest lige blandt , par med eller uden børn,, og den er mest skæv blandt , enlige med eller uden børn, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel baseret på tal fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, . Danmarks Statistik., Hver fjerde enlige mand har brugt online dating, Andelen af brugere med familie type , enlige, udgør 58 pct. af det samlede antal netdatere, mens andelen af brugere , i parforhold, udgør 42 pct. Én ud af fire i gruppen , enlige mænd med eller uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 14 pct. blandt , enlige kvinder, med eller uden børn., Blandt , mænd i parforhold, svarer 9 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 7 pct. af kvinder, der er registeret som værende i et parforhold, .  , Brugerne strømmer til dating apps og hjemmesider, Første gang Danmarks Statistik estimerede udbredelsen af online dating var i 2011. På daværende tidspunkt havde 7 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år brugt netdating inden for de seneste tre måneder. Andelen er i 2020 på 12 pct. Online dating er blevet mere udbredt i alle aldersgrupper. Relativt størst stigning ses blandt de yngste og de ældste brugere. Stigningen i udbredelsen af netdating skal tolkes med et vist forbehold, da data er indsamlet under COVID-19, hvor fysisk samvær var begrænset grundet karantænen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Netdating er størst i Region Hovedstaden, som også har flest enlige borgere, I Region Hovedstaden er der godt 610.000 enlige mænd og kvinder med eller uden børn. Heraf angiver 23 pct., at de har datet online. Region Midtjylland har det næststørste antal enlige på 400.000 personer. Andelen af enlige, der bruger online datingsplatforme er 21 pct. i Region Midtjylland. Der er færrest enlige mænd og kvinder i regionerne Nordjylland og Sjælland. Disse to regioner har de to laveste andele af , enlige, netdatere. Det betyder, at de fleste , enlige, brugere af online dating har bopæl enten i Region Hovedstaden (41 pct.) eller i Region Midtjylland (25 pct.) , Kilde: Særkørsel baseret på tal fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, . Danmarks Statistik. Tallene findes ikke i statistikbanken., Skolegang gør ingen forskel, I modsætning til alder og køn, synes uddannelse ikke at gøre en forskel med hensyn til anvendelse af dating apps og hjemmesider. Uanset om der er tale om befolkningsgruppen med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse eller gruppen med lang videregående uddannelse, er der ca. samme andel, som søger kærligheden på nettet., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 netdating, 4. august 2020 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39770

RAS305: Beskæftigede lønmodtagere (ultimo november)

arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS305

Statistikbanktabel

PEND101: Beskæftigede (ultimo november)

område, branche (DB07), pendling og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/PEND101

Statistikbanktabel