Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2631 - 2640 af 3393

    NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

    28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018,  , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver,  ,  ,  ,  , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8,  ,  ,  , Overvågning af arbejdsindsats,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

    NYT: Falske emails fylder i indbakken

    13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

    NYT: Kvinders internetkøb haler ind på mænds

    14. juni 2016, Internetkøb bliver stadig mere udbredt. Siden 2009 er der kommet ca. 660.000 flere digitale købere blandt de 16-89-årige danskere. For fem år siden var det kun 62 pct. af kvinderne mod 69 pct. af mændene, der handlede på nettet. Andelen er nu 77 pct. for begge køn. Det betyder, at de fleste 'nye' digitale købere er kvinder., Mænd e-handler dog stadig i større omfang, Mænd er dog fortsat det køn, som handler oftere og for flere penge. Typisk køber mænd også flere forskellige varegrupper eller tjenester. Andelen af mandlige internetkøbere, der køber flere end otte varegrupper, er næsten dobbelt så stor - 16 pct. mod kun 9 pct. hos kvinderne. 12 pct. af digitale købere fylder indkøbskurven med flere end otte forskellige varegrupper eller tjenester., Mere medicin, mad- og dagligvarer i den digitale indkøbskurv, Tøj, overnatning (fx hotelværelser) samt billetter til oplevelser og rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er fordoblet på fem år. Flere end 700.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2016. Medicin er en anden varegruppe, der oplever markant stigning. Næsten en halv mio. borgere anskaffer sig medicin på nettet - det er mere end dobbelt så mange som i 2011. Til gengæld fylder musik, film, CD'er og DVD's mindre i den elektroniske indkøbskurv. Her skal det dog understreges, at disse køb er erstattet af køb af streamingstjenester. , Internetkøb på tværs af grænser vinder frem, Udenlandske forhandlere tiltrækker stadig flere danske internetkunder. Nethandel på tværs af landegrænser stiger mere end e-handel i danske netbutikker. Det er især mænd, der handler over grænsen. Dette gælder for nethandel både indenfor og udenfor EU's grænser. , Hyppighed og omfang (beløbsstørrelse) for internethandel fordelt efter køn. 2016,  , Internetkøb, Beløbsstørrelse ,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, Mere end , 5 gange, Under , 750 kr. , 750-, 7.500 kr., Over , 7.500 kr.,  , pct. af dem, der har e-handlet i de seneste 3 måneder, Alle, 35, 36, 24, 26, 49, 11, Mænd, 32, 37, 26, 22, 49, 15, Kvinder, 38, 36, 21, 29, 49, 8, Internethandel fordelt på køn,  , 2011, 2016,  , Alle, Mænd, Kvinder, Alle, Mænd, Kvinder,  , pct. af befolkningen 16-89 år, Har e-handlet indenfor det seneste år, 65, 69, 62, 77, 77, 77, Danske netbutikker, 54, 57, 51, 64, 65, 63, Netbutikker indenfor EU men ikke danske , 26, 30, 22, 36, 40, 31, Netbutikker udenfor EU, 11, 14, 8, 16, 21, 12,  , pct. af dem, der har e-handlet inden for det sidste år, Abonnementer til internet, tv- eller telefoni, 39, 41, 37, 41, 45, 38, Billetter til fly, tog, mv andre rejseprodukter, 55, 57, 54, 61, 60, 61, Computerhardware (tablet, iPad, harddisk, højtalere, tastatur), 22, 33, 11, 30, 41, 19, Dagligvarer (madvarer, husholdnings-, toiletartikler), 12, 10, 14, 20, 18, 22, Elektronik (mobil, kamera, tv, osv.), 36, 46, 25, 30, 40, 19, Film, musik, video (dvd, CD'er, osv.), 41, 45, 37, 25, 28, 22, Medicin, 7, 7, 7, 13, 13, 14, Møbler, legetøj og andre ting til huset, 44, 47, 41, 49, 48, 50, Overnatning i forbindelse med ferie (hotelreservation), 60, 60, 59, 57, 56, 58, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 50, 46, 55, 61, 58, 63, It-anvendelse i befolkningen 2016, 14. juni 2016 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21933

    NYT: Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

    20. februar 2025, I fjerde kvartal 2024 havde 22,2 pct. af de 15-74-årige beskæftigede påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det foregående år, hvilket svarer til 680.000 personer. Dette er et fald på 0,5 procentpoint siden fjerde kvartal 2023 og 1,8 procentpoint siden fjerde kvartal 2022, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede. Jobomsætningen ligger imidlertid stadig 1,1 procentpoint højere end i fjerde kvartal 2019, lige før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre de beskæftigede er, desto mere jobmobile er de, viser tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen. I fjerde kvartal 2024 havde 51,8 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og mere end hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe 65-74 år havde omkring 7,8 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen , Handel og transport mv, ., hvor 30,1 pct. var nye i deres stilling, efterfulgt af , Erhvervsservice, med 22,5 pct. Den laveste jobomsætning var i , Finansiering og forsikring,, hvor 8,1 pct. var nye i jobbet. I , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde 59,5 pct. været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 15-74-årige, 4. kvartal 2024,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5*, 10,6*, 17,5, 59,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19,4, 21,6, 25,7, 33,3, Bygge og anlæg, 19,8, 18,0, 32,7, 29,5, Handel og transport mv., 30,1, 24,8, 25,1, 20,0, Information og kommunikation, 16,2, 26,9, 28,8, 28,2, Finansiering og forsikring, 8,1, 22,7, 25,4, 43,8, Ejendomshandel og udlejning, 21,7, 23,7, 30,9, 23,8, Erhvervsservice, 22,5, 22,1, 28,2, 27,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 20,8, 21,1, 28,5, 29,6, Kultur, fritid og anden service, 19,8, 24,8, 26,3, 29,1, Note: * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed grundet få observationer, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Lavest jobomsætning i Region Midtjylland, I fjerde kvartal 2024 var jobomsætningen lavest i Region Midtjylland med 20,7 pct., mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden havde den højeste med henholdsvis 23,2 pct. og 23,1 pct. Samtidig havde Region Sjælland og Region Nordjylland de højeste andele af beskæftigede med mere end ni år i deres nuværende job., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2024, 20. februar 2025 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51117

    NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

    5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020.  , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

    NYT: Beskæftigelsen faldt i første kvartal

    16. juni 2021, Beskæftigelsen faldt fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 procentpoint, hvormed beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige i første kvartal var på 73,8 pct., når der er taget højde for sæsonmønstre. Det viser opgørelsen fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Den faldende beskæftigelse i første kvartal skal ses i lyset af COVID-19 og vinterens nedlukning. Faldet harmonerer med de tilsvarende registerbaserede opgørelser, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:225, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101k, Rekordhøj andel med regelmæssigt hjemmearbejde, Andelen af de beskæftigede, der arbejdede regelmæssigt hjemmefra, var i første kvartal 2021 på 28 pct. og dermed rekordhøj. Det er 2 procentpoint højere end i andet kvartal 2020, dvs. under den første store nedlukning, hvor det hidtil største omfang af regelmæssigt hjemmearbejde blev registreret. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Større andel kvinder arbejder regelmæssigt hjemme under COVID-19, I første kvartal 2021, dvs. under vinterens nedlukning, var andelen af de beskæftigede kvinder, der arbejdede regelmæssigt hjemme, større end for mænd. Dette var også tilfældet under den første store nedlukning i andet kvartal 2020. Dette mønster kan ses i sammenhæng med den forholdsvis store andel af kvinder i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor det regelmæssige hjemmearbejde fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 steg med næsten 6 procentpoint., Andel af beskæftigede, der arbejdede hjemme regelmæssigt, fordelt på brancher, 15-64-årige,  , 2020, 2021,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 1.000 personer, I alt, 306, 708, 327, 527, 769,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4,29, 1,76, 3,71, 2,91, 1,78, Industri, råstofudvinding,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 8,10, 10,18, 9,40, 10,65, 10,24, Bygge og anlæg, 4,41, 2,31, 3,33, 2,54, 1,67, Handel og transport mv., 14,36, 9,91, 12,15, 12,88, 11,53, Information og kommunikation, 7,24, 9,28, 9,36, 10,02, 9,84, Finansiering og forsikring, 3,48, 5,59, 5,72, 7,77, 7,06, Ejendomshandel og udlejning, 1,46, 1,32, 1,18, 1,47, 1,13, Erhvervsservice, 16,77, 14,21, 14,54, 14,12, 13,67, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 33,07, 40,08, 34,06, 31,60, 37,47, Kultur, fritid og anden service, 6,04, 5,18, 6,22, 5,72, 5,36, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny EU-forordning bag dataindsamling, I forbindelse med denne offentliggørelse er den bagvedliggende dataindsamling foretaget i henhold til en ny EU-forordning. De væsentligste ændringer som følge af den nye EU-forordning er en udvidelse af målgruppen til også at omfatte 75-89-årige samt en ændring for personer, der er på forældreorlov i mere end tre måne-der, som nu betragtes som ubeskæftigede, hvis de pågældende personer ikke får løn eller dagpenge i perioden, der går ud over de tre måneder., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2021, 16. juni 2021 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31839

    NYT: Arbejdsstyrken vokser

    22. november 2017, Fra andet til tredje kvartal 2017 er arbejdsstyrken vokset med 21.000 personer efter et svagt fald fra første til andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) var der således 2.917.000 personer i arbejdstyrken i tredje kvartal i alderen 15-64 år. Arbejdstyrken udgøres af de beskæftigede samt de ledige., Stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er steget med 20.000 personer fra andet til tredje kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal. Hvor arbejdstyrken er faldet lidt mellem første og andet kvartal, er beskæftigelsen steget. Fra første til tredje kvartal er beskæftigelsen steget med 27.000 personer - fra 2.718.000 i årets første kvartal til 2.745.000 personer i tredje kvartal 2017., Uændret AKU-ledighed, AKU-ledigheden er stort set forblevet uændret mellem andet og tredje kvartal 2017. Korrigeret for sæsonudsving var der hermed 172.000 ledige i tredje kvartal, hvilket svarer til 5,9 pct. af arbejdsstyrken., Højest beskæftigelsesfrekvens blandt mænd, Beskæftigelsesfrekvensen, som angiver de beskæftigedes andel af befolkningen, lå i tredje kvartal 2017 på 75 pct., opgjort i faktiske tal. For mændene lå den på 77 pct., og for kvinderne lå den på 72 pct. Omvendt var en større andel af kvinderne i alderen 15-64 år uden for arbejdsstyrken - nemlig 23 pct. - mens det for mændenes vedkommende drejede sig om 18 pct. En lige stor andel af den mandlige som den kvindelige del af befolkningen var AKU-ledige. Dette gjorde sig gældende for 5 pct. af såvel mændene som kvinderne., Omtrent hver syvende mand på deltid og hver tredje kvinde, Hver fjerde beskæftigede i alderen 15-64 år svarede i , Arbejdskraftsundersøgelsen, , at de var på deltid i årets tredje kvartal. Forskellen mellem kønnene var stor, idet hver tredje kvinde var på deltid, mens hver syvende mand var det., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2017,  , Faktiske antal, Usikkerhed, Sæsonkorrigerede antal,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 685, •, ..., I arbejdsstyrken, 2, 936, ±19, 2, 917, Beskæftigede, 2, 759, ±20, 2, 745, Mænd, 1, 441, ..., ..., Fuldtid, 1, 228,  ,  , Deltid, 213,  ,  , Kvinder, 1, 318, ..., ..., Fuldtid, 869,  ,  , Deltid, 450,  ,  , AKU-ledige, 176, ±11, 172, Mænd, 88, ..., ..., Kvinder, 88, ..., ..., Uden for arbejdsstyrken, 749, ±19, 770, Mænd, 333, ..., ..., Kvinder, 416, ..., ..., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, , hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks i stedet for med almindeligt brev. , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, . På grund af det databrud mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal 2017, som ændringerne har medført, er udviklingen i tallene henover denne periode ikke beskrevet. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2017, 22. november 2017 - Nr. 451, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24555

    NYT: Fald i AKU-ledigheden efter et år med stigning

    24. maj 2017, AKU-ledigheden er faldet med 8.000 personer fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, således at 183.000 15-64-årige var ledige i årets første kvartal. Dermed var ledigheden på samme niveau som i første halvdel af 2015. AKU-ledighedsprocenten angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, og den var i første kvartal 2017 på 6,3 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 er der brud i opgørelsen af såvel beskæftigede som uden for arbejdsstyrken, mens der ikke er brud i opgørelsen af den samlede ledighed (se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, )., Størst ledighed blandt de unge, Ledighedsprocenten var højest for de helt unge på 15-24 år i første kvartal 2017 (faktiske tal). 12,0 pct. af de yngste i arbejdsstyrken var ledige, hvilket var næsten tre gange så stor en andel som for de 45-54-årige. Denne gruppe havde med 4,1 pct. den laveste ledighedsprocent. Næsten lige så lave ledighedsprocenter havde de ældste på 55-64 år samt den midterste aldersgruppe på 35-44 år. Af disse grupper var hhv. 4,4 og 4,8 pct. ledige. Den næstyngste aldersgruppe på 25-34 år havde den næsthøjeste ledighedsprocent på 9,3., Mænd har lidt højere ledighedsprocent end kvinder, I faktiske tal var der 130.000 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken i første kvartal 2017, men andelen af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledige, var lidt større end den tilsvarende andel for kvinderne. 102.000 mænd var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,8, mens 90.000 kvinder var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,5., 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent,  , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 888, 192, 6,6, Køn,  ,  ,  , Mænd, 1, 509, 102, 6,8, Kvinder, 1, 379, 90, 6,5, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 460, 55, 12,0, 25-34 år, 586, 55, 9,3, 35-44 år, 641, 31, 4,8, 45-54 år, 709, 29, 4,1, 55-64 år, 491, 21, 4,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Antal, Usikkerhed,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 681, •, I arbejdsstyrken, 2, 888, ±20, Beskæftigede, 2, 696, ±21, AKU-ledige, 192, ±12, Uden for arbejdsstyrken, 793, ±20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks (i stedet for med alm. brev). , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, , hvor der redegøres for, at de foranlediger databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed, at der ikke kan konstateres brud i tidsserien, men da det er en stikprøveundersøgelse, bør man naturligvis være opmærksom på stikprøveusikkerheden på tallene. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2017, 24. maj 2017 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23034

    NYT: Stigning i ledigheden i tredje kvartal

    18. november 2020, AKU-ledighedsprocenten var 6,4 pct. i tredje kvartal 2020, hvilket er en stigning på 0,8 procentpoint fra andet kvartal, hvor den lå på 5,6 pct. Ledighedsprocenten er dermed steget til det højeste niveau siden første kvartal 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen., AKU-ledigheden opgøres ud fra ILO-definitionen af ledighed som betyder, at man bl.a. skal være aktivt jobsøgende for at være AKU-ledig. Suspenderingen af jobsøgningskravene fra 12. marts til og med 25. maj betød, at AKU-ledigheden - i modsætning til bruttoledigheden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:401, - først begyndte at stige for alvor i slutningen af andet kvartal. Denne stigning er fortsat ind i tredje kvartal. Læs mere om hvordan AKU-tallene blev påvirket af COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen i afsnittet om ", Særlige forhold ved denne offentliggørelse, "., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101k, ., Stigning i ledighedsprocenten det seneste år er størst hos de yngste, Stigningen i ledighedsprocenten mellem tredje kvartal 2019 og tredje kvartal 2020 er størst for aldersgrupperne 15-24 år samt 25-34 år. For disse aldersgrupper steg ledighedsprocenten med hhv. 2,2 og 2,5 procentpoint. Stigningen var markant lavere for aldersgrupperne 35-44 år (1,0 procentpoint) og 45-54 år (0,1 procentpoint). Aldersgruppen 55-64 år oplevede en stigning på 1,7 procentpoint. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Størst stigning i ledighedsprocenten i Region Hovedstaden det seneste år, Fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 steg ledighedsprocenten i Region Hovedstaden fra 5,3 pct. til 7,2 pct. Region Midtjylland oplevede en stigning fra 5,1 pct. til 6,6 pct., mens ledighedsprocenten i Region Nordjylland steg fra 5,5 pct. til 6,9 pct. Region Syddanmark oplevede en stigning fra 4,8 pct. til 5,9 pct. Region Sjælland var regionen med den mindste stigning, fra 4,8 pct. til 5,5 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Ledighedsprocent fordelt efter alder og region,, ikke-sæsonkorrigerede tal,  , 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020,  , pct., Alder i alt, 5,1, 6,5, 15-24, 11,0, 13,2, 25-34, 7,1, 9,6, 35-44, 3,4, 4,4, 45-54, 3,0, 3,1, 55-64, 2,6, 4,3, Regioner i alt, 5,1, 6,5, Hovedstaden, 5,3, 7,2, Sjælland, 4,8, 5,5, Syddanmark, 4,8, 5,9, Midtjylland, 5,1, 6,6, Nordjylland, 5,5, 6,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku111k, og , aku121k, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Blandt andet på grund af de suspenderede rådigheds- og jobsøgningskrav for modtagere af dagpenge og kontanthjælp i andet kvartal 2020 steg AKU-ledigheden ikke så meget, som antallet af personer uden et arbejde steg. Da AKU-ledigheden opgøres efter ILO-definitionen af ledighed - som betyder, at man skal være i stand til at påbegynde et nyt arbejde , og, være aktivt jobsøgende for at klassificeres som ledig - endte mange personer med at blive klassificeret som uden for arbejdsstyrken i stedet for ledige. Denne suspendering af jobsøgningskravet løb til og med 25. maj 2020, hvilket betyder, at AKU-ledigheden først begyndte at stige for alvor i slutningen af andet kvartal. Denne stigning er fortsat ind i tredje kvartal., Store dele af samfundet var helt eller delvist genåbnet i starten af tredje kvartal 2020. Kvartalet bar præg af relativt få restriktioner sammenholdt med andet kvartal. Dog var visse brancher stadig underlagt restriktioner. Eksempelvis oplevelsesindustrien, herunder rejsebranchen, restauranter, barer, cafeer og sports- og kulturarrangementer, hvor forsamlingsrestriktionen umuliggjorde eller begrænsede visse aktiviteter. I midten af august blev det besluttet at barer og cafeer skulle lukke klokken 24, og i september blev lukketiden nedsat til klokken 22. Disse faktorer må formodes at have påvirket arbejdsmarkedet i tredje kvartal 2020 og have indflydelse på stigningen i ledigheden., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2020, 18. november 2020 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31258

    NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

    11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25396

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation