Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2551 - 2560 af 3352

    NYT: Pæn fremgang for dansk økonomi i 3. kvartal 2024

    BNP, Sæsonkorrigeret, 1,2 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, 20. november 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,2 pct. i tredje kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Omvendt havde søtransporten en betydelig negativ effekt på væksten. Endvidere var der faldende import og uændret eksport. Blandt efterspørgselskomponenterne var der fremgang i både det private og offentlige forbrug samt investeringer. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Nulvækst i eksporten, Den samlede eksport havde nulvækst i tredje kvartal. Den uændrede eksport skyldes tilbagegang i eksporten af tjenester, som faldt med 6,1 pct., mens eksporten af varer steg med 4,4 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i sammenhæng med stigende fragtrater for branchen. Den stigende vareeksport kommer som følge af stigende eksport af elektrisk strøm og bearbejdede varer. I tredje kvartal faldt importen med 0,7 pct. Faldet er særligt drevet af et fald i tjenesteimporten på 4,0 pct. Dog steg importen af varer med 2,2 pct. Ligesom for tjenesteeksporten, er det importen af søtransport, der trækker tjenesteimporten ned. Omvendt er væksten i vareimporten især præget af import af skibe og bearbejdede varer. , Byggeri og skibe giver fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. i forhold til andet kvartal 2024. Stigningen er mest markant for transportmidler, der trækker op med en stigning på 6,2 pct. Stigningen i transportmidler er drevet af den større import af skibe, jf. ovenstående afsnit. Endvidere bidrog både boligbyggeri samt andet byggeri til større investeringer med stigninger på hhv. 1,9 og 2,4 pct. På den anden siden faldt anlægsinvesteringer med 0,5 pct., Mindre stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal. Det var husholdningernes forbrug af tjenester, der trak det samlede forbrug op, da det havde en fremgang på 1,3 pct. Blandt tjenesterne var det især forbruget af information og kommunikation samt restauranter og hoteller, der drev væksten med en stigning på hhv. 2,6 og 2,4 pct. Omvendt faldt køb af køretøjer med 1,1 pct. og forbruget af øvrige varige varer med 0,9 pct. For de øvrige varer faldt forbruget af fødevarer samt elektricitet, fjernvarme og andet brændsel med hhv. 1,5 og 3,5 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 738,6, 3,9 , 3,2 , -0,7, 1,3 , 1,2, Import af varer og tjenester, 430,9, -1,4, 1,4 , -0,5, 1,3 , -0,7, Import af varer, 230,8, 0,9 , -0,1, 0,6 , 0,5 , 2,2, Import af tjenester, 200,2, -4,0, 3,1 , -1,6, 2,2 , -4,0, Forsyning i alt, 1169,5, 1,8 , 2,5 , -0,6, 1,3 , 0,5, Eksport af varer og tjenester, 531,9, 6,9 , 8,3 , -3,2, 4,1 , 0,0, Eksport af varer, 298,1, 14,4, 9,6 , 0,9 , 3,7 , 4,4, Eksport af tjenester, 233,7, -2,4, 5,9 , -7,5, 4,7 , -6,1, Privatforbrug, 318,4, 0,9 , 0,4 , -0,6, -0,4, 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 307,4, 0,9 , 0,3 , -0,6, -0,4, 0,3, Køb af køretøjer, 12,6, -3,7, -9,1, -19,4, 5,3 , -1,1, Andre varer, 118,0, -0,5, 0,2 , -0,3, -0,5, -0,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 176,9, 2,2 , 1,3 , 1,1 , -0,8, 1,3, Tjenester i alt, 191,3, 1,6 , 1,1 , 1,4 , -0,6, 0,8, Turistindtægter (-), -29,4, 2,9 , 3,1 , 4,2 , 1,7 , -2,9, Turistudgifter (+), 15,0, 13,1, 7,3 , 0,4 , 0,4 , 3,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, 0,9 , 1,1 , 0,3 , 0,5 , 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 163,8, 1,3 , 0,7 , 1,6 , -0,1, 0,5, Faste bruttoinvesteringer, 154,6, -4,5, -3,3, 2,2 , 1,8 , 0,9, Boliger, 39,1, 4,4 , -0,3, -4,4, 4,2 , 1,9, Andet byggeri og anlæg, 40,5, 0,5 , -4,9, 1,7 , 3,1 , 1,2, Maskiner, transportmidler mv., 32,2, -4,9, -2,3, 16,5, -0,4, 2,0, Intellektuelle rettigheder , 42,9, -14,6, -4,9, -0,8, 0,3 , -1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 0,7 , -0,7, -1,3, -1,8, 2,4 , -0,9, Endelig indenlandsk anvendelse, 637,6, -1,9, -1,9, -1,4, 3,0 , -0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 1169,5, 1,9 , 2,5 , -2,6, 3,5 , -0,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1095,2, 0,3 , 0,6 , 0,2 , 0,2 , -0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3242,5, 0,7 , 0,8 , 0,4 , 0,1 , 0,1, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Høj vækst i Danmark og USA, I tredje kvartal voksede Danmarks BNP med 1,2 pct., mens EU-landenes og USA's vækst var på hhv. 0,3 pct. og 0,7 pct. Hermed voksede dansk økonomi hurtigere end EU-27 og USA. Set over de seneste tre kvartaler har EU-27 haft en svag, men dog positiv vækst, mens amerikansk økonomi har haft en pæn fremgang i alle kvartalerne. Den danske vækst svinger en del sammenlignet med EU-27 og USA. Dette skal bl.a. ses i lyset af den store betydning af medicinalindustrien og søtransporten i Danmark, hvorved udsving i disse branchers aktivitet slår forholdsvis meget igennem på den samlede danske økonomi. For store lande eller områder vil man ikke forvente, at enkelte store virksomheder kan påvirke den samlede økonomiske aktivitet i samme grad som for et lille land som Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , Bureau of Economic Analysis (tabel 3), samt egne beregninger. Senest opdateret 20. november 2024, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. I første og tredje kvartal var der en betydelig nedgang i lagrene, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning så igen til et højere niveau. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,8 og -0,9 procentpoint i hhv. første og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført ændringer til BNP-væksten, som er opjusteret med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De nye tal for første og andet kvartal 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2024, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2024 revideret,, der offentliggøres 20. december 2024, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for tredje kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 20. december 2024 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse, BNP, Sæsonkorrigeret, 1,2 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2024, 20. november 2024 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48825

    NYT: Fremgang i dansk økonomi i tredje kvartal 2022

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, 30. november 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,5 pct. i tredje kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Fremgangen kom især fra en fortsat positiv udvikling i industrien, herunder specielt drevet af medicinalindustrien. Herudover var der også et positivt bidrag til BNP-udviklingen fra serviceerhverv så som hoteller, restauranter samt rejsebureauer. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til 17.300 personer. Med denne forsatte stigning i tredje kvartal 2022 har der være en fremgang i beskæftigelsen siden første kvartal 2021 på over 200.000 personer. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under afsnittet , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Forbrugerne bruger flere penge men får færre varer, I tredje kvartal fortsatte den negative udvikling i husholdningernes forbrug med et fald på 0,3 pct. Dermed har der været tilbagegang gennem alle årets tre kvartaler. Faldet i tredje kvartal var fordelt på både varer og tjenester, mens bilkøbet imidlertid steg. Bilbranchen er dog endnu præget af forsyningsproblemer, og bilkøbet ligger derfor stadig på et lavt niveau på trods af stigningen. Tilbagegangen i forbruget af varer var især drevet af et fald for beklædning og fodtøj på 5,2 pct. Prisstigningerne i samfundet har især vist sig på el og brændsel, men også fødevarepriserne har været markant stigende det seneste år. Dette afspejles i tredje kvartal gennem et fald i forbruget af fødevarer på 1,8 pct., mens udgifterne steg med 2,9 pct. I løbet af det seneste år er forbruget af fødevarer samlet faldet 7,7 pct. samtidig med, at husholdningernes udgifter til fødevarer er steget med 7,7 pct. Ser man på det offentlige forbrug gik dette også tilbage i tredje kvartal og faldt med 0,9 pct. Dermed har det offentlige forbrug ligeledes været faldende alle årets tre kvartaler., Fremgang i de samlede investeringer, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Det var især investeringer i andet byggeri og anlæg samt intellektuelle rettigheder, der var baggrund for udviklingen. Disse steg hhv. 1,5 pct., 1,5 pct. og 2,2 pct. i tredje kvartal. Samlet steg maskin- og transportmiddelinvesteringer med 0,1 pct. Her var pæn fremgang i transportmiddelinvesteringerne på 5,7 pct. med til at modsvare faldet på 1,6 pct. i maskininvesteringerne. Boligbyggeriet gik tilbage med 0,6 pct. i tredje kvartal., Stigning i vare- og tjenesteeksporten, Mens eksporten samlet set steg 2,6 pct., faldt den samlede import med 0,2 pct. i tredje kvartal. Fremgangen i eksporten var især drevet af vareeksporten, der steg med 3,8 pct. - og skal desuden ses i lyset af produktionsstigningen i industrien, mens tjenesteeksporten steg 1,1 pct. For importen var tilbagegangen drevet af et fald i vareimporten på 0,6 pct., hvilket ikke kunne modsvares af en stigning på 0,4 pct. i tjenesteimporten., Markante udsving i lageropbygningen, Der har været markante udsving i lagerforøgelserne mellem kvartalerne i 2022. Dette skyldes især en kraftig stigning i opbygningen i andet kvartal, der primært blev drevet af udviklingen i engros- og råvarelagrene. I tredje kvartal faldt den samlede lageropbygning tilbage til et mere normalt, men stadig positivt, niveau. Dette betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et positivt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 2,3 procentpoint i andet kvartal og omvendt et negativt vækstbidrag på -2,3 procentpoint i tredje kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, hvor de bl.a. ikke kan bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes primært , lagerværdistatistikken, som kilde. , Der, kan findes detaljeret information om sammensætningen af lageropbygningen jf. , www.statistikbanken.dk/lag7, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 712,4, 3,4 , 4,0 , -0,5, 0,8 , 0,5, Import af varer og tjenester, 417,2, 3,4 , 4,3 , -1,7, 2,3 , -0,2, Import af varer, 256,4, 2,2 , 1,3 , -3,2, 3,5 , -0,6, Import af tjenester, 160,8, 5,4 , 9,3 , 0,8 , 0,5 , 0,4, Forsyning i alt, 1129,6, 3,4 , 4,1 , -0,9, 1,3 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 526,3, 11,1, 8,0 , 0,5 , 3,1 , 2,6, Eksport af varer, 275,8, 8,6 , 5,4 , -0,9, 1,4 , 3,8, Eksport af tjenester, 250,5, 14,7, 11,9, 2,5 , 5,4 , 1,1, Privatforbrug, 294,0, -5,1, -1,3, -2,9, -2,2, -0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 285,2, -5,3, -1,3, -3,0, -2,3, -0,3, Køb af køretøjer, 11,0, -16,9, -19,1, -15,2, -2,6, 2,2, Andre varer, 121,6, -5,0, -4,0, -3,1, -0,4, -0,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,7, -4,6, 2,4 , -1,9, -3,6, -0,5, Tjenester i alt, 167,7, 2,5 , 7,8 , -0,5, 1,2 , 0,3, Turistindtægter (-), 26,9, 149,8, 139,5, -4,1, 77,6, 6,4, Turistudgifter (+), 11,8, 8,3 , 21,4, -25,0, 6,1 , 1,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,8 , 2,9 , 0,7 , 0,7 , 0,4 , 1,5, Offentlige forbrugsudgifter, 150,7, 0,3 , -0,4, -1,7, -0,3, -0,9, Bruttoinvesteringer, 158,5, 2,5 , 9,2 , 0,6 , 9,3 , -8,4, Faste bruttoinvesteringer, 153,0, 5,0 , 4,9 , 2,6 , -0,4, 0,8, Boliger, 43,0, 8,5 , 7,8 , 6,5 , -0,1, -0,6, Andet byggeri og anlæg, 35,2, 6,5 , 6,5 , 1,5 , -1,0, 1,5, Maskiner, transportmidler mv., 36,0, -3,7, -4,4, 0,5 , -1,7, 0,1, Intellektuelle rettigheder , 38,9, 8,9 , 10,3, 1,7 , 1,0 , 2,2, Lagerforøgelser mv., 3, 5,6 , -0,7, 1,0 , -0,4, 2,3 , -2,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 603,3, -1,8, 1,5 , -1,7, 1,3 , -2,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 1129,6, 3,1 , 4,1 , -0,8, 2,0 , -0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3185, 3,2 , 4,5 , 1,0 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har ikke medført ændringer til BNP-væksten i første kvartal, mens den i andet kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. De nye tal for første og andet kvartal 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Opgørelse af færdigvarelagre i 3. kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , www.statistikbanken.dk/lag7, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for tredje kvartal en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for tredje kvartal for færdigvarerne. Af samme grund undersøges det aktuelt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre., Tal for præsterede timer offentliggøres ikke, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for tredje kvartal 2022. Som følge af den nye ferielov kræves en mere omfattende fejlsøgning af de præsterede timer, hvilket ikke kan gennemføres til den første udgivelse af nationalregnskabet, og derfor offentliggøres de præsterede timer ikke. Der forventes at blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet 23. december baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, , der offentliggøres 15. december., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for tredje kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg september 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret, , der offentliggøres 23. december 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Opgørelse af landbruget, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for landbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Disse forventes indarbejdet ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvartal 2022 revideret, , der offentliggøres 23. december 2022. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For årets tre første kvartaler af 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). , Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu mindre, end det var tilfældet under COVID-19-pandemien., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2022, 30. november 2022 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36043

    NYT: Lille fremgang i BNP

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, 31. maj 2023, Ændret 31. maj 2023 kl. 13:35, Der var desværre fejl i andet afsnit. Tallet 0,5 er blevet rettet til 0,7. Rettelsen er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i første kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i første kvartal var især drevet af fremgang inden for medicinalindustri, forsyningsvirksomhed og handel. Modsat var der fald inden for bygge og anlæg samt ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i første kvartal. Beskæftigelsen er dermed steget uafbrudt siden andet kvartal 2021. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under afsnittet , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i privatforbruget, Privatforbruget steg med , 0,7, pct. i første kvartal efter fald i alle kvartaler i 2022, og ligger stadig 1,2 pct. under niveauet i første kvartal 2022. Det var hovedsageligt en kraftig fremgang i køb af køretøjer på 12,2 pct., der bidrog til stigningen i privatforbruget. Denne fremgang skal blandt ses i lyset af, at Tesla satte deres priser markant ned i første kvartal. Herudover steg forbruget af tjenester med 1,0 pct. i første kvartal. Derimod trak især drikkevarer og tobak samt fødevarer privatforbruget ned, da disse faldt med hhv. 4,7 pct. og 1,3 pct. Forbruget af elektricitet og brændsel faldt med 1,2 pct., mens udgifterne faldt med 14,3 pct. Det markante fald i udgifterne skyldtes et prisfald på 13,3 pct. Prisfaldet skyldtes især, at elafgiften blev sat ned til EU's minimum sats pr. 1.januar 2023., Fald i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 13,7 pct. i første kvartal. Faldet skal ses i lyset af, at investeringerne i intellektuelle rettigheder steg kraftigt i fjerde kvartal 2022 som følge af et patentkøb. Det var ikke kun købet af et patent i fjerde kvartal 2022, og dermed et højt udgangspunkt, der gjorde, at investeringerne faldt i første kvartal 2023. Fx faldt boligbyggeriet med 6,3 pct. i første kvartal, mens investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt med 4,7 pct. Den eneste investeringsgruppe, der oplevede fremgang var anlægsinvesteringerne, der steg med 2,5 pct. For investeringerne i andet byggeri og anlæg samlet var der nulvækst i første kvartal. , Eksporten steg, mens importen faldt, Eksporten steg med 4,1 pct. i første kvartal, mens importen faldt med 2,5 pct. For eksporten var der fremgang i både tjenesterne og varerne på hhv. 6,0 pct. og 3,0 pct. For tjenesteeksporten var der et prisfald på 17,6 pct., hvilket især skyldes de faldende fragtrater inden for søtransporten. Importen af tjenester faldt med 8,2 pct., mens importen af varer steg med 2,6 pct. Faldet i importen af tjenester skal ses i lyset af patentkøbet i fjerde kvartal 2022 indgår i tjenesteimporten., Danmarks nationalregnskab,  , 2023, 2022, 2023,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 675,6, 2,4, 0,3, 0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 391,2, 1,8, -1,0, 3,1, -2,5, Import af varer, 228,7, -2,8, -2,0, -6,5, 2,6, Import af tjenester, 162,5, 8,9, 0,5, 17, -8,2, Forsyning i alt, 1066,8, 2,1, -0,1, 1,4, -0,7, Eksport af varer og tjenester, 466,3, 8,7, 2,6, -1,0, 4,1, Eksport af varer, 286,5, 9,4, 3,8, 1,6, 3,0, Eksport af tjenester, 179,9, 8,0, 1,0, -4,5, 6,0, Privatforbrug, 304,8, -1,2, -0,8, -0,1, 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 295,8, -1,3, -0,9, -0,1, 0,7, Køb af køretøjer, 13,8, 35,4, 8,3, 8,2, 12,2, Andre varer, 123,6, -4,5, -1,3, -1,6, -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 158,3, -1,1, -1,2, 0,4, 1,0, Tjenester i alt, 158,4, 0,4, -0,3, 0,1, 1,0, Turistindtægter (-), -10,6, 39,0, 7,6, 2,8, 7,7, Turistudgifter (+), 10,6, 33,8, -1,1, 10,6, 11,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, 3,1, 1,2, 0,4, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 150,5, -3,7, -1,7, -0,3, -0,3, Bruttoinvesteringer, 145,2, -6,8, -8,0, 9,8, -17,0, Faste bruttoinvesteringer, 144,3, -3,1, 1,6, 10,9, -13,7, Boliger, 36,5, -10, 0,3, -3,1, -6,3, Andet byggeri og anlæg, 34,7, 11,9, 5,6, 2,8, 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 34,8, -12,1, 0,2, -4,4, -4,7, Intellektuelle rettigheder , 38,2, -0,5, 0,5, 47,8, -33,6, Lagerforøgelser mv., 3, 0,8, -1,0, -2,4, -0,2, -0,9, Endelig indenlandsk anvendelse, 600,4, -3,3, -3,1, 2,5, -4,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 1066,8, 1,8, -0,8, 1,1, -0,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1076, 1,1, 0,4, 0,1, 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3160,9, 1,6, 0,4, 0,4, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023., Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 pct. point lavere end i , BNP-indikatoren, , der lå på 0,3 pct. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for første kvartal 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt. 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2023, opdateres hele nationalregnskabet for perioden 2020-2022. Fra første kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2023. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2023, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal 2023. Første kvartal 2023 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder., Særligt vedr. første offentliggørelse af første kvartal, Ved offentliggørelsen af den første foreløbige nationalregnskabsberegning for første kvartal skal udviklingen fortolkes med en vis påpasselighed. Dette skyldes, at mange kilder løbende opdateres med nye data tilbage i tid - dvs. før 2023, mens nationalregnskabet ikke revideres for tidligere år. Der er generelt forsøgt taget højde for denne udfordring. For industrien betyder dette eksempelvis, at der ved denne beregning er blevet korrigeret særligt for at tilpasse sig udviklingen i , industriens produktionsindeks, offentliggjort 8. maj. De opdaterede kilder for 2020-2022 indarbejdes først i , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023., Opgørelse af færdigvarelagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , https://statistikbanken.dk/lag7, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Der er dog for kvartalerne i 2022 og første kvartal i 2023 brugt en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer for færdigvarer i industrien. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af de kvartalsvise ændringer i færdigvarelagre i de foreløbige nationalregnskabstal., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første kvartal i 2023 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for første kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er indarbejdet i nationalregnskabet for 2022, der påvirker beregningen af landbrugets produktion i 2023., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første kvartal 2023. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2023, 31. maj 2023 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45323

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation