Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2651 - 2660 af 3393

      NYT: Sygefraværet stiger

      31. oktober 2016, Sygefraværet har været stigende fra 2013 til 2015. I 2013 var de ansatte i gennemsnit syge 8,1 dage, og sygefraværet er frem til 2015 steget med 0,4 dage pr. fuldtidsansat, hvilket svarer til ca. 2.700 årsværk. Kommunerne har haft den største stigning i perioden på 0,7 dage pr. ansat, mens de ansatte i regionerne kun har oplevet en stigning i sygefraværet på 0,3 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Statsansatte og ansatte i virksomheder og organisationer havde i gennemsnit 0,4 flere sygedage i 2015 end i 2013., Kvindernes sygefravær stiger mest, Inden for alle sektorer er det kvinderne, der bidrager mest til det stigende sygefravær. Samlet set er stigningen i kvindernes sygefravær på 0,6 dage dobbelt så stor som stigningen i mændenes sygefravær på 0,3 dage pr. fuldtidsansat. , Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor,  , 2013, 2014, 2015, Ændring , 2013-2015,  , dage pr. år, Sektorer i alt, 8,1, 8,3, 8,5, 0,4, Mænd, 6,0, 6,1, 6,3, 0,3, Kvinder, 10,3, 10,6, 10,9, 0,6, Staten, 7,4, 7,4, 7,8, 0,4, Mænd, 6,2, 6,1, 6,5, 0,2, Kvinder, 8,8, 8,9, 9,4, 0,6, Regioner, 11,5, 11,4, 11,7, 0,3, Mænd, 8,3, 8,2, 8,4, 0,1, Kvinder, 12,3, 12,2, 12,6, 0,3, Kommuner, 12,3, 12,6, 13,0, 0,7, Mænd, 9,1, 9,4, 9,5, 0,4, Kvinder, 13,3, 13,6, 14,1, 0,8, Virksomheder og organisationer, 6,3, 6,6, 6,8, 0,4, Mænd, 5,5, 5,6, 5,8, 0,3, Kvinder, 7,8, 8,3, 8,4, 0,6, Sygefraværet i kommunerne stiger mest, I regionerne er sygefraværet steget mindst. Her er mændenes sygefravær steget 0,1 dage i gennemsnit, hvor kvindernes er steget 0,3 dage i gennemsnit. Kommunerne har haft den største stigning i sygefraværet. Her har de mandlige ansatte haft en stigning på 0,4 dage, mens de kvindelige ansatte har haft en stigning på 0,8 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat., Sygeperioderne er længere, I 2013 havde sygeperioderne en varighed på 4,9 kalenderdage i gennemsnit, mens varigheden i 2015 er steget til 5,2 kalenderdage. Den generelle stigning i antal kalenderdage pr. sygeperiode er en medvirkende årsag til det stigende sygefravær. Den største stigning ses i staten, hvor sygeperiodernes længde er steget med 0,6 kalenderdage i perioden for både mænd og kvinder. I de øvrige sektorer er den gennemsnitlige varighed af sygeperioderne steget mest for de kvindelige ansatte., Gennemsnitlige antal kalenderdage pr. fraværsperiode,  , 2013, 2014, 2015, Ændring, 2013-2015,  , kalenderdage pr. fraværsperiode, Sektorer i alt, 4,9, 5,2, 5,2, 0,3, Mænd, 4,4, 4,5, 4,5, 0,2, Kvinder, 5,4, 5,6, 5,7, 0,4, Staten, 5,6, 5,8, 6,1, 0,6, Mænd, 5,6, 5,9, 6,2, 0,6, Kvinder, 5,5, 5,7, 6,1, 0,6, Regioner, 5,2, 5,3, 5,3, 0,1, Mænd, 4,9, 5,0, 4,8, -0,1, Kvinder, 5,2, 5,4, 5,4, 0,1, Kommuner, 6,1, 6,4, 6,4, 0,3, Mænd, 5,2, 5,5, 5,4, 0,1, Kvinder, 6,3, 6,6, 6,7, 0,3, Virksomheder og organisationer, 4,2, 4,4, 4,5, 0,3, Mænd, 4,0, 4,2, 4,2, 0,2, Kvinder, 4,4, 4,8, 4,9, 0,4, Sygefravær i perioder på over 30 dage stiger, Det er især sygefraværet, som ligger i de længere perioder, som er steget. Andelen af sygedage, der ligger i perioder med en varighed på mere end 30 kalenderdage er steget fra at udgøre 31 pct. af det samlede antal sygedage i 2013 til at udgøre 35 pct. Andelen af sygedage, der ligger i perioder på en dag og to dage har været uændret i hele perioden, mens andelen af sygedage, der ligger i de mellemlange perioder er faldet. Mønsteret er det samme inden for alle sektorer., Procentvis fordeling af sygedage fordelt på periodelængder, alle sektorer,  , 2013, 2014, 2015,  , pct.., I alt, 100, 100, 100, 1 dag, 11, 11, 11, 2 dage, 12, 12, 12, 3-7 dage, 24, 21, 21, 8-30 dage, 16, 15, 15, Over 30 dage , 31, 34, 35, Uafsluttede perioder, 6, 7, 6, Fravær 2015, 31. oktober 2016 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2017, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23293

      NYT: Betydeligt færre AKU-ledige

      23. maj 2018, AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 faldet med 10.000 personer. I første kvartal 2018 er der 147.000 AKU-ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,0 pct. AKU-ledigheden har ikke været under 150.000 personer siden første kvartal 2009. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Fald i alle undergrupper af ledige, Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 er der tale om et fald i AKU-ledigheden på 36.000 personer ifølge de ikke-sæsonkorrigerede tal. Gruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er faldet med 9.000 personer, mens gruppen af aktiverede er faldet med 7.000 personer fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Samlet set er den gruppe af personer, der er bruttoledige ifølge både registrene og AKU, faldet med 16.000 personer i perioden. , Den registerbaserede bruttoledighed offentliggøres månedligt. Gennemsnittet for bruttoledigheden i de tre første måneder af 2018 er 5.000 lavere end i den tilsvarende periode året før., Gruppen af studerende har det største fald i ledigheden på 13.000 personer, mens øvrige AKU-ledige er faldet med 7.000 personer., AKU-ledige fordelt på køn, alder, uddannelse og ledighedsstatus, 15-64-årige. 1. kvt. 2017 og 1. kvt. 2018,  , 1. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, Forskel, 1. kvt. 2017-, 1. kvt. 2018,  , 1.000 personer, Køn,  ,  ,  , Mænd, 102, 76, -26, Kvinder, 89, 80, -9, Alder,  ,  ,  , 15-24, 55, 45, -10, 24-59, 127, 102, -25, 60-64, 9, 9, 0, Uddannelse,  ,  ,  , Grundskole, 60, 51, -9, Erhvervsudd. og gymnasium, 62, 49, -13, Kort- og mellemlang videregående udd., 33, 29, -4, Lang videregående udd. og ph.d., 19, 20, 1, Uoplyst, 18, 7, -11, Ledighedsstatus,  ,  ,  , Dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, 71, 62, -9, Aktiverede, 17, 10, -7, Studerende, 45, 32, -13, Øvrige AKU-ledige, 59, 52, -7, Faldet i AKU-ledigheden er overvejende båret af mænd, Det er især mændene, der står for faldet i AKU-ledigheden fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Der er 26.000 færre AKU-ledige mænd, mens der er 9.000 færre AKU-ledige kvinder. Der er både betydelige fald i ledigheden for aldersgrupperne 15-24 år og 25-59 år, mens AKU-ledigheden for aldersgruppen 60-64 år er uændret., Lavest uddannede har det største fald i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden er faldet inden for alle uddannelsesniveauer undtaget , lang videregående uddannelse og ph.d., , hvor AKU-ledigheden er stort set uændret fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Uddannelsesniveauet dækker over personens højeste fuldførte uddannelse. Langt det største fald i AKU-ledigheden er sket i uddannelsesgrupperne , grundskole, og , erhvervsuddannelse og gymnasium, , der samlet står for knap 60 pct. af faldet i AKU-ledigheden. Det er således inden for de grupper med lavest uddannelsesniveau, at faldet i AKU-ledigheden er størst., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2018, 23. maj 2018 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25559

      NYT: Lille fald i AKU-ledigheden i tredje kvartal

      18. november 2015, I tredje kvartal var der et svagt fald i AKU-ledigheden, idet den sæsonkorrigerede AKU-ledighed var 3.000 lavere end kvartalet før. Dermed var der i tredje kvartal 180.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal året før er antallet af AKU-ledige i alderen 15-64 år faldet med 9.000 i ikke-sæsonkorrigerede tal., Store ændringer bag mere begrænsede samlede udsving, Danmarks Statistik har i samarbejde med Eurostat udviklet en ny metode til at opgøre bruttobevægelser ifølge arbejdskraftundersøgelsen. Altså for eksempel de bevægelser ind og ud af ledighed, der giver den nettoændring af ledigheden, der er beskrevet ovenfor. Blandt de 191.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2014 var mere end halvdelen kommet i beskæftigelse et år senere, mens cirka hver femte stadigvæk var ledig, og den resterende del var uden for arbejdsstyrken. , Uændret AKU-beskæftigelse, Beskæftigelsen var stort set uændret fra kvartalet før. I forhold til samme kvartal året før steg den ikke-sæsonkorrigerede beskæftigelse med 14.000 personer, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor. , Uændret arbejdsstyrke, Arbejdsstyrken var stort set også uændret, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opregning, Fra tredje kvartal 2015 er der indført en ny opregningsmetode, som har resulteret i marginale ændringer. I tallene for tredje kvartal 2015 betyder den nye opregningsmetode en forøgelse af beskæftigelsen på 3.000 personer, og tilsvarende er antallet af personer uden for arbejdsstyrken blevet reduceret med 3.000. AKU-ledigheden er uændret i forhold til den tidligere anvendte opregningsmetode., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2015,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 3. kvt. 2014, - 3. kvt. 2015, Antal, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 645, •, 17, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 871, ±19, 4, 2, 851, -2, Beskæftigede i alt, 2, 689, ±20, 14, 2, 671, 1, Heltid, 2, 044, ±22, 21, …, …, Deltid, 644, ±19, -7, …, ..., AKU-ledige, 182, ±10, -9, 180, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 71, ±6, 1, …, …, Aktiverede, 10, ±3, -3, …, …, Studerende, 39, ±5, -3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 62, ±7, -4, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 775, ±19, 13, 798, 12, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 3. kvt.,  , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , pct., 15-64-årige i alt, 73,7, 73,8, 6,7, 6,3, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 76,9, 77,2, 6,6, 5,9, Kvinder, 70,5, 70,3, 6,7, 6,8, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 55,7, 55,7, 13,1, 12,8, 25-34 år, 78,1, 78,3, 8,3, 6,5, 35-44 år, 85,2, 84,5, 5,0, 5,4, 45-54 år, 83,8, 84,3, 4,3, 4,5, 55-64 år, 64,0, 64,4, 4,4, 4,0, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Anm.: Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2015, 18. november 2015 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19960

      NYT: Flere fast- og færre midlertidigt ansatte unge

      9. september 2021, I andet kvartal 2021 var der 46.000 flere fastansatte lønmodtagere i alderen 15-29 år i forhold til samme kvartal året før. Samtidig faldt antallet af midlertidigt ansatte lønmodtagere i aldersgruppen med 31.000. I absolutte tal var der blandt de 15-29- årige således 157.000 midlertidigt ansatte og 501.000 fastansatte i andet kvartal 2021. Sammenlignes andet kvartal 2021 med første kvartal 2021 var der en stigning på 45.000 fastansatte lønmodtagere i alt og et fald på 11.000 midlertidigt ansatte lønmodtagere i alt. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, . For samtlige lønmodtagere i alderen 15-64 år er der set over et år blevet 76.000 flere fastansatte og 25.000 færre midlertidigt ansatte., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku320a, Få unge midlertidigt ansatte har søgt fast arbejde, Definitorisk tidsbegrænsede stillinger var i andet kvartal 2021 baggrunden for, at jobbet var midlertidigt for lidt mere end halvdelen af såvel de 15-29-årige som for de 30-54-årige, mens det for de 55-64-årige gjorde sig gældende for knap en fjerdedel. 32 pct. af den ældste aldersgruppe var midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne finde fast beskæftigelse, mens dette gjorde sig gældende for 27 pct. af de 30-54-årige og for 17 pct. af de unge midlertidigt ansatte. Gruppen, der selv har ønsket midlertidig ansættelse, var mindst for de 30-54-årige med blot 13 pct., mens 37 pct. af de ældste og 29 pct. af de yngste foretrak, at jobbet var midlertidigt., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku320a, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2021, 9. september 2021 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32077

      NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

      5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020.  , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

      NYT: Beskæftigelsen faldt i første kvartal

      16. juni 2021, Beskæftigelsen faldt fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 procentpoint, hvormed beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige i første kvartal var på 73,8 pct., når der er taget højde for sæsonmønstre. Det viser opgørelsen fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Den faldende beskæftigelse i første kvartal skal ses i lyset af COVID-19 og vinterens nedlukning. Faldet harmonerer med de tilsvarende registerbaserede opgørelser, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:225, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101k, Rekordhøj andel med regelmæssigt hjemmearbejde, Andelen af de beskæftigede, der arbejdede regelmæssigt hjemmefra, var i første kvartal 2021 på 28 pct. og dermed rekordhøj. Det er 2 procentpoint højere end i andet kvartal 2020, dvs. under den første store nedlukning, hvor det hidtil største omfang af regelmæssigt hjemmearbejde blev registreret. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Større andel kvinder arbejder regelmæssigt hjemme under COVID-19, I første kvartal 2021, dvs. under vinterens nedlukning, var andelen af de beskæftigede kvinder, der arbejdede regelmæssigt hjemme, større end for mænd. Dette var også tilfældet under den første store nedlukning i andet kvartal 2020. Dette mønster kan ses i sammenhæng med den forholdsvis store andel af kvinder i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor det regelmæssige hjemmearbejde fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 steg med næsten 6 procentpoint., Andel af beskæftigede, der arbejdede hjemme regelmæssigt, fordelt på brancher, 15-64-årige,  , 2020, 2021,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 1.000 personer, I alt, 306, 708, 327, 527, 769,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4,29, 1,76, 3,71, 2,91, 1,78, Industri, råstofudvinding,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 8,10, 10,18, 9,40, 10,65, 10,24, Bygge og anlæg, 4,41, 2,31, 3,33, 2,54, 1,67, Handel og transport mv., 14,36, 9,91, 12,15, 12,88, 11,53, Information og kommunikation, 7,24, 9,28, 9,36, 10,02, 9,84, Finansiering og forsikring, 3,48, 5,59, 5,72, 7,77, 7,06, Ejendomshandel og udlejning, 1,46, 1,32, 1,18, 1,47, 1,13, Erhvervsservice, 16,77, 14,21, 14,54, 14,12, 13,67, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 33,07, 40,08, 34,06, 31,60, 37,47, Kultur, fritid og anden service, 6,04, 5,18, 6,22, 5,72, 5,36, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny EU-forordning bag dataindsamling, I forbindelse med denne offentliggørelse er den bagvedliggende dataindsamling foretaget i henhold til en ny EU-forordning. De væsentligste ændringer som følge af den nye EU-forordning er en udvidelse af målgruppen til også at omfatte 75-89-årige samt en ændring for personer, der er på forældreorlov i mere end tre måne-der, som nu betragtes som ubeskæftigede, hvis de pågældende personer ikke får løn eller dagpenge i perioden, der går ud over de tre måneder., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2021, 16. juni 2021 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31839

      NYT: Fald i AKU-ledigheden efter et år med stigning

      24. maj 2017, AKU-ledigheden er faldet med 8.000 personer fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, således at 183.000 15-64-årige var ledige i årets første kvartal. Dermed var ledigheden på samme niveau som i første halvdel af 2015. AKU-ledighedsprocenten angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, og den var i første kvartal 2017 på 6,3 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 er der brud i opgørelsen af såvel beskæftigede som uden for arbejdsstyrken, mens der ikke er brud i opgørelsen af den samlede ledighed (se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, )., Størst ledighed blandt de unge, Ledighedsprocenten var højest for de helt unge på 15-24 år i første kvartal 2017 (faktiske tal). 12,0 pct. af de yngste i arbejdsstyrken var ledige, hvilket var næsten tre gange så stor en andel som for de 45-54-årige. Denne gruppe havde med 4,1 pct. den laveste ledighedsprocent. Næsten lige så lave ledighedsprocenter havde de ældste på 55-64 år samt den midterste aldersgruppe på 35-44 år. Af disse grupper var hhv. 4,4 og 4,8 pct. ledige. Den næstyngste aldersgruppe på 25-34 år havde den næsthøjeste ledighedsprocent på 9,3., Mænd har lidt højere ledighedsprocent end kvinder, I faktiske tal var der 130.000 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken i første kvartal 2017, men andelen af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledige, var lidt større end den tilsvarende andel for kvinderne. 102.000 mænd var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,8, mens 90.000 kvinder var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,5., 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent,  , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 888, 192, 6,6, Køn,  ,  ,  , Mænd, 1, 509, 102, 6,8, Kvinder, 1, 379, 90, 6,5, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 460, 55, 12,0, 25-34 år, 586, 55, 9,3, 35-44 år, 641, 31, 4,8, 45-54 år, 709, 29, 4,1, 55-64 år, 491, 21, 4,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Antal, Usikkerhed,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 681, •, I arbejdsstyrken, 2, 888, ±20, Beskæftigede, 2, 696, ±21, AKU-ledige, 192, ±12, Uden for arbejdsstyrken, 793, ±20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks (i stedet for med alm. brev). , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, , hvor der redegøres for, at de foranlediger databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed, at der ikke kan konstateres brud i tidsserien, men da det er en stikprøveundersøgelse, bør man naturligvis være opmærksom på stikprøveusikkerheden på tallene. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2017, 24. maj 2017 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23034

      NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

      11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25396

      NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

      29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018,  , Køber overnatning, Udbyder overnatning,  , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2,  ,  ,  , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32124

      NYT: 75.000 nye e-handlende ældre på to år

      28. juli 2021, Hovedparten i befolkningen i alderen 16-74 år handler online inden for en tremånedersperiode. I 2019 var andelen 74 pct., hvilket i 2021 var steget til 82 pct., en stigning på 8 procentpoint på to år. Det er den største stigning siden 2013 og skal ses i lyset af COVID-19 restriktionerne, hvor adgangen til de fysiske butikker i perioder har været stærkt begrænset. Særligt i den ældre del af befolkningen på 65-74 år var online handel blevet mere udbredt med en stigning i andelen på 24 pct. fra 2019 (52 pct.) til 2021 (65 pct.). Det svarer til ca. 75.000 nye e-handlende på to år i alderen 65-74 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, Flere har købt tøj, færdiglavet mad og ting til hjemmet online, Der var flest onlinekøbere, som bestilte , tøj, sko og accessoires, , , færdiglavet mad, og , ting til hjemmet, , fx møbler, lamper eller haveredskaber. Det var også de tre mest udbredte varegrupper i 2020, men andelene var højere i 2021. Størst fremgang var der for varegruppen , færdiglavet mad fra spisesteder, med 9 procentpoint. I varekategorierne , ting til hjemmet, og , tøj, sko og accessoires, var der også en stigning, men på hhv. 7 og 4 procentpoint i 2021 sammenlignet med sidste år. Hver tredje onlinekøber bestilte , kosmetik og skønhedspleje, , fx makeup, skønhedsprodukter o.l., hvilket gør , kosmetik og skønhedspleje, til den fjerde mest bestilte vare i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, 84 pct. af onlinekøbere har købt digitale varer, 84 pct. af de personer, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, havde købt , digitale, varer eller tjenester mindst én gang, fx adgang til streaming af serier eller film, e-bøger, musik, billetter til biografen, spil o.l. Det vil sige varer, der var direkte digital adgang til. I 2021 var de fire mest udbredte digitale varer , film og serier, med 63 pct., , musik, med 49 pct., , digitale spil, og , e-bøger, med hhv. 29 og 27 pct. Til sammenligning havde næsten alle onlinekøbere bestilt mindst én fysisk vare med 98 pct. , Kilde:, It anvendelse i befolkningen 2021, Hvorfor har 20 pct. af internetbrugere ikke handlet online?, Der var dog fortsat næsten 20 pct. af befolkningen, der brugte internettet, men ikke handlede online inden for en tremånedersperiode. Denne gruppe indeholdt ca. 700.000 personer. Det var der flere årsager til. , Den mest udbredte årsag, som 68 pct. af de adspurgte angav, var, at de foretrak at handle personligt, fx se varen eller være loyal over for butikken. Det var især i den ældste aldersgruppe, hvor personlig handel var årsagen til fravalg af det online alternativ, idet fire ud af fem af de 55-74 år svarede dette, mens det samme gjaldt 62 pct. af de 35-54-årige og halvdelen af de 16-34-årige. , Den næstmest udbredte årsag, som halvdelen af de adspurgte angav, var, at de ikke havde et behov for at handle online. Det var over halvdelen i den yngste aldersgruppe, der angav et manglende behov som årsag., Tekniske forhold og bekymringer om sikkerhed afholdt næsten dobbelt så mange fra at handle online i den ældste aldersgruppe (55-74 år) sammenlignet med den yngste. Sikkerhedsforhold er fx beskyttelse af personlig data og kortoplysninger samt returret i forhold til tilbagebetaling og klagemuligheder. De yngste aldersgrupper var i højere grad end de 55-74-årige bekymrede for leveringsomkostningerne. , Manglende viden om, hvordan man handler online, svarede 15 pct. af de adspurgte på 35 år og opefter, mens det kun var 4 pct. i den yngste aldersgruppe, der svarede, at manglende viden var årsag til ikke at handle online. , It-anvendelse i befolkningen 2021, 28. juli 2021 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2022, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31883
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation