Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2591 - 2600 af 3351

    NYT: Falske emails fylder i indbakken

    13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

    NYT: Kvinders internetkøb haler ind på mænds

    14. juni 2016, Internetkøb bliver stadig mere udbredt. Siden 2009 er der kommet ca. 660.000 flere digitale købere blandt de 16-89-årige danskere. For fem år siden var det kun 62 pct. af kvinderne mod 69 pct. af mændene, der handlede på nettet. Andelen er nu 77 pct. for begge køn. Det betyder, at de fleste 'nye' digitale købere er kvinder., Mænd e-handler dog stadig i større omfang, Mænd er dog fortsat det køn, som handler oftere og for flere penge. Typisk køber mænd også flere forskellige varegrupper eller tjenester. Andelen af mandlige internetkøbere, der køber flere end otte varegrupper, er næsten dobbelt så stor - 16 pct. mod kun 9 pct. hos kvinderne. 12 pct. af digitale købere fylder indkøbskurven med flere end otte forskellige varegrupper eller tjenester., Mere medicin, mad- og dagligvarer i den digitale indkøbskurv, Tøj, overnatning (fx hotelværelser) samt billetter til oplevelser og rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er fordoblet på fem år. Flere end 700.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2016. Medicin er en anden varegruppe, der oplever markant stigning. Næsten en halv mio. borgere anskaffer sig medicin på nettet - det er mere end dobbelt så mange som i 2011. Til gengæld fylder musik, film, CD'er og DVD's mindre i den elektroniske indkøbskurv. Her skal det dog understreges, at disse køb er erstattet af køb af streamingstjenester. , Internetkøb på tværs af grænser vinder frem, Udenlandske forhandlere tiltrækker stadig flere danske internetkunder. Nethandel på tværs af landegrænser stiger mere end e-handel i danske netbutikker. Det er især mænd, der handler over grænsen. Dette gælder for nethandel både indenfor og udenfor EU's grænser. , Hyppighed og omfang (beløbsstørrelse) for internethandel fordelt efter køn. 2016,  , Internetkøb, Beløbsstørrelse ,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, Mere end , 5 gange, Under , 750 kr. , 750-, 7.500 kr., Over , 7.500 kr.,  , pct. af dem, der har e-handlet i de seneste 3 måneder, Alle, 35, 36, 24, 26, 49, 11, Mænd, 32, 37, 26, 22, 49, 15, Kvinder, 38, 36, 21, 29, 49, 8, Internethandel fordelt på køn,  , 2011, 2016,  , Alle, Mænd, Kvinder, Alle, Mænd, Kvinder,  , pct. af befolkningen 16-89 år, Har e-handlet indenfor det seneste år, 65, 69, 62, 77, 77, 77, Danske netbutikker, 54, 57, 51, 64, 65, 63, Netbutikker indenfor EU men ikke danske , 26, 30, 22, 36, 40, 31, Netbutikker udenfor EU, 11, 14, 8, 16, 21, 12,  , pct. af dem, der har e-handlet inden for det sidste år, Abonnementer til internet, tv- eller telefoni, 39, 41, 37, 41, 45, 38, Billetter til fly, tog, mv andre rejseprodukter, 55, 57, 54, 61, 60, 61, Computerhardware (tablet, iPad, harddisk, højtalere, tastatur), 22, 33, 11, 30, 41, 19, Dagligvarer (madvarer, husholdnings-, toiletartikler), 12, 10, 14, 20, 18, 22, Elektronik (mobil, kamera, tv, osv.), 36, 46, 25, 30, 40, 19, Film, musik, video (dvd, CD'er, osv.), 41, 45, 37, 25, 28, 22, Medicin, 7, 7, 7, 13, 13, 14, Møbler, legetøj og andre ting til huset, 44, 47, 41, 49, 48, 50, Overnatning i forbindelse med ferie (hotelreservation), 60, 60, 59, 57, 56, 58, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 50, 46, 55, 61, 58, 63, It-anvendelse i befolkningen 2016, 14. juni 2016 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21933

    NYT: Især mænd og unge søger en date på nettet

    3. oktober 2017, 7 pct. af danskerne angiver, at de har brugt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites fx , Single.dk, , , Senior.dk, , , Tinder, eller , Happn, . Det svarer til ca. 320.000 personer i alderen 16-89 år. Der er lidt flere mænd end kvinder at vælge imellem, når man forsøger at finde en 'date' via nettet. Det er især de yngre aldersgrupper, der bruger netdating: tre ud af fire aktive brugere er mellem 16 og 44 år. Hver tredje er mellem 16 og 24 år., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd mellem 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel på netdating (18 pct.). Mænd mellem 25-34 år (14 pct.) er på en delt andenplads med kvinder mellem 16-24 år (14 pct.). Hver tiende kvinde i aldersgruppen 25-34 år svarer, at de bruger netdating apps eller sites., Tre ud af fire er single, Ser man på familietype, er langt de fleste brugere singler (73 pct.) dvs. enlige uden (61 pct.) eller med børn (12 pct.). 27 pct. er i parforhold. Uanset om vi ser på singler eller personer i parforhold, angiver en højere andel af mænd end kvinder, at de bruger netdating. , Flest brugere i Hovedstaden, Netdating er mest udbredt i Region Hovedstaden (8 pct.), og mindst i Region Sjælland (5 pct.) Forskellen hænger sammen med en højere andel af yngre indbyggere i Hovedstaden. 6 pct. af nordjyderne er på netdating, det samme gælder region Syddanmark. Andelen er 7 pct. i region Midtjylland., Skolegang gør ingen forskel, I modsætning til alder og køn synes uddannelse ikke at gøre en forskel med hensyn til brug af netdating. Uanset om der er tale om befolkningsgruppen med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse eller gruppen med lang videregående uddannelse, er der ca. samme andel, der søger en 'date' via nettet.  , Brugere af netdating anvender også nettet til meget andet, Tallene viser, at brugere af netdating er flittige i at bruge internettet til en række andre aktiviteter. Hele 96 pct. er på sociale netværkstjenester. Til sammenligning er det ca. 70 pct. af befolkningen som helhed, der anvender sociale netværks-tjenester. Internetkøb er også mere udbredt blandt de personer, der dater online. Ni ud af ti søger informationer om varer eller tjenester online. Ca. 45 pct. søger arbejde online. , Samme andel på netdating på trods af flere internetbrugere, Andelen, der bruger internettet dagligt, er steget med 15 procentpoint fra 73 pct. i 2011 til 88 pct. i 2017. 70 pct. af befolkningen er på sociale medier i 2017 mod 51 pct. i 2011. Den stigende popularitet af sociale medier kan have medvirket til, at udbredelsen af netdating via dedikerede dating apps eller sites er uændret i forhold til 2011., Udvalgte internetaktiviteter fordelt på køn og alder. 2017,  , Mænd, Kvinder, Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af befolkningen, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag, 89, 86, 88, 98, 97, 97, 94, 86, 74, 50, - Heraf internetbrug flere gange om dagen, 76, 73, 74, 91, 92, 89, 82, 67, 47, 27, Internetbrug fra mobilen, 80, 78, 79, 97, 95, 95, 88, 75, 51, 23, Brug af online dating, 8, 6, 7, 16, 12, 5, 6, 4, 1, 1, Brug af sociale netværkstjenester, 69, 72, 70, 97, 93, 86, 76, 60, 38, 16, Informationssøgning om varer eller tjenester, 78, 72, 75, 81, 88, 89, 83, 74, 59, 30, Internetkøb seneste tre måneder, 65, 64, 65, 70, 77, 80, 74, 63, 46, 20, Internetkøb seneste tolv måneder, 76, 75, 76, 85, 89, 88, 84, 74, 57, 27, Jobsøgning på nettet, 21, 22, 21, 36, 40, 26, 21, 15, 2, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 netdating, 3. oktober 2017 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29323

    NYT: Stort set uændret AKU-ledighed i de seneste to år

    19. februar 2020, Ændret 05. maj 2020 kl. 12:40, Ledighedsprocenten for gruppen videregående uddannelse var angivet til 3,8 pct. ved offentliggørelsen i stedet for 4,0 pct. Berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I de seneste to år har andelen af AKU-ledige i arbejdsstyrken ligget på nogenlunde samme niveau. Efter en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til forrige kvartal lå AKU-ledigheden blandt de 15-64-årige i fjerde kvartal 2019 på 5,2 pct. AKU-ledigheden har ligget på det niveau siden slutningen af 2017. Kigger man på ledigheden over en længere periode kan man se, at AKU-ledigheden toppede med 8,5 pct. i andet kvartal 2012 og er faldet markant frem til slutningen af 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal for AKU (, Arbejdskraftundersøgelsen), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101K, ., Svag stigning i ungdomsledighed det seneste år, For de 15-24-årige er AKU-ledigheden steget fra 9,4 pct. i fjerde kvartal 2018 til 9,6 pct. i fjerde kvartal 2019. Kigger man derimod over en længere årrække kan man se, at fra fjerde kvartal 2011 frem til fjerde kvartal 2019 er ungdomsledigheden faldet med 5,8 procentpoint fra 15,4 pct. , AKU-ledighed, 15-24-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 4. kvt., Årstal, Andel af ungdomsledighed,  , pct., 2009, 14,0, 2010, 15,4, 2011, 15,4, 2012, 14,1, 2013, 13,9, 2014, 12,6, 2015, 11,5, 2016, 11,6, 2017, 10,3, 2018, 9,4, 2019, 9,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku111K, ., Højest ledighed blandt de med grundskole som højest fuldførte uddannelse, Hvis man kigger på ledighed i relation til højest fuldførte uddannelse, var der i fjerde kvartal 2019 flest AKU-ledige i gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse (9,1 pct.). For gruppen med gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser , samt for gruppen med en videregående uddannelse, som højest fuldførte uddannelse, var AKU-ledigheden 4,0 pct. i 2019. Kigger man på en 10-årig periode har både gruppen med grundskole og gruppen med gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser oplevet et markant fald i AKU-ledigheden. I samme periode er AKU-ledigheden stort set uændret for gruppen med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. , Ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigeret,  , 4. kvt. 2009, 4. kvt. 2019, Udvikling,  , pct., Højest fuldførte uddannelse:,  ,  ,  , Grundskole, 11,4, 9,1, -2,3, Gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser, 6,6, 4,0, -2,6, Videregående uddannelser, 3,9, 4,0, 0,1, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Arbejdskraftundersøgelsens, database., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2019, 19. februar 2020 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30090

    NYT: Fald i hyppigt hjemmearbejde efter COVID-19

    23. august 2023, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 8,2 pct. i andet kvartal 2023. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde er dermed næsten tilbage på niveauet, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. Andelen udgjorde mellem 7,0 0g 8,7 pct. i de fire kvartaler i 2019, heraf 7,7 pct. i andet kvartal 2019, og den toppede i første kvartal 2021 med 28,3 pct. Mens færre hyppigt arbejder hjemme, har der efter COVID-19 været en stigning i andelen af beskæftigede, der af og til arbejder hjemme. I andet kvartal 2023 var der 28,3 pct., der arbejdede hjemme af og til, hvilket er 7,7 procentpoint højere end i andet kvartal 2019. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mange arbejder mindre end én dag ugentligt hjemmefra, Når man alene betragter dem, der gør brug af hjemmearbejde, arbejdede 45,8 pct. mindre end én dag hjemme om ugen i andet kvartal 2023, mens 36,6 pct. arbejdede hjemme 1-2 dage om ugen. 9,7 pct. arbejdede næsten hele ugen hjemmefra, mens 8,0 pct. arbejdede hjemme 3-4 dage om ugen., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Hyppigt hjemmearbejde mest udbredt i den private sektor, Blandt dem, der arbejdede hjemmefra i andet kvartal, var hyppigt hjemmearbejde mest udbredt i den private sektor i andet kvartal. Her arbejdede 11,1 pct. af privatansatte med hjemmearbejde hjemme mere end fire dage om ugen. Det samme gjaldt kun 6,2 pct. af de offentligt ansatte med hjemmearbejde. Omvendt var lejlighedsvist hjemmearbejde mest udbredt i den offentlige sektor, hvor 51,2 pct. af de hjemmearbejdende typisk arbejdede hjemme under én dag om ugen. Det var mere end i den private sektor, hvor 43,4 pct. af de hjemmearbejdende typisk havde mindre end én ugentlig hjemmearbejdsdag., Hyppigt hjemmearbejde er i nogle brancher højere end før COVID-19, Selvom hyppigt hjemmearbejde samlet set nærmest er tilbage på samme niveau som inden COVID-19, så ligger nogle brancher nu på et højere niveau. I , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019 mod 26,8 pct. i andet kvartal 2023. En anden branche med en markant stigning i hjemmearbejde er , finansiering og forsikring,, hvor hyppigt hjemmearbejde udgjorde 16,8 pct. andet kvartal 2023 mod kun 8,4 pct. i andet kvartal 2019., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år.,  , 2.kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , pct., I alt, 7,7, 25,9, 20,1, 10,9, 8,2, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, 7,3, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,4, 5,8, 4,2, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, 4,5, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, 26,8, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, 16,8, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,5, 16,3, 10,7, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 37,0, 12,7, 9,9, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, 4,9, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, 8,6, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2023, 23. august 2023 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46150

    NYT: Flere ældre har handlet online

    24. juni 2020, Tre ud af fire borgere over 16 år har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Fra 2019 til 2020 er der en stigning på 5 procentpoint i alt, og det er den højeste stigning i de seneste syv år. Der er relativt flest nye online købere blandt de 75-89-årige med en stigning på 65 pct. siden 2016. Det er den største stigning blandt aldersgrupperne. Den næststørste stigning ses blandt de 65-74-årige, hvor stigningen er på 25 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, ., Stor relativ stigning af indvandrere og efterkommere der handler online, Blandt de 16-89-årige indvandrere og efterkommere, der har foretaget digitale køb inden for de seneste tre måneder, ses en stigning på 18 pct. hvilket er tre gange højere end stigningen blandt etniske danskere. Der, hvor der er størst forskel på indvandrere eller efterkommere og etniske danskeres online handel, er køb af færdiglavet mad, som 44 pct. af de etniske danskere køber, mod 37 pct. af indvandrere eller efterkommere. Omvendt er der flere indvandrere eller efterkommere, der køber computer, tablet og mobiltelefon o.l. med 31 pct. mod 26 pct. af de etniske danskere. 22. pct. af indvandrere eller efterkommere køber sportsudstyr på nettet mod 18 pct. af de etniske danskere. , Flere e-handlende under COVID-19, Stigningen i udbredelsen af internetkøb bør bl.a. ses i lyset af COVID-19. Hvor mange fysiske butikker har været ramt af nedgang eller hel nedlukning, ses det iflg. undersøgelsen om, It-anvendelse i befolkningen 2020, , at det modsatte har gjort sig gældende inden for nethandlen. Flere har måttet ty til de digitale løsninger i hverdagen, fx online møder, sociale medier, e-læring og altså også nethandel, se ovenfor. Dataindsamlingen forløb under coronakrisen, hvor der bl.a. var nedlukninger af mange butikker. , Flest køber tøj og sko, take-away og ting til hjemmet online, Varer som tøj, sko og sportstøj er normalt en af de mest udbredt varekategorier, som borgere køber online. I 2020 er det da også den mest populære fysiske vare, der leveres til hoveddøren eller pakkeboksen med 56 pct. I 2020 spørges både til , færdiglavet mad, og , måltidskasser eller levering af dagligvarer, som hhv. 43 pct. og 19 pct. har købt online. Hver tredje har købt , ting til hjemmet, ; fx kan det være møbler, gardiner, gulvtæpper eller haveredskaber, mens hver fjerde har klikket sig til computerudstyr, tablet, telefon eller tilbehør i 2020. Samme andel har i året investeret i anden elektronik; fx elkedel, støvsuger o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, ., Vi handler også flere gange på nettet, 61 pct. af borgerne fra 16-89 år har surfet på netbutikker og bestilt varer mellem 1-5 gange inden for de seneste tre måneder, hvilket er lidt færre end i 2019, hvor 65 pct. svarede det samme. Til gengæld er der lidt flere, der har købt varer mere end fem gange. Der er 31 pct. som har købt varer online seks gange eller mere. I 2019 gjaldt det 29 pct. I forhold til hvor mange kroner borgere har shoppet for, svarer størstedelen af de 16-89-årige, at de har købt varer for 750 til 3.750 kr. En fjerdedel har brugt for 750 kr. eller mindre, og en tilsvarende andel har købt for mere end 3.750 kr., Kilde: , It anvendelse i befolkningen 2020, ., Stor stigning i borgere, der streamer film og serier, Ser man på digitale varer, er , film og serier, den varegruppe, der købes af flest online købere. Det er 59 pct. af befolkningen, der har adgang til mindst én streaming tjeneste, som Netflix, HBO og Viaplay. I 2018 svarede 50 pct., at de havde set film og serier via kommercielle streamingtjenester. Der er 43 pct. i befolkningen, der har købt adgang til en musiktjeneste som Spotify, Apple Music, Tidal mv. I 2018 svarede 63 pct. af borgerne fra 16-89 år, at de hørte musik via streaming og webradio. Den lavere andel, der har købt adgang i 2020, indikerer, at en stor del af befolkningen kun bruger gratis tjenester som fx Youtube. Andelen af borgere, der har købt spil til en pc eller smartphone er 28 pct., mens 27 pct. har købt software, apps eller opgraderinger. I 2019 var billetter til biografer, koncerter o.l. den mest populære varegruppe med 68 pct. af befolkningen. Online køb af billetter har oplevet et fald på 21 procentpoint, hvilket formentlig kan forklares ved COVID-19 og nedlukningerne af en række kulturinstitutioner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, og , bebrit16, ., It-anvendelse i befolkningen 2020, 24. juni 2020 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juli 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30793

    NYT: Jobomsætningen er faldet lidt

    22. februar 2024, I fjerde kvartal 2023 havde 22,7 pct. af de beskæftigede påbegyndt deres job inden for det foregående år, hvilket svarer til 689.000 personer. Dette er et fald fra fjerde kvartal 2022 på 1,3 procentpoint, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede, som følge af meget lav ledighed. På trods af et fald i jobomsætningen fra 2022 fortsætter niveauet for jobskifte med at være højt, hvor mere end hver femte beskæftigede er startet i nyt job inden for 12 måneder, og jobomsætningen ligger 1,6 procentpoint højere end i 4. kvartal 2019, umiddelbart før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre beskæftigede er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2023 havde 54,5 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24-årige påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og knap hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe, 65-74-årige havde omkring 7,9 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Størstedelen af nye i job kommer fra uddannelse og andre jobs, Ud over at måle faktisk jobomsætning kan Arbejdskraftundersøgelsen også vise beskæftigedes socioøkonomiske status for et år siden. Dem der blev ansat i nye stillinger kom primært fra andre jobs og uddannelsesforløb. 42,6 pct. af de beskæftigede var studerende for et år siden, mens 39,5 pct. kom fra et andet job. Kun en lille andel var ledige for et år siden., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen Handel og transport mv., hvor 29,6 pct. var nye i deres stilling. Den laveste jobomsætning var i Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor 11,4 pct. var nye i jobbet, mens 50,1 pct. i denne branchegruppe havde været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 4. kvartal 2023,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,4, 16,9, 21,6, 50,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 16,8, 22,1, 28,6, 32,5, Bygge og anlæg, 22,0, 21,2, 28,7, 28,1, Handel og transport mv., 29,6, 25,7, 24,8, 19,9, Information og kommunikation, 24,3, 26,0, 28,4, 21,4, Finansiering og forsikring, 14,0, 20,8, 27,5, 37,7, Ejendomshandel og udlejning, 22,9, 14,4, 29,8, 32,9, Erhvervsservice, 19,5, 25,8, 29,2, 25,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 21,9, 21,3, 27,4, 29,5, Kultur, fritid og anden service, 23,6, 20,5, 26,9, 29,0, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, AKU-ledigheden for 4. kvartal 2023 er behandlet som en sæsonoutlier, fordi skift i dataindsamlingsmetode har medført en forskydning af sæsonmønsteret i forhold til det sædvanlige, og derfor ligger den ikke-sæsonkorrigerede AKU-ledighed på et noget højere niveau end normalt. Udover en forlænget dataindsamlingsmetode, der er indført i 4. kvartal for at imødegå problemer med faldende svarprocenter, er tallene også påvirket af dataindsamlingsproblemer i de sidste uger af 2023. Læs mere om , AKU-ledigheden i 4. kvartal 2023 (PDF), . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2023, 22. februar 2024 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46636

    NYT: Arbejdsstyrken var uændret i sidste del af 2016

    22. februar 2017, Arbejdsstyrken har været nogenlunde uændret i de tre sidste kvartaler af 2016. I første kvartal 2016 var der 2.921.000 personer i arbejdsstyrken, mens der i fjerde kvartal 2016 var 2.939.000 personer. Størstedelen af stigningen skete fra første til andet kvartal. Korrigeret for normale sæsonudsving er arbejdsstyrken forøget med 18.000 personer i løbet af 2016., Lavest erhvervsfrekvens for de unge, Erhvervsfrekvensen, der angiver hvor stor en andel af befolkningsgruppen, der er i arbejdsstyrken, er lavest for de unge og højest for aldersgrupperne mellem 35 og 54 år. I fjerde kvartal 2016 havde de 15-24-årige en erhvervsfrekvens på 65 pct. De 25-34-årige havde en erhvervsfrekvens på 83 pct. Grupperne af hhv. 35-44-årige samt 45-54-årige, der har de højeste andele i arbejdsstyrken, havde begge en erhvervsfrekvens på 89 pct. Den ældste gruppe, de 55-64-årige, havde den næstlaveste erhvervsfrekvens på 71 pct., 15-64-årige fordelt efter køn og alder. 4. kvt. 2016,  , Befolkning, Arbejdsstyrke, Erhvervsfrekvens,  , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 3, 683, 2, 929, 80, Køn,  ,  ,  , Mænd, 1, 861, 1, 534, 82, Kvinder, 1, 822, 1, 396, 77, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 734, 476, 65, 25-34 år, 700, 583, 83, 35-44 år, 733, 653, 89, 45-54 år, 813, 721, 89, 55-64 år, 703, 496, 71, Mænd har højere erhvervsfrekvens end kvinder, Mændenes erhvervsfrekvens er højere end kvindernes. Således havde mænd i alderen 15-64 år en erhvervsfrekvens på 82 pct., mens den tilsvarende andel for kvinder var 77 pct., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 4. kvt. 2016,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal,  , Antal, Usikkerhed, Antal , 3. kvt. 2016,  ,  ,  ,  , - 4. kvt. 2016,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 683, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 929, ±21, 2, 939, 2, Beskæftigede, 2, 746, ±22, 2, 747, -2, AKU-ledige, 184, ±12, 192, 3, Uden for arbejdsstyrken, 754, ±21, 740, 6, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen blev varetaget af en ny organisation fra årsskiftet, og svarprocenten var væsentlig lavere end tidligere. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2016, 22. februar 2017 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23033

    NYT: Stigning i antallet af selvstændige uden ansatte

    17. februar 2021, Antallet af selvstændige var 9.000 højere i fjerde kvartal 2020 end i samme kvartal året før. Stigningen er sket over en 1-årsperiode, hvor arbejdsmarkedet har været påvirket af COVID-19, med et faldende antal lønmodtagere til følge. Stigningen i antallet af selvstændige er udelukkende sket for solo-selvstændige, der er steget med 12.000, mens antallet af selvstændige med ansatte er faldet med 3.000 personer. Det viser opgørelserne på baggrund af Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse., Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Flere nystartede selvstændige i 2020, I fjerde kvartal 2020 var 27.000 personer nystartede selvstændige, hvilket svarer til 12 pct. af samtlige selvstændige. Det samme gjaldt kun for 18.000 eller 9 pct. i fjerde kvartal 2019. Til sammenligning faldt andelen af lønmodtagere, der var tiltrådt et nyt job inden for de seneste 12 måneder, fra 23 pct. til 21 pct., Beskæftigelsen fortsatte i fjerde kvartal stigningen fra tredje kvartal, Set på de sæsonkorrigerede tal, viser arbejdskraftundersøgelsen, at den samlede beskæftigelse i form af både lønmodtagere og selvstændige steg med 23.000 personer i fjerde kvartal. Dermed fortsatte den stigning, der sås i tredje kvartal efter faldene i første og specielt andet kvartal. Sammenlagt var der i fjerde kvartal 2020 dog 32.000 færre beskæftigede sammenlignet med situationen et år tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, Beskæftigede fordelt på lønmodtagere, selvstændige og øvrige, 15-64-årige,  , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020,  , 1.000 personer, Beskæftigede, 2, 798, 2, 768, -30, Lønmodtagere, 2, 583, 2, 542, -42, Selvstændige , 209, 218, 9, Med ansatte, 85, 82, -3, Uden ansatte, 124, 136, 12, Øvrige beskæftigede, 6, 8, 2, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Lønmodtagere og selvstændige, der har haft nuværende arbejde max et år, 15-64-årige,  , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020,  , 1.000 personer, Lønmodtagere, 582, 544, -38, Selvstændige , 18, 27, 9,  ,  ,  ,  ,  , pct., pct.point, Lønmodtagere, 23, 21, -2, Selvstændige, 9, 12, 3, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2020, 17. februar 2021 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31838

    NYT: Fortsat stigning i beskæftigelsen

    22. august 2018, I andet kvartal 2018 var 75,4 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er det højeste niveau for beskæftigelsesfrekvensen siden tredje kvartal 2009. Fra første til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsesfrekvensen 1,0 procentpoint. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Stigende beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper og begge køn, Inden for det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal. Andelen af beskæftigede kvinder var 73,0 pct. i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning på 1,7 procentpoint fra andet kvartal 2o17. Mændenes beskæftigelsesfrekvens steg i samme periode 1,4 procentpoint, og lå i andet kvartal 2018 på 78,3 pct. , Unge i alderen 15-24 år havde den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 2,0 procentpoint i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, mens aldersgruppen på 60-64 år havde en noget mindre stigning på 0,4 procentpoint. Aldersgruppen 25-59 år havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,4 procentpoint., Beskæftigelsen steg mest i Region Nordjylland og mindst i Region Sjælland, Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige steg inden for alle regionerne i perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Stigningen var med 2,8 procentpoint størst i Region Nordjylland. Herefter fulgte Region Midtjylland med en stigning på 2,1 procentpoint. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen var mindst i Region Sjælland med 0,2 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn, alder og region, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018.,  , 2. kvt. 2017,  , 2. kvt. 2018,  , Forskel, 2. kvt. 2017-, 2. kvt. 2018,  , pct., procentpoint, Køn,  ,  ,  , Mænd, 76,9, 78,3, 1,4, Kvinder, 71,3, 73,0, 1,7, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 56,8, 58,8, 2,0, 25-59 år, 81,0, 82,5, 1,4, 60-64 år, 58,4, 58,8, 0,4, Region,  ,  ,  , Hovedstaden, 76,1, 77,4, 1,3, Sjælland, 72,6, 72,8, 0,2, Syddanmark , 73,5, 75,2, 1,7, Midtjylland, 74,2, 76,3, 2,1, Nordjylland, 70,7, 73,5, 2,8, Anm.: Alle tal i tabellen er beregnet på ikke-afrundede tal., Flere på heltid, men færre på deltid, I perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen med 65.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Antallet af beskæftigede ansat på heltid steg med 75.000 personer, mens der var et fald i antallet af deltidsbeskæftigede på 10.000 personer. , Stigningen i beskæftigede kvinder ansat på heltid var 42.000 personer, mens stigningen for beskæftigede mænd på heltid var 33.000 fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Både kvinder og mænd havde et fald i antallet af deltidsbeskæftigede., Ændring i beskæftigelsen fordelt på heltids- og deltidsbeskæftigede og køn, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 - 2. kvt 2018,  , Mænd, Kvinder, I alt,  , 1.000 personer, Beskæftigelse, 28, 36, 65, Heltid, 33, 42, 75, Deltid, -5, -6, -10, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2018, 22. august 2018 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26718

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation