Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2661 - 2670 af 3393

NYT: Flere holdt senere sommerferie i 2025

20. november 2025, I år var ugerne 29, 30 og 31 de tre mest populære sommerferieuger for de beskæftigede. I 2023 og 2024 var der flest, der holdt ferie i ugerne 28, 29 og 30. I 2025 holdt de fleste ferie i uge 30, hvor tæt på hver anden beskæftigede (44 pct.) var fraværende fra jobbet på grund af ferie eller afspadsering. De omkringliggende uger lå på 37 pct. i uge 29 og 38 pct. i uge 31. Ferieafholdelsen i de efterfølgende uger falder hvert år markant efter uge 31, hvor mange begynder at gøre klar til skolestarten i uge 33. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for tredje kvartal 2025., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hver femte var fraværende fra jobbet i en gennemsnitlig uge i tredje kvartal, Set over hele tredje kvartal, var 21 pct. af de beskæftigede fraværende fra deres arbejde i en given uge. Sommerferien var den hyppigste årsag til fraværet, idet 80 pct. af de beskæftigede, der var væk fra deres arbejde, var det pga. ferie eller afspadsering. 8 pct. af fraværet skyldtes sygdom, mens 9 pct. skyldtes barsel. De resterende 3 pct. havde andre årsager, f.eks. lavsæson eller uddannelsesorlov. Fraværet er generelt højest i tredje kvartal, hvor det er omtrent dobbelt så højt som fraværet i årets resterende kvartaler., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De 15-29-årige holder mere sommerferie end andre aldersgrupper, Fravær fra jobbet var i tredje kvartal mest udbredt blandt unge, hvor tæt på hver fjerde (24 pct.) var fraværende fra deres job. 19 pct. af de 15-29-årige var væk fra deres job grundet ferie og afspadsering. Andelen af beskæftigede, der er fraværende pga. ferie falder generelt med alderen og var i tredje kvartal på 15 pct. af de 60-74-årige beskæftigede. Barsel var den næst-hyppigste fraværsårsag blandt den yngre del af befolkningen med 2 pct. for de 15-29-årige og 5 pct. for de 30-44-årige. Efter ferie og afspadsering er sygdom den næst-hyppigste fraværsårsag i aldersgrupper 45-59 år og 60-74 år, hvor det for begge grupper gælder, at 2 pct. af de beskæftigede var fraværende i mindst en uge pga. sygdom. Sygdom som fraværsårsag er mindre udtalt i de yngre aldersgrupper og udgør 1 pct. for de 15-29-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025, 20. november 2025 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51120

NYT: Overordnet fald i AKU-ledigheden

21. november 2018, I tredje kvartal 2018 var AKU-ledigheden på 4,9 pct. blandt de 15-64-årige. Siden første kvartal 2017 har AKU-ledigheden overordnet set været faldende, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 1 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Personer med videregående uddannelser har lavest AKU-ledighed, Personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse havde i tredje kvartal 2018 den laveste AKU-ledighedsprocent med 3,9 pct. Til sammenligning havde personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse en AKU-ledighed på 4,2 pct. Gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde den højeste AKU-ledighedsprocent på 7,7 pct., AKU-ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ledighedsprocent , , pct., Videregående uddannelser, 3,9, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, 4,2, Grundskole , 7,7, Meget lille forskel på mænds og kvinders ledighed, I tredje kvartal 2018 havde de 15-64-årige mænd en AKU-ledighedsprocent på 4,9 pct., mens den for kvinder lå på 5,1 pct. Mænd havde dog en højere ledighed end kvinder blandt de 15-24-årige. For denne gruppe var ledighedsprocenten på 11,7 pct., mens kvinder i samme aldersgruppe havde en ledighedsprocent på 10,3 pct. For den næstyngste aldersgruppe, de 25-34-årige, var situationen omvendt. Mænd i denne gruppe havde en ledighedsprocent på 6,4 pct. mens kvindernes var 7,7 pct. , AKU-ledighedsprocent fordelt på alder og køn, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, , Mænd, Kvinder, Forskel, , pct., procentpoint, I alt , 4,9, 5,1, 0,2, 15-24 år, 11,7, 10,3, -1,4, 25-34 år, 6,4, 7,7, 1,3, 35-44 år, 2,7, 3,6, 0,9, 45-54 år, 2,6, 2,4, -0,2, 55-64 år, 3,2, 3,0, -0,2, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26719

NYT: Mobilen er den foretrukne enhed til internetadgang

14. juni 2017, 94 pct. af danskerne er online dagligt og heraf er 81 pct. online flere gange om dagen. Ni ud af ti internetbrugere anvender mobilen til internetadgang, og der er flere danskere, som går på nettet fra en tablet end fra en stationær computer., Ældre internetbrugere holder fast i pc'en, De fleste danskere (79 pct.) er online både fra en computer og fra en mobil. Halvdelen af dem, der udelukkende anvender en stationær eller en bærbar computer til internetadgang, er mindst 65 år. Én ud af fire er mellem 55 og 64 år. Til gengæld er der 6 pct. af de 25-34 årige, der kun bruger en mobil til at komme på internettet, og det er den højeste andel for alle aldersklasser. Stationære computere er ved at blive et sjældent syn i de danske hjem - en udvikling, der også bekræftes af resultaterne fra undersøgelsen , Elektronik i hjemmet, , der er udgivet af Danmarks Statistik., Danskerne er vilde med bærbart udstyr, Den seneste tilgængelige statistik fra , Eurostat, (2016) viser også, at danske internetbrugere i mindre omfang end andre EU borgere anvender stationære computere til at gå online. EU-gennemsnittet på 54 pct. er et stykke over den danske andel på 40 pct. Samtidigt anvender en større andel af danske internetbrugere bærbare computere, tablets og smartphones til internetadgang. Anvendelsen af smart-tv og andet mobilt udstyr (fx medieafspiller, spillekonsol, e-boglæser eller smart watch) er ligeledes mere populær blandt danskere sammenlignet med niveauet for EU-landene som helhed. , Fortsat flere vil have internet på farten, Ni ud af ti internetbrugere går på nettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen. 83 pct. gør det fra mobilen og 41 pct. fra en bærbar computer, laptop eller tablet. Andelen af dem, der går online på farten via deres mobiltelefon, er mere end fordoblet siden 2011, hvor den lå på 37 pct. Yngre internetbrugere er mere flittige brugere af internet på farten. 94 pct. af de 16-24 årige går online fra mobilen mod kun halvdelen af de 65-74-årige internetbrugere. Samme forhold gælder for brug af bærbar eller tablet for internetadgang uden for hjemmet., Internetbrug. 2017, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, , pct. af befolkningen, Internetbrug inden for de seneste tre måneder, 97, 99, 99, 99, 99, 95, 89, Har aldrig brugt internet , 2, 0, 0, 0, 1, 3, 9, , pct. af internetbrugere, Internetbrug flere gange om dagen , 81, 91, 93, 90, 83, 71, 53, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag, 13, 7, 5, 8, 11, 20, 30, Internetbrug sjældnere end hver dag, 6, 1, 2, 2, 5, 9, 17, Mobil adgang til internet udenfor hjemmet mv , 89, 98, 97, 95, 91, 82, 65, Mobil adgang via mobiltelefon eller smartphone , 83, 94, 94, 92, 86, 75, 51, Mobil adgang via bærbar, laptop eller tablet , 41, 48, 47, 43, 43, 38, 26, Enheder brugt til internetadgang i de seneste tre måneder, Andet mobilt udstyr fx e-boglæser, smart watch, 12, 20, 19, 14, 10, 4, 1, Bærbar computer, 75, 87, 83, 76, 75, 68, 58, Mobil- eller smartphone, 86, 98, 96, 95, 89, 78, 57, Smart TV , 21, 26, 29, 27, 22, 13, 6, Stationær computer, 40, 31, 36, 40, 47, 46, 40, Tablet , 52, 40, 52, 69, 58, 50, 40, Kun stationær computer, 3, 0, 1, 0, 3, 4, 10, Kun bærbar computer, 5, 0, 1, 1, 3, 8, 17, Kun computer (stationær eller bærbar), 8, 1, 2, 2, 7, 14, 29, Kun mobil, 3, 5, 6, 4, 2, 2, 2, Kun mobil eller tablet, 8, 7, 8, 11, 8, 8, 9, Både computer og mobil, 79, 90, 87, 84, 82, 72, 51, It-anvendelse i befolkningen 2017, 14. juni 2017 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24235

NYT: Laveste AKU-ledighed i mere end 10 år

20. maj 2020, AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 faldet med 7.000 til 145.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. AKU-ledigheden toppede med 238.000 AKU-ledige i andet kvartal 2012, og er nu på samme niveau som i første kvartal 2009, hvor ledigheden var begyndt at stige som følge af finanskrisen. Covid-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, har stor betydning for AKU-tallene, se afsnit om "Særlige forhold ved denne offentliggørelse"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Fald i beskæftigelsen efter lang tids stigning, Fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 er beskæftigelsen faldet med 8.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsesfaldet kommer efter, at beskæftigelsen er steget støt fra kvartal til kvartal de sidste mange år. 2.788.000 af de 15-64-årige var beskæftigede i første kvartal 2020. Dette svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 75,4 procent af aldersgruppen., Flere personer står uden for arbejdsstyrken end i forrige kvartal, Ubeskæftigede, som ikke både har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan påbegynde et arbejde i løbet af to uger, klassificeres i Arbejdskraftundersøgelsen som uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer i alderen 15-64 år, der er uden for arbejdsstyrken, er i første kvartal 2020 steget med 9.000 til 765.000 personer. Denne stigning kommer efter, at antallet af personer, der står uden for arbejdsstyrken, er faldet hvert kvartal i de seneste to år., Tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-64-årige, sæsonkorrigerede tal, , 15-64-årige, I arbejdsstyrken, Beskæftigede, Ledige, Uden for arbejdsstyrken, , 1.000 personer, 2018, , , , , , 1. kvt., 3, 692, 2, 878, 2, 726, 152, 814, 2. kvt., 3, 697, 2, 894, 2, 739, 155, 803, 3. kvt., 3, 696, 2, 893, 2, 745, 148, 803, 4. kvt., 3, 700, 2, 906, 2, 751, 155, 794, 2019, , , , , , 1. kvt., 3, 704, 2, 918, 2, 766, 152, 786, 2. kvt., 3, 705, 2, 922, 2, 774, 148, 783, 3. kvt., 3, 709, 2, 935, 2, 785, 150, 774, 4. kvt., 3, 704, 2, 948, 2, 796, 152, 756, 2020, , , , , , 1. kvt., 3, 698, 2, 933, 2, 788, 145, 765, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts, og nedlukningen omfattede de to sidste uger af de 13 uger i første kvartal. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt., Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Andre blev afskediget og mistede deres beskæftigelse, og for mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, hvilket medførte lukninger af selvstændige virksomheder. , Jobcentrene ophørte med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det påvirkede givetvis antallet af AKU-ledige i nedadgående retning, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30091

NYT: Små udsving i sygefraværet

19. december 2014, Efter et generelt fald i sygefraværet de seneste år i alle sektorer, er sygefraværet i den private sektor stagneret fra 2012 til 2013. I den offentlige sektor er sygefraværet steget med 0,2 dage i staten og med 0,3 dage i kommunerne, mens sygefraværet i regionerne er faldet med 0,2 dage i gennemsnit fra 2012 til 2013. Fraværet er fortsat højere i kommunerne og regionerne end i de to øvrige sektorer. I 2013 lå fraværet i kommunerne på 12,3 sygedage og 11,5 dage i regionerne. De privatansatte havde med 6,4 dage færrest sygedage, mens de statsansattes sygefravær lå på 7,3 dage i gennemsnit., En højere andel af kvinder i kommuner og regioner påvirker fraværet, Kvinder udgør den overvejende andel af de ansatte i kommuner og regioner, og kønsfordelingen kan i et vist omfang forklare forskellene i sygefraværet. Ca. tre fjerdedele af de ansatte i kommunerne og regionerne er kvinder, mens det i staten er mindre end halvdelen. I den private sektor er andelen helt ned på ca. en tredjedel kvinder., I alle sektorer har kvinderne højere sygefravær end mændene. De kommunalt og regionalt ansatte kvinder har omkring fire flere sygedage om året end deres mandlige kolleger. I staten og i de private virksomheder har kvinderne i gennemsnit omkring 2,5 flere sygedage., Fravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor. 2013, , Staten, Kommunerne, Regionerne, Private, , dage pr. år, I alt, 7,3, 12,3, 11,5, 6,4, Mænd, 6,2, 9,1, 8,3, 5,5, Kvinder, 8,7, 13,3, 12,3, 8,0, Højt sygefravær i sundhed og socialvæsen, Branchen , sundhed og socialvæsen, har generelt et højt sygefravær uanset sektor. Da 94 pct. af de ansatte i regionerne og 59 pct. af de kommunalt ansatte netop arbejder inden for sundhed og socialvæsen, kan branchesammensætningen bidrage til forklaringen af det høje sygefravær i den kommunale og regionale sektor. Inden for sundhed og socialvæsen er sygefraværet dog også størst i kommunerne og regionerne., Fravær på grund af egen sygdom i , sundhed og socialvæsen, fordelt på sektor. 2013, , Fravær pr. fuldtidsansat, Fuldtidsansatte i sektoren, , dage pr. år, andel i pct., Staten, 11,1, 0,5, Kommunerne, 13,8, 58,9, Regionerne, 11,6, 93,9, Private, 8,4, 2,2, Højt sygefravær inden for service- og salgsarbejde og manuelt arbejde, I branchen , sundheds- og socialvæsen, varetages primært arbejdsfunktionen service- og salgsarbejde, som omfatter fx børneomsorgsarbejde, omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler og social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler. Det er da også inden for denne arbejdsfunktion at fraværet i kommuner og regioner er højest med hhv. 14,0 og 14,7 dage i gennemsnit. , I staten og de private virksomheder er det ansatte, der arbejder med , andet manuelt arbejde,, som har det højeste antal sygedage på hhv. 11,9 og 7,6 dage. Andet manuelt arbejde omfatter fx rengøring, manuelt produktionsarbejde, renovationsarbejde og køkkenhjælp mv., Lavt sygefravær inden for ledelsesarbejde, I alle sektorer ligger sygefraværet lavt for ansatte inden for , ledelsesarbejde, . Ansatte inden for ledelsesarbejde i den private sektor har det laveste sygefravær på kun 3,4 dage årligt., Fravær på grund af egen sygdom efter sektor og arbejdsfunktion. 2013, , Staten, Kommunerne, Regionerne, Private, , dage pr. år, I alt, 7,3, 12,3, 11,5, 6,4, Militært arbejde, 7,8, •, •, •, Ledelsesarbejde, 4,2, 6,3, 3,9, 3,4, Højt kvalifikationsniveau, 5,8, 12,0, 10,5, 5,5, Mellemhøjt kvalifikationsniveau, 8,5, 9,2, 11,1, 6,0, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 9,4, 10,7, 12,6, 7,3, Service- og salgsarbejde, 9,1, 14,0, 14,7, 7,0, Arbejde inden for landbrug, skovbrug mv., 8,0, 12,5, .., 6,8, Håndværksarbejde, 9,2, 9,1, 10,2, 7,1, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 5,8, 6,0, .., 7,6, Andet manuelt arbejde, 11,9, 12,6, 14,0, 7,6, Fravær 2013, 19. december 2014 - Nr. 655, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2015, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18969

NYT: Fire ud af ti lytter til podcasts

27. august 2020, Siden Danmarks Statistik første gang spurgte ind til forbruget af podcasts i 2008, har der været en markant stigning i andelen af befolkningen, der lytter til podcasts. I 2008 havde 6 pct. af befolkningen lyttet til podcasts inden for de seneste tre måneder, en andel der nu er steget til 40 pct. Det svarer til lidt flere end 1,7 mio. podcastlyttere i alderen 16-74 år. Resultaterne fra undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2020, viser desuden, at der nu er lige mange mandlige og kvindelige podcastlyttere. Kvinderne har dermed indhentet mændene i brugen af podcasts. I 2008 var der dobbelt så mange mænd (8 pct.) som kvinder (4 pct.), der lyttede til podcasts., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., De unge lytter mest til podcasts, men de ældre er godt på vej, Det er især den yngre del af befolkningen, der lytter til podcasts. 56 pct. af de 16-19-årige og 60 pct. af de 20-39-årige har lyttet til podcasts inden for de seneste tre måneder. Det svarer til, at næsten tre ud af fem i alderen 16-39 år lytter til podcasts. Ligesom i 2008 er det forsat de unge, der lytter mest til podcasts i 2020. Samtidig viser tallene, at den største relative stigning i antallet af podcastlyttere forekommer i gruppen 40-74 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Podcastforbruget er størst i Region Hovedstaden og hos højtuddannede, Forbruget er størst i Hovedstaden, hvor halvdelen af københavnerne lytter til podcasts. Det næststørste forbrug findes i Midtjylland, hvor to ud af fem benytter podcasts. I Nordjylland ses det laveste forbrug efterfulgt af Sjælland. Ser man på befolkningens højeste fuldførte uddannelse, er det særligt dem med en videregående uddannelse, der lytter mest til podcasts. I denne gruppe lytter 56 pct. til podcasts, mens det gør sig gældende for 35 pct. af dem med en ungdomsuddannelse. Den regionale forskel i podcastforbruget kan afspejle, at en stor del af , højtuddannede er bosat, i Region Hovedstaden og Region Midtjylland., Hver fjerde lytter til podcasts hver uge, Slots- og Kulturstyrelsens rapport , Mediernes udvikling i Danmark, fra 2020 bekræfter, at der har været en stigning i podcastforbruget, mens den traditionelle radiolytning har set en mindre nedgang. Ligeledes har der været en stigning i, hvor ofte befolkningen lytter til podcasts. I 2018 lyttede 19 pct. af befolkningen til podcasts mindst én gang ugentligt, mens dette tal var steget til 24 pct. i 2019., Der er et bredt udvalg af podcasts at vælge imellem, Rapporten , Mediernes udvikling i Danmark, fra , Slots- og Kulturstyrelsen viser desuden, at de fleste i Danmark lytter til underholdningsdebatter, dokumentarer fra danske Public Service stationer, komedie og emner inden for samfundet. Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, fra andet kvartal 2020 benytter , 12 pct., af befolkningen podcasts til at høre musik og , 11 pct., benytter mediet til at høre skønlitteratur. Der er flere kvinder (55 pct.) end mænd (45 pct.) i gruppen, der lytter til skønlitteratur via podcasts. Når adspurgt om, hvordan befolkningen får adgang til nyheder svarer , 46 pct., , at de benytter radio eller podcasts til at holde sig opdateret. , Andre former for online medieforbrug, De øvrige resultater fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, viser, at 86 pct. af de 16-74-årige har benyttet internettet til at læse online nyheder inden for de seneste tre måneder, mens 75 pct. har lyttet til musik fra webradio eller streamingtjenester. Yderligere 80 pct. benytter internettet til at se film eller videoindhold fra delingstjenester som fx YouTube. 69 pct. streamer live eller optaget tv fra bl.a. DR.dk eller TV2 Play og 65 pct. ser video on demand fra kommercielle udbydere som Netflix, HBO m.m., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 podcastbrug , 27. august 2020 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40708

NYT: Stor fremgang i brug af cloud computing

14. marts 2018, I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet., Næsten 70 pct. under 24 år opbevarer filer i skyen, Der har været fremgang i befolkningens anvendelse af cloud computing inden for alle aldersgrupper mellem 16 og 74 år, men den største stigning var i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen steg fra 22 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Udbredelsen af cloud computing var i 2017 fortsat højst blandt de yngre borgere, men forskellen mellem aldersgrupperne er blevet væsentligt mindre i perioden., Danske ældre er europamestre i cloud computing, Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel , på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017., 68 pct. af danske virksomheder med mindst 250 ansatte har cloud computing, Brugen af cloud computing services var mest udbredt blandt de store virksomheder med mindst 250 ansatte, hvor andelen var 68 pct. i 2017. Andelen af virksomheder, der anvendte cloud computing services, steg inden for alle størrelsesgrupper af virksomheder i perioden 2014-2017. Den største stigning var blandt virksomheder med 100-249 ansatte, hvor andelen steg fra 40 pct. i 2014 til 60 pct. i 2017. Omkring 70 pct. af virksomhederne, der anvendte cloud computing services, købte services inden for lagring eller back-up af filer. E-mail var også en udbredt cloud computing service, som 72 pct. af brugerne benyttede. Hver anden bruger anvendte cloud computing services til økonomi- og regnskabssystemer samt til kontorprogrammer fx tekstbehandling, regneark mv., 9 pct. af virksomheder med cloud services ser sikkerhed som en udfordring, 18 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte, som var brugere af cloud computing i 2017, havde udfordringer med teknologien. Heraf var der 9 pct. af virksomhederne, som anså hensynet til databeskyttelse og it-sikkerhed som en begrænsende faktor for deres brug af cloud computing services. 8 pct. af cloud computing brugerne anså usikkerhed om de potentielle gevinster for virksomheden som en udfordring for deres brug af cloud computing services., Flest virksomheder i Region Hovedstaden anvender cloud computing, Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi., Virksomheder i Norden er største brugere af cloud computing i EU, Norden havde i 2017 de største andele af virksomheder, som anvendte Cloud Computing services. Finland lå i top med en andel på 66 pct. I Norge og Danmark anvendte omkring halvdelen af virksomhederne cloud computing services. , Andel af hhv. befolkningen og virksomheder, der benytter Cloud Computing, , 2014, 2015, 2016, 2017, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af befolkningen, , pct. af virksomheder, EU-28, 21, 25, 26, 30, , 19, •, 21, •, , Island, 34, •, •, 59, , 43, •, •, •, Sverige, 35, 41, 45, 57, , 39, •, 48, •, Danmark, 42, 43, •, 55, , 38, 37, 42, 51, Norge, 40, 48, 45, 50, , 29, 38, 40, 48, Nederlandene, 34, 36, 43, 49, , 28, •, 35, •, Storbritannien, 38, 43, 43, 46, , 24, •, 35, •, Irland, 28, 35, 36, 42, , 28, 35, 36, •, Finland, 24, 34, 35, 37, , 51, 53, 57, 66, Spanien, 24, 25, 29, 34, , 14, 15, 18, 24, Belgien, 28, 29, 32, 33, , 21, 25, 28, 40, Tyskland, 21, 23, 22, 27, , 11, •, 16, •, Frankrig, 21, 19, 21, 23, , 12, •, 17, •, Italien, 17, 19, 20, 23, , 40, •, 22, •, Grækenland, 11, 18, 18, 20, , 8, 9, 9, 11, Polen, 8, 14, 16, 15, , 6, 7, 8, 10, Anm. Island og Norge er ikke medlem af EU, men anvendes til sammenligning på lige fod med EU landene. Spørgsmål om cloud computing var frivillig for virksomhederne i den EU-harmoniserede undersøgelse i 2015 og 2017. Oplysning for Danmark vedr. befolkningen forligger ikke for 2016., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2017, 14. marts 2018 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30238

NYT: Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet

19. september 2018, I 2017 havde 14 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden købt privat indlogering via online platforme, hvor andelen i Region Nord- og Midtjylland samt Region Syddanmark var på 10 pct. I Region Sjælland var der 8 pct. af befolkningen, som havde købt privat indlogering på internettet. Indlogeringen blev købt via hjemmesider, apps eller sociale netværk med indlogeringstjenester udbudt af privatpersoner (fx AirBnB). Tilsvarende havde 13 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden anvendt online platforme til privat indlogering af deres medarbejdere, fx i forbindelse med forretningsrejser. Andelen af virksomheder, der i 2017 købte privat indlogering på nettet, var 10 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland samt 7 pct. i Region Syddanmark og Sjælland., 20-39-årige var de flittigste brugere af private indlogeringstjenester, I undersøgelsen var personer i alderen 20-39 år de flittigste brugere af indlogerings-tjenester udbudt af private. I Region Hovedstaden havde hver femte person (20 pct.) i alderen 20-39 år købt privat indlogering via online platforme, mens det gjaldt for hver syvende (14-15 pct.) i Region Nord- og Midtjylland. I de øvrige regioner udgjorde andelen 11-13 pct. for denne aldersklasse. Til sammenligning anvendte 15 pct. af de 40-59-årige i Region Hovedstaden de private indlogeringstjenester på nettet, mens andelen var 7-11 pct. for de 40-59-årige i de øvrige regioner. , Stor forskel på branchernes brug af indlogeringstjenester udbudt af private, Hver tiende virksomhed havde i 2017 købt indlogering hos private via digitale platforme, men der var stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, anvendte 22 pct. af virksomhederne private indlogeringstjenester i 2017, og andelen var 15 pct. inden for , erhvervsservice, . Især i Region Hovedstaden var virksomhederne i disse to brancher flittige brugere, da andelen her var 26 pct. for virksomheder inden for , information og kommunikation, og 17 pct. af virksomheder inden for , erhvervsservice, . Andelen af virksomheder, der anvendte private indlogeringstjenester, var 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., , mens andelen kun var 3 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, . , 7 pct. af befolkningen arrangerede private kørselstjenester via nettet, Anvendelsen af digitale private kørselstjenester er mere udbredt blandt befolkningen end blandt virksomheder. I 2017 havde 7 pct. af befolkningen (16-74 år) og 4 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt digitalt formidlede kørselstjenester leveret af privatpersoner. Kørselstjenester på digitale platforme kan være samkørsel, delebiler eller privat biludlejning (fx GoMore eller Facebook). , Samkørsel, delebiler og privat biludlejning er et storbyfænomen, Befolkningens anvendelse af private kørselstjenester var fordelt med den største andel på 9 pct. i Region Midtjylland og Hovedstaden, og den mindste andel på 4 pct. i Region Sjælland. Andelen af virksomheder, der anvendte private kørselstjenester, var højest i Region Hovedstaden med 6 pct., mens andelen af virksomheder i de øvrige regioner lå mellem 1 og 4 pct., Personer i alderen 20-39 år brugte mest kørselstjenester udbudt af private, Personer mellem 20-39 år var med en andel på 13 pct. de største brugere af kørselstjenester udbudt af private i 2017, men der var geografiske forskelle i anvendelsen. I Region Nord- og Midtjylland havde hver sjette person (16-17 pct.) i alderen 20-39 år købt private kørselstjenester, og i Region Hovedstaden var det hver syvende (14 pct.). I Region Syddanmark lå andelen på 11 pct., og i Region Sjælland var den 8 pct., Stor forskel mellem brancher for brugen af private kørselstjenester, 15 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte private kørselstjenester i 2017, mens andelen for de øvrige brancher lå mellem 2-6 pct. I Region Hovedstaden anvendte hver femte virksomhed inden for , information og kommunikation, private kørselstjenester. , It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2018, 19. september 2018 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31390

NYT: Højest sygefravær i Region Sjælland

27. marts 2015, De ansatte i Region Sjælland havde i 2013 landets højeste sygefravær på 9,4 dage efterfulgt af Region Nordjylland med 8,2 sygedage i gennemsnit. Det viser en ny opgørelse, der for første gang måler fraværet på det samlede danske arbejdsmarked. På grund af det høje fravær i Region Sjælland havde ansatte øst for Storebælt det højeste sygefravær på 8,3 dage, mens ansatte vest for Storebælt i gennemsnit var syge 8,0 dage om året. På hele arbejdsmarkedet var de ansatte i gennemsnit syge 8,1 dage i 2013., Midtjyder og københavnere er mindst syge, Region Midtjylland havde det laveste sygefravær på 7,8 dage, mens hovedstadsregionen med 8,0 sygedage havde det næstlaveste. Region Midtjylland var den region, hvor mændene havde det laveste sygefravær på 5,7 dage. Kvinderne i hovedstadsregionen havde derimod det laveste sygefravær blandt kvinderne med 10,0 sygedage i gennemsnit, tæt efterfulgt af Region Midtjylland med 10,1 dage. , Både kvinder og mænd mest fraværende i Region Sjælland, Blandt både mænd og kvinder var det også de ansatte i Region Sjælland, som havde det højeste sygefravær på hhv. 6,8 og 11,6 dage. , Fravær på grund af egen sygdom efter køn og område. 2013, , I alt, Mænd, Kvinder, , dage pr. år, Hele landet, 8,09, 5,99, 10,28, Øst for Storebælt, 8,27, 6,17, 10,36, Region Hovedstaden, 7,96, 6,04, 9,99, Region Sjælland, 9,44, 6,76, 11,58, Vest for Storebælt, 7,95, 5,83, 10,24, Region Syddanmark, 8,03, 5,88, 10,29, Region Midtjylland, 7,77, 5,70, 10,06, Region Nordjylland, 8,19, 6,03, 10,54, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid, svarende til 7,4 timer om dagen. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår., Flere men kortere sygeperioder i hovedstadsregionen, De ansatte øst for Storebælt havde i gennemsnit 2,1 sygeperioder, mens de ansatte vest for Storebælt havde 1,9 perioder i gennemsnit. Når de ansatte øst for Storebælt var syge, var de til gengæld syge i en kortere periode, nemlig 4,8 dage i gennemsnit mod 5,1 dage for ansatte vest for Storebælt. De kortere perioder øst for Storebælt skyldes de ansatte i hovedstadsregionen, som i gennemsnit var syge 4,6 dage pr. fraværsperiode, mens de ansattes sygeperioder i Region Sjælland var lige så lange eller længere end i regionerne vest for Storebælt., Fraværsperioder pr. helårsansat og kalenderdage pr. fraværsperiode, egen sygdom., 2013, , Fraværsperioder pr. helårsansat, Kalenderdage pr. fraværsperiode, , I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, , antal, dage, Hele landet, 2,0, 1,7, 2,4, 4,9, 4,4, 5,4, Øst for Storebælt, 2,1, 1,8, 2,5, 4,8, 4,3, 5,1, Region Hovedstaden, 2,1, 1,8, 2,5, 4,6, 4,2, 5,0, Region Sjælland, 2,2, 1,7, 2,5, 5,2, 4,7, 5,5, Vest for Storebælt, 1,9, 1,6, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Region Syddanmark, 1,9, 1,6, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Region Midtjylland, 1,9, 1,6, 2,2, 5,2, 4,4, 5,7, Region Nordjylland, 2,0, 1,7, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Tendensen gælder både mænd og kvinder, Både de mandlige og de kvindelige ansatte øst for Storebælt havde flere fraværsperioder i gennemsnit end de ansatte vest for Storebælt. For begge køn gælder det, at de ansatte i hovedstadsregionen havde kortere sygeperioder end i de øvrige regioner, nemlig 4,2 dage for mændene og 5,0 dage for kvinderne i gennemsnit., Ændret sektorafgrænsning og samlet opgørelse for hele arbejdsmarkedet, Med denne offentliggørelse præsenteres statistikken over fravær for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual , ESA2010, . Navngivningen af sektorerne er ændret, så privat sektor er blevet til , virksomheder og organisationer, , og statslig-, kommunal- og regional sektor til , offentlig forvaltning og service., Før denne offentliggørelse har fraværet kun har været opgjort på enkelte sektorer. , Ud over ændret navngivning sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 270, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 321, ., Fravær fra arbejde (tema) 2013 det samlede arbejdsmarked, 27. marts 2015 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23517

NYT: Uændret AKU-ledighed i fjerde kvartal

18. februar 2015, Ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ledigheden uændret fra tredje til fjerde kvartal korrigeret for sæsonudsving. Dermed var der i fjerde kvartal 190.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. Siden fjerde kvartal 2013 er AKU-ledigheden faldet med 7.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Der har været fald i alle undergrupper af AKU-ledige, bortset fra øvrige AKU-ledige, der er steget med 11.000. Denne gruppe omfatter de personer, der ikke er bruttoledige eller studerende., Større årligt fald i bruttoledigheden, Den kvartalsvise udvikling i AKU-ledigheden er tæt på den udvikling, man ser i den registerbaserede opgørelse af bruttoledigheden, der viser et lille fald på 1.000 personer fra tredje til fjerde kvartal. I løbet af det seneste år er bruttoledigheden, bl.a. som følge af regelændringer, faldet med 17.000 fuldtidspersoner. , Fortsat stigning i AKU-beskæftigelsen i fjerde kvartal, Beskæftigelsen i AKU er steget med 12.000 personer fra tredje til fjerde kvartal. Dermed fortsætter stigningen i AKU-beskæftigelsen, som begyndte i andet kvartal 2014. Stigningen fra tredje til fjerde kvartal er dog mere moderat end tilfældet har været for de øvrige stigninger i 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er AKU-beskæftigelsen steget med 59.000 i ikke-sæsonkorrigerede tal. , Arbejdsstyrken i AKU er steget med 12.000 personer fra tredje til fjerde kvartal 2014, korrigeret for sæsonudsving. I løbet af det seneste år er arbejdsstyrken steget med 52.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal., Fald i ledigheden for kvinder, I løbet af det sidste år er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 72,2 pct. til 73,5 pct. Stigningen gælder for begge køn og alle aldersgrupper med undtagelse af de 25-34-årige. Ledighedsprocenten er i samme periode faldet fra 6,6 pct. til 6,3 pct. Kvindernes ledighedsprocent er faldet fra 7,3 pct. til 6,3 pct., hvorimod mændenes ledighedsprocent er steget lidt - fra 6,0 pct. til 6,3 pct. Der har været faldende ledighed for alle aldersgruppe bortset fra de 55-64-årige. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 4. kvt. 2014, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014, Antal, 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 634, •, 12, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 852, ±19, 52, 2, 861, 12, Beskæftigede i alt, 2, 673, ±20, 59, 2, 671, 12, Heltid, 2, 022, ±22, 38, …, …, Deltid, 651, ±19, 21, …, ..., AKU-ledige, 179, ±11, -7, 190, 0, Dagpenge/kontanthjælp, 68, ±6, -9, …, …, Aktiverede, 15, ±4, -6, …, …, Studerende, 36, ±5, -4, …, …, Øvrige AKU-ledige, 60, ±8, 11, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 782, ±19, -40, 772, -13, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 4. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2013, 2014, 2013, 2014, , pct., 15-64-årige i alt, 72,2, 73,5, 6,6, 6,3, Køn, , , , , Mænd, 75,0, 76,2, 6,0, 6,3, Kvinder, 69,4, 70,9, 7,3, 6,3, Alder, , , , , 15-24 år, 52,4, 55,8, 12,2, 11,0, 25-34 år, 76,2, 75,8, 8,6, 7,7, 35-44 år, 84,7, 84,8, 5,4, 5,0, 45-54 år, 83,3, 84,8, 4,5, 4,3, 55-64 år, 62,2, 64,5, 4,1, 4,8, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2014, 18. februar 2015 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18821

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation