Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2581 - 2590 af 3352

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    20. september 2021, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47030

    NYT: Stigende sygefravær i regionerne under COVID-19

    22. december 2021, Fra 2019 til 2020 steg sygefraværet blandt de ansatte i regionerne 0,7 dage i gennemsnit. Stigningen var størst blandt kvinderne, som var 0,9 dage mere syge, mens deres mandlige kolleger havde 0,2 flere sygedage i 2020 i forhold til 2019. I regionerne arbejder en stor del af de ansatte i sundhedssektoren, hvor de under COVID-19 var fysisk på arbejde. De ansatte i staten oplevede omvendt et fald i sygefraværet blandt både kvinder og mænd på hhv. 0,9 dage og 0,5 dage i gennemsnit. Faldet skyldes formentligt, at en stor del af de ansatte i staten arbejdede hjemme i lange perioder af 2020 pga. COVID-19. I kommuner samt virksomheder og organisationer (den private sektor) har der overordnet set kun været mindre udsving i de ansattes sygefravær i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Mænd ansat i staten havde det laveste sygefravær i 2020, Faldet i sygefraværet blandt mændene i staten betyder, at de var den gruppe ansatte, der med 5,5 dage havde det laveste sygefravær i 2020 på tværs af sektorer og køn. Kvinderne i kommunerne havde det højeste sygefravær på 14,4 dage i gennemsnit. Især udviklingen i kvindernes sygefravær i staten og regionerne viste langt større udsving, end der normalt ses. , Hjemmearbejde tyder på lavere sygefravær, I den del af den offentlige sektor, hvor en stor del af de ansatte var sendt hjem under COVID-19 og havde mulighed for at arbejde hjemme, var der relativt store fald i sygefraværet. Det gjaldt fx ansatte i staten, der udførte , andet juridisk arbejde, eller , almindeligt kontorarbejde, . Deres sygefravær faldt hhv. 1,5 og 1,7 dage i gennemsnit. Ansatte i regioner og kommuner, som udførte , almindeligt kontorarbejde,, havde et lignende fald i sygefraværet på hhv. 1,8 og 1,6 dage. I den private sektor faldt sygefraværet hhv. 1,2 og 0,6 dage blandt ansatte inden for , informations- og kommunikationsteknologi, og , almindeligt kontor- og sekretærarbejde, , hvor hjemmearbejde også har været en mulighed., Fysisk fremmøde tyder på mere sygefravær under COVID-19, Ansatte i regioner og kommuner, som udførte arbejde i omsorgs- og sundhedssektoren, oplevede omvendt relativt store stigninger i sygefraværet. Det gælder fx læger, sygeplejersker og andet sundheds- og omsorgsarbejde, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt. Fx havde sygeplejerskerne i regionerne en stigning i sygefraværet på 1,7 dage i gennemsnit fra 2019 til 2020. I den private sektor steg sygefraværet blandt ansatte, der udførte , håndværkspræget arbejde, og , rengøringsarbejde,, og som også mødte fysisk på arbejde under COVID-19., Fravær pga. egen sygdom fordelt efter sektor og udvalgte arbejdsfunktioner,  , 2019,  , 2020,  , Ændring , 2019-2020,  , dage pr. år, Stat,  ,  ,  , Andet juridisk arbejde, 7,3, 5,8, -1,5, Almindeligt kontorarbejde, 10,6, 9,0, -1,7, Regioner,  ,  ,  , Almindeligt lægearbejde, 6,9, 8,1, 1,1, Sygeplejerskearbejde, 13,1, 14,8, 1,7, Almindeligt kontorarbejde, 11,5, 9,6, -1,8, Omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler (ekskl. plejehjem), 16,3, 17,1, 0,8, Kommuner,  ,  ,  , Sygeplejerskearbejde, 13,2, 14,1, 0,9, Specialpædagogisk arbejde, 15,2, 16,3, 1,1, Almindeligt kontorarbejde, 10,5, 8,9, -1,6, Social- og sundhedsarbejde i private hjem (inkl. plejehjem), 17,2, 17,9, 0,7, Privat,  ,  ,  , Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, 6,3, 5,1, -1,2, Almindeligt kontor- og sekretærarbejde, 6,4, 5,8, -0,6, Håndværkspræget arbejde, 7,9, 8,5, 0,6, Rengøringsarbejde, 7,7, 8,6, 0,9, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Personer i fleksjob mv. indgår ikke. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra026, , , /fra027, , , /fra028, og , /fra020, Færre men længere sygeperioder, I alle sektorer havde de ansatte færre sygeperioder i gennemsnit i 2020 i forhold til 2019. I staten var forskellen størst. Her var de ansatte i gennemsnit syge 2 gange i 2019 mod 1,5 gange i 2020. Til gengæld var de ansattes sygeperioder længere i 2020 i forhold til 2019. I staten var de ansatte i gennemsnit hjemme 7,2 dage, når de var syge i 2020. Det var 1,6 dage mere end i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med, at længden på sygefraværsperioderne har ligget relativt stabilt de senere år. Det må igen formodes, at et år præget af COVID-19 kan være en medvirkende årsag til, at billedet afviger fra det normale., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Mindre fravær på grund af pasning af syge børn, Fravær pga. børns sygdom faldt fra 2019 til 2020 i alle sektorer og på tværs af køn og lå i 2020 på et væsentligt lavere niveau end i de foregående år. Faldet var størst blandt kvinder ansat i staten. De var i gennemsnit hjemme med syge børn 1,1 dage i 2020 mod 1,7 dage i 2019. På grund af COVID-19 var skoler og børneinstitutioner lukket i store dele af 2020 eller havde indført restriktioner for at mindske smitten. Dette kan have medført mindre sygdom blandt børnene samtidig med, at hjemsendte forældre med børn, som i forvejen var hjemsendte, måske har haft mindre behov for at holde barns 1. og 2. sygedag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær fra arbejde 2020, 22. december 2021 - Nr. 468, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34684

    NYT: Hver 11. deltidsansatte ønsker et fuldtidsjob

    9. marts 2022, I fjerde kvartal 2021 var 693.000 personer ansat i deltidsjob, hvoraf 60.000 angav at de ikke kunne få et fuldtidsarbejde som årsag. Det svarer til, at 9 pct. af alle deltidsansatte er underbeskæftigede. Hvis der ses bort fra studerende og øvrige unge under 20 år, er der 441.000 personer på deltid, hvoraf 56.000 ønsker fuldtidsarbejde og dermed er underbeskæftigede, svarende til 13 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU), ., Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Uddannelse og sygdom er hyppigste årsager til deltidsarbejde, Efter "andre årsager" er uddannelse og hhv. sygdom, handicap eller flexjob de hyppigst angivne årsager til at arbejde på deltid i fjerde kvartal 2021. Mænd angiver relativt oftere i forhold til kvinder, at de arbejder deltid både på grund af uddannelse og på grund af sygdom. Kønsforskellen i årsager til deltidsarbejde er særligt stor, når det kommer til uddannelse. Blandt mænd angav 43 pct., at de kombinerede arbejde med uddannelse som årsag til deltidsarbejde, mens det tilsvarende tal for kvinder var 29 pct., De 30-49-årige rapporterer oftere ufrivilligt deltidsarbejde, 10 pct. af de 30-49-årige deltidsansatte angav i fjerde kvartal 2021, at de arbejdede på deltid, fordi de ikke kunne få et fuldtidsarbejde. Dermed udgør de 30-49-årige den aldersgruppe, hvor relativt flest er ufrivilligt deltidsansatte. Forskellene i ufrivillig deltid mellem aldersgrupperne er dog beskeden. Blandt både de 20-29-årige og de 50-64-årige angiver 9 pct., at de er ufrivilligt deltidsansatte. Andelen er lavest blandt de 15-19-årige, hvor 4 pct. angiver, at de arbejder på deltid fordi de ikke kan få et fuldtidsjob., Offentlige ansatte er oftere ufrivilligt deltidsansatte, 11 pct. af ansatte i offentlige virksomheder og organisationer angav i fjerde kvartal 2021, at de ønskede et fuldtidsarbejde. Blandt ansatte i private virksomheder og organisationer angav 7 pct., at de ønskede et fuldtidsarbejde. , Årsager til deltidsbeskæftigelse blandt 15-64-årige,  , Kombinerer, arbejde, med, uddannelse, Passer, børn/familie,  , Sygdom, handicap,, flexjob,  , Kan ikke få, job på, fuldtid,  , Andre, årsager,  , Total,  ,  , 1.000 personer, Deltidsansatte i alt, 235, 15, 110, 60, 273, 693,  , pct., Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 43,1, …, 17,7, 8,4, 29,6, 100,0, Kvinder, 29,3, 2,6, 14,9, 8,9, 44,3, 100,0, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  , 15-19, 85,3, …, …, 4,1, 10,3, 100,0, 20-25, 60,4, …, 3,6, 9,3, 26,7, 100,0, 30-49, 6,6, 6,0, 22,4, 10,4, 54,7, 100,0, 50-64, …, …, 33,2, 9,2, 55,8, 100,0, Virksomheder og,  ,  ,  ,  ,  ,  , organisationer,  ,  ,  ,  ,  ,  , Privat, 42,3, 1,6, 15,2, 7,3, 33,6, 100,0, Offentlig, 17,3, 3,3, 17,4, 11,4, 50,7, 100,0, Anm.: Celler med færre end 4.000 vægtede observationer opgøres ikke, da den statistiske usikkerhed er for stor. 'Andre årsager' omfatter personer, der har angivet at årsagen til at de arbejder på deltid er andre familiemæssige årsager, andre personlige årsager (f.eks. at de ikke ønsker at arbejde fuldtid), samt andre uspecificerede årsager. , Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2021, 9. marts 2022 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36305

    NYT: Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer

    22. maj 2019, I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., 21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt, Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej. , I alt 281.000 nye beskæftigede, Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019. , Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed, Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige. , Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige,  , Beskæftigede , 1. kvt. 2018, AKU-ledige , 1. kvt. 2018, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2018,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, 2, 495, 96, 185, AKU-ledige 1. kvt. 2019, 75, 28, 63, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, 180, 31, 553, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, •, 21, 5, AKU-ledige 1. kvt. 2019, -21, •, 32, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, -5, -32, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27897

    NYT: Hjemmearbejde nærmer sig niveauet før Covid-19

    8. december 2021, Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme faldt i tredje kvartal 2021 med 5 procentpoint. Det skyldtes, at det hyppige hjemmearbejde faldt kraftigt samtidig med at antallet af beskæftigede, der af og til arbejdede hjemme, kun steg lidt. Fra andet til tredje kvartal 2021 faldt andelen af hyppigt hjemmearbejde 6 procentpoint i private virksomheder og organisationer og 11 procentpoint i offentlige virksomheder og organisationer. Forekomsten af hyppigt hjemmearbejde ligger dog fortsat over 2019-niveauet, dvs. før Covid-19. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU)., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mænd beskæftiget i den offentlige sektor er dem, der oftest arbejder hjemme, I tredje kvartal 2021 arbejdede 36 pct. af mænd beskæftiget i offentlige virksomheder og organisationer hjemme mindst én gang i løbet af en 4-ugers referenceperiode. Dette er et betydeligt højere niveau af hjemmearbejde end blandt både kvinder i offentlige virksomheder og organisationer samt blandt mænd og kvinder i private virksomheder og organisationer. Under nedlukningerne i andet kvartal 2020 og første og andet kvartal 2021 var andelen af mænd i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme, 10 procentpoint højere end andelen af kvinder i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme. Denne forskel skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet beskæftigelsesmæssigt er domineret af kvinder., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Stor variation i hjemmearbejde på tværs af brancher, Der er på brancheniveau stor variation i både niveau og udvikling hen over perioden præget af nedlukninger. Brancherne , Information og kommunikation, og , Finansiering og forsikring, , der begge er domineret af private virksomheder, havde  de højeste andele af hjemmearbejde, og det var også disse to brancher, der havde de største stigninger i hjemmearbejde. , Finansiering og forsikring, er desuden den eneste branche med en markant højere andel af hjemmearbejde i tredje kvartal 2021 end i første kvartal 2020. Alle øvrige brancher vendte i tredje kvartal 2021 i tilbage til et leje omkring andelen af hjemmearbejde i første kvartal 2020., Andelen af beskæftigede 15-64-årige, der arbejdede hjemme mindst én gang pr. fire uger, efter branche,  , 2020, 2021,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35,5, 31,2, 31,5, 38,4, 32,5, 29,7, 29,2, Industri, råstofudvinding,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 27,7, 33,9, 27,2, 31,6, 34,4, 30,0, 28,4, Bygge og anlæg, 21,0, 25,4, 18,8, 22,3, 20,5, 17,9, 18,5, Handel og transport mv., 20,0, 20,9, 18,0, 22,9, 25,1, 21,8, 18,4, Information og kommunikation, 62,0, 74,5, 62,9, 75,9, 80,2, 75,8, 67,9, Finansiering og forsikring, 48,5, 69,3, 51,7, 71,9, 81,7, 72,4, 60,6, Ejendomshandel og udlejning, 40,5, 38,1, 30,8, 48,4, 48,3, 41,0, 35,8, Erhvervsservice, 48,2, 54,8, 45,5, 51,6, 55,2, 52,0, 48,6, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 35,1, 45,8, 34,2, 39,1, 44,6, 38,8, 31,1, Kultur, fritid og anden service, 38,5, 42,0, 37,0, 42,6, 46,5, 41,5, 39,7, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Under de store nedlukninger i andet kvartal 2020, samt første og andet kvartal 2021 var det særligt ansatte i den offentlige sektor, der arbejdede mere hjemme. I perioden før Covid-19 var andelen af hjemmearbejde forholdsvis ens på tværs af sektorer. Direkte sammenligninger af privat og offentlig sektor under nedlukningerne kompliceres dog af, at de viste andele kun indeholder beskæftigede. For at få et mere komplet billede af nedlukningernes effekt på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at tage højde for ledigheden på tværs af sektorer og brancher. , Arbejdskraftundersøgelsen for fjerde kvartal 2020 og andet kvartal 2021 er 26. november 2021 blevet revideret. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige revideres i de to kvartaler med hhv. 0,1 og 0,2 procentpoint, mens gruppen af 15-64-årige uden for arbejdsmarkedet for de to kvartaler revideres med hhv. -0,1 og -0,2 procentpoint. Revisionen skyldes uregelmæssigheder hos Danmarks Statistiks eksterne dataleverandør., Arbejdskraftundersøgelsens statistikbanktabeller er i forbindelse med denne udgivelse udvidet til også at omfatte 65-74-årige som en separat gruppe. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33324

    NYT: Europarekord i brug af 'smart home'-produkter

    3. marts 2020, Udbredelsen af smarte, internetforbundne produkter måles for første gang i EU, og tallene viser, at Danmark har europarekord i anvendelsen af dem. Således har 23 pct. at danskerne betjent 'smart home'-produkter inden for de seneste tre måneder. Smarte internetforbundne produkter anvendes af 10 pct. af europæerne i 2019. De nordiske lande samt Nederlandene topper listen over anvendelsen af 'smart home'-løsninger i hjemmet. Intelligente produkter er væsentligt mindre udbredt i fx Frankrig og Tyskland, der med 9 pct. ligger lige under EU-gennemsnittet. Smarte elpærer, alarmsystemer, musikafspillere, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', badevægte, robot-støvsugere og -plæneklippere er alle eksempler på smarte produkter og løsninger, der vinder frem i danskernes hjem., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, der kan købes i udgaver, hvor man kan koble produktet til internettet. Det gør det muligt for disse produkter at samle, sende og modtage informationer og at dele data med andre enheder, fx en smartphone. Dermed er det muligt at styre produktet fx gennem en app fra mobiltelefonen. Stemmestyrede produkter som digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Disse produkter har indbygget højttalere og mikrofoner og kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it er det valgt at bruge betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mænd er vilde med 'smart home'-produkter, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter er mænd i Danmark. Ud over køn, er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 25 og 44 år udgør den gruppe, hvor flest bruger 'smart home- produkter eksempelvis til at tænde lyset eller justere varmen gennem en app, når de ikke er hjemme., Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2019, , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Især højtuddannede anvender 'smart home'-produkter, Flere år på skolebænken har indflydelse på populariteten af intelligente IoT-produkter inden for hjemmets fire vægge. Anvendelsen af 'smart home'-produkter ligger over gennemsnittet blandt personer med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Hver tredje dansker med en lang videregående uddannelse eller Ph.D. har betjent internetforbundne, 'smart home'-produkter i hjemmet inden for de seneste tre måneder., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 smart home (IoT) produkter, 3. marts 2020 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36216

    NYT: Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

    20. februar 2025, I fjerde kvartal 2024 havde 22,2 pct. af de 15-74-årige beskæftigede påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det foregående år, hvilket svarer til 680.000 personer. Dette er et fald på 0,5 procentpoint siden fjerde kvartal 2023 og 1,8 procentpoint siden fjerde kvartal 2022, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede. Jobomsætningen ligger imidlertid stadig 1,1 procentpoint højere end i fjerde kvartal 2019, lige før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre de beskæftigede er, desto mere jobmobile er de, viser tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen. I fjerde kvartal 2024 havde 51,8 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og mere end hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe 65-74 år havde omkring 7,8 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen , Handel og transport mv, ., hvor 30,1 pct. var nye i deres stilling, efterfulgt af , Erhvervsservice, med 22,5 pct. Den laveste jobomsætning var i , Finansiering og forsikring,, hvor 8,1 pct. var nye i jobbet. I , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde 59,5 pct. været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 15-74-årige, 4. kvartal 2024,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5*, 10,6*, 17,5, 59,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19,4, 21,6, 25,7, 33,3, Bygge og anlæg, 19,8, 18,0, 32,7, 29,5, Handel og transport mv., 30,1, 24,8, 25,1, 20,0, Information og kommunikation, 16,2, 26,9, 28,8, 28,2, Finansiering og forsikring, 8,1, 22,7, 25,4, 43,8, Ejendomshandel og udlejning, 21,7, 23,7, 30,9, 23,8, Erhvervsservice, 22,5, 22,1, 28,2, 27,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 20,8, 21,1, 28,5, 29,6, Kultur, fritid og anden service, 19,8, 24,8, 26,3, 29,1, Note: * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed grundet få observationer, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Lavest jobomsætning i Region Midtjylland, I fjerde kvartal 2024 var jobomsætningen lavest i Region Midtjylland med 20,7 pct., mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden havde den højeste med henholdsvis 23,2 pct. og 23,1 pct. Samtidig havde Region Sjælland og Region Nordjylland de højeste andele af beskæftigede med mere end ni år i deres nuværende job., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2024, 20. februar 2025 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51117

    NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

    28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018,  , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver,  ,  ,  ,  , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8,  ,  ,  , Overvågning af arbejdsindsats,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

    NYT: Falske emails fylder i indbakken

    13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

    NYT: Kvinders internetkøb haler ind på mænds

    14. juni 2016, Internetkøb bliver stadig mere udbredt. Siden 2009 er der kommet ca. 660.000 flere digitale købere blandt de 16-89-årige danskere. For fem år siden var det kun 62 pct. af kvinderne mod 69 pct. af mændene, der handlede på nettet. Andelen er nu 77 pct. for begge køn. Det betyder, at de fleste 'nye' digitale købere er kvinder., Mænd e-handler dog stadig i større omfang, Mænd er dog fortsat det køn, som handler oftere og for flere penge. Typisk køber mænd også flere forskellige varegrupper eller tjenester. Andelen af mandlige internetkøbere, der køber flere end otte varegrupper, er næsten dobbelt så stor - 16 pct. mod kun 9 pct. hos kvinderne. 12 pct. af digitale købere fylder indkøbskurven med flere end otte forskellige varegrupper eller tjenester., Mere medicin, mad- og dagligvarer i den digitale indkøbskurv, Tøj, overnatning (fx hotelværelser) samt billetter til oplevelser og rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er fordoblet på fem år. Flere end 700.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2016. Medicin er en anden varegruppe, der oplever markant stigning. Næsten en halv mio. borgere anskaffer sig medicin på nettet - det er mere end dobbelt så mange som i 2011. Til gengæld fylder musik, film, CD'er og DVD's mindre i den elektroniske indkøbskurv. Her skal det dog understreges, at disse køb er erstattet af køb af streamingstjenester. , Internetkøb på tværs af grænser vinder frem, Udenlandske forhandlere tiltrækker stadig flere danske internetkunder. Nethandel på tværs af landegrænser stiger mere end e-handel i danske netbutikker. Det er især mænd, der handler over grænsen. Dette gælder for nethandel både indenfor og udenfor EU's grænser. , Hyppighed og omfang (beløbsstørrelse) for internethandel fordelt efter køn. 2016,  , Internetkøb, Beløbsstørrelse ,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, Mere end , 5 gange, Under , 750 kr. , 750-, 7.500 kr., Over , 7.500 kr.,  , pct. af dem, der har e-handlet i de seneste 3 måneder, Alle, 35, 36, 24, 26, 49, 11, Mænd, 32, 37, 26, 22, 49, 15, Kvinder, 38, 36, 21, 29, 49, 8, Internethandel fordelt på køn,  , 2011, 2016,  , Alle, Mænd, Kvinder, Alle, Mænd, Kvinder,  , pct. af befolkningen 16-89 år, Har e-handlet indenfor det seneste år, 65, 69, 62, 77, 77, 77, Danske netbutikker, 54, 57, 51, 64, 65, 63, Netbutikker indenfor EU men ikke danske , 26, 30, 22, 36, 40, 31, Netbutikker udenfor EU, 11, 14, 8, 16, 21, 12,  , pct. af dem, der har e-handlet inden for det sidste år, Abonnementer til internet, tv- eller telefoni, 39, 41, 37, 41, 45, 38, Billetter til fly, tog, mv andre rejseprodukter, 55, 57, 54, 61, 60, 61, Computerhardware (tablet, iPad, harddisk, højtalere, tastatur), 22, 33, 11, 30, 41, 19, Dagligvarer (madvarer, husholdnings-, toiletartikler), 12, 10, 14, 20, 18, 22, Elektronik (mobil, kamera, tv, osv.), 36, 46, 25, 30, 40, 19, Film, musik, video (dvd, CD'er, osv.), 41, 45, 37, 25, 28, 22, Medicin, 7, 7, 7, 13, 13, 14, Møbler, legetøj og andre ting til huset, 44, 47, 41, 49, 48, 50, Overnatning i forbindelse med ferie (hotelreservation), 60, 60, 59, 57, 56, 58, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 50, 46, 55, 61, 58, 63, It-anvendelse i befolkningen 2016, 14. juni 2016 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21933

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation